Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den hedengangne stand-up komiker George Carlin, er det så sandligt på tide min fine ven.
Hvordan stand-upper George Carlin?
George Carlin behandler emner såsom politik, religion, sprog og ting der generelt irriterer ham. Og med et enestående skarpt blik for det ulogiske og absurde i forskellige hverdagsfænomener, er hans stand-up (som alt god stand-up jo er), noget mange kan relatere til. Man kan med rette beskrive ham som en sur gammel mand, men måden han brokker sig på er sprogligt og logisk set til tider på grænsen til det geniale.
George Carlin om ‘Soft Language’
I dette indlæg fokuserer jeg naturligvis på et af de sproglige aspekter af livet som George Carlin behandler – nemlig soft language. Man kan oversætte det nogenlunde med ’blødsødent sprog’, selvom det yder udtrykket hundrede procent retfærdighed.
I denne del af hans show ’Doin’ it again’ fra 1990 snakker han om eufemismer (andre ord for noget) der gør sproget blødsødent; udtryk der pakker de simple facts ind i et tæppe af uigennemtrængelig sproglig beskyttelse fra realiteterne. Et ’soft language’ der beskytter én fra sandheden ved at forklæde udtrykkene og gøre dem mere distancerede, end de måske egentlig burde være.
Ikke George Carlin
Fra ‘Shell shock’ til ‘Post traumatic stress disorder’
Eksempelvis nævner Carlin udtrykket Shell shock fra 1910’erne, der senere blev til Battle fatigue (1940’erne), som blev til Operational exhaustion (1950’erne) og endelig til: Post traumatic stress disorder (1960’erne) (sidstnævnte bruger vi så vidt jeg ved stadig i dag).
Hans pointe er, at der er meget langt fra Granatchok til Post traumatisk stress syndrom; den meget direkte og enkle version af ordet fra gamle dage er blevet udskiftet med den meget længere, mindre voldsomme og mere kliniske og forklædende betegnelse. Hvorfor ikke bare kalde en granat for en granat? Er det en form for politisk sprog-spin for at få krigsrelaterede udtryk til at lyde mildere? Kan vi ikke længere tåle at høre og kalde tingene for hvad de egentlig er?
Andre eksempler han nævner er: false teeth – dental appliances, car crashes – automobile accidents, house trailers – mobile homes, kill people – neutralize people, deaf – hearing impaired og den dejlige: ”Poor people used to live in slums – now the economically disadvantaged occupies substandard housing in the inner cities”.
PTSD
Fra krigsministeriet til forsvarsministeriet
Og manden har jo fuldstændig ret. På dansk kan det eksemplificeres med at forsvarsministeriet i gamle dage hed krigsministeriet; se det er da et fokusskifte, en helt modsatrettet sproglig indpakning – og der er vel at mærke tal om nøjagtig den samme ting. Det viser i høj grad sprogets magt, og der er garanteret mange andre eksempler på ’soft language’ på dansk. En variant af dette er i øvrigt de engelske job titler vi bruger på dansk (som du kan læse mere om i dette indlæg).
Sjove og intelligente youtube klip med George Carlin
’Soft language’ er bare én af rigtig mange gode og sjove pointer George Carlin har, og han er bestemt et besøg på youtube værd. Som en lille bonus har jeg derfor opstillet en række af mine favorit George Carlin youtube-klip. Nyd.
Commercial Bullshit (læs i øvrigt mit indlæg om Økologi-retorik her)
Ingen kommentarer endnu.