Indforståethed kan skabe sammenhold – men også være ekskluderende

Indforståethed kan både være positivt og negativt, da en indforståethed blandt en gruppe mennesker kan have en inkluderende effekt og skabe en fælles referenceramme omkring et bestemt objekt eller en bestemt oplevelse.

Samtidig kan den selvsagt være ekskluderende for de personer der ikke er ’med på den’. Generelt bliver det indforståede skabt omkring en fælles oplevelse eller en fælles viden mellem to eller flere personer; det kan for eksempel være omkring et tv-program eller en begivenhed man har været fælles om.

Dette ligger i øvrigt parallelt med at finde fælles grund når man taler sammen, som tidligere nævnt i forbindelse med unformfortable silence-indlægget.

Desuden har man have forskellige indforståede referencer med forskellige grupper af mennesker, og somme tider også med forskellige individuelle personer indenfor en bestemt gruppe; og disse udspringer ofte af fælles oplevelser man tidligere har haft sammen; det kan være en usædvanlig svedig fest i gymnasiet, eller dengang man var i Ecuador med ens skak-hold.

Gymnasiefest

Populærkultur som omdrejningspunkt for indforståethed

Men populærkulturelle entiteter såsom tv-programmer, musik, bøger og så frem deles kan også være omdrejningspunkter for en indforståethed. For eksempel vil folk der læser denne awesome sætning, kun forstå hvor legen – wait for it  -dary den egentlig er, hvis de er iført et jakkesæt, og jeg laver et pie-chart der beskriver the awesomeness. Hvis du forstår sådan en lille en..?

Ja, det er sjovt hvis man forstår det, og knapt så sjov, hvis man ikke forstår det. Men der ligger lidt af et dilemma omkring disse indforståede referencer. Det er somme tider ligesom med jokes – de er ikke lige så sjove når man forklarer dem. Det indforståede – i form af referencer – er først rigtig sjovt idet man selv regner pointen ud. Og som jeg før har advokeret for, så er vi grundlæggende egoistiske, og når vi regner meningen med en reference ud, kan vi klappe os selv lidt på skulderen og sige: ”Du er sgu egentlig meget skarp, rimelig klog. Virkelig flot Claus.”

Wow og indforståethed

Et udmærket eksempel på indforståethed er det sprog man taler i forbindelse med World of Warcraft. Når folk snakker Wow-sprog, kunne de for den udenforstående, ligeså godt snakke albansk – så lidt forstår man. Her er et eksempel:

”WTF there’s trogg mobs everywhere, Dps them down. Bubble me I have no hp then I can cc these guys and we can loot.”

World Of Warcraft

Her til sidst vil jeg bare sige, at det sgu ikke altid er et stykke kage eller en gåtur i parken at forstå alle disse indforståede referencer. Men så længe man – schh -har hånden på Elton John og – sch sch -er Rainforrest Alliance Certified, kan man jo stadig spille lidt selvkort, selvom man så er lidt af en selvisk elsker..

Hvis du forstår..

I øvrigt mener Claes Gynhjalter fra mandrilaften at bierne skal have bedre forhold under transport. Se klippet her.

Er økologi-retorikken ved at tage overhånd?

Men retorikken indenfor økologi, miljøvenlighed og alt det der hippie-jazz – med alt respekt selvfølgelig (jeg tror på at man selv må vælge antallet af træer, man vil kramme [tree-hugging hippies]), har på sin vis taget overhånd.

I dag går man ikke hen til den lokale Super Hest og køber en bakke æg og en liter mælk. Nej, nu går man i supermarkedet og køber: et økologisk, fritgående, dansk produceret, bæredygtigt, miljøvenligt, svane og nøglehulsmærket, rainforrest alliance certified, spelt-løg.

Jebus og jeboba!

Jebus og jeboba!

Burde man ikke i stedet lave et ’stempel’ der for eksempel hed ’godt for alt og alle’, som omfatter alle de nævnte økologiretoriske udtryk? Det ville da simplificerer tingene en smule.

Man kan i øvrigt spørge sig selv, i hvor høj grad disse udtryk bliver brugt for at sælge varen? For man vil jo gerne være god mod dyrene og miljøet og folk i Afrika og alt det, og i hvor høj grad der faktisk ligger handling bag ordene – hvor ofte det virkelig gør en forskel om man køber en rainforrest alliance certified pokémon, eller bare den almindelige slags, eller om man vælger det fritgående stangtennissæt i BR?

Og selvfølgelig gør det en forskel at købe økologisk mad; min bøf er egentlig mere med udtrykkene man bruger for at sælge varen. Eller bøf er måske så meget sagt; kanske at det nærmere er en jævn uenighed og forundret-hed i forhold til disse udtryk. For det kan være svært at holde styr på hvad de egentlig betyder. Mange er for eksempel nok ikke helt med på, hvad rainforrest alliance certified betyder; men det lyder som om det er godt for regnskoven og måske folk der har det dårligt og indianere og alt muligt lækkert.

Vær kritisk overfor reklame-sproget

Mit råd er: prøv at høre efter hvad der egentlig bliver sagt i forskellige reklamer; hvad ordene egentlig betyder. På den måde bliver det lettere at gennemskue, hvilke af disse udtryk der bare er tomme, mode-ord, der udelukkende bliver brugt for at sælge varen.

At sælge vand på flaske

Anywho – lidt i samme gade som den økologi-retoriske spelt-bold (gade), finder vi emnet: salg af vand på flaske.

For på sin vis kan man paralleliserer salget af vand på flaske og salget af varer via økologiretorik; de bliver alle delvist solgt via indpakningen – om det så er den fysiske indpakning (vand på flaske), eller den økologi-retoriske indpakning (alle de nævnte udtryk).

Der findes en talemåde omkring at sælge sand i Sahara, som du nok kender. Denne talemåde ligger meget tæt op ad princippet med at sælge vand på flaske i Danmark. For til forskel fra i mange andre lande, kan vandet i Danmark, som bekendt, drikkes fra hanen.  Og det er i øvrigt tæt på at være gratis. Så hvorfor give 12 kr. for en halv liter kildevæld i syv-elleve? (der i øvrigt, logisk nok, ofte har døgnåbent). Eller endda at give 4 kr. for en Denise i fakta? (indsæt seksuel reference joke her). Det giver bare virkelig lidt mening.

Dette eksempel tydeliggøre, hvordan indpakningen somme tider er vigtigere (for salget) end selve indholdet.

San Pellegrino

Mmm. Denne San Pellegrino mineralvand fra de sjældne kilder i de italienske bjerge, har en fyldig aroma og er et symbol på italiensk stil og elgance. San Pellegrino er understøttet af dens noble historie, der gør den ganske enestående. Og med en blid og samtidig pirrende smag, skaber San Pellegrino en sand stemning af det autentiske Italien; med den eksklusive smag af VAND!! Den smager af vand for helvede! Forstå det nu!

Og ligesom de har en limonade-drik i Spanien der hedder: limonada – limon y nada (citron og ingenting), burde man benytte samme princip med vand på flaske:

Så er den her. Den nye ”vand og ingenting” – med smagen af vand.