Dilemma

Ville-du-helst dilemmaer

Når man nu står på sin lokale cocktail-bar og hælder pige-drinks ned i løgneren (fordi de bare smager bedre end whisky og cola), så sker det af og til at snakken falder på interessante/åndssvage/sjove ’hvad-ville-du-helst dilemmaer’.

Og i sin da jeg befandt mig på et sådant etablissement en semi-sen nattetime, blev jeg stillet følgende ’hvad-ville-du-helst dilemma’:

’Ville du helst have en pik i panden eller køre med linje A fra Helsingør til Skagen HELE TIDEN?’ (og nej, man må ikke operere penis væk og man må aldrig forlade toget). Alt i alt et rimelig underholdende dilemma, måske især på det givne tidpunkt – og ikke mindst fordi der ikke findes nogen linje A der kører fra Helsingør til Skagen.

Whisky-og-coke

Whisky og coke

 

Fra villeduhelst.dk

villeduhelst.dk er samlet en række af disse dilemmaer, heriblandt:

 

Ville du helst:

Ikke kunne læse eller kun have ét ben

Altid komme til at grine ved begravelser eller altid tisse i bukserne i biografen

Altid lyve eller være blind

 

Og den dejlige (og lidt mandril-agtige):

Svede remoulade eller have arme lavet af porrer

 

På deres facebook side kan man læse dilemmaer såsom:

 

Ville du helst:

At en person er ude på at slå dig ihjel, han ved ikke hvordan du ser ud, men han leder efter dig ELLER når du bliver sulten, skal du lave den mad du allerhelst vil have, men derefter smide det ud, og spise riskiks?

Bruge NemID hver gang du skal ind af en dør eller være en hest?

 

Inuur.com og mmm.dk findes der enkelte gode af disse dilemmaer. Men en god portion af indholdet på de to sider er simpelthen bare ulækkert for at være ulækkert, og derfor er der efter min mening ikke ligeså underholdende som for eksempel de hidtil nævnte. Men tjek dem gerne ud, hvis du er typen der har set den famøse ‘2 girls 1 cup’ op til flere gange.

 

Dilemmaer, der er vanskelige at tage stilling til

Ville-du-helst dilemmaer er ganske vist useriøse og fjollede i deres grundvold, men ikke desto mindre er de lidt mere interessante, når de rent faktisk (for nogen) er vanskelige at tage stilling til. For eksempel:

 

Ville du helst:

Undvære sex i to år eller ikke kunne bruge internettet i to år?

Ikke have et navn eller ikke have noget hår på kroppen overhovedet?

Ikke snakke i en uge eller kun spise chokolade i en uge?

Choco

Choco

 

Vær så artig, lidt hvad-ville-du-helst inspiration bragt direkte til døren, så er det bare med at finde på nogle gode dilemmaer selv. Hvad ville du helst?

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar