På en solbeskinnet markedsplads i sydens varme, hørte jeg i sin tid følgende ordstrøm flyde fra en sælgers mund: ”Water, Cola, lady, cheap!”
Hvorvidt manden kaldte en kvinde eller en drikkevare for billig forbliver i det uvisse, men i hvert fald fristes man til at tænke – hey sælgerfyr, hvor blev den hele sætning af?
Når man sælger en vare er det selvfølgelig fornuftigt at skære til sagens kerne – at fortælle hvad man sælger og at det er en god pris man sælger til. Ikke desto mindre forekommer den stærkt reducerende ovenstående sætning måske en smule for sproglig minimalistisk (per se).
Danske grønthandler-udråb
Så står det straks lidt bedre til ved salgsråbene ved de danske grønthandler- og blomsterboder. Her er det dog til tider slutningen af sætningen den er gal med. ”5 bananer for en taahh.”, ”et halvt kilo jordbær for haaahh.”
Man får ikke helt selve prisen med. Og måske er det et salgstrick, så man som kunde bliver nysgerrig efter hvad de forpulede jordbær egentlig koster, og derfor bevæger sig hen til boden. Eller også har nogle grønthandler-sælgere bare et problem med ufuldstændige sætninger – de har måske en sygdom, hvor man aldrig kan færdiggøre en sætning, men altid mangler det sidste ord.
Det ville i grunden være en forfærdelig.. Fordi man aldrig ville kunne afslutte en.. Og folk så ikke ville kunne forstå…
Når pizza-chauffører kalder dig ‘min ven’
Anyways, lidt op i den samme gyde, er det alle dage finurligt når pizza chauffører, kebab snedkere og shawarma smede kalder én for ’min ven’, ’mester’ eller ’chef’. Jeg studser i hvert fald altid over det, og selvom det selvfølgelig er velment og for at skabe et venskabeligt forhold til kunden, kan det blive opfattet som lettere malplaceret – eller det kan i hvert fald blive opfattet som en anden måde at tiltale hinanden på end man (læs: jeg) er vant til.
Men på en eller anden måde giver det rent sprogligt mening, idet et synonym til ’mester’ og ’chef’ er arbejdsgiver. Og det er jo egentlig på sin vis det man er; deres kunde, deres arbejdsgiver.
Så måske skulle man i stedet for at undres over denne pizza-jargon, tage den til sig og forsøge at udvide den ved at begynde at kalde ens kebab-pusher for ’dürum dirigent ’ eller ’shawarma sultan’ (eller noget uden bogstavrim) – eller måske bare tiltale ham: ‘pizzafar’.
Ingen kommentarer endnu.