I sin tid, da jeg skulle modtage nogle penge for en ikke nærmere specificeret ydelse (ikke noget fordækt), blev der udtalt følgende sætning: ”du skal da også ha’ nogle bas-ører”. Og det fik mig efterfølgende til at tænke på hvor mange navne, eller synonymer, de kære penge egentlig har.
Forskellige navne for penge
I flæng kan nævnes: Rubler, moneter, spir, daler, skejser, klejner, mønt, gysser, bananer, slanter, bobs, stakater, knaster, knapper, mammon, grunker, skillinger, klinker og naturligvis det førnævnte ‘bas-ører’. Og hold da fest, det er en del!
Og som ordet ‘rubler’ er et fremragende eksempel på, giver vi ofte vores penge navn efter et udenlandsk ord for penge. Her kan, ud over ’rubler’, nævnes: Dinarer, pesos, pesetas og dollars. Men burde man egentlig ikke også gøre brug af flere udenlandske navne for penge, som for eksempel: Frank og mark? (der jo i øvrigt både er gamle valuta-betegnelser, og navne, på samme tid – mindblowing stuff!).
Nye forslag til navne for penge
Derudover vil jeg bidrage med et par nye forslag til synonymer for penge der stammer fra gamle udenlandske penge-betegnelser; man kan for eksempel bruge den gamle græske møntfod ‘drakmer’ (udtales vist nok drak-mar), eller den gamle portugisiske møntfod ’escudos’.
Så hvis du for eksempel lige har fået en lønforhøjelse, kan du sige: ”jeg har tegnedrengen fuld af escudos” eller ”I aften giver jeg sgu en fadøl drenge, jeg har masser af drakmer”, eller måske endda ”Jeg har rede drakmer”. Eller hvis du ikke ejer en rød reje eller en flad fregne, kan du sige: ”Min escudos beholdning er meget sparsom indtil den første – så hvis du har tegnedrengen i orden, springer du måske til en øl?”
Lidt i samme mol, giver vi ofte vores pengesedler navn efter motivet på pengesedlerne, hvilket har resulterer i så fine ord som: En plov, plovmand, eller et halvt egern (alle betegnelser for 500 kr.) Og hvorfor sige 250 kroner, når man i stedet kan sige en halv plov eller et kvart egern?
Nye navne på penge opkaldt efter objekterne på pengesedlerne
Anyways – måske burde vi konstruere en opdateret version af dette fænomen, da vores pengesedler jo ikke længere indeholder hverken en plov eller et egern. Denne opgave tager jeg hermed på mine skuldre og min kappe og hvor man ellers kan tage den på; og den nye penge-taxonomi (undskyld mit akademiske), ser ud som følger:
50 kr. (Skarpsallingkarret) (Et) kar
100 kr. (Hindsgavldolken) (En) dolk
200 kr. (Bronze-bælteplade) (En) bælteplade
500 kr. (Bronzespand) (En) bronzespand
1000 kr. (Solvogn) (En) Solvogn
Da alle de nye sedler har broer på forsiden, giver det ikke rigtig mening at bruge det motiv som synonym, selvom det måske ville være ret så underholdende. ”Du skylder mig en bro, to broer og fire broer” (og det er endnu mere spændende, hvis det er ens broder man skylder dem til – en dårlig joke er som bekendt tilladt).
Det kræver selvfølgelig en del tilvænning at bruge disse nye penge-udtryk, men du må da indrømme at det ville være virkelig underholdende (og samtidig en smule kø-dannende), hvis Netto pludselig begyndte at bruge disse betegnelser:
”Tager du kort? Nej, jeg tager kun drakmer. Ok, så får du en dolk og et kar; eller vent lidt – kan du veksle en bronzespand?”
Penge-navne fra direkte oversættelser
Som så ofte vil jeg her til sidst vende blikket mod de direkte oversættelser af udenlandske udtryk, der til tider kan være intet mindre end fantastiske. I forhold til generelle slang-udtryk for penge, tænker jeg her på: ’cabbage’, ’dough’ og ’frogskin’ (sidstnævnte på grund af den frø-grønne farve på en dollar-seddel). Og det er også super irriterende når man gerne vil ud at spise, men simpelthen ikke har nok kål. Eller når man virkelig gerne vil have fingrene i den nye iPad, men lige står og mangler en smule frø-hud.
Herfra skal lyde en anbefaling til alle om at bruge nogle af disse nævnte udtryk; det er måske ikke ligefrem et stykke kage i starten, men så er du i hvert fald en honning kanin.
Her går det godt – send mere dej
Trackbacks/Pingbacks
[…] et punkt på listen være: At vædde med mærkelige ting. Så man, i stedet for at vædde en plov (altså en brozespand – 500 kr.) på hvem der vinder fodboldkampen i aften, vædder en pakke guirlander og en paryk. […]