Man skal ikke græde over spildt salt, men altid huske at kaste mælken over venstre skulder. I hvert fald såfremt man sælger sit glashus før man begraver bjørnen. Men kær bjørn har mange navne og en pige i hver havn.

Ja, det er i høj grad muligt fuldstændigt at maltraktere et ordsprog så det ikke længer giver nogen form for mening, og i stedet for at give et skarpt metaforisk perspektiv på en given situation, forvirrer os i en vældig grad.

Men ud over at forvirre os er denne forkerte brug af ordsprog ofte en kilde til fantastiske sproglige konstellationer og sort humor.

Derudover er det også muligt at bruge de rigtige ordsprog i forkerte sammenhænge, hvilket for eksempel er tilfældet i filmen Anchorman, hvor ordsproget ’When In Rome’ bliver brugt. Her giver brugen af ordsproget ofte absolut ingen mening og dette resulterer i fabelagtige humoristiske situationer.

Eksempler på misforståede ordsprog fra Bro Blog

På kommunikationsbloggen ’bro blog’ har Linea Sanderbo samlet en liste over 26 misforståede ordsprog, der stort set alle udgøres af en sammenblanding og nedkogning af to forskellige ordsprog til ét, således at de oprindelige meninger med ordsprogene fuldstændig forsvinder. For eksempel kan nævnes:

2. Det gælder om at holde tænderne lige i munden (At holde tungen lige i munden)

5. Landet ligger, som man har redt det (Man ligger, som man har redt/ Sådan ligger landet)

9. Det passer som fod i handske (Hånd i handske/ Fod i hose)

15. Man kan ikke både blæse og have rent mel i posen (Man kan ikke både blæse og have mel i munden/ At have rent mel i posen).

17. Jeg er ikke født bag en vogn (Jeg er ikke født i går/ Han er ikke tabt bag en vogn)

19. De fik det banket ind med skeer (De fik det banket ind i hovedet/ De fik det ind med skeer)

23. Hun har begge ben i næsen (Hun har ben i næsen/ Hun har begge ben på jorden)

Og der er mange flere gode; især iblandt de talrige kommentarer.

Det gælder om at holde tænderne lige i munden – eller..

Amagerficerede ordsprog fra ‘Dybhvaaaaaad!’

I det voldblærede reality-spiddene program ’Dybvaaaaad!’, finder den gode hr. Dybvad på op til flere lækre såkaldte Amagerficerede ordsprog; her er nogle eksempler:

1. Brændt barn spiser sine grøntsager fremover.

2. Rul ikke en større joint, end du kan ryge.

3. Uden mad og drikke, rør jeg ikk’ de pikke!

4. Det er menneskeligt at have kunstige negle.

5.Kært barn har mange fædre.

6. Den der kommer først i Fakta, får først Master Brew.

7. Når katten er ude stinker lejligheden mindre af pis.

Og på den måde er det en sjov øvelse at lege med ordsprog og ændre dem. Enten så de ikke giver noget mening, eller så de passer til for eksempel et geografisk/socialt område. Prøv selv; for den der intet vover, kommer aldrig først til møllen.

Mundgodt fra Natholdet

Lidt i samme liga finder vi Natholdets indslag ’mundgodt’, der både består af forskellige misforståede ordsprog og forskellige udtryk der simpelthen ikke giver nogen mening. Blandt andre kan nævnes:

1. Han har skudt sig selv i skoen

2. Det er langt ud i hækken

3. Han siger ting fra leveren

4. Det kan man se igennem øjnene med

5. At træde i hans skridt

6. Så begynder alarmklokkerne at lyse

7. Man skal ikke skyde bjørnen for tidligt

Misforståede ordsprog

Ordsprog kan være fantastiske til at illustrere en pointe eller som sproglige våben i en argumentation. Men de kan ligeledes være vidunderlige, når de bliver brugt forkert på den ene eller anden måde, bevidst eller ubevidst. For i disse tilfælde opstår der en helt særlig form for sproglig humor. For man skal ikke kaste med hår hvis man saver den gren over som man selv har ligget med.

Eller – When In Rome.