Ja, nu ville jeg måske normalt have skrevet talefjeld, for at være lidt meta-agtig; men nu er det jo ikke skivefejl jeg hentyder til. I stedet er det de dagligdags (på sin vis bogstavelige) talefejl, man hører på sin vej (eller på andres veje), og som tilføjer en lille liter humor til ens daglige cornflakes.
Jeg skal bede om en stor pommes frites
For eksempel var jeg i sin tid et smut forbi min lokale kyllingepusher (den altid ophængte French Chicken, hvis i forstår). Damen der stod foran mig i køen bestilte en halv kylling, en lille salat samt en stor pommes frites, hvilket er en ret normal ret normale folk bestiller, med rette. Og der kunne man stå og grine lidt for sig selv (selvhumor – når man kun selv synes noget er sjovt), mens man forestillede sig at manden bag disken gav damen en stor bakke med en enkelt pommes frites på; og vel at mærke, en på størrelse med en halvanden liter cola flaske, så den knap nok kunne være i bakken. Ja, det grinede vi meget af! Men man skulle måske have været der? Sådan er det jo som bekendt med nogle historier: det er kun muligt at se det sjove, for den person der fortæller historien, fordi vedkommende selv har befundet sig i situationen, og dermed kan genkalde bestemte sjove billeder og minder fra historien.
Er det øvrigt ikke meget mere fat at bruge ordet ’dame’ end kvinde? Jeg mener, det lyder mere gammeldags, og: kvinde – sminde. (i øvrigt et altid fremragende argument til latterliggørelse af et ord; hvor man udtaler ordet, og efterfølgende udtaler ordet, hvor forbogstavet er byttet ud med bogstaverne ’sm’ – For eksempel: ’warcraft smorcraft’, ’Jylland smyland’ eller ’talefejl smaaalefejl’.
At sidde på computeren
Anyways – en anden talefejl jeg har hørt en par gange, er følgende: ”Jeg går lige ind og sidder på computeren”, hvilket jo som bekendt ikke menes bogstaveligt. Men som officiel sprognørd, kan man ikke lade være med at få et billede af en person der sætter sig oven på en bærbar computer, og bare sidder og kigger ud i luften. Det virker umiddelbart ikke så ophidsende. Som en sidebemærkning kan her nævnes: ’bærbar smærbar’ – om de bærbare computere, der er så gamle at de kræver at strømledningen sidder i konstant, og dermed bliver det direkte modsatte af at være bærbare.
At lave på skamlerne
De to nævnte eksempler er sætninger, udtalt af voksne. Men oftere er det faktisk børn, der fremfører sådanne vidunderlige talefejls-befængte sætninger – med alt respekt.
For eksempel er følgende sætning blevet udtalt af op til flere børn, umiddelbart efter de har været til en træsløjd-time: ” Vi har været nede og lave på skamlerne”. Og naturligvis menes der: ”Vi har været nede og arbejde med skamlerne”, da den første sætning kraftigt antyder, at disse børn har været nede og gå på toilettet på skamlerne, hvilket er et noget humoristisk og samtidig frastødende billede.
Men nu må jeg hellere afslutte indlægget – jeg skal lave på mit speciale (aka. pixi-bog).
Ingen kommentarer endnu.