Og hvorfor ikke benytte denne ordbog til en form for ord-renæssance for en række af disse gamle danske ord? For eksempel kunne man snildt benytte sig af ord såsom:

Fissel tud

Gamle danske ord fra Moths ordbog

Fissel-tûd. en kaldes den, som ei kand tie.  

– Vi kender vist alle sammen sådan en rigtig fisseltud-type, der bare aldrig holder op med at snakke.

Dàg-sladder /en/ kaldes den, som driver dagen bort, med unyttig snak.

– Lidt i samme kategori finder vi en dag-sladder, der ikke får bestilt noget, men i stedet driver den gevaldigt af.

Kladdre /at/ er at sladdre. gøre unyttigt arbeid.

– Kladdre er simpelthen et dejligt alternativt ord til ’at sladre’.

Prouste-mave. dvs. en stôr mave.

– Hermed er vi rykket over til de krops-relaterede udtryk. Og ja, forklaringen siger (forklarer) lidt sig selv.

Jette, Jokel, Jyte, Jøte /en/ter. Er en mere en gemên høi Mand.

– Næste gang du støder på en usædvanlig høj mandsperson, har du nu flere muligheder for, hvad du kan kalde ham.

Kvinde-pit /en/ Clitoris.

– Måske spørger du dig selv: ‘Har vi egentlig brug for flere navne for ‘klitoris’? Og svaret er naturligvis: ’ja’.

Efternon. Er eftermiddag.

– En dejlig blanding af engelsk og dansk. Ja, angliseringen startede tidligt i det danske sprogs historie.

Sable af /at/ Er at overvinde.

– For eksempel: ”Jeg fik virkelig sablet den forkølelse af hurtigt”.

Tabst /en/ Er skade, som mand fâer ved det mand taber noget.

– mig bekendt findes et sådan ord ikke i vores nutidige danske sprog. Og specifikke ord, er bare generelt fantastiske (det betyder altså ‘en skade man pådrager sig, når man taber noget’).

Mai-kissebær /de/ kaldes kissebær, som bliver tilig moene.

– Ordet ‘kissebær’ er en meget fin variation af ‘kirsebær’, som man snildt kunne tage op igen. Det har desuden lidt børnesprogs-karakter.

Endelig har jeg udvalgt 2 ord, som efter min mening bør få en øjeblikkelig ny betydning:

Bòg-nar /en/ kaldes en bòggek.

– Det er (for mig) usikkert, hvad dette udtryk egentlig indbefatter. Men i hvert fald kunne det være et nedsættende udtryk om en person der læser virkelig mange bøger, og som resultat, er overdrevet bedrevidende omkring alt. En bog-nar.

Salsadelle. inc. Salsadelkla. Var før de Ilerkaoners by i Tarragoniske Spanien, nu en landsby i Valens. ligger elve mile nôrdost fra Segorbe by.

– Som du kan se betegner ordet en by i Spanien, men det kunne for eksempel sagtens have betydningen ’en frikadelle dyppet i salsa’.

Salsadelle?

Og hermed vil jeg på den kraftigste opfordre alle sprogentusiaster (læs: nørder) til at gå på opdagelse i den gode hr. Moths ordbog. Der er mange fine udtryk og det koster ganske gratis.

Nå, men på denne aften kan du kun huske de kendte engelske variationer af afsluttende ordspilsudtryk, såsom: ’Let’s make like a tree and leave’, ’See you later, alligator’ og ’In a while crocodile’.

Måske kan du endda huske de mere eksotiske: ’Let’s make like a strawberry and jam’, ’Let’s make like the red sea and splitt’, ’Let’s make like Tom and Cruise’ eller ’ ’Let’s make like Michael Jackson and beat it’.

Og de er alle sammen meget fine, hvis du befinder dig i et engelsk talende land. Og selvom jeg går stærkt ind for direkte oversættelser, mister mange af disse udtryk simpelthen deres betydning og sjove dobbelttydige ordspils-egenskaber, hvis man forsøger sig med en direkte oversættelse.

Derfor præsenterer jeg hermed en række danske alternativer til de engelske ’ ’Let’s make like a..’ –ordspil.

Danske ‘Lad os gøre som..’ -udtryk

1. Lad os gøre som Holger og forsvinde

2. Lad os gøre som en skakbrik og rykke

3. Lad os gøre som en mandel og smutte

4. Lad os gøre som tiden og gå

5. Lad os gøre som Elvis og forlade bygningen

6. Lad os gøre som pinden og vandre

7. Lad os gøre som pilgrimme og rejse

8. Lad os gøre som emigranter og udvandre

9. Lad os gøre som en lavine og skride

10. Lad os gøre som ærter og trille

11. Lad os gøre som Marie og rulle

12. Lad os gøre som de døde og gå bort

Døde

Du kan i øvrigt finde mange flere engelske ’Let’s make like a..’ –udtryk på denne side.

Hvis du kender andre afsluttende ordspilsudtryk, eller finder på nogle gode, er du meget velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet.

Hvis du er i tvivl – så stem på Thomas Wivel.

For hvis du synes at hans jokes er rent sjov – så er disse valgslogans nok ikke helt ude i en skov (eller noget..).

Bare rolig – jeg skal nok lade være med at øve mig i at rime (for så kommer du ingenlunde til at grine) i resten af indlægget. Det lader jeg i stedet de ”professionelle” om. Og nogle af disse politiske rimsmede af (svag)karakter, udformer deres valgslogans således:

Eksempler på jævnt useriøse valgslogans

“Ikke så meget pjat – stem på Lene Hatt.

“Hvis du ikke fatter en meter, så stem på Peder”.

”Stem på Gunner — før Jorden går under”

“Stem på Ruth – hun er fuld af krudt”

“Stem på Brøgger – det rykker

Ej, men det er jo til at klappe i sine små hænder af! (undskyld mig, mens jeg tørrer randen af sarkasme-sved væk fra panden).

Humor eller politisk indhold?

Jovist, disse valgslogans giver da et lille smil på læben eller måske ligefrem et grin med på vejen (eller på munden), og det er der såmænd ingen skam i. Det har vi tværtimod brug for langt mere af i det offentlige rum – og ikke kun ved valgtid.

Men, ikke desto mindre er der absolut ingen form for politisk indhold i disse slogans – det går jævnt meget op i hat og briller. Og det i vel virkeligheden ikke dét, der er politikernes mål med valgplakaterne – hat og briller?

Håndværker-humor i slogans

Mange af disse valgslogans minder mest af alt om amatør-udgaver af håndværkerfirma-slogans såsom:

Tømrerfirma – Selskabs-tømrerne

Malermester Lang – Kom ikke til kort, når du skal male… Kom til Lang

Stenhugger – Vi hugger alt

Tømmermester (Tage Hansen) – Ingen huse uden tage

De sidder og prutter – vi kommer og sutter

Så på tirsdag, når du drager mod de sagnomspundne stemmeurner for at give liv til demokratiet (hvilken herlig ironi), så glem blot de sjove (men tomme) slogans og de ”kække” rim, og stem i stedet på hvem du lyster (indsæt rim-joke med ordet ’bryster’ – du vil jo gerne).

Udtryk fra ‘The Simpsons’

Jeg lægger ud med to udtryk der blev brugt i flæng i 1980’erne, og som senere er blevet taget op i stor stil af kulttegneserien ’The Simpsons’ – for at være mere specifik, af karakteren ’Bart Simpson’. Her er selvfølgelig tale om udtrykkene ’eat my shorts’ og ’don’t have a cow’.

På dansk kender vi et tilsvarende udtryk til sidstnævnte, nemlig: ’ikke at få et føl’. Hvorfor koen er lavet om til et føl på dansk, er vist det man kalder for ’a moot point’ – eller som Joey fra ’Venner’ kalder det: ”a muh point – it’s like a cows opinion, it doesn’t matter” (‘a moot point’ betyder i øvrigt noget i retning af: ‘det er ikke værd at snakke om’)

’Spis mine shorts’ kunne man meget vel bruge som et direkte oversat udtryk. Det klinger egentlig meget fint, og passer ind i kategorien ’beklædningsudtryk’, der for eksempel indeholder: ’Det kan du æde din gamle hat på’ og ’Pas på hat og briller’.

‘To The Max’ og ‘Bass Power’

Et andet lækkert 1980’er udtryk er ’to the max’, der i øvrigt blev brugt i Danmark i 1990’erne og 2000’erne, blandt andet i den tudegrimme version: ’gi’ den max gas’.

Udtrykket leder tankerne hen til relaterede udtryk så som, ’turn up the volume’ og ’pump it up’ samt opsamlingsalbums-titlerne: ’turn up the bass’ og ’bass power’. Udtryk jeg egentlig mest forbinder med 1990’erne, men vi har også en tendens til lidt sproglig forsinkelse, hvad angår nogle udtryk, her i Dannevang.

Hvis man tager et kig på coveret til den første ’bass power’ -cd, finder man i øvrigt de tre elementer der (åbenbart) udtrykker maskulinitet allermest.

1. En sportsvogn

2. En let påklædt trunte (med alt respekt)

3. Eksplosioner og ild i baggrunden

Coveret ligger i den grad op til en god omgang analyse af kønsroller og maskulinitets-forestillinger i det moderne samfund; eller det ligger som minimum op til et godt grin.

Bass Power

Andre lækre 1980’er udtryk

Anywho, et par andre legendariske 1980’er udtryk fra det engelske sprog, er:

1. Bodacious (bliver brugt til at beskrive en overordentlig smuk kvindekrop)

2. Boy toy (når en ældre kvinde ’leger rundt med’ en yngre mand)

3. Gnarly (rigtig godt)

4. Shitting bricks (at være meget nervøs)

5. Take a chill pill (slap af! – på en eller anden måde gør det udtrykket mere 1980’er-agtigt, når der indgår et rim)

Og endelig det fænomenale udtryk:

6. Gag me with a spoon (bruges som en reaktion på en meget frastødende eller ubehagelig kommentar eller udtalelse)

Vær så artig. Du har nu forhåbentligvis fået udvidet dit 1980’er vokabularium, og det er jo altid nyttigt – ’and if you don’t agree with me, I will fight you!’

(en omskrivning af en sætning i dette klip fra Anchorman).

Inspirationen til indlægget kom fra et nyligt og særdeles glædesfyldt gensyn med den altid kække Michael J. Fox, i det måske største hyl indenfor 1980’er film: ’Back To The Future’.

Der var gået en rum tid siden jeg sidst havde forkælet mig selv med lidt Michael J. Fox (som man siger), og ved dette gensyn var jeg meget opmærksom på det sprog og de udtryk de brugte i filmen. Og hvilke topflotte udtryk!

Om ordet ‘flot’

Og hvis jeg lige må have lov at slæbe dig med ud på et sidespor, forhåbentligvis uden toget kører af skinnerne, eller metaforen gør det..

Er udtrykket ’flot’ ikke i færd med at gøre et gevaldigt comeback eller indtog eller whatever i det danske sprog? Jeg synes det høres oftere og oftere i disse dage og måske på en lettere frisk måde; navnligt i formen: ’han/du er en flot mand’. Måske bliver udtrykkets indtog hjulpet på vej af Natholdet; jeg har i hvert fald hørt hr. Breinholt ytre det adskillige gange.

Fede udtryk fra ’Back To The Future’

Anywho, i filmen ’Back To The Future’ bliver der brugt en række svært svedige udtryk – oftest kommende fra den umanerlig flotte mand: Michael J. Fox.

Blandt andre kan nævnes:

1. Get out of town

2. This is heavy (som i ’dybt’ eller ’kompliceret’ og ikke i betydningen ‘fysisk tungt’)

3. You bet your ass it works

Get out of town

Og fra andre skuespillere:

4. Get you meat hooks off of me.

5. Great Scott!

Udtryk fra ’Back To The Future’ – direkte oversat

Og som den direkte oversatte udtryks-nørd jeg er, kan jeg ikke undgå at bemærke, hvor bootylicious de tre første udtryk ville lyde på den måde:

1. Kom ud af byen (”jeg har lige løbet 20 km. – Kom ud af byen, det er langt!”

2. Det er tungt (måske som en ny facebook forholds-valgmulighed – i stedet for ‘det er kompliceret’)

3. Det kan du vædde din røv på (kan eventuelt udvides med ’søde røv’)

‘Flux’ – et videnskabs-ord

Et udtryk fra filmen man i øvrigt kan undre sig en kende over, er: ’The flux capacitor’ – dén elektroniske opfindelse, der gør tidsrejserne mulige.

Langt de fleste er nok ikke klar over, hvad ’flux’ egentlig betyder, og det har de udnyttet i filmen. Ordet lyder simpelthen som et science fiction, fremtids-videnskabeligt ord i sig selv. Det lyder videnskabs-agtigt. Dette faktum, samtidig med ordets udefinerbarhed, gør at det passer perfekt i filmen; netop fordi man som publikum bare accepterer ordet som værende et ‘videnskabeligt ord’.

videnskabeligt ord

Jeg vil på alle mulige måder anbefale at du ser eller genser filmen. Den indeholder i sandhed et væld af charmerende sætninger og hyggelige 1980’er udtryk.

Det kan du vædde din søde røv på!

Liste over 1980’er slangudtryk

Nogle af de fedeste og mest blærede 1980’er slangudtryk (samt tids-specifikke alment brugte udtryk) jeg fandt, er:

1. Kodyl

2. Bred ymer

3. Blæret

4. Fedest

5. Fjong

6. Fede tider

7. Hyl

8. Skråt op

9. Tyndt!

10. Høj yoghurt

11. Karse på toppen

12. Knæhøj karse

13. Ska’ du have soja i rullen?

14. Sit fru kristof

15. Jadak, jadak og jadak

16. Voldsom Volvo

17. Det er sprød asfalt

18. Cut Elly!

Ska’ du have soja i rullen?

Generelt er der tale om en lækker mikstur, bestående af udtryk der stammer fra forskellige-tv udsendelser eller film fra den tidsperiode, samt generelle udtryk. Mange af disse i den sidste kategori er udtryk man kan udbryde som en positiv eller negativ kommentar til et eller andet – langt de fleste i den positive ende i øvrigt.

Det skal derudover lige siges at mange af disse udtryk ikke kun blev brugt i 1980’erne, og heller ikke nødvendigvis stammer fra 1980’erne – listen er blot en oversigt over nogle af de udtryk, der blev brugt omkring den tidsperiode.

Høj yoghurt

Slangudtryk, der fortjener en renæssance

Anyhow, nogle af disse udtryk fortjener i den grad en renæssance. ’Blæret’ og ’Fedest’ er efter min mening udtryk, der stadig i nogen grad bliver brugt i det danske sprog. Men især de lækre udtryk: ’kodyl’, ’bred ymer’, ’fjong’, ’fede tider’ og ’hyl’ – som positivt kommenterende udtryk. Og ’skråt op’ og ’tyndt’ som negativt kommenterende udtryk, fortjener saftsuseme at blive brugt oftere (ligesom udtrykket ‘saftsuseme’).

Så herfra skal lyde en opfordring til at lade ’nice’, ’nedern’, ’awesome’ og ’stenet’ ligge og simre i gryden i en rum tid, og i stedet begynde at bruge for eksempel: ’hyl’, fede tider’ og ’fjong’. Ja, så kan du kalde mig en træ-krammer, hvis du har lyst (udtrykkene klinger nok en smule hippisk – tree hugging hippie); men dertil kan jeg kun sige: ’skråt op, man! Udtrykkene er mega kodyle – på den fede måde’.

Hippie

Her kan for eksempel nævnes ord som: fuck, cool, nice, awesome og sweet, som jeg personligt tit og ofte (og hyppigt, jævnligt og frekvent) støder på i min hverdag (nogle af disse – for eksempel ’fuck’ – er endda med i den danske retskrivningsordbog).

Har engelsk en negativ eller positiv påvirkning på det danske sprog?

Sædvanligvis indebærer diskussionen af dette emne en argumentering frem og tilbage mellem to yderpunkter. Nemlig hvorvidt det engelske sprog fordærver og har en negativ indvirkning på det danske sprog – om det måske ligefrem er ved langsomt at udrydde det danske sprog, eller om alle disse engelske ord egentlig bare er et udtryk for uundgåelig sproglig evolution, der blot gør sproget mere alsidigt.

Personligt hælder jeg klart mest til det sidste standpunkt, selvom det da til tider kan være enerverende, når folk (inklusiv mig selv) bruger alt for mange engelske ord, når nu man (jeg) ved, at der findes så mange fantastiske og nogle gange mere præcise formuleringsmåder i det danske sprog.

Angliseringen af det danske sprog

Det danske sprog skal nok overleve

I denne artikel fra information, pointerer Professor Henrik Halberg Jacobsen, hvorledes det danske sprog gennem historien altid er blevet påvirket af fremmede sprog – og alligevel har formået at overleve. Der er med andre ord tale om sproglig evolution med påvirkninger fra tysk, italiensk og i nyere tid engelsk og amerikansk. Sommetider er udtryk fra disse fremmedsprog blevet fordansket, og sommetider er de blevet brugt direkte. Under alle omstændigheder bliver mange af disse ord, fra fremmede sprog, med tiden en integreret del af det danske sprog, hvilket resulterer i en vis sproglig mangfoldighed.

Vi oversætter også de engelske udtryk

Anyhow, selvom vi som danskere bruger rigtig mange engelske ord direkte, oversætter vi også af og til nogle udtryk med engelsk oprindelse. Her kan nævnes de forholdsvis moderne forkortelser BF og BFF (Best Friend og Best Friends Forever). På dansk bliver disse oversat til BV og ABV (Bedste Ven og Allerbedste Ven).

Det med at oversætte engelske og amerikanske udtryk (og forkortelser) på den ene eller anden måde, er altså helt klart en mulighed vi ikke må overse. For eksempel kan ’cool’ blive til ’køligt’ (hvis ikke wannabe-hiphopperen ’Kølig Kaj’ havde ødelagt det fuldstændigt) og ’sweet’ kan blive til ’sødt’.

Sweet

’Nice’ er umiddelbart lidt mere vanskeligt at oversætte, men det kunne for eksempel oversættes til: ’lækkert’ eller måske ’venligt’. Forkortelserne LOL, ROFL og alle de andre, får du selv lov til at forsøge dig med at oversætte.

Og bevares, nogle gange er de engelske ord bare mere rammende for det man vil sige eller skrive, og så skal man da ikke være bleg for at bruge dem. Men af og til bruger man nok bare de engelske udtryk fordi man er blevet vant til at bruge dem, selvom der måske findes mere præcist beskrivende ord i det danske sprog, og det er da en crying shame.

Forskellige navne for ‘frisko’

Det nok mest almindelige is-mærke herhjemme er Frisko, ejet af firmaet Unilever. I andre lande har det vi kender som Frisko andre navne (dog med samme logo og hele moletjavsen). I Spanien hedder det Frigo (hvilket betyder noget i retning af kold, logisk nok), i USA hedder mærket Good Humor, I Frankrig hedder det Miko, i Venezuela Tio Rico (der så vidt jeg ved betyder ’Onkel Rico’ – ret groovy navn), i Schweiz det lidt uheldigt klingende Lusso og endelig i Tyskland, det fantastiske navn – Langnese.

Lidt is-viden til de hungrende.

Selve navnene på isene fra Frisko er ikke overvældende ophidsende (måske lige bortset fra Københavnerstang og den nyere Frisko Funny Finger – hvis du forstår).

Langnese – Det tyske navn for frisko

Ben og Jerry’s og de mere opfindsomme is navne

Så er Ben og Jerrys is-varianter til tider lidt mere opfindsomme. Her kan nævnes Chunky Monkey, Fossil Fuel, From Russia With Buzz, Karamel Sutra og Mission To Marzipan. Her er altså nogen der leger lidt mere med sproget og tvister alment kendte udtryk (selvom der er tale om en mild form for gammelmandshumor). Og endelig kan nævnes den altid friske ‘Schweddy Balls’, der på grund af dens navn, ikke blev solgt i visse amerikanske supermarkeder. Ja, is kan også være kontroversielt.

Ben & Jerry’s – Mission to Marzipan

Klamme navne for slik

På den anden side af sukkersøen dykker vi ned i slikposen. Her man kan undre sig over navnene på indholdet i BonBons ’Losseplads’ bolsjer. Ikke fordi navnene ikke stemmer mere eller mindre overens med det overordnede tema ’Losseplads’, men fordi navnene er overordentlige klamme og opkast-fremkaldende, hvilket ikke umiddelbart er de kvaliteter jeg sætter pris på i forhold til mine slikindkøb.

Navnene er blandt andre: Bussemænd, Rådne fisk, Andemad, Mågeklatter, Hundeprutter, Kloakslam og Æselspark.

Og selvfølgelig synes nogle børn at det er sjovt at slik hedder noget decideret klamt, men alligevel; man kunne måske vælge noget anden end dyreafføring som fokus for sliknavngivningen. Bare et forslag.

Og det må være nok ‘sweet-talk’ for denne gang.

Hvordan stand-upper George Carlin?

George Carlin behandler emner såsom politik, religion, sprog og ting der generelt irriterer ham. Og med et enestående skarpt blik for det ulogiske og absurde i forskellige hverdagsfænomener, er hans stand-up (som alt god stand-up jo er), noget mange kan relatere til. Man kan med rette beskrive ham som en sur gammel mand, men måden han brokker sig på er sprogligt og logisk set til tider på grænsen til det geniale.

George Carlin om ‘Soft Language’

I dette indlæg fokuserer jeg naturligvis på et af de sproglige aspekter af livet som George Carlin behandler – nemlig soft language. Man kan oversætte det nogenlunde med ’blødsødent sprog’, selvom det yder udtrykket hundrede procent retfærdighed.

I denne del af hans show ’Doin’ it again’ fra 1990 snakker han om eufemismer (andre ord for noget) der gør sproget blødsødent; udtryk der pakker de simple facts ind i et tæppe af uigennemtrængelig sproglig beskyttelse fra realiteterne. Et ’soft language’ der beskytter én fra sandheden ved at forklæde udtrykkene og gøre dem mere distancerede, end de måske egentlig burde være.

Ikke George Carlin

Fra ‘Shell shock’ til ‘Post traumatic stress disorder’

Eksempelvis nævner Carlin udtrykket Shell shock fra 1910’erne, der senere blev til Battle fatigue (1940’erne), som blev til Operational exhaustion (1950’erne) og endelig til: Post traumatic stress disorder (1960’erne) (sidstnævnte bruger vi så vidt jeg ved stadig i dag).

Hans pointe er, at der er meget langt fra Granatchok til Post traumatisk stress syndrom; den meget direkte og enkle version af ordet fra gamle dage er blevet udskiftet med den meget længere, mindre voldsomme og mere kliniske og forklædende betegnelse. Hvorfor ikke bare kalde en granat for en granat? Er det en form for politisk sprog-spin for at få krigsrelaterede udtryk til at lyde mildere? Kan vi ikke længere tåle at høre og kalde tingene for hvad de egentlig er?

Andre eksempler han nævner er: false teeth – dental appliances, car crashes – automobile accidents, house trailers – mobile homes, kill people – neutralize people, deaf – hearing impaired og den dejlige: ”Poor people used to live in slums – now the economically disadvantaged occupies substandard housing in the inner cities”.

PTSD

Fra krigsministeriet til forsvarsministeriet

Og manden har jo fuldstændig ret. På dansk kan det eksemplificeres med at forsvarsministeriet i gamle dage hed krigsministeriet; se det er da et fokusskifte, en helt modsatrettet sproglig indpakning – og der er vel at mærke tal om nøjagtig den samme ting. Det viser i høj grad sprogets magt, og der er garanteret mange andre eksempler på ’soft language’ på dansk. En variant af dette er i øvrigt de engelske job titler vi bruger på dansk (som du kan læse mere om i dette indlæg).

Sjove og intelligente youtube klip med George Carlin

’Soft language’ er bare én af rigtig mange gode og sjove pointer George Carlin har, og han er bestemt et besøg på youtube værd. Som en lille bonus har jeg derfor opstillet en række af mine favorit George Carlin youtube-klip. Nyd.

English Language

Commercial Bullshit (læs i øvrigt mit indlæg om Økologi-retorik her)

10 commandments

A Place For Your Stuff

Soft Boy Names

White People

Fear Of Germs

List Of People Who Ought To Be Killed

Eksempler på ‘fiske-mails’ (phishing mails)

Der er selvfølgelig tale om de såkaldte fiske-mails, rent fup og fidus, svindel og humbug, for ikke at tale om både løgn og latin. Og langt de fleste folk er heldigvis kloge nok til at gennemskue disse fiske-mails.

Og selvom disse mails som oftest er på engelsk, bliver en del også oversat til dansk. Eller det vil sige, de bliver forsøgt oversat til dansk. Nogle med mere succes end andre, og de fleste med virkelig lidt succes.

fiske-mails

Se for eksempel denne mail:

” “Hej, vi meddele dig, at din regning er betalt to gange, grund af en teknisk fejl.
Nr du bekræfte oplysningerne på kortet, vil vi refundere din konto”

Og selvom det kunne være dejligt sådan at få refunderet sin konto, er der åbenlyst tale om en virkelig ringe oversætter eller (med højere sandsynlighed), en form for automatisk oversættelse af en engelsk tekst.

I eksemplet nedenfor bedes du bemærke at ’dage åbner lukker’ og at solen er lukket.

”God dag.

Velkommen til Scotwest Credit Union.

Dette en meddelelse til dem i behov for økonomisk hjælp og assistance, Business lån med fornuftig rente. Vi opererer såvel indenlandske som internationale; vores finansieringskilder specialiserer sig i kreative løsninger til din finansielle problemer, vores mest populære type lån, hvor du kan anvende til at låne så meget eller så lidt som du har brug for. Ingen tidligere besparelser er påkrævet og lån kan tilbagebetales over perioder på op til 7 år.

Vi. Enhver interesseret kunde bør bemærke, at vores åbningstid er angivet nedenfor, og alle applicate bør bemærke dem.

Åbning af ugens dage.

Dage åbner lukker
Mon 8: 30 AM – 5 PM
TIR 8: 30 AM – 5 PM
Ons 8: 30 AM – 5 PM
Tor 8: 30 AM – 5 PM
Fre 8: 30 AM – 4 PM
Lørdag lukket
Solen lukket”

Ja, man har jo altid ønsket sig at ’anvende til at låne, så lidt som man overhovedet har brug for.

Er du i tvivl om de hiver dig i benet eller ej?

Det siger sig selv at man ikke på nogen måde skal svare på en sådan mail, og hvis man er i tvivl om det er en phishing-mail (eller andet fordækt), kan man for det meste bruge det der såkaldte logik til at finde ud af det.

For findes der overhovedet lotto-konkurrencer, hvor man deltager udelukkende via sin mailadresse? Og som er gratis og automatiske at deltage i? Ej, hva!?

Men spamkaptajnerne bliver mere og mere opfindsomme og  ifølge denne DR-artikel blev knap 80.000 danskere i 2011 snydt for penge via disse mail eller trick-hjemmesider, så det er i den grad stadig et problem.

Du kan læse mere om hvordan du takler disse mails her.

Til slut får du en vidunderlig og samtidig skræmmende phishing-mail som Ekstra Bladet har opstøvet.

”Kære ven,

Goddag til dig.

Er meget ked af for dig min ven, det er en skam, at dette er, hvordan dit liv kommer til at ende, så snart du ikke overholder. Som du kan se, er der ikke behov for at indføre mig til dig, fordi jeg ikke har nogen forretninger med dig, min pligt som jeg mailing dig nu, er bare at KILL / myrde dig, og jeg er nødt til at gøre det, før de næste syv dage som jeg allerede har betalt til at dræbe dig.

Jeg vil have dig til at læse denne besked meget nøje, og holde hemmelighed med dig till yderligere notice.Someone du ringe til en ven vil have dig Dead med alle midler, og den person har brugt en masse penge på this.I sendte mine folk ud for at spore dig ned, har de fulgt dig nøje for en uge og tre dage nu og har rapport til mig, at du er uskyldig i anklagen.

Jeg ringede til min klient tilbage og spørge ham om din e-mailadresse, som jeg ikke fortælle ham, hvad jeg ønskede at gøre med det, og han gav det til mig, hvorfor jeg bruger det til at kontakte dig nu. Som jeg skriver til dig nu mine mænd overvåger dig, og de fortæller mig alt om dig.

Nu ønsker du at leve eller dø? Som nogen har betalt mig at dræbe dig. Kom tilbage til mig nu, hvis du er klar til at betale nogle gebyrer for at skåne dit liv, så jeg kan give dig den tape, der indeholder mine klienter anmode for mig at opsige dig, som vil være nok beviser for dig at tage ham for en domstol (hvis du ønsker til), og hvis du ikke er klar til min hjælp, så vil jeg fortsætte med mordet straight-up.

ADVARSEL: Må ikke tænke for at kontakte politiet eller endda fortælle nogen, fordi jeg vil vide. HUSK, der kender du meget vel have dig DEAD! Jeg VIL udvide den til din familie, incase jeg bemærker noget morsomt.

Kontakt mig på denne e-mail, fordi du ikke vil være i stand til at nå mig på dette, da det vil blive slettet nu, og hvis du ikke gør det, vil jeg nødt til at fortsætte med mordet!”

Det er jo forfærdeligt på flere niveauer, og samtidig bemærker man noget morsomt, og det er nok det sproglig morsomme i sådan en mail man skal fokusere på.

Go phish..