Hver gang jeg forsøger komme i gang med dette indlæg, går jeg ind på ’quickmeme’ eller ’reddit’, og kommer til at sidde og kigge (somme tider i timevis) på disse memes, i stedet for at skrive om dem. Og netop derfor er de værd at skrive om (ohh, the irony); små billeder, gif-filer, statements og så videre, der ofte bringer et smil frem på læben og til tider endda et grin. Og hvem har ikke brug for det en gang i mellem?
Definitionen af ‘memes’
Den basale definition af et ’meme’ er: at imitere eller at efterligne en kulturel ide, og at reproducere og udbrede denne ide. I en bred betydning kan memes også omfatte for eksempel melodier, catch-phrases og mode; altså en lang række kulturelle fænomener. Men i dette indlæg er der fokus på de memes, der spreder sig via internettet.
South Park – ‘Planking’, ‘Faith Hilling’ og ‘Taylor Swifting’
I et særdeles svedigt afsnit af den altid grænseoverskridende kultserie South Park, tager de emnet op; hvor imens de, som så ofte, sviner et par kendisser til på vejen.
De tager udgangspunkt i et ‘rigtigt’ meme, der var meget populært i 2011, nemlig ’planking’.
I dette meme lægger man sig fladt ned på maven og gør som en planke (altså ligger helt stille) diverse mærkelige steder.
Men når dette fænomen bliver ’so 2000 and late’ (forældet), som memes har en tendens til at gøre rimelig hurtigt, finder de gode South Park skabere på et nyt meme, der hedder Faith Hilling. Og af en eller anden grund består det i at, (som mand) hive ud i sin bluse to bestemte steder med to hænder, så det ser ud som om man har et gedigent sæt batterier.
Derudover finder de på Taylor Swifting. Ja, den får du selv lov til at tjekke ud (og udføre, hvis du keder dig en dag).
Oh long johnson -katten
I samme afsnit stifter vi bekendtskab med ’cat breading’ og ’oh-long-johnson’.
Henholdsvis ’at bruge et stykke udhulet toastbrød som ramme rundt om en kats hoved’ og at sige ligesom katten fra den klassiske youtube video.
Fotografiske ‘memes’
Herudover skal da lige nævnes de forskellige fotografiske memes. Udover den før nævnte ’planking’, findes for eksempel: ’owling’ (at sidde som en ugle), facemasking (hvor man for eksempel placerer et pladecover, så det blender ind med ens eget ansigt), og endelig dem, der lidt giver sig selv: ’eating money’ og ’put shoe on head’.
Ja, man kunne jo påstå at det egentlig bare er variationer over at se lidt fjollet ud på et billede. Men når et meme spreder sig og bliver et kulturelt fænomen, skaber det samtidig et form for fællesskab mellem dem der deltager og også mellem dem der betragter.
Paraposdokians – en særlig form for ‘meme’
På den altid interessante youtube-kanal Vsauce, findes en video, der blandt andet diskuterer en bestemt type af disse memes – nemlig ’paraposdokians’. Disse er opbygget af en sætning der er opdelt i to. Meningen med sætningen starter med at være positiv eller negativ, men ændrer sig så til det modsatte i den sidste del af sætningen. Og den overraskelse man får, ved denne uforudsete ændring i meningen, gør dette meme jævnt sjovt.
I denne kategori findes for eksempel ’the dating site murderer’:
Og ’the succesful black man’:
(billederne er desværre fjernet pga. copyright, men der er links til alle bileder).
Endelig vil jeg nævne nogle af de allermest udbredte foto-memes.
3. Succes kid.
4. Futurama Fry – not sure if.
6. Grumpy cat.
9. Overly attached girlfriend.
‘Memes’ fra kultfilm og -serier
Hvis du er typen der bruger det der internet, er du sikkert allerede stødt på en del af disse memes. Et par af dem stammer fra kultfilm og -serier (Anchorman og Futurama), og fælles for dem alle er, at de beskriver situationer som mange mennesker kan sætte sig ind i. Vi har alle sammen været uheldige, været i et filosofisk hjørne, haft succes og været i en social pinlig situation. Og netop den blanding af identifikation og humor som disse memes indeholder, gør en del af dem sjove, interessante og populære.
Men sid ikke bare der og læs om memes! – beskyttet bag din skærm. Gå ud i verden og find på dit eget meme. Måske finder du på det næste store meme-fænomen – det kunne være ’plant on head’ eller ’no pants in the zoo’.
Ingen kommentarer endnu.