I forlængelse af sidste indlæg om betydningen i navne, undersøger jeg i dette indlæg en mere specifik navnekuriositet. Nemlig, hvorledes vi vælger at forkorte vores navne.

Grundlæggende er vi som mennesker ret dovne, og dette gælder ikke mindst i vores sproglige virke. Derfor bruger vi ofte disse navne-forkortelser (der i øvrigt ligger tæt op ad emnet kælenavne eller øgenavne).

Er navneforkortelser et resultat af sproglig doven-hed?

For eksempel siger vi Mille i stedet for Camilla og Cille i stedet for Cecilie, fordi det bare er nemmere og i nogle tilfælde nok også fordi forkortelserne er mere uformelle, end de rigtige navne. Og hvis man udfolder denne tese fuldstændigt, vil man tiltale de mennesker man kender allerbedst med kun et enkelt bogstav (hvilket faktisk til tider er tilfældet).

Navneforkortelser i England

For eksempel i England er de endnu mere glade for at bruge navneforkortelser end vi er herhjemme:

Edward – Ed

Alexander -Alex

Joanna – Jo

Angelina – Angie

William – Will

Christine – Chris

En omvendt brug af navneforkortelser i forhold til i England

Hvis vi ser på det sidste eksempel ’Christine’, bruger vi på dansk forkortelsen ’Stine’ og på engelsk bruger de forkortelsen ’Chris’. Og det samme gælder for ’Alex’ og ’Xander’, ’Jo’ og ’Anna’ og ’Will’ og ’Liam’ (selvom nogle af disse eksempler klinger lettere udenlandsk).

Hvilken særlig kulturel nuance i sproget, der gør at det ene land vælger den ene del og det andet land, den anden del slår mig i en særdeles gevaldig grad, tør jeg godt hilse at sige.

Ikke desto mindre findes der her en sprog-mæssig systematik, der er bundet af hvilket sprog man beskæftiger sig med – det kan en navneforsker nok sige en del mere om end jeg kan. Men interessant er det i hvert fald.

Hvordan bliver dit navn forkortet?