På deres hjemmeside kan man læse om, hvordan man kan få smagsprøver på pussy og pussy-garanti (sidstnævnte også kendt som en af bonusfordele ved et nyt parforhold), hvilket jo altid er dejligt. Så hvis du vil besøge deres hjemmeside, så husk lige at søge på ’pussy energy drink’, i stedet for bare på ’pussy’, da søgeresultaterne varierer en del i porno-per-side ratio.

Navne på forskellige Pussy-drinks

Derudover indeholder energidrikkens hjemmeside en drinkopskrift-sektion, hvor man kan få opskrifter på blandt andet: ’Fresh Pussy’, ’Pussy Royal’, ’Pussy Meister’ og ’Summer Pussy’. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor heldigt det er, at vi generelt ikke oversætter populærkulturelle fænomener og objekter længere (selvom det var tider da man for eksempel kunne se ‘Sagen er bøf’ og andre fede film). Ja, resultatet ville jo så blive noget i stil med: ”Kan jeg bestille en ’sommer-fisse’, en ’kongelig fisse’, to ’mester-fisser’ og et shot med ’frisk fisse’?”.

Ja, nu vil du måske med rette pointere at indlægget bliver en smule sex-fikseret, at det går lidt for meget op i hat og briller, eller måske snarere i øl, pussy og hornmusik, men dertil kan jeg replicere at det ikke (kun) er mig der er fikseret på dette emne. Der hersker nemlig en stigende samfundsmæssig pornofisering af populærkulturen (ja, det er samfundets ’skuld’, som Steffen Brandt synger), og en accept af pornoreferencer og tabu- og bandeord. Og denne energidrik er kun en del af dette fænomen.

Så mangler vi bare øl og fisse

Sex og tabu i populærkulturen

Af andre popkulturelle produkter i sex/tabu/bandeords-skuffen, kan nævnes den kalorielette alkoholdrik ’Skinny Bitch’, (den mildere) tv-serie ’Sex and the city’ og den nyere tv-serie ’Good Christian Bitches’.

Og man kan spørge sig selv, hvorfor vi i stigende grad støder på disse tabu- og bandeord. En forklaring kan være, at denne brug skyldes et bevidst forsøg på at provokere, oprøre og forarge os, og derved skabe opmærksomhed omkring et produkt. Det er lidt mere spændende, når det er forbudt og det er et kendt faktum at sex og tabu sælger; tænk for eksempel på Katy Perrys sang ’I kissed a girl’, der næppe var blevet ligeså populær, hvis den havde heddet ’I kissed a boy’. Derudover kan nævnes Anna Davids sang ’Fuck dig’, Jokerens ’Møgluder’ og L.O.C’s ’Undskyld, so’.

I-Kissed-a-Girl

Hvor går grænsen for censur?

Generelt er jeg i høj grad imod censur, og er glad for at den sproglige censur er langt lavere i Danmark end for eksempel i USA, men spørgsmålet er om det er i orden at bruge et tabu- eller bandeord, kun for at sælge et produkt? Hvad siger du? Er Pussy godt, eller vil du gøre oprør (Russisk Pun intended)?

Filosopik (s) – Intellektuel trussetyv

Glum (adj) – Lugten i en dyrehandel

Leplek (s) En improviseret paraply

Publig (adj) At ligne én som virkelig ofte går på bodega

Vabse (v) At gøre hvad små børn gør ved suppe med deres skeer

Mine tilføjelser til ÆØÅ

Og selve ideen med at finde på nye udtryk, der egentlig burde findes, fordi de på en kortere og mere præcis måde beskriver en bestemt (og ofte noget indviklet) situation, følelse, forløb eller lignende, er intet mindre end genial. Og i den ånd vil jeg tillade mig, måske ikke ligefrem at bygge min egen ÆØÅ, men i hvert fald at komme med et par tilføjelser til den allerede smækre ordbog:

1. [At fumme]

Definition:

Når man skærer sin finger i forbindelse med åbningen af en majsdåse.

majsdåse

2. [At kanle]

Definition:

Når man bliver nødt til at bladre tilbage i en bog, da man ikke kan huske hvor man er kommet til, fordi man har glemt at placere et bogmærke i bogen.

3. [Et sluft]

Definition:

Den akavede situation der opstår når man hilser på en person (fra en vis afstand), man tilsyneladende kender, og hvor det så efterfølgende viser sig at man ikke kender personen alligevel.

4. [At slenne]

Definition:

Når man som mand ikke kan åbne låget på en dåse, og derfor må få et yngre eller kvindeligt medlem af husstanden til at åbne låget for en.

5. [At have masfat] 

Definition:

Når man som en gruppe personer, har en fælles referenceramme omkring et specifikt radio eller tv-program, en serie eller film (ofte i den satiriske ende) og alle i gruppen kender, og indbyrdes bruger, bestemte ’catch-phrases’ fra dette program.

Men der findes også andre end Anders Lund Madsen og jeg, der finder på nye ord, når det eksisterende vokabularium ikke er tilstrækkeligt.

Mammut og toast-sved

Også en anden Anders, nemlig Anders ’Anden’ (Matthesen) finder sommetider på nye udtryk; blandt andre kan nævnes udtrykket ’mammut’, der bruges som en form for forkortelse for alle de høflighedsfraser vi ofte skal igennem, når vi er ved at forlade et selskab; såsom ’tak for mad’, ’det smagte rigtig godt’, ’det er virkelig også et fint hjem i har’, ’det må vi gøre igen snart’, ’det har været super hyggeligt’, og så videre og så videre. Her siger ordet ’mammut’ det hele, hvilket ville være ganske belejligt i visse tilfælde.

Anden

Desuden kan nævnes Phoebe fra ’Friends’ udtryk: ’toast -sweat’, eller på dansk ’toast-sved’. Dette udtryk beskriver den fugt, et nyligt ristet stykke toastbrød, afgiver.

Har du et ord eller udtryk der mangler i det danske sprog, så føl dig fri til at skrive det her.

Mammut

Forskellige navne for penge

I flæng kan nævnes: Rubler, moneter, spir, daler, skejser, klejner, mønt, gysser, bananer, slanter, bobs, stakater, knaster, knapper, mammon, grunker, skillinger, klinker og naturligvis det førnævnte ‘bas-ører’. Og hold da fest, det er en del!
Og som ordet ‘rubler’ er et fremragende eksempel på, giver vi ofte vores penge navn efter et udenlandsk ord for penge. Her kan, ud over ’rubler’, nævnes: Dinarer, pesos, pesetas og dollars. Men burde man egentlig ikke også gøre brug af flere udenlandske navne for penge, som for eksempel: Frank og mark? (der jo i øvrigt både er gamle valuta-betegnelser, og navne, på samme tid – mindblowing stuff!).

Nye forslag til navne for penge

Derudover vil jeg bidrage med et par nye forslag til synonymer for penge der stammer fra gamle udenlandske penge-betegnelser; man kan for eksempel bruge den gamle græske møntfod ‘drakmer’ (udtales vist nok drak-mar), eller den gamle portugisiske møntfod ’escudos’.

Så hvis du for eksempel lige har fået en lønforhøjelse, kan du sige: ”jeg har tegnedrengen fuld af escudos” eller ”I aften giver jeg sgu en fadøl drenge, jeg har masser af drakmer”, eller måske endda ”Jeg har rede drakmer”. Eller hvis du ikke ejer en rød reje eller en flad fregne, kan du sige: ”Min escudos beholdning er meget sparsom indtil den første – så hvis du har tegnedrengen i orden, springer du måske til en øl?”
Lidt i samme mol, giver vi ofte vores pengesedler navn efter motivet på pengesedlerne, hvilket har resulterer i så fine ord som: En plov, plovmand, eller et halvt egern (alle betegnelser for 500 kr.) Og hvorfor sige 250 kroner, når man i stedet kan sige en halv plov eller et kvart egern?

Drakmer – Den gamle græske møntfod

Nye navne på penge opkaldt efter objekterne på pengesedlerne

Anyways – måske burde vi konstruere en opdateret version af dette fænomen, da vores pengesedler jo ikke længere indeholder hverken en plov eller et egern. Denne opgave tager jeg hermed på mine skuldre og min kappe og hvor man ellers kan tage den på; og den nye penge-taxonomi (undskyld mit akademiske), ser ud som følger:

50 kr.           (Skarpsallingkarret)                        (Et) kar

100 kr.        (Hindsgavldolken)                            (En) dolk

200 kr.        (Bronze-bælteplade)                         (En) bælteplade

500 kr.        (Bronzespand)                                    (En) bronzespand

1000 kr.     (Solvogn)                                              (En) Solvogn

Da alle de nye sedler har broer på forsiden, giver det ikke rigtig mening at bruge det motiv som synonym, selvom det måske ville være ret så underholdende. ”Du skylder mig en bro, to broer og fire broer” (og det er endnu mere spændende, hvis det er ens broder man skylder dem til – en dårlig joke er som bekendt tilladt).

Det kræver selvfølgelig en del tilvænning at bruge disse nye penge-udtryk, men du må da indrømme at det ville være virkelig underholdende (og samtidig en smule kø-dannende), hvis Netto pludselig begyndte at bruge disse betegnelser:

”Tager du kort? Nej, jeg tager kun drakmer. Ok, så får du en dolk og et kar; eller vent lidt – kan du veksle en bronzespand?”

Penge-navne fra direkte oversættelser

Som så ofte vil jeg her til sidst vende blikket mod de direkte oversættelser af udenlandske udtryk, der til tider kan være intet mindre end fantastiske. I forhold til generelle slang-udtryk for penge, tænker jeg her på: ’cabbage’, ’dough’ og ’frogskin’ (sidstnævnte på grund af den frø-grønne farve på en dollar-seddel). Og det er også super irriterende når man gerne vil ud at spise, men simpelthen ikke har nok kål. Eller når man virkelig gerne vil have fingrene i den nye iPad, men lige står og mangler en smule frø-hud.

Herfra skal lyde en anbefaling til alle om at bruge nogle af disse nævnte udtryk; det er måske ikke ligefrem et stykke kage i starten, men så er du i hvert fald en honning kanin.

Frøhud

Her går det godt – send mere dej

Jeg har tidligere skrevet om gode gamle danske udtryk, der snildt kan tåle at blive luftet noget oftere, og her bidrager John Mogensen ofte med mangt et sublimt og særegent udtryk, i sine tekster.

‘Sidder på et værtshus’

Fra sangen ’Sidder på et værtshus’ kan nævnes:

Endelig var det lørdag – man ku’ slappe af

Så faldt man i vandet – I et muntert lag

Og der er sgu noget mere charmerende over at være i et muntert lag, end at være stangstiv eller mega-fuld eller hvad de unge går og siger nu til dags (eller at være letter beruset for den sags skyld). Medmindre man selvfølgelig er på rulleskøjter; hvilket på sin vis overgår de andre udtryk med op til flere alen og favne. Og selvom et muntert lag, måske ikke direkte har noget at gøre med at være fuld, burde det måske fra nu af blive brugt til at beskrive en let beruselse.

værtshus

‘Fut i Fejemøget’

I ’Fut i Fejemøget’, som i øvrigt i sig selv er et fantastisk udtryk, har manden været på kroen og slå en skagle. Så hvis man rigtig skal ud og slå sig løs; måske ud at danse moderne, ud at lufte skinkerne, så at sige, kan man med rette bruge udtrykket.

”Drenge! I aften skal jeg sgu ud og slå en skagle, det bliver legendarisk!” Og det er da langt bedre at slå en skagle på dammeren’, end at give den max gas på disko. Medmindre det selvfølgelig er disko-dasko, der er tale om.

I øvrigt er disko et virkelig lækkert udtryk at bruge som synonym til ’bingo’, ’rigtigt’ eller ’korrekt’.

”Så du siger at en snes er det samme som 20? Disko.” – Ja, det lyder muligvis ret sort, men giv det lidt tid. (og jeg har også været meget syg).

Disko dasko

‘En lille pige i flade sko’ og ‘Åh hvilken herlig nat’

I ’En lille pige i flade sko’ synger John Mogensen:

Og hendes rødme er ikke ‘rouge’

Hun ta’r hver morgen den kolde douche

Og bare det at rime ’rouge’ med ’douche’ er mildest talt fænomenalt; kun en sand rim-smed, en lyriker, en hverdagspoet, kan udvise en sådan beherskelse af det danske sprog.

’Åh hvilken herlig nat’ indeholder denne labre linje:

’Tog hyre på en pram der lastede frosne æbleskiver til Moskva.’

Og ja, jeg ved godt at hr. Mogensen godt kunne lide en dram eller to, du ved – ud at slå en skagle og komme i et muntert lag. Men alligevel. Hvordan Helveg finder man på sådanne tekster? Det tager jeg i hvert fald op til flere hatte af for.

Gode udtryk fra John Mogensens lyrik

Da denne blog jo ofte fungerer som en slags ’super-hip’ guide til alle de udtryk de unge vil ha’ (ja, denne blog er det nye sort), serverer jeg hermed et par ’Mogenske’ udtryk på et fad af ædelt metal. Vær så artige og gentlemanlike:

(Efterhånden er det blevet ham) En fiks ide

Spring med en Femmer (til lidt mad og en øl)

(Bare) tegnedrengen (er i orden, kan man få det som man vil)

(For hun gi´r den hele armen) der er bølgegang i barmen

Og jeg vil hermed opfordre dig til omgående at straffe noget vinyl med John Mogensen og derved opdage endnu flere forrygende og forfriskende gamle udtryk. Måske er det tid til en John Mogensen-renæssance?

Og her er alt hvad hjertet, eller i hvert fald en Teenager with bumser, begærer: Både effektiv treatment og hurtige results, samt en forholdsvis mærkelig opfordring til at bestille en ikke nærmere specificeret dame; til et ikke nærmere specificeret gøremål; Book hende. Book hende nu, Claus; ellers er du en dildo!

Looking du en dato?

Den næste reklame er for match.com og her kan man åbenbart: spise chancer for i forløb revisionskomitéer og dermed finde sit livs kærlighed. Ja, i den sidste reklame kunne man da i det mindste nogenlunde regne ud, hvad meningen var; men revisionskomitéer!? Der har Google Translate da erhvervet sig et alvorligt tilfælde af orddiarré, med tilhørende udtryks-opkast.

Men hvis du kigger efter en dato, er her åbenbart det rigtige sted (selvom man skulle tro at det var i en kalender; ja, det er rigtigt – en dårlig joke per indlæg).

Engrish

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring laks og dildoer og hvad ikke, vil jeg gerne have lov til at tilføje et par fantastisk-oversatte, ’Engrish’, skilte:

(billederne er blevet fjernet pga. copyright, men du kan finde dem på engrish.com. Vær så artig!)

Var det noget med en ubehøvlet kylling eller en ret med stødende lugt? Måske med en ondskabsfuld juice til? Efter sådan en omgang, kan det godt være at man får brug for at gå en tur ned ad trappen, for derefter at gå baglæns til man støder ind i et toilet.

Det er i øvrigt en ret god ide til en fest eller druk-leg; hvis man skal på toilettet, skal man gå baglæns derhen – det er da rimelig festligt, selvom det måske ikke er et stykke kage.

Fred ud

Flere franske ord, por favor

På en sidenote: Måske burde man oftere benytte sig af franske ord, når man skal kommunikere noget ellers kedeligt eller ulækkert og dermed tranformere det til noget spændene og delikat. ”Jeg har lige spist en makrelmad og nu skal jeg på crazy daisy, kan for eksempel blive til: Jeg har lige spist filets de maquereaux og nu skal jeg på fou marguerite og virkelig fyre den max comme une fille sauvage (eksotisk, ikke sandt?).

I øvrigt lige et forbehold til mine talrige franske læsere: Jeg er virkelig dårlig til fransk (altså sproget), så oversættelserne er sandsynligvis fyldt til randen med fejl. Hvilket leder mig, på elegant vis (i hvert fald hvis jeg ikke havde pointeret at det var elegant), videre til emnet for dette indlæg.

For somme tider er fejloversættelser intet mindre end fantastiske. Tag for eksempel, eksemplet, jeg eksemplificerede som mit indledende eksempel: Pasta med laks og dildo (hvor dildo måske nok skulle have været dild – ellers ved jeg det ikke); jeg får sådan et dejligt billede i hovedet af en pasta-ret med en dildo oveni – bare sådan for at krydre retten lidt (eller måske en surprise-dildo, man først finder når man er nået halvvejs igennem sin salat – lidt ligesom at finde mandlen i en portion risalamande; spørgsmålet er så bare hvilken gave man i dette tilfælde vinder?).

Mad-navne på fransk

Fejloversættelser, Engrish og South Park

Anyways, jeg har før skrevet om fænomenet ’Engrish’ (der i øvrigt får sit navn fra det faktum at blandt andre kinesere generelt har svært ved at udtale bogstavet ’l’, og derfor udtaler ’English’ som ’Engrish’ – true story)

I South Park har de i øvrigt en butik ved navn ’City Wok’, hvilket, udtalt med kinesisk accent, bliver til ’Shitty Wok’, mens navnene på retterne bliver til for eksempel ’Shitty Fried Chicken’ eller ’Shitty Nudles’; hvilket gør dem virkelig appetitlige og alt muligt lækkert.

I ’South Park’ bruger de i øvrigt ordet ’Dildo’ som et skældsord; sådan i stedet for for eksempel ’Jerk’: ’You’re such a dildo, Kyle!’. Og da ’Dildo’ jo er et ret internationalt udtryk, kunne vi med fordel bruge det herhjemme: ”Claus for Helveg! Lad nu være med at være sådan en dildo og tag det tequila-shot”. Eller måske som et udsagnsord: ”Du er virkelig dildo lige nu!”.

Nå, men denne form for ’dårlig-dansk-oversættelser’ er at finde på en væld af restauranter sydpå (i for eksempel Spanien og Bulgarien), hvor de kréerer disse oversatte menuer for at være turistvenlige og tiltrække kunder fra mange forskellige lande, og det er jo i og for sig en fin service. Problemet er bare, at det sjældent er folk der rent faktisk kan tale (og skrive) dansk, der udformer disse menukort-oversættelser. Eller måske er det egentlig ikke rigtigt et problem, men snarere et sjovt sproglig fænomen; Laksesalat med dildo, har da garanteret moret mange danskere på ferie og resulteret i ’mangt en’ vittig statusopdatering på Facebook.

dildo

Skak butik smag og skak i olie avis

På en restaurant i Bulgarien kan man få en 250 grams ’Skak butik smag’, hvilket får mig til at undre mig lidt over, hvordan en skak butik egentlig smager nu om dage?

Derudover kan man få ’skak i olie avis’, hvilket lyder som en virkelig lækker delikatesse (og det er endda helt uden hjælp fra det franske sprog). Disse retter minder mig om en slags (i disse tilfælde ufrivillig) sort humor a la mandril-aftalens ’programoversigt’; den kunne for eksempel lyde således: Stig Rossen maser svensk dildo-laks, og smager på en lettere slidt skakbutik – eller noget i den mol.

Her on the falling rope får du en lille fortælling fra de syv verdenshave, der er lidt apropos fejloversættelser; så læn dig tilbage og nyd din laks med dildo, mens du mærker den milde eftersmag af skakbutik.

skakbutik

Jeg vil gerne være nøgen, toilet? – En sand beretning

I sin tid var jeg på Interrail med to venner fra gymnasiet, og i vores stop i Prag mødte vi en sød pige fra Australien som vi naturligvis skulle lære lidt dansk (ja, sproget.. – hvad skulle det ellers være?), fordi det danske sprog som bekendt er super eksotisk. De danske udtryk vi lærte hende var dog ikke et hundrede procent korrekte; vi fortalte hende for eksempel at ’jeg vil gerne være nøgen’ betyder ’hvor er?’, hvilket resulterede i den fantastiske sætning: ’Jeg vil gerne være nøgen toilette?’ (ja, det skal stilles som et spørgsmål – I am Ron Burgundy?). Og selvom vi nok var lidt dildo på det givne tidspunkt, var det virkelig et grin. Måske et lille dip (værste reklame nogensinde [Kim’s] – men rimelig gode chips), til når du på et tidspunkt skal lære en udlænding at sige noget på dansk, hvis du vel at mærke er lidt i dildo-humør den dag.

William Shakespeare

Hvad er spild af tid?

Og jeg vil heller ikke som sådan komme ind på hvad spild af tid egentlig er, eller kan defineres som, selvom indlægget på subtil (?) vis berører emnet alligevel. Og nu er det ikke fordi jeg ligefrem bryster mig af at skrive linje op og linje ned, det ene indlæg efter det andet, helt uden noget brugbart indhold; uden nogen egentlig pointe eller punchline, uden nogen mening eller bevæggrund. Og som sådan er dette som regel heller ikke tilfældet, idet mine ord-formede meninger og meningsformende ord, i hvert fald til tider, indeholder en form for brugbar information eller måske et budskab med mere mening end mindre mening.

Spild af T-shirts

Kender du de former for T-shirts, hvor der står skrevet nogen i stil med: ’Når du er færdig med at læse teksten på denne T-shirt, vil du opdage at der faktisk slet ikke har stået noget brugbart’?. Dette indlæg er vel nok egentlig en slags pendant til dette T-shirt fænomen; en variant af disse former for narre-tekster. For, hvor er det egentlig utroligt, hvor mange ord man kan skrive, hvor mange linjer og sider man kan udfylde, uden i og for sig at sige noget overhovedet, uden at have nævnt en eneste betydningsfuld detalje, og uden at have påpeget en eneste brugbar lille information eller betragtning. Jeg mener, hvor svært kan det være at bidrage bare en lille smule til en form for igangværende diskussion, eller kommentere et interessant fænomen? Eller måske bare at overveje hvilken betydning et bestemt udtryk kan have og hvordan det påvirker vores hverdag?

Spild af tid?

Intet indhold overhovedet

For jeg mener virkelig at det er vigtigt at bidrage med en form for relevant indhold, når man skriver en blog; eller når man skriver noget i det hele taget. For ellers bliver ordene og linjerne bare til fyld. De bliver til overflødige fraser af meningsløshed; tom snak og ord uden nogen form for ide-grundlag eller substans. Og det er jo på sin vis heller ikke fair overfor læseren, der forventer en slags brugbar indhold, eller som minimum en form for underholdning, i det han læser. Men sommetider har ordene det med bare at flyde, som små dråber af reality-tv – helt uden indhold og mening – og når de stopper indser du det åbenlyse: At det har været komplet spild af tid at læse dette indlæg.

Lennert Berthelsen – manden der havde sex i 1970’erne

Ja, vi har været der før: ’kær penis har mange navne’. Men også ’kært samleje har mange navne’. Og i Casper og Mandrilaftalen udviser karakteren Lennart Berthelsen, manden der havde sex i 1970-erne, en sand opvisning i samleje-metaforer. Man kunne sige at han ligefrem er en rigtig chaamp! En sex-metaforernes mester! En ægte samleje ekvilibrist! En  champ of intercourse conversation! En ægte vágina hvisker! En rigtig champ of chaaamps!

Anyways, i interviewet udtaler Lennart følgende (og jeg har citeret stort set hele interviewet, fordi du fortjener det – mere end du fortjener L’Oreal, ja, hvem fortjener egentlig L’Oreal?):

”jeg skal fandme ud at have fedtet rotten du ved – få noget steg på gaflen – lige ud og tjekke fisseletten.

Dejlig roulade – fandme store babsenutter helt fremme og pariserrøv – og jeg tænkte hold da kæft hun må sgu godt pisse i min morgenkaffe.

Når man endelig skal have lidt pelsværk på knagerækken, så jeg inviterer jo bas-viola med en tur i den grønne skov – hold da kæft der skal knækkes anemoner med nakken.

På et tidspunkt får jeg så vippet hende rundt – for helvede der er udsigt til Bagsværd. Der skal køres trillebør. Spermatometeret peger jo kraftedeme den ene og den anden vej.

Vi skal have inviteret Viggo med rullekraven en tur til Møns klint. Fy for helvede, så skal jeg fandme have klemt sjoveren ind imellem hormongardinerne.”

Se klippet her.

Og vi siger tak til Lennart Bertelsen (spillet af Lars Hjortshøj) for denne overflåd (overflod/udflåd) af samleje-metaforer og alt mulig lækkert. Han er om nogen virkelig Lars med de udtryk. Overdrevet Lars.

I en anden fremragende sketch med hr. Hjortshøj, udtaler han: ”jeg har 1100 kiks med smag – ellers ved jeg det ikke”. Og dette udtryk: ellers ved jeg det ikke, kan man bruge i mange situationer, hvis man, ligesom jeg, er til sort humor. Det er faktisk et stykke kage. For eksempel:

”Hey Claus – hvad skal du lave i dag? Jo, jeg havde tænkt mig at starte til ridning, ellers ved jeg det ikke.” Og, ja du kan bruge det i stort set alle situationer, ellers ved jeg det ikke.

At gå til hest

Hvorfor hedder det egentlig at gå til ridning? Jeg synes at en aktivitet, burde tage navn efter den genstand man bruger i aktiviteten. Ligesom at man går til fodbold, basketball eller skakbrik (eller i hvert fald de to førstnævnte – ellers ved jeg det ikke). Hvis man følger denne logik, skulle ’at gå til ridning’ hedde ’at gå til hest’, hvilket egentlig har en ret god klang, hvis jeg selv skal skrive det.

I det hele taget er ’at gå til’ et ret godt udtryk om ting man sådan generelt er god til; specielt hvis der er tale om noget man egentlig ikke kan gå til, per se.

For eksempel: ”Du er rimelig god til at pudse vinduer hva’? Ja, jeg har også gået til det. Det var hver mandag efter jeg gik til hest.”

Her-er-London

Her-er-London sketchen

Et andet Hjortshøjsk (jo, det kan man godt sige – ellers ved jeg det ikke) udtryk finder sted i en sketch, hvor Casper interviewer Claes Jacob Baumspieler omkring hvordan han har lavet melodien til ’Her er London’. Du får lige et udpluk af samtalen:

”Hvor lang tid tog det dig at skrive den (melodien)? – Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 12 sekunder og 4 år – Det er et meget dumt svar – Ja, men jeg har også været meget syg.”

Her kan jeg varmt (eller i hvert fald et sted mellem super koldt og brandvarmt) anbefale at bruge ’et sted mellem’ -udtrykket. For eksempel hvis man lige skal have feddet rotten, du ved, invitere Viggo med rullekraven en tur til Møns klint; i det tilfælde kan det tænkes at den ene part spørger den anden: hvor lang tid kommer det til at tage? For jeg skal altså til hest om en time. Hvortil du kan svare: Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 8 sekunder og 3 år.

Ok, nuvel, her kan du måske argumentere for at ovenstående er et meget dårligt eksempel, men jeg har også været meget syg.

Hvad jeg ville gøre? Jeg tror jeg ville hæve virkelig lidt penge på min konto i Unibank. Sætte let’s dance 6 eller top dance 95 på min discman og bare høre ’Cotton Eye Joe’ og ’Coco Jambo’ på repeat. Og måske vinke når jeg så min nabo – og råbe hallo!

Et liters cola og ‘husk lige tandbørsten’

Bagefter ville jeg spendere 4.75 kr. på en busbillet ind til byen og købe en liter cola i glasflaske i ’Gobi’ eller måske ’Iso’. Og hvis jeg havde lyst til lidt slik, ville jeg snolde i den lokale slikbutik; 25 øre for et stykke slik og 50 øre for et jenka tyggegummi.
Jovist, nu lyder jeg måske lidt ‘da far var dreng-agtig’. Ja, dengang fik man 7 kr. i månedsløn for at skovle kul og levede af tørt brød og sagosuppe. Damn, det var tider.

Nå, og bagefter ville jeg sætte mig i min lilla sækkestol og se ‘Husk Lige Tandbørsten’ med Casper Christensen der danser ’Tequila-dansen’, eller måske se ‘Strengt Fortroligt’. For sandheden er derude.

Husk lige tandbørsten

‘Hænderne fulde’ og ‘Super Mario’

Og om eftermiddagen ville jeg se ’Hænderne Fulde’ eller ’Kaos i Familien’ på TvDanmark – Ja, det var dengang de virkelig kunne oversætte serier og film. I dag hedder de bare ’Desperate Housewives’ og ’How i Met Your Mother’.

Hænderne fulde

Og imellem programmerne ville jeg se reklamer for ’Vel Ultra’, ’Kinder Mælkesnitte’ og ’Smil Sjokolade’. Og måske også for ’Kvickly’ og ’Netto’ der netop den dag har fødselsdag, fordi nogle ting bare ikke ændrer sig.
Og jeg ville spille ’Super Mario’ på min Nintendo – den grå af slagsen, eller hvis jeg havde lyst til at bevæge mig udenfor, ville jeg stå på ’side-by-side’ rulleskøjter eller kaste med frisbee i parken med vennerne.

Og måske ville jeg i dagens anledning lyne adidas jogging-bukserne lidt op i siderne, løbe fingrene gennem grydefrisuren og iføre mig et par lidt for store sorte plastic solbriller, mens jeg sang med på ‘Back For Good’ med ’Take That’.

Hvis bare man kunne vinde en dag i 90’erne.

Nå, men selvom disse direkte oversatte udtryk kan være bomben (eller lortet), er der nu alligevel noget særligt over de gamle og desværre ofte også glemte, danske ord og udtryk. Og hvis vi glemmer at bruge disse udtryk eller måske aldrig har hørt om dem, forsvinder de stille og støt ned i glemslen; ordene dør, hvis vi ikke bruger dem, og det er en skam (det må du give sit besyv med på).

En liste med udvalgte gamle danske ord

Derfor får du nu en liste med nøje udvalgte gamle ord, som jeg stærkt vil opfordre dig til at bruge; det er vores ansvar at give disse ord nyt liv og måske endda kombinere dem med nye udtryk i en sproglig evolution (jovist, ambitionerne er store). I første omgang vil jeg kun nævne ord man kan bruge nedsættende om personer (ja, fordi det er så dejlig positivt). Listen ser ud som følger:

badutspringer subst., -en, -e, -ne

en person der gør vilde spring; især nedsættende om en person der hopper og springer for andre uden selv at have noget at skulle have sagt; han er bare en lille badutspringer som ingen regner for noget

charlatan subst., -en, -er, -erne

en person som bedrager andre ved at foregive at han er eller kan noget specielt; = bedrager; du er en sjuft, en charlatan og en chancerytter, og du er dumpet!

dovenlars subst., -en, -er

en doven person

dovenlars

flottenhejmer subst., -en, -e, -ne

en ødsel person der har dyre vaner; = ødeland; han er en rigtig flottenhejmer

kanalje subst., -n, -r, -rne

en person som er uopdragen og fræk; = slubbert, gavtyv, skurk; kan du holde fingrene fra kagerne, din kanalje!

laban subst., -en, -er, -erne

en person der opfører sig frækt, især på en udspekuleret eller bevidst provokerende måde; = rod; du er en laban

lurendrejer subst., -en, -e, -ne

snu og upålidelig person der snyder andre

sjover subst., -en, -e, -ne

en gemen og hensynsløs person; = slyngel; han opførte sig som en sjover

sjuft subst., -en, -er, -erne

= sjover;  det vover han på, den sjuft!

slendrian subst., -en

1. en gentagen forsømmelighed; blive ved den gamle slendrian; kontorets sædvanlige slendrian; alt fortsætter i den gamle slendrian

2. en doven og sjusket person; han er en slendrian

taskenspiller subst., -en, -e, -ne

en tryllekunstner som spiller på øjenbedrag

Tak til: http://www.susaaland.dk/gamleord/gamleord.html for ordlisten. Her kan du i øvrigt finde mange andre finurlige, gedigne og spilleme også storartede ord og udtryk.

Sådan kan du bruge ordene i praksis

Så hvis du virkelig trænger til at give en tilfældig person en røffel eller måske en ordentlig overhaling, eller det kan jo være at du bare har lyst til at drive lidt gæk med en arbejdskollega, ja uden at gøre stor ståhej ud af det, opfordrer jeg hermed til at bruge nogle af ordene fra den overordentlig svedige liste i dette indlæg (ja, man kan som sagt også blande nye og gamle udtryk med fordel).

Det kan jo være at du møder en landstryger på din vej og du måske ikke ligefrem vil give ham en ørefigen, men egentlig bare klandre ham for hans taskenspilleri. Ja, så kan du med rette kalde ham en sjover, en gemen charlatan eller måske ligefrem en sjuft.

Eller det kan jo være at en af dine veninder har taget spenderbukserne på, er lidt for meget en flottenhejmer og måske gør toilette i tide og utide. I så fald kan du sporenstregs kalde hende kanalje, lurendrejer eller måske en af de mere kønsspecifikke udtryk, såsom tøjte eller måske bare gavstrik, hvis hun kun har været en sjuskedorte.

Held og lykke med udtrykkene – din laban!