Frisbee

Varemærker der er blevet synonym for noget alment

Ligesom abrikostræerne findes (ja, man skal måske nok være lidt finkulturel på den for at forstå den reference), findes der også en lang række ord, der i virkeligheden er varemærker, men som med tiden er blevet ord, vi bruger for en bestemt type produkt.

Et eksempel på dette er ordet ’Frisbee’, som virksomheden Wahm-O tog patent på i 1957, og som nu bruges som en generel betegnelse for en ’flyvende disk’.

 

En liste med varemærker, der nu bruges som en generel betegnelse for en type produkt

Og med den meget kompakte og enkelt formulerede overskift, får du hermed den omtalte liste serveret:

 

1. Dumbster

2. Hula hoop

3. Jacuzzi

Jacuzzi

Jacuzzi

 

4. Kleenex

5. Post-it

6. Powerpoint

7. Q-tip

8. Walkman

9. Xerox

10. Tupperware

 

Den opmærksomme læser har allerede på nuværende tidspunkt bemærket at de 10 nævnte varemærker er amerikanske. Og vi bruger naturligvis en del af disse i det danske sprog, fx Walkman, Post-it, Powerpoint og Hulahop. Dette er i øvrigt en konsekvens af den stigende brug af engelske ord i det danske sprog, den såkaldte anglisering, som jeg har skrevet om her.

 

Et dansk eksempel

Og som altid er det en kende mere vanskeligt at finde gode danske eksempler på dette fænomen, men vi har dog et enkelt fremragende eksempel, nemlig Tivoli.

Tivoli er et varemærke, men bliver som bekendt brugt i Danmark både som en henvisning til Tivoli i København, men også af og til når der bliver talt om forlystelsesparker generelt.

Tivoli

Tivoli

 

Hvorfor, hvorfor?

En del af grunden til at disse varemærker gennem tiden er blevet synonymt med noget alment, er nok at de simpelthen ofte er lettere at sige end at skulle til at forklare det med andre ord.

Tillad mig at eksemplificere: ordet ’Tupperware’ er en del lettere at sige end fx at sige: plastikbeholdere i forskellige størrelser, der fx kan indeholde mad. Walkman er lettere at sige end ’personal stereo’ og Powerpoint er lettere at sige end ’slide show presentation program’. Det kræver selvfølgelig at disse produkter er blevet anvendt af mange mennesker over lang tid, så stort set alle er klar over, hvad der henvises til, når man fx siger ’Post-it’.

 

Her til sidst får du lige et enkelt lidt mere up-to-date, fremme på beatet og i det hele taget funky fresh eksempel, nemlig en iPad. For der er rimelig få der bruger begrebet tavle-pc. Igen er iPad i den grad et udbredt produkt og samtidig lidt hurtigere at sige end tavle-pc.

 

Du kan i øvrigt finde en fin liste med disse varemærker på wikipedia.

Skrevet af Jeppe Zabel

Jeppe Zabel

Jeg er cand.mag. i moderne kultur og selvudnævnt ordgøgler. På TheBlaze.dk skriver jeg om det danske sprog og sprogkulturen. Book et humoristisk foredrag om det danske sprog ved at skrive til: mail[snabel-a]jeppezabel.com. Du kan se, hvad jeg holder foredrag om og få mere info ved at klikke på ‘foredrag’ øverst på siden.
Du kan støtte bloggen ved at gå ind på 10er.dk og donere. Så får jeg tid til at arbejde mere med bloggen.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar