Remoulade-og-social-status

Remoulade og social status

I sin tid var vores sociale samfundsmæssige status opdelt i 5 socialklasser; socialklasse 1 var de rigeste gårdejere, der samtidig havde flest folk arbejdende under sig, og socialklasse 5 var ufaglærte folk uden spenderbukser.

 

 

Socialklasse 5 og remoulade

Udtrykket socialklasse 5 bruges desuden stadig – men jeg forslår en udvidelse af betydningen, således at socialklassen ikke kun afhænger af hvor mange penge man har, eller hvor mange der arbejder under en. På den måde kan det diskuterbart også være socialklasse 5 at spise remoulade til sine pomfritter på grillbaren.

 

I dag findes der en tilsvarende (måske uofficiel) opdeling af social status, hvor faktorer som økonomi og uddannelse stadig vægter højt, men hvor for eksempel netværk og geografisk tilhørsforhold også spiller en rolle. Og det er sidstnævnte der er særlig interessant.

 

En opdeling af social status i forhold til nabolag

For det må være muligt at lave en form for social status-taksonomi (hierarkisk opdeling) ud fra hvilken by man bor i.

I Københavnsområdet ville områder som for eksempel Vesterbro, Frederiksberg, Østerbro, (visse områder på) Nørrebro, Christianshavn og (visse steder på) Amager ligge højt på skalaen. Mens byer som Brøndby, Albertslund, Glostrup, Avedøre og Ishøj ville ligge i bunden af skalaen. Derudover ville byer som for eksempel Valby og Vanløse ligge et sted i midten af listen. Og hvis vi tæller udkants-københavn med (du ved, Københavns helt egne rådne banan), så ligger byer som Hillerød, Holte og Hellerup naturligvis højt på social status-listen.

Og i stedet for at nævne diverse forbehold, vil jeg nøjes med at sige (skrive) at ovenstående er med alt respekt.

Mange mennesker tager nemlig deres geografiske tilhørsforhold meget alvorligt og forsvarer gerne ’deres by’ i en diskussion. For ligesom ens by spiller en væsentlig rolle i forhold til ens sociale status og selvforståelse, er denne også en del af ens identitet. Dette kan i øvrigt forklare, hvorfor et stigende antal mere eller mindre retarderede unge får lavet T-shirts med deres bys postnummer på, eller sågar får tatoveret postnummeret på overarmen.

Derudover bruges det geografiske tilhørsforhold ofte i forbindelse med hiphop-kultur. ’Havnen’ med Jokeren, ’Dobbelt A’ med Niarn og L.O.C’s talrige referencer til ’8210’ er blot et par eksempler på dette.

Jokeren-Hvor-du-fra?

Jokeren – Hvor du fra?

 

Denne social klasse-opdeling ud fra geografiske faktorer, ville derudover snildt kunne udvides og gøres mere præcis ved en underdeling af områderne i de forskellige byer, da nogle områder på for eksempel Østerbro er mere ’overklasse’ end andre. Og lur mig om man ikke stadig kan finde en grillbar i udkants-hellerup, hvor de serverer en gedigen omgang pommes frites med remoulade.

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar