Hvad helveg er et idiom!?

I hvert fald kan et idiom defineres således: et fast billedligt udtryk bestående af to eller flere ord, der tilsammen udtrykker en mening, som ikke direkte kan udledes af de enkelte ord, fx at stille træskoene ‘at dø’. (fra Gyldendals store danske..).

Madidiomer

Nå, dukkenfin – nu skal det jo handle om madudtryk, så lad mig smøre dig op med en sproglig sandwich af madrelaterede udtryk.

Har du en sød tand? Eller har du måske mere lyst til at varm kartoffel? Jovist, det kan godt være, at det er ligesom at sammenligne æbler og appelsiner, men så længe du spiser som en hest, er der ingen grund til at græde over spildt mælk. Så tag det med et gran salt, for det er præcis lige som at tage slik fra et barn – det kan du æde din gamle hat på.

varm kartoffel

Eller måske er du en sofakartoffel, der føler dig flad som en pandekage, fordi du har for meget på tallerkenen – er det dig i en nøddeskal? Og har du måske så brug for pisk og gulerod?

Ja, meget mening giver det ingenlunde, men det demonstrerer på bedste vis, hvor sindssygt mange madudtryk, der bare venter på, at du sætter tænderne i dem #BaDumTsss

pisk og gulerod

I næste indlæg kan du læse om fantastiske engelske madudtryk. Og mon ikke man kunne være så fræk at tillade sig at oversætte nogle af de engelske udtryk direkte, og bruge dem på dansk? Det tror jeg nok, frisør! Til vi ses.

Man kan med fordel opdele de sproglige forvanskninger i to kategorier; de bevidste forvanskninger og de ubevidste – sidstnævnte er sproglige fejl, som en del folk laver uden at tænke over det, mens de første udspringer af vores lyst til at lege med sproget, ofte på en humoristisk måde.

De bevidste sproglige forvanskninger

De bevidste forvanskninger har jeg før nævnt i forbindelse med udtrykket ’Alt for Omega’, der af visse personager ubevidst bliver brugt i stedet for det oprindelige ’Alfa og Omega’ (begyndelsen og slutningen; bliver brugt i stedet for ordet ’vigtigt’). Men udtrykket er også ganske lækkert at bruge som en bevidst forvanskning – just for gags.

Andre eksempler på bevidste forvanskninger lægger under den tidligere nævnte kategori: ’Spoonerisme – At snakke bagvendt’, hvor vi for eksempel finder ordet ’Kandepage’ og det dejlige udtryk: ’Omskåret fra afverden’.

Derudover nævner jeg i flæng nogle af de bevidste forvanskninger, der lyder som det originale udtryk:

Alf og damerne (Alt for damerne)

Sovjetter (Servietter)

Sovjetter

Kriminalkommissær Barnepigen (Kriminalkommissær Barnaby)

Kammerklunker (Kammerjunker)

Og de rabarber/araber-fokuserede:

Araberkomplot (Rabarberkompot)

Arabergrød (Rabarbergrød)

Rabaldergrød (Rabarbergrød)

Hernæst findes eksempler af (hvad nogle ville kalde) mere tvivlsom humoristisk karakter:

I mit ansigts fodsved (I mit ansigts sved)

I lige måsen (I lige måde)

Fagforstening (Fagforening)

Fald-på-knæ alle (Falkonér alle)

Major næse (Mayonnaise)

Sanne Salonumsen (Sanne Salomonsen)

Herefter kan nævnes de bevidste forvanskninger, der er humoristiske variationer over det oprindelige udtryk (men som altså ikke lyder som det oprindelige udtryk).

Forstuvet hvidkål (Stuvet hvidkål)

Forstuvet hvidkål

Da mor var dreng (Da far var dreng)

Afbedrage (Afdrage)

Alifælge (Alufælge)

Madlavning for finere mænd (Finere madlavning for mænd)

De ubevidste sproglige forvanskninger

I den anden kategori – de ubevidste sproglige forvanskninger som mange folk laver uden at skænke det en tanke, finder vi følgende ordsprogs-eksempler (se i øvrigt mit indlæg om misforståede ordsprog her):

Det var lige på et hentehår (Det var lige på et hængende hår)

En lang og ørkenløs krig
 (En lang og ørkesløs krig)

Forhandlingerne er gået i hårknude (Forhandlingerne er gået i hårdknude)

Han lovede mig gule og grønne skove (Han lovede mig guld og grønne skove)

Han måtte gå for luderkoldt vand (Han måtte gå for lud og koldt vand)

Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hæklet af (Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hægtet af)

Hun færdes på de brunede gulve (Hun færdes på de bonede gulve)

Ingen svinggerninger (Ingen svinkeærinder)

Livet er ikke lut og lagkage (Livet er ikke lutter lagkage)

Livet er ikke lut og lagkage

Tag det med et gram salt (Tag det med et gran salt)

Eksemplerne er hentet på Danmarks officielle sprogside, number one – sproget.dk – og du kan finde forklaringer på mange af udtrykkene og ordene her, hvis du for eksempel ikke lige er sikker på hvad ’ørkesløs’ betyder.

Forvanskningerne kan både være irriterende og sjove

Selvom disse sproglige fejl kan være irriterende og direkte menings-ødelæggende, kan der samtidig opstå virkelig sjove og interessante sproglige opfindelser, og nye (til tider sorte) meninger kan finde liv i forvanskningernes rum.

For eksempel kan man overveje hvad ’luderkoldt vand’ og ’brunede gulve’ egentlig omfatter. Og måske ligefrem, hvorledes disse dejlige udtryk kan benyttes på korrekt vis.

Til sidst vil jeg efterlade dig med en af de, altid dybt poetiske, Nik og Jay-strofer – naturligvis i forvansket version. Du kan måske gætte den oprindelige udgave?

”Bageren smager snot i går.”

1. Min far er stærkere end din far – når han tager sokkerne af (BaDumTsss).

2. Tag ikke sorgerne på forskud.

3. Dobbeltmoral er dobbelt så godt som almindelig moral.

4. Du skal gøre som præsten prædiker, ikke som han selv gør.

En sammenblanding af vittigheder og ordsprog

Altså er der tale om en god blanding af vittigheder og egentlig brugbare ordsprog. Og det humoristiske niveau er da til tider ikke helt i topform (dette kan betegnes som det jeg plejer at kalde for lærerhumor – og som andre ofte kalder for onkel-humor).

Indtil videre har jeg ikke selv udviklet et overvældende antal af disse vise papá-ord, der skal øses ud af. Jeg har faktisk kun opfundet et enkelt, men det er til gengæld på grænsen til det geniale. Det lyder: ’Is er altid godt’ (altså den slags man ville oversætte som ’ice cream’). Brug den hvis du tør.

Far-ord fra Jul på Vesterbro og Terkel i Knibe

Anywho, i den nok mest svedige tv-julekalender i mands minde – Jul på Vesterbro – bruger Anders Matthesen disse faderlige vise ord på sin sædvanlige humoristiske og lettere sorte facon. Et par af sætningerne i seriens ’min papa sagde altid.. –segment’ lyder:

1. Husk altid junior. En for alle og alle for en. 70 stokkeslag for at løbe på gangen. Buk dig!

2. Junior! Jeg kendte engang en gøgler, der blev trampet på af en elefant. Han fik færre blå mærker, end du gør nu. Buk dig!

3. Junior. Hvis en fremmed tilbyder dig en drink, så er det muligvis skarntyde saft. Så sig for Guds skyld “ja tak”. Hm… spøg til side. Nu tæver jeg dig. Buk dig!

4. Junior! Privatlivets fred er en menneskeret. Og det her. Det er en jernlineal. Buk dig!

skarntyde saft

I øvrigt skal lige nævnes et par af moderen (Beate) fra Terkel I Knibes’ syrede og kulsorte forvanskninger af gamle ordsprog (i forbindelse med sygdomme) :

1. Terkel, vi skal ha’ stor fest i morgen og det er vigtigt af få sin søvn. Hvis ikke du får de otte timer kan du risikere at få miltbrand og skrumpe ind og bliver lige så lille som en æske tændstikker.

2. Det er nok bare noget guldsot… det skal bare gås væk.

3. Terkel har fået mælkeallergi, så jeg lod ham sove længe. Der er jo ingen grund til at risikere at knægten får skrumpelever. Hilsen Beate.

4. Du er ikke nede på rampen igen vel? Prøv og hør her. Det bliver regnvejr lige om lidt og du ved godt hvordan vådt træ det spreder SARS.

Min mor sagde altid – kloge ord fra Forrest Gump

Og vi siger tak til to gange ‘anden’ og vender straks blikket mod klassikeren over alle klassikere i forhold til vise forældre-ord, denne gang i ’dame-edition’ (som de ville sige i Natholdet).

Der er selvfølgelig tale om filmen ’Forrest Gump’ og de mange replikker derfra der altid begynder med ’My mama always said’. Her får du et par af de vise ord fra Mrs. Gump:

1. My Mama always said you’ve got to put the past behind you before you can move on.

2. Mama always said, dying was a part of life. I sure wish it wasn’t.

3. My momma always said, “Life was like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get.”

Ja, den film tåler i den grad et snarligt gensyn.

My Mama always said

Kloge ord fra John Lennon

Anyways, her til sidst får du serveret en i sandhed berømt faderlig sætning. Den stammer fra sangen ’Beautiful Boy’ med John Lennon, og heri synger han følgende sætning til sin søn, Sean:

”Life is what happens to you while you’re busy making other plans”.

Ja, det er i høj grad muligt fuldstændigt at maltraktere et ordsprog så det ikke længer giver nogen form for mening, og i stedet for at give et skarpt metaforisk perspektiv på en given situation, forvirrer os i en vældig grad.

Men ud over at forvirre os er denne forkerte brug af ordsprog ofte en kilde til fantastiske sproglige konstellationer og sort humor.

Derudover er det også muligt at bruge de rigtige ordsprog i forkerte sammenhænge, hvilket for eksempel er tilfældet i filmen Anchorman, hvor ordsproget ’When In Rome’ bliver brugt. Her giver brugen af ordsproget ofte absolut ingen mening og dette resulterer i fabelagtige humoristiske situationer.

Eksempler på misforståede ordsprog fra Bro Blog

På kommunikationsbloggen ’bro blog’ har Linea Sanderbo samlet en liste over 26 misforståede ordsprog, der stort set alle udgøres af en sammenblanding og nedkogning af to forskellige ordsprog til ét, således at de oprindelige meninger med ordsprogene fuldstændig forsvinder. For eksempel kan nævnes:

2. Det gælder om at holde tænderne lige i munden (At holde tungen lige i munden)

5. Landet ligger, som man har redt det (Man ligger, som man har redt/ Sådan ligger landet)

9. Det passer som fod i handske (Hånd i handske/ Fod i hose)

15. Man kan ikke både blæse og have rent mel i posen (Man kan ikke både blæse og have mel i munden/ At have rent mel i posen).

17. Jeg er ikke født bag en vogn (Jeg er ikke født i går/ Han er ikke tabt bag en vogn)

19. De fik det banket ind med skeer (De fik det banket ind i hovedet/ De fik det ind med skeer)

23. Hun har begge ben i næsen (Hun har ben i næsen/ Hun har begge ben på jorden)

Og der er mange flere gode; især iblandt de talrige kommentarer.

Det gælder om at holde tænderne lige i munden – eller..

Amagerficerede ordsprog fra ‘Dybhvaaaaaad!’

I det voldblærede reality-spiddene program ’Dybvaaaaad!’, finder den gode hr. Dybvad på op til flere lækre såkaldte Amagerficerede ordsprog; her er nogle eksempler:

1. Brændt barn spiser sine grøntsager fremover.

2. Rul ikke en større joint, end du kan ryge.

3. Uden mad og drikke, rør jeg ikk’ de pikke!

4. Det er menneskeligt at have kunstige negle.

5.Kært barn har mange fædre.

6. Den der kommer først i Fakta, får først Master Brew.

7. Når katten er ude stinker lejligheden mindre af pis.

Og på den måde er det en sjov øvelse at lege med ordsprog og ændre dem. Enten så de ikke giver noget mening, eller så de passer til for eksempel et geografisk/socialt område. Prøv selv; for den der intet vover, kommer aldrig først til møllen.

Mundgodt fra Natholdet

Lidt i samme liga finder vi Natholdets indslag ’mundgodt’, der både består af forskellige misforståede ordsprog og forskellige udtryk der simpelthen ikke giver nogen mening. Blandt andre kan nævnes:

1. Han har skudt sig selv i skoen

2. Det er langt ud i hækken

3. Han siger ting fra leveren

4. Det kan man se igennem øjnene med

5. At træde i hans skridt

6. Så begynder alarmklokkerne at lyse

7. Man skal ikke skyde bjørnen for tidligt

Misforståede ordsprog

Ordsprog kan være fantastiske til at illustrere en pointe eller som sproglige våben i en argumentation. Men de kan ligeledes være vidunderlige, når de bliver brugt forkert på den ene eller anden måde, bevidst eller ubevidst. For i disse tilfælde opstår der en helt særlig form for sproglig humor. For man skal ikke kaste med hår hvis man saver den gren over som man selv har ligget med.

Eller – When In Rome.

Snoop Dogg’s megahit ‘Tab den som om den er varm’.

Hvilke direkte oversættelser kan du bruge?

Der sker noget finurligt og ofte humoristisk når vi oversætter ordsprog, udtryk og vendinger direkte fra det engelske sprog og det burde efter min mening praktiseres  oftere. Udtrykket ‘det’ et stykke kage’ (it’s a piece of cake) er kun toppen af  det potentielle lingvistiske ide-isbjerg og hvis du kan  lide at ´spilde bønnerne´ (spill the beans) og at tale i det hele taget, og samtidig interesserer dig for udviklingen i sproget, er det også ´din due´ (your pigeon) at sørge for at dette og andre udtryk bliver  spredt og mere udbredt blandt den danske befolkning. Måske er det bare en ´tærte i himlen´ (pie in the sky) fra min side, men hvis du er enig i denne sproglige betragtning, kan du bidrage til det danske sprogs udvikling ved at følge denne procedure: Næste gang der er en der spørger dig om du for eksempel kan klare et bestemt stykke arbejde eller overskue en bestemt situation, som du nemt kan klare, uden problemer, skal du bare svare: Det’ et stykke kage.

En real-life situation kunne forløbe således: “Hey Claus! Er det ikke vildt svært det der med at stå på skateboard? (Claus): “Nej, det’ et stykke kage”. Alternativt kan du bare sige: “Et stykke kage”, hvilket på sin vis nærmer sig det engelske udtryk mere, og samtidig på ingen måde gør udtrykket mindre sort.

Det burde være ‘easy peasy japanesey'(og prøv forresten lige at oversætte den vending direkte) at begynde at bruge udtrykket i hverdagen. Så det er bare med at komme igang.

Man kan i øvrigt også oversætte danske udtryk direkte til engelsk. Det er ‘As easy as nothing’.