Indledende skal det siges (skrives) at der er meget forskellige meninger angående hvorvidt et barns udsagn er sjovt eller ej. For det første er humor selvfølgelig subjektivt og for det andet er forældre sommetider humoristisk udfordrede på grund af deres kærlighed til deres børn. De har simpelthen svært ved at skelne mellem hvad der er decideret sjovt og hvad der ikke er; og de giver et humor-forspring til børnene bare fordi de er børn. Og selvfølgelig er de ting børn siger, der rent faktisk er sjove, sjove netop fordi de er børn og har en anden og måske mere simpel opfattelse af verden end voksne, men den humoristisk udfordrede voksne lever stadig i bedste velgående.
Eksempler fra Søndagsavisens ’Sjove ord fra de kære små’
1. Mille, 2 år, kommer løbende ind til mor, der tidligere har vist hende de nyindkøbte ’sovende’ påskeliljer. Mor har fortalt, at de skal holde øje med, hvornår de åbner sig og springer ud. Mille: ”Mor, mor, kom og se! Blomsterne er ved at falde ud!”
2. Christian, 6 år, får børstet tænder: ”Mor, der kom lidt tandpasta på dine briller. Mor: ”Det kan jeg ikke se.” Christian: ” Nej, det er også udenpå!”
Ja, nu skal jeg jo ikke dømme hvad der er god og dårlig humor (det gør jeg så alligevel). Men det er i hvert fald en ret bred definition af ordet ’sjov’ de arbejder med på Søndagsavisen, lidt ligesom de gør på ’Live Fra Bremen’ (med meget lidt respekt). Man er da ikke ligefrem ved at falde bagover på stolen af grin. Til Søndagsavisens forsvar skal det dog siges at visse af indlæggene i denne sektion er forholdsvis vittige.
Eksempler fra forskellige internet fora
Anywho, jeg har samlet en liste fra diverse internet fora, der indeholder egentlig sjove/mærkelige udtalelser fra børn. Her går ingenting:
1. Jeg havde også en samtale med en pige på 5 år for et par år siden. Vi var på vej til Falster, hvor vi så sidder i bilen…hun sidder og kigger ud ad vinduet (hvor der kun var marker at se), og pludselig kigger hun på mig og siger: “Når min mor ryger, sluger hun røgen, og så tisser hun ild.”
2. Min kusines datter var med i byen, de havde handlet julegaver i Imerco, den flinke ekspedient spørger: “Var der ellers andet jeg kunne hjælpe med?” Hvortil den ærlige 4-årige svarer, “Ja, jeg ønsker mig et par underbukser der ikke kryber op i enden.”
3. Mor… kan gud dø? Nej svarede jeg… hvorefter hun kom med sidste spørgsmål…Heller ikke hvis man skyder ham?
4. Så siger Nikita at hendes kusine faktisk er blevet kastreret for Fugle-Influenza.
5. Hvornår er det i orden at kysse nogen? “Når de er rige!”
– Pia, 7 år.
6. Hvad har du fået i julegave? Det er en toilettaske til, når jeg skal ud at rejse.
Orv, manner!, det er smart, bruger man den så til at tisse i?
7. Jeg sagde henkastet til min mand “husk mig lige på, at jeg skal huske mit skattekort i morgen “min ældste datter på 5 år, så op på mig med øjnene fulde af beundring og sagde “ahi’ mor, skal du på skattejagt?”
8. Jeg HAR skammet mig. Jeg er bare hurtigere til det end andre.
9. En pige på snart 3 år peger på mælkekartonen, som har et billede af en ko – “mælk kommer fra koen!”, hvortil jeg naturligvis svarer “ja, det er rigtigt”. Hun kigger tænksomt op i luften, og svarer “og saftevand kommer fra hesten!”
Nu har en liste på niner jo ingen dage været en fuldstændig liste. Så du er meget velkommen til at tilføje en sjov/mærkelig bemærkning til listen, så er du bare en fersken.
Ingen kommentarer endnu.