Før eller siden, og hellere sent and aldrig, og bedre nu end i morgen – måtte et indlæg om den altid veloplagte og labre kulttegneserie, South Park, jo komme. Og hvorfor udskyde hvad man kan gøre i dag til i morgen? (eller bare udskyde det lidt længere, ved at blive ved med at nævne så mange som mulige ordsprog for, at skulle se at komme i gang?). I hvert fald er det på høje tide – og det er vel aldrig for sent..

Den særlige morale i ‘South Park’ – om bandeord

Anywho, en faktor der gør at ‘South Park’ adskiller sig fra sine samtidige komedietegneserier (‘The Simpsons’ og ‘Family Guy’ – for at nævne nogle af de rigtig store [komedie]spillere), er deres særlige form for morale.

I sæson 5, afsnit 2 (It Hits the Fan) lyder moralen således:

”You see, we’ve learned something today. Swearing can be fun, but doing it all the time causes a lot of problems. We’re all saying the S-word too much!

[…] “Curse words” They’re called that because they are a curse. We have to go back to only using curse words in rare, extreme circumstances. And besides, too much use of a dirty word takes away from its… impact.

We believe in free speech all that, but… keeping a few words taboo just adds to the fun of English. So please, everyone, from now on you’ve got to try and watch your language.”

Jeg har lært noget i dag

Seriens faste sproglige indledning til den afsluttende moralske scene indeholder uden undtagelse: ”I’ve learned something today”. Denne frase er simpelthen et vink med en vognstang til, at nu kommer moralen. Dette svarer til den blide baggrunds-klavermusik i diverse amerikanske 1990’er komedieserier (der ligeledes forekommer som underlægning til det moralske budskab).

I ovenstående eksempler består budskabet ikke af den, moralsk sete, standardfrase: ”Man må aldrig bande. Det er forbudt.” I stedet får vi at vide, at man ikke skal bande hele tiden, dels fordi det at bande bliver forbundet med at forbande nogen og dels fordi, at bandeord mister deres slagkraft og styrke, når de bliver brugt for ofte. Helt udmærkede argumenter for ikke at bande så ofte, i stedet for bare at sige: ”I skal ikke bande, fordi det lyder grimt.”

En mere nuanceret morale end i 1990’er komedieserie

Det moralske aspekt er altså i høj grad til stede, men ofte på en anderledes og måske mere nuanceret måde end i andre, og ældre komedieserier såsom ’Kaos i Familien’, ’Hænderne Fulde’ og ’I Den Syvende Himmel’.

Udover denne antimoralske morale, kan ’South Park’ bryste sig af, altid og hele tiden at gå over stregen. De gør grin med absolut alt, hverken Scientology, Muhammed-billeder, Steve Irwing eller Tom Cruise går fri.

i den syvende himmel

En grænseoverskridende serie

Og spørgsmålet er om denne satiriske overskridelse af grænsen har en indvirkning på, hvor vores grænser som seere går? Jeg har i hvert fald oplevet, at efter at have set ’South Park’ en del, så virker ’The Simpsons’ lige pludselig ikke så grænseoverskridende, ikke så groft. Eller i hvert fald groft på en anden måde.

Får man så at sige taget sin ’grovhedsmødom’ med disse nyere komedie-serier, der sætter nye standarder for hvor langt man kan tillade sig at gå i humorens navn?

Grænseoverskridende eller ej – så bidrager ’South Park’ af og til til medielandskabet med decideret enestående og original humor – og ofte en interessant og anderledes form for morale.

Så hvis jeg var anmelder, havde jeg givet serien minimum én tommelfinger i den lodrette retning – Mmkay?