Taxa, kl. Åse og så frem deles

Tillad mig at lægge ud i den helt u-sjove ende. Folk der i stedet for at sige ’tak’, forvansker det til ’taxa’, hvorefter de er under indtryk af, at det er det sjoveste nogen nogensinde har sagt, burde få et rap over nallerne. Eller som minimum holde lidt længere i bilkø end os andre. Og i øvrigt: 90’erne har ringet – de vil have tak/taxa –udtrykket tilbage.

Anywho, andre lettere platte sproglige forvanskninger inkluderer:

’Helt Snickers’ (helt sikkert), ’kl. Åse’ (kl. 8), det bingo/bakke snagvendt-inspirerede ’nimmer nutten’ og det lækre udtryk: ’at være Lars’ (at være ’large’).

Helt Snickers

Supermarked-inspirerede forvanskninger

En del af de danske supermarkeder har også gennem tiden fået mere sprogligt legende navne. Her kan fx nævnes:

Super Hest (Super Best)

Fupta (Fakta)

Ghetto (Netto)

Ghetto

Og her kan jeg ikke undgå at bemærke at visse supermarkedskæder mangler sprogligt forvanskede navne. Som et skud fra hoften, kunne Kiwi Mini Pris fx hedde ’Kiwi Mini Pis’ og Rema 1000 kunne hedde ’Lama 1000’. Ja, ganske vist ikke det sjoveste man længe har hørt, men så må du jo selv finde på noget bedre i stedet for bare at sidde der og tro at du får det hele serveret på et fad, monsieur!

Andre forvanskninger

Nå, men så er spørgsmålet egentlig bare om du læser Jyllands Pesten eller Se og hór mens du er på analrundfart og tjekker Fæcesbog, mens du lytter til Pik og Gay?

Der findes uden tvivl et væld af andre mere eller mindre sjove, sproglige forvanskninger. Så hvis du kender nogen af disse, så skriv dem gerne i kommentarfeltet. Så kvitterer jeg da gerne med et ‘Taxa De ha”.

Slesvig – det tror jeg nok frisør!

Den egentlige sætning burde for eksempel lyde: ”Vil du have bonen med?”. Og hvorfor er man egentlig for doven til at sige hele sætningen? Er det en egentlig købmands-relateret sprog-reduktionistisk dovenhed? Har man simpelthen for travlt til at snakke i hele sætninger, når det kun skal tage 5 minutter?

Hvorfor ikke spare på bogstaverne også?

Og hvis vi sådan skal begynde at spare på ordene, hvorfor så ikke også begynde at spare på bogstaverne? For eksempel kan man ved gentagelse af samme bogstav i to ord der står ved siden af hinanden, spare det ene af de to ens bogstaver væk: ”Jeg var IKEA i går og så stødte jeg ind Iben Hjejle.”

En variation af dette er desuden den klassiske: ”Hvor skal du Henrik? Ud at giraffen mad. Så tallerken med”, som naturligvis kun må bruges, hvis man er pædagog eller over 50 år (med alt respekt).

Hvor skal du Henrik? Ud at giraffen mad.

Til sidst får du lige et lille råd til hvordan du kan forvirre kassedamen i Super Hest lidt, i forbindelse med dit næste købmandsbesøg. Prøv at svare hendes ”bonen”, med ordet ”madvaren”. Gerne mens du holder en af dine madvarer op, for at vise hende at dette rent faktisk er en madvare. Og sådan kan i så fortsætte jeres, nævn-en-ting-du-ser leg, mens køen vokser.

Så kan det nok være, at hun kan lære, at tale i hele sætninger en anden gang.

Prøv i øvrigt at sig ordet ’Bonen’ (eller et andet tilfældigt ord) igen og igen. Når du har gjort det i et stykke tid, mister ordet sin betydning.

I øvrigt mener Claes Gynhjalter fra mandrilaften at bierne skal have bedre forhold under transport. Se klippet her.

Er økologi-retorikken ved at tage overhånd?

Men retorikken indenfor økologi, miljøvenlighed og alt det der hippie-jazz – med alt respekt selvfølgelig (jeg tror på at man selv må vælge antallet af træer, man vil kramme [tree-hugging hippies]), har på sin vis taget overhånd.

I dag går man ikke hen til den lokale Super Hest og køber en bakke æg og en liter mælk. Nej, nu går man i supermarkedet og køber: et økologisk, fritgående, dansk produceret, bæredygtigt, miljøvenligt, svane og nøglehulsmærket, rainforrest alliance certified, spelt-løg.

Jebus og jeboba!

Jebus og jeboba!

Burde man ikke i stedet lave et ’stempel’ der for eksempel hed ’godt for alt og alle’, som omfatter alle de nævnte økologiretoriske udtryk? Det ville da simplificerer tingene en smule.

Man kan i øvrigt spørge sig selv, i hvor høj grad disse udtryk bliver brugt for at sælge varen? For man vil jo gerne være god mod dyrene og miljøet og folk i Afrika og alt det, og i hvor høj grad der faktisk ligger handling bag ordene – hvor ofte det virkelig gør en forskel om man køber en rainforrest alliance certified pokémon, eller bare den almindelige slags, eller om man vælger det fritgående stangtennissæt i BR?

Og selvfølgelig gør det en forskel at købe økologisk mad; min bøf er egentlig mere med udtrykkene man bruger for at sælge varen. Eller bøf er måske så meget sagt; kanske at det nærmere er en jævn uenighed og forundret-hed i forhold til disse udtryk. For det kan være svært at holde styr på hvad de egentlig betyder. Mange er for eksempel nok ikke helt med på, hvad rainforrest alliance certified betyder; men det lyder som om det er godt for regnskoven og måske folk der har det dårligt og indianere og alt muligt lækkert.

Vær kritisk overfor reklame-sproget

Mit råd er: prøv at høre efter hvad der egentlig bliver sagt i forskellige reklamer; hvad ordene egentlig betyder. På den måde bliver det lettere at gennemskue, hvilke af disse udtryk der bare er tomme, mode-ord, der udelukkende bliver brugt for at sælge varen.

At sælge vand på flaske

Anywho – lidt i samme gade som den økologi-retoriske spelt-bold (gade), finder vi emnet: salg af vand på flaske.

For på sin vis kan man paralleliserer salget af vand på flaske og salget af varer via økologiretorik; de bliver alle delvist solgt via indpakningen – om det så er den fysiske indpakning (vand på flaske), eller den økologi-retoriske indpakning (alle de nævnte udtryk).

Der findes en talemåde omkring at sælge sand i Sahara, som du nok kender. Denne talemåde ligger meget tæt op ad princippet med at sælge vand på flaske i Danmark. For til forskel fra i mange andre lande, kan vandet i Danmark, som bekendt, drikkes fra hanen.  Og det er i øvrigt tæt på at være gratis. Så hvorfor give 12 kr. for en halv liter kildevæld i syv-elleve? (der i øvrigt, logisk nok, ofte har døgnåbent). Eller endda at give 4 kr. for en Denise i fakta? (indsæt seksuel reference joke her). Det giver bare virkelig lidt mening.

Dette eksempel tydeliggøre, hvordan indpakningen somme tider er vigtigere (for salget) end selve indholdet.

San Pellegrino

Mmm. Denne San Pellegrino mineralvand fra de sjældne kilder i de italienske bjerge, har en fyldig aroma og er et symbol på italiensk stil og elgance. San Pellegrino er understøttet af dens noble historie, der gør den ganske enestående. Og med en blid og samtidig pirrende smag, skaber San Pellegrino en sand stemning af det autentiske Italien; med den eksklusive smag af VAND!! Den smager af vand for helvede! Forstå det nu!

Og ligesom de har en limonade-drik i Spanien der hedder: limonada – limon y nada (citron og ingenting), burde man benytte samme princip med vand på flaske:

Så er den her. Den nye ”vand og ingenting” – med smagen af vand.