Og nu til det højst uaktuelle emne ‘stormnavne’.

I december 2013 ramte stormen Bodil Danmark; folk havde det vildt og det blæste jævnt meget. Men nok om det. Videre til det mere spændende spørgsmål, hvorfor hed stormen Bodil?

Stormen Bodil

Det var faktisk også kun i Danmark at stormen fik dette delikate om end noget pædagog-agtige kvindenavn. I Tyskland hed stormen Xaver og i Sverige hed den Sven. Men hvordan fik stormen navnet Bodil? Jo, der blev såmænd stemt om det på Dansk Meteorologisk Instistut, hvor valget lå mellem fem danske navne. Det er klima- og energiministeren, der har bestemt at stormene skal begynde at have navne, måske så man klarere kan henvise til dem. Det er så at sige nemmere at forholde sig til et rigtigt navn, end hvis man bare kalder den for ‘stormen’.

Stormen Allan

Efterfølgende fik stormen i oktober i 2013 navnet ’Allan’. I England blev denne storm navngivet St. Jude, i Tyskland blev den kaldt Christian og i Sverige, Simone. Forskellige lande har altså forskellige systemer, som de bruger til at navngive disse storme.

I Danmark har man lagt vægt på, at navnet ikke skulle være alt for sjældent, altså at der skulle være en vis mængde personer med dette navn, således at dem med samme navn som stormen, ikke skulle føle sig udpeget, som DMI’s pressechef udtrykker det.

Stormen Allan

Idet stormen Allan kom før stormen Bodil, kan man spekulere i, at vores navngivning i Danmark følger et system, der bygger på alfabetet og en form for stormnavngivnings-ligestilling, altså at vi skifter mellem han- og hunstorme, så at sige.

Dette vil sige at den næste store storm efter al sandsynlighed kommer til at få et drengenavn, der starter med ’c’. Det kunne fx være Christian, Carl, Casper, Charles eller måske det lettere frække, og min personlige favorit, stormen Carlos.

En fyr ved navn Carlos