Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg har en massiv kærlighed til sproget generelt. Men der findes en række bestemte ord, der bare får min båd til at flyde i lidt højere grad end andre ord. Der findes ord, jeg har lyst til at invitere på en god steak og et glas vin, ord der fortjener en stor buket blomster, ord jeg har lyst til at tage med i Frederiksberg Have til en gåtur hånd i hånd, og som senere samme aften ikke skal gå to gange rundt om min seng, hvis du forstår. Kort sagt – fede ord.

I øvrigt, prøv nu at udtale ordet ‘steak’, så det rimer på ‘lake, fake og snake’, og ikke så det rimer på ‘peak’. Kan du så forstå det, Marianne!

Det er noget halløj!

I denne kategori af ord finder vi blandt andre ordet ’halløj’. Det kan selvfølgelig bruges som en lidt uformel og måske endda lettere fjollet hilsen, og samtidig kan det bruges til at beskrive en situation, hvor noget er ’noget værre ballade’, hvor der er gak og løjer i gaden – altså hvor der forekommer en ofte positiv form for festivitas, forvirring og morskab.

På automagisk vis

Derudover har vi ordet ’automagisk’, der er en sammentrækning af ’automatisk’ og ’magisk’. Denne sammentrækning fører til en skøn betydningsblanding af de to. Det beskriver nogenlunde: når noget sker automatisk, af sig selv (ja, vi ved godt hvad automatisk betyder, kegle!), og man bliver virkelig forundret over det. Så forundret at der muligvis kunne være magi med i spillet.

Det bruges i øvrigt også generelt positivt beskrivende om fx en ’feature’ på et stykke elektronik, der gør noget på automatisk vis og dermed er virkelig smart.

Automagisk

Telefantastisk

Det næste fede ord er også tæt forbundet med den elektroniske verden. Der er nemlig tale om ordet ’telefanter’ – igen en sammentrækning, denne gang af ’telefonselskaber’ og ’elefanter’. Sammentrækningen indikerer at der er tale om de helt store teleselskaber, da elefanter som bekendt er jævnt store (‘overforklaringens mester’ kalder de mig ude i byen).

Telefanterne

Blondering

Endelig har vi at gøre med det smøde ord ’blondering’, der ligger i en helt anden kategori, boldgade og boldpark end de to elektro-tastiske ord (ja, han kan også lidt selv ham mister blog-man). Og ulig de to førnævnte ord, findes dette ord faktisk i ordbogen.

Jeg hørte ordet første gang i en fantastisk (læs: forfærdelig) reklame for hårfarve af mærket Schwartzkopf (ingen kommentarer til ironien i, at dette mærke laver den hvideste platinblonde hårfarve vest for Orienten).

Og der er bare noget særligt, sært fascinerende og svært beskrivbart ved dette ord. Det virker bare så voluminøst, så reklame-agtigt og så for meget, at der er noget smukt over det.

Og der har du det. Fire af mine absolut yndlings-ytringer, favoritudtryk og kæledække-ord, lige til at blive mild og glad af.