I tidernes morgen underviste jeg en 6-årig pige i klaver. Og som den slags (læs: børn) ofte gør, sagde hun af og til nogle ret finurlige ting. En dag skulle hun forklare hvad hendes far arbejdede med, hvorom hun udtalte følgende: ”Min far er chef for 3 højhuse”.

Og ud fra den sætning kan man næsten forestille sig, hvordan hendes forældre har prøvet at forklare faderens arbejde for hende: ”Derinde i de huse arbejder far, han er chef” – Hvorefter pigen har tænkt: ”Det var da 3 pænt høje huse, dem må han så være chef for – altså er han chef for 3 højhuse”.

Den slags simple børnelogik har en forunderlig kvalitet over sig; en fantastisk naivitet og uskyldighed, der er fascinerende, også på et sprogligt plan.

Og selvom dette børnesprog meget ofte er upræcist, lettere forvirrende og decideret fyldt med sproglige fejl af diverse slags, fanger vi voksne næsten altid betydningen.

Jeg har før nævnt børnesprogs-sætningen ”Vi går lige ned og laver på taburetterne” – der som bekendt ikke er ens betydende med, at de gør toilette på taburetterne, men snarere at de arbejder på konstruktionen af dem.

Vi går lige ned og laver på taburetterne

Derudover laver børn tit datid/nutids-fejl. For eksempel er det forholdsvist normalt, ved en leg mellem to børn, at høre sætninger a la: ”Så sagde vi at du er hunden”, hvilket jo på mange måder er en rigtig dejlig sætning.

En anden type sproglige fejl børn ofte begår, kan placeres i kategorien under de mere ’nuttede sprogfejl’. Her tænker jeg på børn, der stadig er ved at lære at tale korrekt, og derfor bytter rundt på bogstaver og stavelser i enkelte ord og tilføjer andre stavelser og bogstaver, som det nu passer dem.

’Baktus og kaktus’, ’Pashetti’ og ’keptjup’ er klassikere indenfor denne disciplin.

Og ved research i den dejlige fjæsbogs-gruppe ’Sprogbøffer & sprogjuveler – Facebooks sprogencyklopædi’, har jeg udarbejdet en mindre liste med en række af disse ’nuttede sprogfejl’:

Nuttede sprogfejl

Komfritter (Pomfritter)

Kopkorn (Popcorn)

Forgaga (forskrækket)

Konstiktakt (stikkontakt)

Handvane (vandhane)

Lakrids-skibe (Krigsskibe)

Statulle (Statue)

Molubiltelefoner (Mobiltelefoner)

Storkomfritten (Stor-konflikten)

Bandtasta (Tandpasta)

Himmelkopter (Helikopter)

Bandtørste (Tandbørste)

Pakkegøje (Pappegøje)

Kurtis (Turkis)

Pakkegøje

Og til jer forældre derude bag skærmene: Lad nu være med at rette disse uskyldige sprogfejl, når børnene er små; i hvert fald ikke dem alle sammen. Lidt leg med sproget er sundt, og de skal nok lære at sige det korrekt med tiden. Jeg kender i hvert fald ingen (ikke retarderede) voksne, der siger ’molubiltelefon’ eller ’pakkegøje’.

Anywho, en del af ordene på listen benytter det såkaldte ’bakke snagvendt’ -princip, som jeg tidligere har skrevet om– for eksempel ’bandtasta og ’kurtis’ (hvor forbogstaverne i to ord eller to dele af et ord bliver byttet rundt – missetand).

Børnelogik, ‘lu’ som andet led og ‘ulle’ som endelse

Flere andre ord på listen er også ret interessante i deres opbygning. Ordet ’himmelkopter’ indeholder for eksempel en dejlig logik – en helikopter flyver på himlen, derfor en ’himmelkopter’.

Og ideen med at indsætte et ’lu’ som andet led i et ord (molubiltelefon), tilføjer en interessant rytmisk legende kva-lu-litet til mange ord og udtryk.

Molubiltelefon?

Herudover er ideen med at ændre endelsen på et ord til ’ulle’ (statulle), for at gøre det mindre seriøst, intet mindre end fantastisk. For eksempel kommer denne overskrift i avisen Ekstra Bladet til at lyde således: ”Danske Bank sigtet for alvorlig kursmanipula-tulle”. Og pludselig lyder det mere som en leg i børnehaven, end som en alvorlig sag om økonomisk bedrageri.

Tak til facebook-gruppen for virke-lulle gode og fa-lu-scinerende eksempler.