Enhver lyrik-fanatiker, tekst-tosse eller bare sprogligt interesserede, der endnu ikke har svævet rundt i steppeulvenes psykedeliske tekstunivers, burde gøre sig selv en tjeneste og købe en envejsbillet til de violette snabeltyrkerskos land.
Tekst-eksempler fra Itsi Bistsi og Dunhammeraften
I 1967 udgav Steppeulvene deres første og eneste LP med titlen Hip, og i centrum for gruppen stod Eik Skaløe (tekst og vokal) og Stig Møller (guitar). Lyrikken på pladen er, ligesom musikken, en blanding af det psykedeliske og den originale folk-rock fortælling. Og tekstforfatteren Eik Skaløe bidrager med stribevis af fantastiske rim. For eksempel:
Bare tæer – skarabæer og Brystkarameller – trøst-karaveller.
Og i det hele taget bidrager han med nogle ret unikke og på sin vis poetiske tekstbidder. For eksempel finder man en reference til samtidsidolet Bob Dylan i dette tekststykke:
Det flyvende tæppe går klokken otte – Bob Dylan har ringet og sagt vi ka’ nå det.
Og de syrede og til tider humoristiske elementer ses (læs: læses) blandt andet her:
Frøerne taler det samme sprog som – Mester Jakel i sin bugtalerkrog.
I Frue Kirke kan ingen begribe – hvem der sidder og ryger på orgelpibe.
Over øen er himmelviften jo blå – når man har sine violette snabeltyrkersko på.
Dunhammeraften
Disse eksempler er blot udpluk fra to forskellige Steppeulve-sange; Itsi Bistsi og Dunhammeraften, men mange af de andre numre på albummet er også spækket med fascinerende sproglige elementer, der er værd at kigge nærmere på, hvis man brænder for den psykedeliske og enestående rocklyrik.
Så hvad enten du er steppeulvs-jomfru eller bare flower-power, hippie-nostalgisk er du hermed inviteret til lama-bal. Du kan starte med at opleve de to omtalte numre her:
Ingen kommentarer endnu.