oversættelse https://theblaze.dk Sun, 20 Aug 2017 09:15:40 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.10 Tankeløse sangtekster https://theblaze.dk/tankeloese-sangtekster/ https://theblaze.dk/tankeloese-sangtekster/#respond Thu, 23 Jul 2015 13:43:01 +0000 http://theblaze.dk/?p=4044 Der findes sangtekster, der ikke ligefrem inspirerer til de helt dybe tanker og refleksioner, og hvor banalitet og klicheer er gennemgående og reelt indhold er svært at få øje på. Ikke dermed sagt at selve musikken nødvendigvis bliver dårligere af den grund. Nogle gange er det simpelthen bare ikke vigtigt, hverken for musiker eller publikum, om der er en dybere mening eller bare et budskab overhovedet i sangteksten, nogle gange handler det mere om selve musikken, og det er også helt i orden.

Når det så er sagt, findes der sange, der bader i banaliteter i en sådan grad, at det i hvert fald får mit kar til at flyde delvist over.

Britney

En del Britney sange falder ind under den kar-overflydende kategori, og på den absolutte førsteplads, finde vi den mindre kendte Britney-sang, ’E-mail my heart’, som du kan høre her, hvis du har lyst til at udsætte dig selv for det.

Og titlen i sig selv siger jo det hele. Tak, Britney.

 

Rebecca Black

Den 80 millioner You Tube-klik berømte sang ’Friday’ med Rebecca Black er et sandt festfyrværkeri af intelligent lyrisk udfoldelse – bemærk ironien. Du kan se videoen her, hvis du er pjattet med tyk amerikansk accent og fuldstændig og absolut mangel på indhold.

Friday

Friday

 

Fx kan nævnes dette eksklusive tekststykke:

”Yesterday was Thursday, Thursday
Today i-is Friday, Friday (Partyin’)
We-we-we so excited
We so excited
We gonna have a ball today

Tomorrow is Saturday
And Sunday comes after … wards

 

Og hvis man er lidt i tvivl om rækkefølgen af ugedagene, er dette ganske vist en glimrende lektion. Desuden: hvis du har for travlt til at se videoen – og i øvrigt aldrig har været på You Tube, kan jeg afsløre at sangen i bund og grund handler om, at det er rimelig fedt, når det er fredag.

 

Will Smith og Vanilla Ice

Derudover findes den fremragende Will Smith-sang med titlen, ’Gettin’ jiggy with it’. Og måske kan nogle forklare mig, hvad den titel egentlig betyder, og hvad man bliver ’Jiggy’ med?

 

I sin tid skrev jeg om sangen ’Ice ice baby’. Her lyder teksten, oversat til dansk, således:

Is, is baby

Is, is baby

Vanilje is, is baby

vanilla-ice

vanilla-ice

 

Har du flere fede tankeløse sangtekst-eksempler? Så del dem gerne i kommentarfeltet.

]]>
https://theblaze.dk/tankeloese-sangtekster/feed/ 0
Urban Dictionary – den svedigste slangordbog nogensinde, overhovedet https://theblaze.dk/urban-dictionary-den-svedigste-slangordbog-nogensinde-overhovedet/ https://theblaze.dk/urban-dictionary-den-svedigste-slangordbog-nogensinde-overhovedet/#comments Thu, 25 Dec 2014 14:46:00 +0000 http://theblaze.dk/?p=2824 Du kender måske nok allerede Urban Dictionary. Men hvis du nu er sådan et skarn, at du endnu ikke har lært denne fænomenale side at kende, kan jeg afsløre, at det er internettets største slangordbog – med udgangspunkt i det engelske sprog. Her kan du slå over 7 millioner ord og udtryk op med tilhørende lækre ordforklaringer.

 

Slangordbøger i Danmark

Herhjemme har vi desværre endnu ikke en side, der er i nærheden af Urban Dictionary i størrelse og kvalitet. Du kan dog besøge slangster, der med sine 1200 ord mildest talt blegner i forhold til The Grand Slang Master – Urban Dictionary. Og jovist, det danske sprog er måske ikke så omfangsrigt, og vi er ikke nær så mange, der taler det, når man sammenligner med det engelske sprog. Men 1200 ord og udtryk, det må da kunne gøres bedre.

Og det er det faktisk også. Torben Christensen har nemlig kreeret slangordbogen, en APP, der indeholder 13.000 danske slangord og udtryk. Den kan i øvrigt købes på App Store.

Udover disse kan man selvfølgelig investere i en god gammeldags analog slangordbog, hvis man er til den slags.

 

Eksempler fra Urban Dictionary

Anyways, for ligesom at fastslå, hvor smækker Urban Dictionary egentlig er, vil jeg bringe en række udtryk fra siden. Vær så artig:

 

1. Postboned

At være forsinket på grund af et uventet seksuelt ’møde’.

 

2. Ear boner

Når øret på en hund står lige op i luften.

 

3. Antistalking

At lære en persons rutiner at kende for systematisk at undvige dem.

 

4. ABC Sex

Når man kun har sex ved ’Anniversaries’, ’Birthdays’ og ’Christmas’.

 

5. Internet Bambi

En person, der er ny, uvidende og naiv, når denne begår sig på nettet.

Internet-Bambi

Internet Bambi

 

6. Walks both sides of the street

Slang for at være biseksuel

 

7. Dick Butterflies

Ligesom sommerfugle i maven, bare i pikken i stedet.

 

8. Tiderella

En attraktiv kvinde, fundet gennem Tinder appen.

 

9. Potato Quality

Dårlig kvalitet (for eksempel i en video)

 

10. Lipbanging

Når man ’snaver’ vildt og længe.

 

Der var 10 styks, og man kunne virkelig blive ved. Urban Dictionary kan varmt anbefales til alle sproginteresserede og slangnørder.

 

Oversat til dansk

I øvrigt kan nogle af disse udtryk snildt oversættes til dansk. ’Internet Bambi’, ’Tinderella’ og ’Antistalking’ kan sågar bruges direkte, helt uden oversættelse. Mens de fleste af de andre udtryk kan oversættes uden problemer: Kartoffelkvalitet, piksommerfugle og at gå på begge sider af vejen. ’Postboned’ kunne eventuelt være ’sexinket’ og ’Ear Boner’ kunne hedde ’ørektion’. Resten må du selv ligge og rode med.

 

ørektion

ørektion

]]>
https://theblaze.dk/urban-dictionary-den-svedigste-slangordbog-nogensinde-overhovedet/feed/ 1
Engelske 1980’er slangord og udtryk – del 1 https://theblaze.dk/engelske-1980er-slangord-og-udtryk-del-1/ https://theblaze.dk/engelske-1980er-slangord-og-udtryk-del-1/#respond Sun, 03 Nov 2013 13:00:11 +0000 http://theblaze.dk/?p=1418 I sidste indlæg var der så sandelig dømt ’fede tider’, da jeg skrev om danske 1980’er slangord og udtryk. I denne omgang er vi rykket til det store Britannien, eller i hvert fald til de engelske slangord og udtryk fra denne tid.

Inspirationen til indlægget kom fra et nyligt og særdeles glædesfyldt gensyn med den altid kække Michael J. Fox, i det måske største hyl indenfor 1980’er film: ’Back To The Future’.

Der var gået en rum tid siden jeg sidst havde forkælet mig selv med lidt Michael J. Fox (som man siger), og ved dette gensyn var jeg meget opmærksom på det sprog og de udtryk de brugte i filmen. Og hvilke topflotte udtryk!

 

Om ordet ‘flot’

Og hvis jeg lige må have lov at slæbe dig med ud på et sidespor, forhåbentligvis uden toget kører af skinnerne, eller metaforen gør det..

Er udtrykket ’flot’ ikke i færd med at gøre et gevaldigt comeback eller indtog eller whatever i det danske sprog? Jeg synes det høres oftere og oftere i disse dage og måske på en lettere frisk måde; navnligt i formen: ’han/du er en flot mand’. Måske bliver udtrykkets indtog hjulpet på vej af Natholdet; jeg har i hvert fald hørt hr. Breinholt ytre det adskillige gange.

 

 

Fede udtryk fra ’Back To The Future’

Anywho, i filmen ’Back To The Future’ bliver der brugt en række svært svedige udtryk – oftest kommende fra den umanerlig flotte mand: Michael J. Fox.

Blandt andre kan nævnes:

 

1. Get out of town

2. This is heavy (som i ’dybt’ eller ’kompliceret’ og ikke i betydningen ‘fysisk tungt’)

3. You bet your ass it works

Get-out-of-town

Get out of town

 

Og fra andre skuespillere:

 

4. Get you meat hooks off of me.

5. Great Scott!

 

 

Udtryk fra ’Back To The Future’ – direkte oversat

Og som den direkte oversatte udtryks-nørd jeg er, kan jeg ikke undgå at bemærke, hvor bootylicious de tre første udtryk ville lyde på den måde:

 

1. Kom ud af byen (”jeg har lige løbet 20 km. – Kom ud af byen, det er langt!”

2. Det er tungt (måske som en ny facebook forholds-valgmulighed – i stedet for ‘det er kompliceret’)

3. Det kan du vædde din røv på (kan eventuelt udvides med ’søde røv’)

 

 

‘Flux’ – et videnskabs-ord

Et udtryk fra filmen man i øvrigt kan undre sig en kende over, er: ’The flux capacitor’ – dén elektroniske opfindelse, der gør tidsrejserne mulige.

Langt de fleste er nok ikke klar over, hvad ’flux’ egentlig betyder, og det har de udnyttet i filmen. Ordet lyder simpelthen som et science fiction, fremtids-videnskabeligt ord i sig selv. Det lyder videnskabs-agtigt. Dette faktum, samtidig med ordets udefinerbarhed, gør at det passer perfekt i filmen; netop fordi man som publikum bare accepterer ordet som værende et ‘videnskabeligt ord’.

videnskabeligt-ord

videnskabeligt ord

 

Jeg vil på alle mulige måder anbefale at du ser eller genser filmen. Den indeholder i sandhed et væld af charmerende sætninger og hyggelige 1980’er udtryk.

 

Det kan du vædde din søde røv på!

]]>
https://theblaze.dk/engelske-1980er-slangord-og-udtryk-del-1/feed/ 0
Angliseringen af det danske sprog https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/ https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/#comments Sun, 23 Jun 2013 13:17:26 +0000 http://theblaze.dk/?p=1218 Nu er det jo ingenlunde en hemmelighed at vi i Danmark bruger flere og flere awesome udtryk fra det engelske sprog. En udvikling der ofte bliver betegnet som en anglisering af sproget.

Og Danmark er et yndigt, men samtidig lille, land; hvorfor vi bliver bombarderet med en massiv mængde engelske udtryk igennem diverse medier. Og nogle af disse udtryk bider sig fast, og får tilkæmpet sig en plads i det danske sprog.

 

 

Der ligger andre betydninger i de engelske ord

Anyhow, der er visse ord og udtryk der lyder bedre når man bruger de engelske betegnelser. Her tænker jeg for eksempel på ordet ‘single’, der har en langt mere neutral og samtidig måske endda lidt cool klang, hvor den danske pendant ’enlig’ lyder en anelse trist og deprimerende. Noget man i den grad ikke ønsker sig at være. Dette viser på fineste vis, hvorledes der med de engelske ord følger variationer af ordenes betydning.

Og hvis vi bliver i kærlighedens tegn (eller måske nærmere boldgade – er kærlighedens tegn ikke de der gamle erotiske film?), og overvejer ordet ’date’ overfor det danske ’stævnemøde’. Efter min mening (og det er jo den i kan grave) har ’date’ en lang mere casual, uforpligtende og overfladisk klang, end ordet ’stævnemøde’, der samtidig med at være lidt gammeldags, klinger langt mere seriøst og skæbnesvangert.

På den måde indeholder disse engelske udtryk en del andre betydninger end de danske ord; og det skal man være opmærksom på, hvis man ønsker at kommunikere klart og præcist.

 

 

Jobstillingsbetegnelser på engelsk

Et område hvor vi bruger engelske ord som var det let påklædte piger i hiphop-musikvideoer, er indenfor jobstillingsbetegnelser.

Jeg læste i sin tid en personprofil, der beskrev sit job således: ”Jeg arbejder som Ass. Area Manager.” Og da en form for joke eller humor ikke fulgte umiddelbart efter, stoppede jeg straks med at læse. For hvis man ikke synes det er bare en anelse sjovt, så er man sgu blevet for voksen (lige meget hvor gammel man er).

Men udover at det i den grad er en humoristisk stillingsbetegnelse, er jeg samtidig ikke helt klar over hvad trunten fakkertalt går og roder med på jobbet. Hjælper hun med at administrere et område? Det er da overordentlig vagt!

Engelske-job-betegnelser

Engelske job betegnelser

 

 

Spademans oversættelser af stillingsbetegnelserne

Anywho, hvis du ligesom mig sommetider har problemer med at tolke disse engelske jobtitler, har den til tider sjove side Spademans Leksikon en oversætter til netop denne knibe.

For eksempel er en Key Account Manager en sælger, en Assistant Floor Superviser en butiksassistent og en Human Ressource Manager en personalechef.

Grunden til den stigende brug af engelsk netop indenfor jobtitler er nok en blanding af internationaliseringen af virksomhederne – der er simpelthen flere udenlandske medarbejdere og folk man skal kommunikerer med og at disse titler simpelthen bare lyder smartere, eller på godt dansk: mere fancy.

Spademanns-Leksikon

Spademanns Leksikon

 

Min jobtitel er: ’Social Benefit Manager’ (jobsøgende). Hvad er din?

]]>
https://theblaze.dk/angliseringen-af-det-danske-sprog/feed/ 4
Fra dulle til dame – kreative program- og filmoversættelser https://theblaze.dk/fra-dulle-til-dame-kreative-program-og-filmoversaettelser/ https://theblaze.dk/fra-dulle-til-dame-kreative-program-og-filmoversaettelser/#respond Thu, 21 Feb 2013 14:57:38 +0000 http://theblaze.dk/?p=965 Sprogligt kreative oversættelser af program-, serie- og filmtitler fra engelsk til dansk er noget af det mest fantastiske der findes. Og programmet from ladette to lady, altså fra dulle til dame, er et eminent eksemplet på dette; ikke mindst på grund af brugen af ordet ’dulle’ i programtitlen.

 

 

Filmtitler fra 1980’erne (ish)

Men hvis man rigtigt skal boltre sig i kreativt oversatte titler skal man over i film-titlernes verden, og ikke mindst ved 1980’er film (ja, 1980’erne spænder som bekendt fra cirka 1977 til 1992). Her kan for eksempel nævnes:

 

Bird on a Wire (1990) – Du skyder, jeg smiler

Every Which Way But Loose (1978) -Bankekød til slemme drenge (ja, det er den med knofedt og varme damer!)

Red Heat (1988) – En russer rydder op i Chicago

The Rookie (1990) – Koldt bly og varme øretæver

Koldt-bly-og-varme-øretæver

Koldt bly og varme øretæver

 

For ikke at nævne de mange ’røv-titler’ (som jeg så vil nævne):

 

Planes, Trains & Automobiles (1987) – Røvtur på 1. klasse

Caddyshack (1980) – Røven fuld af penge

Meatballs (1979) – Med røven i vandskorpen

Up the Creek (1984) – Buksevand til hængerøve.

(Fra kino.dk)

 

 

Direkte oversatte filmtitler

Og hvis man synes der går lidt for meget ’røv i den’, i disse 1980’er filmoversættelser, kan man glæde sig over de mange filmtitler der heldigvis ikke er blevet oversat, og som hvis de var blevet (mere eller mindre direkte) oversat, ville lyde således:

 

Dø hårdt (Die Hard)

Hav-kiks (Sea Biscuit)

Tog-kigning (Trainspotting)

Pige, afbrudt (Girl, Interrupted)

Rumvæsen (Alien)

Og den dejlige: Kærlighed, faktisk (Love actually)

(Fra filmz.dk forum)

Tog-kigning

Tog-kigning

 

Derudover findes der oversatte titler, hvor de ansvarlige i den grad skylder en luder og også op til flere øl i lufthavnen. Her hentydes der til oversættelsen af filmen Die Hard: With a Vengeance, der blev oversat til Die Hard – Mega Hard. Mega hårdt – Nej, vel?

 

Nå, men jeg løber igen. Jeg skal nå at se superslem (Superbad), efterfulgt af den mørke ridder (The Dark Knight) – du ved, den med flagermus-manden.

]]>
https://theblaze.dk/fra-dulle-til-dame-kreative-program-og-filmoversaettelser/feed/ 0
Teenager with bumser? https://theblaze.dk/teenager-with-bumser/ https://theblaze.dk/teenager-with-bumser/#respond Thu, 04 Oct 2012 16:47:31 +0000 http://theamazingblaze.wordpress.com/?p=368 Da jeg i sin tid (for et par dage siden) spildte tiden på at kigge på tilfældige folks feriebilleder på facebook (total ynglings spildtids-aktivitet) fik reklamerne ude i siden af ‘browseren’ pludselig en lettere seriøs hjerneblødning og begyndte at blande danske og engelske ord sammen i et sandt kaos af sproglig meningsløshed.

Og her er alt hvad hjertet, eller i hvert fald en Teenager with bumser, begærer: Både effektiv treatment og hurtige results, samt en forholdsvis mærkelig opfordring til at bestille en ikke nærmere specificeret dame; til et ikke nærmere specificeret gøremål; Book hende. Book hende nu, Claus; ellers er du en dildo!

 

Looking du en dato?

 

Den næste reklame er for match.com og her kan man åbenbart: spise chancer for i forløb revisionskomitéer og dermed finde sit livs kærlighed. Ja, i den sidste reklame kunne man da i det mindste nogenlunde regne ud, hvad meningen var; men revisionskomitéer!? Der har Google Translate da erhvervet sig et alvorligt tilfælde af orddiarré, med tilhørende udtryks-opkast.

Men hvis du kigger efter en dato, er her åbenbart det rigtige sted (selvom man skulle tro at det var i en kalender; ja, det er rigtigt – en dårlig joke per indlæg).

 

Engrish

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring laks og dildoer og hvad ikke, vil jeg gerne have lov til at tilføje et par fantastisk-oversatte, ’Engrish’, skilte:

 

(billederne er blevet fjernet pga. copyright, men du kan finde dem på engrish.com. Vær så artig!)

 

Var det noget med en ubehøvlet kylling eller en ret med stødende lugt? Måske med en ondskabsfuld juice til? Efter sådan en omgang, kan det godt være at man får brug for at gå en tur ned ad trappen, for derefter at gå baglæns til man støder ind i et toilet.

 

Det er i øvrigt en ret god ide til en fest eller druk-leg; hvis man skal på toilettet, skal man gå baglæns derhen – det er da rimelig festligt, selvom det måske ikke er et stykke kage.

 

Fred ud

]]>
https://theblaze.dk/teenager-with-bumser/feed/ 0
Pâtes au saumon avec le pénis de faux https://theblaze.dk/pates-au-saumon-avec-le-penis-de-faux/ https://theblaze.dk/pates-au-saumon-avec-le-penis-de-faux/#comments Sat, 29 Sep 2012 14:37:41 +0000 http://theamazingblaze.wordpress.com/?p=353 Ja, man kan få en knap så lækker ret til at lyde meget eksotisk og lækker, hvis bare man giver den et fransk navn. På dansk hedder retten: Pasta med laks og dildo og ja, den stammer rent faktisk fra et menukort; det er ikke noget jeg bare har fundet på.

 

Flere franske ord, por favor

På en sidenote: Måske burde man oftere benytte sig af franske ord, når man skal kommunikere noget ellers kedeligt eller ulækkert og dermed tranformere det til noget spændene og delikat. ”Jeg har lige spist en makrelmad og nu skal jeg på crazy daisy, kan for eksempel blive til: Jeg har lige spist filets de maquereaux og nu skal jeg på fou marguerite og virkelig fyre den max comme une fille sauvage (eksotisk, ikke sandt?).

 

I øvrigt lige et forbehold til mine talrige franske læsere: Jeg er virkelig dårlig til fransk (altså sproget), så oversættelserne er sandsynligvis fyldt til randen med fejl. Hvilket leder mig, på elegant vis (i hvert fald hvis jeg ikke havde pointeret at det var elegant), videre til emnet for dette indlæg.

 

For somme tider er fejloversættelser intet mindre end fantastiske. Tag for eksempel, eksemplet, jeg eksemplificerede som mit indledende eksempel: Pasta med laks og dildo (hvor dildo måske nok skulle have været dild – ellers ved jeg det ikke); jeg får sådan et dejligt billede i hovedet af en pasta-ret med en dildo oveni – bare sådan for at krydre retten lidt (eller måske en surprise-dildo, man først finder når man er nået halvvejs igennem sin salat – lidt ligesom at finde mandlen i en portion risalamande; spørgsmålet er så bare hvilken gave man i dette tilfælde vinder?).

Mad-navne-på-fransk

Mad-navne på fransk

 

Fejloversættelser, Engrish og South Park

Anyways, jeg har før skrevet om fænomenet ’Engrish’ (der i øvrigt får sit navn fra det faktum at blandt andre kinesere generelt har svært ved at udtale bogstavet ’l’, og derfor udtaler ’English’ som ’Engrish’ – true story)

I South Park har de i øvrigt en butik ved navn ’City Wok’, hvilket, udtalt med kinesisk accent, bliver til ’Shitty Wok’, mens navnene på retterne bliver til for eksempel ’Shitty Fried Chicken’ eller ’Shitty Nudles’; hvilket gør dem virkelig appetitlige og alt muligt lækkert.

 

I ’South Park’ bruger de i øvrigt ordet ’Dildo’ som et skældsord; sådan i stedet for for eksempel ’Jerk’: ’You’re such a dildo, Kyle!’. Og da ’Dildo’ jo er et ret internationalt udtryk, kunne vi med fordel bruge det herhjemme: ”Claus for Helveg! Lad nu være med at være sådan en dildo og tag det tequila-shot”. Eller måske som et udsagnsord: ”Du er virkelig dildo lige nu!”.

Nå, men denne form for ’dårlig-dansk-oversættelser’ er at finde på en væld af restauranter sydpå (i for eksempel Spanien og Bulgarien), hvor de kréerer disse oversatte menuer for at være turistvenlige og tiltrække kunder fra mange forskellige lande, og det er jo i og for sig en fin service. Problemet er bare, at det sjældent er folk der rent faktisk kan tale (og skrive) dansk, der udformer disse menukort-oversættelser. Eller måske er det egentlig ikke rigtigt et problem, men snarere et sjovt sproglig fænomen; Laksesalat med dildo, har da garanteret moret mange danskere på ferie og resulteret i ’mangt en’ vittig statusopdatering på Facebook.

dildo

dildo

 

Skak butik smag og skak i olie avis

På en restaurant i Bulgarien kan man få en 250 grams ’Skak butik smag’, hvilket får mig til at undre mig lidt over, hvordan en skak butik egentlig smager nu om dage?

Derudover kan man få ’skak i olie avis’, hvilket lyder som en virkelig lækker delikatesse (og det er endda helt uden hjælp fra det franske sprog). Disse retter minder mig om en slags (i disse tilfælde ufrivillig) sort humor a la mandril-aftalens ’programoversigt’; den kunne for eksempel lyde således: Stig Rossen maser svensk dildo-laks, og smager på en lettere slidt skakbutik – eller noget i den mol.

Her on the falling rope får du en lille fortælling fra de syv verdenshave, der er lidt apropos fejloversættelser; så læn dig tilbage og nyd din laks med dildo, mens du mærker den milde eftersmag af skakbutik.

skakbutik

skakbutik

 

Jeg vil gerne være nøgen, toilet? – En sand beretning

I sin tid var jeg på Interrail med to venner fra gymnasiet, og i vores stop i Prag mødte vi en sød pige fra Australien som vi naturligvis skulle lære lidt dansk (ja, sproget.. – hvad skulle det ellers være?), fordi det danske sprog som bekendt er super eksotisk. De danske udtryk vi lærte hende var dog ikke et hundrede procent korrekte; vi fortalte hende for eksempel at ’jeg vil gerne være nøgen’ betyder ’hvor er?’, hvilket resulterede i den fantastiske sætning: ’Jeg vil gerne være nøgen toilette?’ (ja, det skal stilles som et spørgsmål – I am Ron Burgundy?). Og selvom vi nok var lidt dildo på det givne tidspunkt, var det virkelig et grin. Måske et lille dip (værste reklame nogensinde [Kim’s] – men rimelig gode chips), til når du på et tidspunkt skal lære en udlænding at sige noget på dansk, hvis du vel at mærke er lidt i dildo-humør den dag.

]]>
https://theblaze.dk/pates-au-saumon-avec-le-penis-de-faux/feed/ 2
Engrish https://theblaze.dk/engrish/ https://theblaze.dk/engrish/#comments Mon, 30 Jul 2012 13:13:22 +0000 https://theamazingblaze.wordpress.com/?p=149 Forleden så jeg, i en lille japansk butik, en t-shirt hvorpå der stod: ‘I have that boy turn around’, hvilket vel egentlig kan oversættes til: ‘jeg har den dreng – vend om’. Den intenderede mening har nok været hen ad: ‘jeg får den dreng til at vende sig om (og kigge efter mig fordi jeg er mega lækker)’. Det er i hvert fald mit umiddelbare bud. Men den rigtige tekst er så meget mere humoristisk og flertydig og sort, at jeg sætter mere pris på den, end hvis budskabet havde været korrekt formuleret.

 

20120730-215901.jpg

 

Humoristiske oversættelsesfejl  og kæleflasker

Også mindre oversættelsesfejl kan være humoristiske og underfundige. For eksempel står der på en affaldsspand på Osaka station: ‘Dust box’. Ja, der skulle jo nok have stået ‘Dust bin’, for en ‘Dust box’ er vel lavet til, hvis man lige har lidt støv man skal af med, noget fnuller i lommen eller lignende. Og der er jo et par af os der bærer rundt på frygtlig meget støv – især når vi skal med toget.

20120730-220001.jpg

I Japan har de et udmærket genbrugssystem for dåser og flasker og når man skal smide disse ud, kan man vælge mellem at smide dem i: Can, bottle eller pet-bottle. Jeg har desværre endnu ikke set disse kæleflasker – men jeg håber stadig på at se en japaner tage en flaske op af tasken, ae den blidt på siden og med en tåre i øjenkrogen, smide den ned til de andre kæleflasker.

 

20120730-220200.jpg

 

En blid mand i badet og hunde i bur

Ved indgangen til et herre-toilet, på det tidligere omtalte ‘ondskabens hostel‘, står der skrevet: ‘Gentle man’. Jovist, kun en lille oversættelsesfejl, men alligevel. På det toilet er der altså kun plads til en blid mand, og vel at mærke kun EN af slagsen. Og på en måde er det måske ok at den blide mand får toilettet (og fællesbadet) for sig selv. Han er måske mere sart end andre mænd som man siger.

 

20120730-220406.jpg

På et skilt på fortovet foran en form for officiel statsbygning står der: ‘no uncaiged animals’, hvilket måske er lidt besværgeligt for hundeejere, især for dem med for eksempel skt. Bernhards hunde, når de skal lufte deres hund. Og hvad nu med dem der godt kan lide at ride på heste? Det er en ret stor bur-udgift de får, hvis de skal forbi det sted.

20120730-220712.jpg

This water be good to drink

Som en afsluttende kommentar til dette såkaldte ‘Engrish-fænomen’, vil jeg give dig følgende eksempel: (skrevet over en vandhane på et hotel i Nagoya, Japan) ‘This water be good to drink’. Bevares, også kun en lille oversættelsesfejl og man forstår jo meningen, hvilket er det vigtigste (og hvilket man i øvrigt ikke altid gør). Men ikke desto mindre sætter det gang i nogle grammatik-tanker for de af os, der kan betegne os selv som sprog-nørder.
Denne formulering leder nemlig tankerne hen på en stereotypisk ‘sort’ (afroamerikansk, baby) måde at snakke på. ‘This water be good – this be some mighty fine water – I be drinking this water, baby!’

20120730-220845.jpg

Og selvom alle de ovenstående eksempler skyldes ‘dårlig engelsk’ og fejloversættelser, finder jeg dem meget humoristiske og derfor håber jeg på en måde på, at japanerne bliver ved med at være dårlige til engelsk, så vi får mange flere gode eksempler på dette ‘engrish’ eller ‘japanese english’.

So if you are a gentle man, you be drinking this water from your pet-bottle and keeping your animal in a cage while putting the dust in the dust box.
Just remember: I got that boy turn around.

]]>
https://theblaze.dk/engrish/feed/ 5