Good old fjæs-bog (eller bare fjæs for de rigtig seje). Multi mange millioner mennesker bruger dette sociale netværk hver dag. Og grundlæggende lever Facebook af vores egoisme; vi fortæller vores historier, i ord og i billeder, og bliver bekræftet i vores synspunkter og handlinger, og opnår anerkendelse, både i forhold til små og store ting, via vores posts. Alt dette har jeg desuden skrevet om i ’I was here’ indlægget, og det er på en måde Old News.
Grundlæggende er vi egoistiske
Men nej nej, siger du måske. Fjæs bruges ikke kun egoistisk; man deler for eksempel sjove eller interessante billeder, så andre også kan få glæde af dem, og man støtter forskellige ’causes’ via ens ’likes’. Men i denne ’egoisme optik’ er ens bevæggrunde for, for eksempel at dele sjove billeder, stadig at andre folk bekræfter en, i af det delte billede er sjovt. Altså at man på sin vis selv er sjov, eller dygtig fordi man har taget det billede eller fundet det.
Og man støtter en bestemt sag fordi man gerne vil have at andre ser én, som en person der står for noget bestemt. Man vil anerkendes for at støtte en sag. For det kan jo sagtens lade sig gøre at støtte for eksempel Amnesty, eller at rede nogle hvaler eller tigere, eller hvad man nu går og reder nu til dags, uden at skilte semi-offentligt med det.
I denne tankegang er Facebook altså bare et redskab til at sige: ”Se mig! Se hvad jeg kan, og se hvad jeg har gjort”
Se hvad jeg kan
At poste billeder af ens børn på Facebook
Desuden kan man i denne sammenhæng argumentere for at folk der ’poster’ billeder af deres børn på fjæs, ikke siger ”se mig!”. Men på sin vis hører ens børn i kategorien: ‘noget man har lavet, eller formet’ – og på den måde er disse posts stadig en form for egoisme, selvom det selvfølgelig er mere kompliceret end som så, når der er tale om børn; om egoisme gennem en anden person (hvis dette overhovedet kan lade sig gøre?).
Der findes ikke en uselvisk god gerning
Alt dette er ikke en kritik af, hvordan folk bruger Facebook, men nærmere en konstatering af vores grundlæggende egoisme. Og parallelt med denne konstatering ligger tanken om, at der ikke findes en uselvisk god gerning, fordi man grundlæggende selv bliver positivt påvirket af, at udføre en god gerning for en anden person. Alt hvad vi gør, gør vi på et eller andet plan for os selv, hvilket er uundgåeligt, da udgangspunktet for vores handlinger, ultimativt kun kan være os selv.
Denne egoisme behøves ikke at være et udtryk for noget negativt, hvilket egoisme ofte forbindes med, med nærmere noget uundgåeligt. Og det er som sagt også en form for egoisme, når man gør noget godt for andre, for selv at få det godt.
There’s no such thing as a selfless good deed
Hvis man i den virkelig verden opførte sig, som man gør på Facebook
Anywho, tænk hvis man ude i den virkelig verden opførte sig, som man gør på Facebook. I så fald ville man en lørdag formiddag på strøget, kunne høre tilfældige mennesker råbe følgende udsagn ud i luften:
”Jeg er i et forhold!”,
”Jeg har lige løbet 6 km. Og nu skal jeg hjem og have forloren hare. Mums!”,
”Jeg er fan af Cindy Lauper”
eller ”Det synes jeg godt om!”
Denne Wulff Morgenthaler-illustration tegner et godt billede på tankeeksperimentet:
(billedet er blevet fjernet grundet copyright, men du kan søge på Wulff Morgenthaler facebook og finde det, hvis du lyster).
Facebook udtryk – ‘at facebooke’ og at ‘facerape’
Anyways, Facebook har fordret mangt et nyt udtryk. Og en del af disse har folk taget til sig, og de bliver flittigt brugt på nettet og i den virkelige verden. Selve ordet Facebook bruges også som et udsagnsord; når man ’facebooker’ nogen, finder man en person på Facebook, eller kommunikerer med en person på Facebook.
Derudover kan nævnes det fantastiske og noget hård-kernede udtryk: ’facerape’. En betegnelse for at skrive uautoriserede, ofte negative eller humoristiske, opdateringen på en anden persons facebook-væg.
Og man kan snildt udvide de rape-ologiske udtryk: for eksempel sms-rape, wall-rape (grafitti), tree-rape (at snitte sit navn på et træ), car-rape (at skrive ’vask mig’ på en beskidt bil) eller snow-rape (at skrive sit navn i sneen – ja, med tis!).
En ændret betydning af ordet ‘venner’
På en måde har Facebook også ændret, eller i hvert fald udvidet definitionen på ordet ’venner’. På Facebook dækker ordet venner både over nære venner, kolleger og bekendtskaber. Lige fra ens bedste ven, til en tilfældig person man drak en øl med til en Bryan Ferry koncert i 1997.
Om at synes godt om
Og endeligt kan nævnes udtrykket ’synes godt om’, der ærlig talt, for at være frank og snakke lige ud af posen, efterhånden er blevet lidt slidt og lidt brugt. Kunne man ikke variere udtrykket lidt hva’ mister sukkerbjerg?
Måske kunne man bruge ’jeg kan grave det’, ’det er labert’, ’det er vold-blæret’ eller gentleman-style: ’jeg tager hatten af for denne post’ (eventuelt med en lille illustration af en hat).
Ingen kommentarer endnu.