Kunsten-at-klappe-ad-sig-selv

Kunsten at klappe ad sig selv

Hvorfor må vi ikke udtrykke vores stolthed og tilfredshed med os selv ved at give os selv en hånd (som man siger)? Altså ved at klappe ad os selv. Er det janteloven der dikterer en striks no-self-clap-policy, eller er det måske bare os selv der finder det lettere fjollet? Tager vi i virkelighed os selv lidt for alvorligt?

Under alle omstændigheder burde vi oftere klappe ad os selv (og måske endda klappe os selv på skulderen, som Joker-J siger vi skal).

 

At klappe som en reaktion på en umiddelbar glæde

Mange børn klapper i hænderne af ren glæde og fryd, når der sker noget positivt. Og det er ikke for direkte at postulere, at det at klappe er biologisk betinget; men der findes i hvert fald en sammenhæng mellem positiv spænding (excitement) og det at klappe. Og i vores kultur er det generelt et udtryk for anerkendelse fra en gruppe mennesker.

Men eftersom den vigtigste person at anerkende på en eller anden måde er dig selv, er det egentlig sært at vi ikke klapper ad os selv noget oftere.

Så næste gang du har vundet et spil Backgammon, hjulpet en ældre dame over vejen eller måske bare har taget opvasken, så stop lige op og giv dig selv et bifald (lige meget hvor mærkeligt folk kigger på dig – for måske er det fordi børn ikke på samme måde tænker over hvordan andre mennesker opfatter dem, at de klapper mere ad sig selv?).

Klap-mere

Klap mere

 

At klappe ironisk og når flyet lander

Der findes i øvrigt situationer hvor det er tvivlsomt hvorvidt man egentlig burde klappe. For eksempel når et fly lander. I dette tilfælde klapper noget måske fordi de er lettede. ”Yes – vi overlevede!” (måske efter en særlig voldsom turbulens).

At-klappe-når-flyet-lander

At klappe når flyet lander

 

Det er desuden også muligt at klappe ironisk. Ved at klappe særligt langsomt ad en person, signalerer man, at man på den ene eller anden måde ikke er tilfreds med personens indsats, performance eller tilstedeværelse (virkelig flot, Claus).

 

Lidt i samme boldpark forklarer nogle teorier, hvorfor vi griner, når vi ser andre mennesker komme til skade. Nemlig fordi vi er lettede over at det ikke er os selv. Ja, det er ikke særlig flatterende vel?

 

Og selvom det herfra på det kraftigste anbefales at klappe ad sig selv noget oftere, kan det også tage overhånd som i denne video-snas fra mandrillen.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar