I hvert fald, hvis du har stiftet bekendtskab med den danske ungdom her gennem den seneste tid, er du måske stødt på (eller blevet stødt af) udtrykket ’så’n der’ og måske er du tilmed blevet irriteret af udtrykket eller det har som minimum gjort naller i din øregang, at høre det frejdige danske sprog blive brugt på denne nye ungdomsmåde.

Men ’så’n der’ har vi da brugt i snesevis af årtier, kan du måske argumentere med. Jovist gamle dreng, men ikke på den måde, de unge er begyndt at bruge det i dag. ‘Sådan her’ og ‘sådan der’ kan vi jo snildt bruge udtrykkene uden nogen aldrene sprogbruger får et særdeles groft føl. Men den nye måde at bruge udtrykket på, kunne fx gå ned således:

Sandwich

Den praktiske brug af ’så’n der’

Så gik jeg så’n der ind i køkkenet så’n der, for at lave en sandwich med dild. Og så’n der, så var der ikke mere så’n der, remoulade tilbage.

Det må i øvrigt gerne siges med tyk, tyk vestegns-accent – jeg er selv fra Hvidovre, så jeg må godt.

Ja, det er måske en lidt klam sandwich, tænker du. Men selve udtrykket kan siges at være markant, at være voldsomt og nogen (mig) ville sige, at det ikke tjener det største samtalemæssige formål, at bruge alle disse ’så’n der’ere’. Det er vel nok en smule taleforlængende og bliver brugt som en slags tænkepause-ord i kategori med det gode gamle, og langt kortere, ’øhh’; som ganske vist også kan være irriterende, hvis nogen bruger det 14 gange i minuttet, men som samtidig er en del kortere og på sin vis mindre markant end ’så’n der’.

Nu’ det hedder

Udtrykket, ’så’n der’, leder mine tanker hen på det ligeledes labre Anders Matthesen-udtryk: ’nu’ det hedder’, som bliver brugt af Randi eller Danny, hvis jeg husker det korrekt, i Jul På Vesterbro. Her bliver det brugt for lidt at signalisere et form for lavsocialt sprog, nu det hedder.

Udtrykket findes også i den lidt mere normale variation: ’hvad hedder det’? Og i min favoritudgave: ’hvad det hedder’, som jo også er en sandt sprogblomst.

Halvgammel sprogbruger

Og nu kan du vel sagtens og med rette kalde mig for en halvgammel, lettere forstokket sprogbruger, men udtrykket ’så’n der’, brugt på den nye ungdomsmåde, er bare ingenlunde silke eller slik for min øregang. Ja, det er jo nok bare straight up anti-pænt. Så, hvis du falder over en mindre gruppe af unge mands/kvindspersoner, der benytter sig i overflåd af dette udtryk, har du hermed min velsignelse til at give dem en mild røffel eller måske bare klappe dem overbærende på skuldrene og tænke dit.

Og vi kender dem alle sammen. De små remser der er udformet til at udfordre din tunge og eventuelt gøre en anelse grin med dine tale- og udtaleevner. Blandt de mest kendte kan nævnes:

1. Bispens gipsgebis.
2. Pluk frugt med en brugt frugtplukker.
3. Stativ, stakit, kasket.

1. Glatte blå gadeplakater.
2. Hundrede pund hunpuddelhundeuld.
3. Korte kæppe knækker næppe.
4. Bløde, blege bøgeblade
5. Små blåbærblå blommer

Puddelhund

Og alle disse tunge-snublende remser, bliver ofte fulgt op af et ’prøv at sige det hurtigt og mange gange efter hinanden’ – selvfølgelig for at gøre det sværere. Men hvorfor er netop disse tunge-tvistende remser så svære at udtale?

Blommer

Hvorfor er remserne svære at udtale?

I en artikel på videnskab.dk, når de frem til, at det blandt andet er, når man udtaler ord der minder om hinanden, at hjernen bliver forvirret. Det skyldes at ord der ligner hinanden aktiverer netværk i hjernen der ligger lige op ad hinanden, og at det derfor er svært for hjernen at kende forskel på ordene.

Derudover kan det skabe vanskeligheder, når man skal udtale ord med mange konsonanter, fordi det kræver at tungen skal bevæge sig hurtigt og meget.

Endelig handler det også om, at man hurtigt opbygger en rutine med at udtale de ord der minder om hinanden, og hvis remsen indeholder mange lignende ord samt et ord stikker lidt udenfor, kan det forvirre. Som i eksemplet ’bløde, blege bøgeblade’, hvor man på grund af ’bl’-lyden i de to første ord, får lyst til at sige ’bløgeblade’ i stedet for bøgeblade. Det er altså når rutinen bliver pludseligt brudt, at vi får svært ved at følge med.

Bøgeblade

Der blev det lige en tand for videnskabsagtigt, så derfor får du lige en umanerlig ringe, men stadig relevant, ’prøv at sige det hurtigt’ remse-vittighed:

Præstens ged på degnens eng.

Ja, så fik vi lige hevet det ned på et niveau, hvor alle kan være med.

Flere remser

Herudover kommer vi ikke uden om de remser der spiller på, at man skal udtale mange ens ord hurtigt efter hinanden.

1. Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad.
2. Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde, men de hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde
3. En bar barbar bar en bar barbar ud af en bar
4. Flinke Fisker Flindt fisker friske fladfisk fra fjorden
5. Rød grød med fløde

Derudover har vi et par lange sammensatte ord – som jeg har skrevet om i denne artikel, der også er svære at udtale simpelthen fordi de er mega lange.

1. Sporvognsskinneskidtskrabersjakformand
2. Storstrømsbrosekspropriationskommissionsmedlem

Så har vi nogle lignende remser der vel nok falder lukt ned i den gode onkelhumor bøtte:

1. Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam
2. Ka’ køer li’ likør? Nej, køer ka’ ikke li’ likør, køer ka’ li’ køer!

Ka køer likør?

Tongue twisters – de engelske tungebrækkere

Og du, kære blaze-læser, skal da ikke snydes for et par af de rigtig lækre engelske tungebrækkere. Her får du serveret tre af de rimelig kendte.

1. How much wood would a woodchop chop, if a woodchop would chop wood?
2. Three witches watch three swatch watches. Which witch watch which swatch watch?
3. She sells seashells by the seashore.
   The shells she sells are surely seashells.
   So if she sells shells on the seashore,
   I’m sure she sells seashore shells.

Anyways, en omgang vigtig viden i forhold til alle disse tungebrækkere, er at man kan blive bedre til at udtale remserne ved simpelthen at øve dem.

Dette bringer mig på meget elegant vis videre til det sidste indslag i indlægget, nemlig sorte journalist opvarmnings-øvelser fra den altid kække Anchorman film, hvor Mister News, Ron Burgundy, gør grin med de opvarmingstaleøvelser blandt andre tv-værter benytter sig af. Vær så artig:

1. The arsonist has oddly shaped feet.
2. The human torch was denied a bank loan.
3. How now brown cow.
4. The skeleton ran out of shampoo in the shower.

Du kan se flere sære, sorte Anchorman opvarmningsøvelser her. Stay classy.

Hvis du var barn i 80’erne eller 90’erne, kan du måske også huske opperen ting så som Bubbers badekar, yoyoer, Jenka-tyggegummi, Nokia 32/3310, Cotton Eye Joe og Pop Rocks (det der pulver-slik der EKSPLODEREDE i munden).

Og nu til det sproglige

Ja og!? tænker du måske. Læser jeg ikke en konge blog om det danske sprog!? Hvortil jeg så kan replicere – jovist frøken, jeg kommer til det om ganske få linjer.

For også sproget havde sit særpræg i 90’erne for en purk eller purkinde. Og for at du efterfølgende ikke skal udbryde – hey! det udtryk brugte jeg altså i 1987 på en tennissommerskole eller – det der udtryk opstod altså i 2002 i forbindelse med en Thomas Helmig koncert på Langelands Festivalen..

Ja, en del af disse udtryk er ganske rigtigt også blevet brugt før eller efter 90’erne. Og dertil har jeg kun at sige – ja og!?

Anywho, lad os indlede med de lettere 90’er ironiske, sarkastiske attitude-fyldte udtryk. Dem får I her:

Sarkasme

De kanonsprøde lister med 90’er børne/teenage-udtryk

1. Ja, og?! (bruges for at signalere at man er helt ligeglad med noget der lige er blevet sagt).

2. Ja, hvor du kan. (sagt ironisk)

3. Så er du nok stolt!? (igen ironisk)

4. Sku´ du spørge fra nogen? (flabet comeback-line)

5. Ja, som om. (læs: det kommer aldrig til at ske)

6. Tillykke! (sagt ironisk)

7. Godmorgen (bruges for at signalerer at en anden person er rimelig åndet og fatter hat)

Og endeligt den ultra-flabede:

8. Hvad har jeg gjort? – Stod du ikke op i morges?

Fatter hat

De resterende udtryk er mestendels negative. Men først får du et par af de positive, da børn/teenagere ved enkelte lejligheder også er kendt for ikke at være sarkastiske og negative i 90’erne.

1. Svedig

2. Sprød

3. Grineren/opperen/fråderen

4. Kanon

Kanon

Og så til de negative:

1. Skod

2. Nederen

3. Pikslikker (her er det helt ok ikke at bruge udtrykket mere).

4. Nøøøhh, hvor er du grim (dette betyder ikke kun bogstavligt talt at man er grim. Det kan også erstatte ’dum’, ’irriterende’ eller lignende.

5. Skråt op! (eventuelt efterfulgt at ’skrid, du’ for lille’’).

6. Røvguitar

7. Shit/Scheisse

8. Har du fået glosuppe?

9. Gu’ vil jeg da røv

10. Det skal du få betalt.

Røvguitar?

Og min absolut favorit:

11. Åndet

Herudover brugte/bruger man ord som ’pænt’ eller ’konge’ foran andre ord, hvilket fx kan ses i teksten til Ruben og Knuds ’Det Farligste Dyr’ –sang, hvor de synger ’Haren den er pænt sjov’.

Vær så elskværdig. Det var en fornøjelse at tage dig i hånden og følge dig ned af mindernes pænt sprøde gader.

Jeg har tidligere udbredt mig gevaldigt om gammel dansk sprog i form af slang. Det kan du udsætte dine øjne for her, her og her, hvis du lyster.

Sproglige udtryk fra Matador

Der findes ganske vist et væld af flotte, frejdige og finurlige udtryk fra serien, men man må jo vælge og vrage og som skrevet så gjort. Her får du derfor 9 labre ord og udtryk, som jeg særligt har bidt op til flere mærker i undervejs i serien.

1. Det kan du nok begribe
2. Det manglede bare
3. Noget der sorterer under
4. En splendid frokost
5. Siden du har sinket mig
6. Bølleantræk
7. Nu må du forsyne dig
8. Hårvand
9. Det bruger vi ikke her

En splendid frokost

Det bruger jeg meget

Jeg er særligt begejstret for nr. 9 og ikke mindst for det udtryk der står ud for punktet, nr. 9, hvis du forstår.

Min forkærlighed for netop dette udtryk bunder til dels i dets gedigne og alsidige brugbarhed, og jeg er da også begyndt at bruge det i daglig tale, fx i variationen ’det bruger jeg meget’, der i virkeligheden bare erstatter ’det er jeg glad for at gøre’, ’det gør jeg ofte’ eller noget i den stil.

Tag dit fineste antræk på

Ordet ’antræk’ er jeg svært glad for. Og man kan også her bruge det i variationerne ’smagfuld antræk’ – fx i en invitation. Eller ’bølleantræk’, som brugt i serien, for at betegne det tøj, som lømlerne og skarnsknægtene render rundt og spiller op i. Så næste gang du vil komplementere din udkårne eller måske bare din kollega, hvorfor så ikke bruge udtrykket ’antræk’? Det er da en fin sproglig variation.

Smagfuldt antræk?

Hårvand

Hårvand er også et dejligt udtryk, lidt i boldgade med tegnedreng og duftevand – en lækker uformel sproglig variant, der emmer af gamle dage, hvor man ikke brugte ord som L’Oreal eller Garnier og hvor det hele var lidt mere enkelt sprogligt.

Hermed en opfordring til at bruge nogle af de nævnte udtryk, så vi kan få dem tilbage på gaden og i munden. Til vi ses.

Det er den måde du siger det på

Mangt et lækkert ord er kommet fra de unge park-drenges munde gennem årene. Her kan bl.a. nævnes ’Vajayjay’ – en forvanskning af ’vagina’.

Anyways, nu er det jo ikke blot de ord, der bliver sagt, som kan være sammensat humoristisk. Det humoristiske afhænger også i høj grad af, hvorledes ordene bliver sagt. Og netop her har South Park en, efter min lettere ydmyge mening, yderst smækker humoristisk kant.

They took our jobs

Argumentationen for denne humoristiske kant er, som så meget anden godt, naturligvis trefoldig. Det første eksempel har jeg valgt at kalde ’They took you jobs’ – af den indlysende grund, at det er netop det, der bliver sagt på en mildest talt fin måde. Du kan se klippet her.

Her bliver sætningen fordrejet i udtalen, så den virker mest Hill Billy Red Neck White Trash agtig som overhovedet muligt. Stor applaus herfra.

White trash

Do you know what I am saying?

I det andet eksempel skal den altid herlige karakter ’Butters’, være street, og meget bandeagtig (bande rimer på tante), og når han udtaler det alment brugte udtryk, gør han det helt normalt og uden nogen former for bandeagtig tale, hvilket giver en smuk kontrast til det bandemiljø han er i, hvor det normalt bliver udtalt som ’know ’m sayn’?’ – sådan ca.

Bande

Motorcykellyde

Endelig har vi det sidste eksempel, der ikke så meget er en sætning eller for den sags skyld et ord, men egentlig bare nogle motorcykellyde. Du kan se klippet her.

Med stor bravur latterliggør serien folk der kører på motorcykler ved at lade dem sige motorcykellyde, hvor end de befinder sig. En ret så fin måde at fortælle, hvordan nogle folk der kører på motorcykel, lidt oftere burde få en tår sur mælk eller, hvordan de bare fortjener at få en fugleklat i hovedet bare en lille smule mere end os andre, når de helt unødvendigt larmer ad Helgolands til.

Du kan se klippet her.

Bikers

Nå, men det var min lille hyldest til serien, South Park. Hvad synes du er det fedeste sproglige serien, ordmæssigt eller lydmæssigt? Kom gerne med din kommentar nederst på siden, mmkay.

One-liners, der rimer

Anywho, der findes en række svært labre engangsreplikker, der får tilføjet en vis pondus og kraft, fordi de rimer. Her er blandt andet tale om:

1. I’m snapping necks and cashing checks

2. I’ve got my balls to the wall

3. Drop your cocks and grab your socks

4. Put the pedal to the metal

Ja, flere af disse one-liners er moderat penis-fikserede, men det har vel aldrig skadet nogen.

One-liners fra film

Så for Silvan, så får du lige tre at de rigtig dejlige/forfærdelige engangsreplikker fra film, som jeg missede i sidste indlæg. Vær så artig.

1. Frank Martin – “I’m afraid that your flight has been cancelled.” Gianni – “I’m afraid that you have been cancelled.” Fra The Transporter 2 (2005)

flight

2. Catwoman – “White Russian, no ice, no vodka… hold the Kahlua.” Fra Catwoman (2004)

3. (Having just wiped a guy off his motorbike) Julius Benedict: “I did nothing…the pavement was his enemy”. Fra Twins (1988)

White Russian

Og hvis du har en super-smækker replik – på det danske eller engelske sprog – må du hjertens gerne dele den i kommentarfeltet.

Bonsoir Madam.

Tegneserielydord

Tegneserier er nemlig et intet mindre end fantastisk sted at gå på opdagelse i, hvis man bliver lidt våd i bukserne, når man hører ordet onomatopoietika (lydefterlignende ord). Her findes der et sandt skattekammer af lækre lydord, lige til at blive mild og glad af.

Lydord der starter med ’K’

I en helt særlig underkategori af tegneserielydord, finder vi de lydord der starter med ’K’ – ofte ’KAA’. Disse bliver i øvrigt ofte brugt i forbindelse med eksplosioner eller deslige. En variation af ’KAA’ –lydord er desuden de ord der starter med ’KE’ eller ’KER’.

Her findes blandt andre ord som:

KAAPOW!

KA-BAM!

KA-BOOOOM!

KER-PLASH!

KLONK!

KRA DA BOOM!

KRAKOOOM!

KROOOOSHH!

KTHUNK!

KWAM!

Tegneseriefigur

Du kan i øvrigt finde multimange flere af de labre ’K’ –tegneserielydord på denne side.

Andre tegneserielydord

Udover ’K’ -lydordene, findes der en række sære og sjove lydord, der stammer fra tegneserier. Blandt andet:

Na-Cosboom!

Brappa-Lorcht!

Splooge!

Fwap!

Nuhkrakk!

Bamf!

Skoitt!

Og ikke mindst den svensk inspirerede:

Ikeaa!

På denne liste kan du finde flere finurlige eksempler på sære tegneserielydord. Og du kan minsandten også prøve det der såkaldte Google, hvis du føler dig vild.

Tata!

Engelske eksempler på lydord

babble

bang

boom

buzz

clack

clang

crack

fizz

hiss

howl

hum

jangle

pop

pow

ratatattat

scratch

screech

sizzle

smack

sniff

splash

Splash

splat

splosh

squeak

squish

swish

tap

Udover at bemærke at der er en jævn mængde af engelske lydefterlignende ord, der starter med bogstavet ’s’, synes der også at ligge en vis tilfredsstillelse i at udtale disse lydord. De er simpelthen rare at sige.

Og så er de vel egentlig også forholdsvis nemme at udtale, hvilket måske er derfor at vi lærer vores børn, hvad de forskellige dyr siger – stort set alle disse ’dyreord’ er nemlig lydefterlignende.

Hvad siger koen?!

Men hvordan kan det egentlig være at dyrene på gården (angiveligt) siger noget forskelligt alt afhængig af, hvilket land man befinder sig i?

Den altid frække komedietegneserie, Family Guy, gør på fineste vis opmærksom på denne finurlighed i dette klip.

På et stykke hør-hvad-dyrene-på-bondegården-siger-i-Europa –legetøj, hører karakteren, Stewie, følgende dyrelyde:

Grisen siger: ’Wank’

Koen siger: ’Shazuuu’

Hanen siger: ’Kikuiky’

Aben siger: ’Makak’

Kikuiky

Og hvis jeg kender Family Guy ret, så har folkene bag fundet på en del af disse lydord selv. Men hanens ’Kikuiky’ ligger i hvert fald ret tæt på vores danske ’Kykeliky’. Hvor koens ’Shazuuu’ så lige kommer fra slår mig.

Fx siger grisen ’øf’ på dansk, hvor imens den siger ’oink’ på engelsk – og disse ligger i den grad langt væk fra hinanden rent lydmæssigt. Men samtidig siger koen ’muhh’ på dansk og det samme på engelsk. Ja, alt i alt er forvirringen total.

Anywho, på denne og denne side kan du finde mange flere eksempler på engelske lydord, hvis du lyster.

Og eftersom der ikke er nogen særlig grund til brække både tungen og flække kæben på at bruge den sprogvidenskabelige betegnelse, onomatopoietika (eller onomatopoietikon i ental), vil jeg her i stedet bruge betegnelsen ’lydord’ eller ’lydefterlignende ord’. Naturligvis efter jeg lige har pointeret at jeg udmærket kender det akademiske ord #AnanasIEgenJuice.

Hvad er lydord?

Anyways, definitionen ligger på sin vis i betegnelsen ’lydefterlignende ord’. Der er altså tale om ord, der forsøger at efterligne visse naturligt forekomne lyde, det kan fx være dyrelydene ’mjav’, ’kykliky’, ’muh’ eller ’vov’ eller andre ord såsom ’atju’ eller ’ding dang’, der henholdsvis efterligner et nys og en klokke.

En del lydord er ikke med i retskrivningsordbogen

Og derfor er der også dømt fri leg, når man benytter en del lydord i forhold til, hvordan man har lyst til at stave dem – fx aauuuuuhh, baaannngg eller sshhhy.

Det minder mig i øvrigt om Tobias Dybvads realityspiddende show, der helt korrekt skal staves ’dybvaaaaad’ – med fem a’er, for lige at markere, at man skal råbe eller synge en rum tid på a’et, når man udtaler navnet.

Danske eksempler på lydord og udråb

På denne side kan du finde en lang række med eksempler på forskellige danske lydord og udråbsord. Disse to kategorier er beslægtede med hinanden, blandt andet i deres sproglige udtryk og udtale.

Mange lydord udtales netop som et udråb og derfor smelter de to kategorier lidt sammen.

Kun for din skyld har jeg samlet en lille smidig liste med de fedeste og mest særlige danske lydord og udråb. Vær så artig.

Aha

Ak

Avra

Bang

Bang

Basta

Bjæf

Ding

Dryp

Fy

Gisp

Hep

Hopla

Hopla

Hyp

Paf

Pst

Puha

Tja

Ups

Årh

Der findes selvfølgelig mange flere, men det var et lille udpluk fra mig til dig.

Ødelægger bamse i virkeligheden børnenes sprog?

Men man kan ikke komme uden om, at en del af det Bamse siger, ikke er sprogligt korrekt – streng taget er der tale om en række sproglige fejl, der fremkommer i disse børneprogrammer. Og man kan derfor argumentere for, at bamse rent faktisk har en negativ indflydelse på børnenes sprog, idet han lærer dem, at det er i orden at sige ting som:

1. Oppedaget

2. Vi har gået mindst 5-7 kilomet

3. Aske er min goeste ven

4. Så ta’r jeg mine badebukser på, som at der ikke er blå

badebukser

5. Av, hvor gik det altså ondt

6. Tivertifald

7. Værsesgo

8. Molodi

Molodi

Det kan man argumentere for. Vel at mærke, hvis man er en sur, gammel sprog-facistisk, straight up bamse-hater.

Sproglig legestue og sproglig spejling

Og som du måske kan fornemme, hopper jeg over i den mere bamse-venlige grøft. For hvem kan egentlig tillade sig at sige noget ondt om bamse?

Og derudover er det sprog vi møder i Bamse og Kylling, en form for leg med ordene, som jeg sætter utrolig meget pris på.

Fx skaber man en slags baby-agtig effekt ved at ændre én eller flere vokaler i et bestemt ord, melodi – molodi, eller endda ved at lægge en ekstra stavelse ind, som jeg skrev i et indlæg om børnesprog: mobiltelefon – molubiltelefon.

Det samme er tilfældet i ’oppedaget’ og ’værsesgo’. Ordene bliver lidt mere syngende og samtidig nemmere at udtale, hvilket også bevirker, at de lyder som noget et barn ville sige (fordi det er fysisk nemmere).

Et andet argument for at bamse er en stand up guy rent sprogmæssigt, er at det sprog, der bliver brugt i den udødelige børne-tv serie, afspejler børnenes sprog. Børnene kan genkende den måde at tale på, og den måde at lave disse former for sproglige fejl – eller leg med sproget – på.

Fx har børn ofte svært ved at bruge datidsformer korrekt, ligesom bamse, når han siger: ’ Av, hvor gik det altså ondt’.

Alt i alt ser jeg de sproglige fejl i programmet som et udtryk for sproglig spejling og ikke mindst en lyst til at lege med sproget, der er intet mindre en fantastisk.

Helulikopter

Opfordring til mere sproglig leg

Du kan selv med fordel begynde at lege med de barnagtige måder at bruge sproget på. Fx ved at indsætte en ekstra stavelse som anden stavelse i et ord. Fx helulikopter, papapegøje eller compiputer.