I mellemtiden har jeg opdaget en række nye udtalefejl, som jeg sys at du også skal have glæde af.

En række lækre udtalefejl

1. Badmington

2. Indentitet

3. Kontigent

4. Helsinør

5. Endrup station

6. Tommelstok

7. Gymlastik

8. Gymmastik

9. Bæefter

10. Sjosjaldemkratied

11. Lomserklæde

12. Sokolade

13. Enogtrelve

14. Rorange

15. Nomtørklæde

16. Komfirmere

17. Pogram

18. Dyrs sommerland

19. Bambulance

Bambulance

20. Delektiv

Og endeligt en meget særlig slags vinduer, der kun findes i bestemte bydele:

21. Forstadsvinduer

En stor del af disse udtalefejl bliver begået begrund af, at det simpelthen er lettere at sige ordene på denne fejlagtige måde. Det er altså det rent tekniske aspekt – hvor de forskellige vokal- og konsonantlyde ligger i munden og den slags – der udmunder i disse fejl.

Freksempel flyder talen nemmere for nogle, når de indsætter et ’r’ foran orange eller et ’b’ foran ambulance. Derudover forsvinder en række konsonanter fra en del ord på listen – igen fordi ordene på den måde teknisk set bliver nemmere at udtale.

Når to ord bliver til ét

Du står nede i din lokale Super Hest, du køber måske nogle rorange nomtørklæder og bæefter køber du freksempel enogtrelve stykker sokolade.

Sokolade

Når du så har betalt, stiller ekspedienten ofte et ganske bestemt spørgsmål – nemlig: ”Skal du have en bongmæ?”.

Denne replik er blevet kastet over kassen i Kvickly så mange gange at ordene ’bong’ og ’med’ simpelthen er smeltet sammen til det frække ord: ’bongmæ’.

Og sådan forholder det sig også med en række andre ord. Freksempel: ”Skal du halakrids?” Og selvfølgelig skal man da halakrids!

Denne ’når to ord smelter sammen til ét’ –praksis vælter til tider over i kategorien børnesprog, som jeg også tidligere har skriblet lystigt om. Dette får du et yderst fornøjeligt eksempel på i denne meget fine sætning: ”Mor, må vi godt få tedessert i dag?”

Det minder mig i øvrigt om da jeg var en purk og binge-lyttede til Kim Larsen. For mig hang fornavn og efternavn uløseligt sammen, således at det blev til ét ord ’kimelarsen’ – ganske uden at tænke over at det hang sammen med fornavnet ’Kim’ og efternavnet ’Larsen’.

Ja, så kan du placerer dette i din pibe, hvorefter du kan ryge det, som man siger.

Og takket være de altid oppe-på-dupperne sociale medier kan sidstnævnte ses på dette eksempel:

Og spillet på dobbeltbetydningerne kan ses her:

(billeder er fjernet pga. copyright)

Pun and games

Ordet ’ordspil’ kan oversættes til det engelske ord ’pun’, og de engelsktalende fætre kan da også deres kram, når det kommer til onkel-ordspillene. Se bare på disse svedige eksempler:

(billeder er fjernet pga. copyright, men du kan selv google ‘puns’ for sjove eksempler)

Så hvis du lige har en time eller to at slå ihjel, som man af en eller anden grund siger, kan du jo kaste dig ud i selv at finde på et lækkert ordspil. Du skal ikke være bange for at det ikke bliver hylende morsomt – det betyder bare at du har gjort det helt korrekt.

Den særlige morale i ‘South Park’ – om bandeord

Anywho, en faktor der gør at ‘South Park’ adskiller sig fra sine samtidige komedietegneserier (‘The Simpsons’ og ‘Family Guy’ – for at nævne nogle af de rigtig store [komedie]spillere), er deres særlige form for morale.

I sæson 5, afsnit 2 (It Hits the Fan) lyder moralen således:

”You see, we’ve learned something today. Swearing can be fun, but doing it all the time causes a lot of problems. We’re all saying the S-word too much!

[…] “Curse words” They’re called that because they are a curse. We have to go back to only using curse words in rare, extreme circumstances. And besides, too much use of a dirty word takes away from its… impact.

We believe in free speech all that, but… keeping a few words taboo just adds to the fun of English. So please, everyone, from now on you’ve got to try and watch your language.”

Jeg har lært noget i dag

Seriens faste sproglige indledning til den afsluttende moralske scene indeholder uden undtagelse: ”I’ve learned something today”. Denne frase er simpelthen et vink med en vognstang til, at nu kommer moralen. Dette svarer til den blide baggrunds-klavermusik i diverse amerikanske 1990’er komedieserier (der ligeledes forekommer som underlægning til det moralske budskab).

I ovenstående eksempler består budskabet ikke af den, moralsk sete, standardfrase: ”Man må aldrig bande. Det er forbudt.” I stedet får vi at vide, at man ikke skal bande hele tiden, dels fordi det at bande bliver forbundet med at forbande nogen og dels fordi, at bandeord mister deres slagkraft og styrke, når de bliver brugt for ofte. Helt udmærkede argumenter for ikke at bande så ofte, i stedet for bare at sige: ”I skal ikke bande, fordi det lyder grimt.”

En mere nuanceret morale end i 1990’er komedieserie

Det moralske aspekt er altså i høj grad til stede, men ofte på en anderledes og måske mere nuanceret måde end i andre, og ældre komedieserier såsom ’Kaos i Familien’, ’Hænderne Fulde’ og ’I Den Syvende Himmel’.

Udover denne antimoralske morale, kan ’South Park’ bryste sig af, altid og hele tiden at gå over stregen. De gør grin med absolut alt, hverken Scientology, Muhammed-billeder, Steve Irwing eller Tom Cruise går fri.

i den syvende himmel

En grænseoverskridende serie

Og spørgsmålet er om denne satiriske overskridelse af grænsen har en indvirkning på, hvor vores grænser som seere går? Jeg har i hvert fald oplevet, at efter at have set ’South Park’ en del, så virker ’The Simpsons’ lige pludselig ikke så grænseoverskridende, ikke så groft. Eller i hvert fald groft på en anden måde.

Får man så at sige taget sin ’grovhedsmødom’ med disse nyere komedie-serier, der sætter nye standarder for hvor langt man kan tillade sig at gå i humorens navn?

Grænseoverskridende eller ej – så bidrager ’South Park’ af og til til medielandskabet med decideret enestående og original humor – og ofte en interessant og anderledes form for morale.

Så hvis jeg var anmelder, havde jeg givet serien minimum én tommelfinger i den lodrette retning – Mmkay?

Hvad er Movember?

For dig, der har levet under en sten (og/eller en bro), kan jeg afsløre at Movember er en november-begivenhed, der går ud på at få mænd til at gro et moustache, for at skabe mere opmærksomhed omkring mænds helbredsproblemer – i særdeleshed prostatakræft. Ordet er naturligvis en sammentrækning af november og moustache og her bliver det sprogligt interessant. For hvilke andre ordsammentrækninger støder man på i populærkulturen?

Twerking

Jo, naturligvis har vi det fantastiske begreb ’twerking’. Og for de af jer, der er mere end 100 år gamle (som Anders Breinholt ville sige det), kan jeg forklare, at ordet betyder noget i retning af ’en (dame)dans, hvor man i den grad ryster de nedre regioner’. Umiddelbart er ’twerking’ sammensat af ’twat’ (tissekone) og ’jerking’ (at bevæge noget i hurtige stød). I øvrigt det som ’Den Gale Pose’ ville kalde: ’ryst den røv som om vi havde sex’.

Burde den maskuline pendant til ’twerking’ i øvrigt ikke hedde ’perking’, eller svarer det måske bare til ’masturbating’?

Miley Cyrus

Ordsammentrækninger fra ‘How I Met Your Mother’

Anywho, i den fabelagtige serie ’How I Met Your Mother’, bliver der brugt en hel del af disse ordsammentrækninger. Her kan blandt andet nævnes: ’SNASA’ (Secret NASA), ’SMOON’ (Secret moon), Douchepocalypse (douche og apocalypse) – når det bare vrimler med douchebags (idioter) og endelig ordet: ’moobs’ (man boobs).

Herudover har vi alle de dejlige ’bro’-sammentrækningsord (bro som i ’brother’, og ikke den man bor under):

Bromer Simpson

Shaquille Bro’Neal

Brosama Bin Laden

Broprah Winfrey

Lindsey Brohan

Brocahontas

Bromeo (and Juliet)

Brohemian Rhapsody

Broseph (en rigtig kammerat)

Bromance (’romance between brothers’ – ikke på en seksuel måde, naturligvis).

SNASA

Find selv på dine egne ordsammentrækninger

Det er i høj grad tilladt selv at finde på flere. Og jeg skal da ikke være bleg for selv at smide et par ordsammentrækninger ud i det store tre gange dobbelt v. I bedste ’How I Met Your Mother’ –stil, burde der for eksempel være et ord, der hedder ’Sujune’ eller ’Susember’ (’suit up-june’ eller ’suit up september’). ’Slady’ kunne betyde ’single lady’ og ’Groses’ kunne stå for ’Guns ’n’ roses’.

Men vi mangler egentlig nogle af disse ordsammentrækninger på dansk. Så hvis du kender til nogle eller kan finde på nogle gode, så skriv dem da endeligt i kommentarfeltet.

Hvis du er i tvivl – så stem på Thomas Wivel.

For hvis du synes at hans jokes er rent sjov – så er disse valgslogans nok ikke helt ude i en skov (eller noget..).

Bare rolig – jeg skal nok lade være med at øve mig i at rime (for så kommer du ingenlunde til at grine) i resten af indlægget. Det lader jeg i stedet de ”professionelle” om. Og nogle af disse politiske rimsmede af (svag)karakter, udformer deres valgslogans således:

Eksempler på jævnt useriøse valgslogans

“Ikke så meget pjat – stem på Lene Hatt.

“Hvis du ikke fatter en meter, så stem på Peder”.

”Stem på Gunner — før Jorden går under”

“Stem på Ruth – hun er fuld af krudt”

“Stem på Brøgger – det rykker

Ej, men det er jo til at klappe i sine små hænder af! (undskyld mig, mens jeg tørrer randen af sarkasme-sved væk fra panden).

Humor eller politisk indhold?

Jovist, disse valgslogans giver da et lille smil på læben eller måske ligefrem et grin med på vejen (eller på munden), og det er der såmænd ingen skam i. Det har vi tværtimod brug for langt mere af i det offentlige rum – og ikke kun ved valgtid.

Men, ikke desto mindre er der absolut ingen form for politisk indhold i disse slogans – det går jævnt meget op i hat og briller. Og det i vel virkeligheden ikke dét, der er politikernes mål med valgplakaterne – hat og briller?

Håndværker-humor i slogans

Mange af disse valgslogans minder mest af alt om amatør-udgaver af håndværkerfirma-slogans såsom:

Tømrerfirma – Selskabs-tømrerne

Malermester Lang – Kom ikke til kort, når du skal male… Kom til Lang

Stenhugger – Vi hugger alt

Tømmermester (Tage Hansen) – Ingen huse uden tage

De sidder og prutter – vi kommer og sutter

Så på tirsdag, når du drager mod de sagnomspundne stemmeurner for at give liv til demokratiet (hvilken herlig ironi), så glem blot de sjove (men tomme) slogans og de ”kække” rim, og stem i stedet på hvem du lyster (indsæt rim-joke med ordet ’bryster’ – du vil jo gerne).

Udtryk fra ‘The Simpsons’

Jeg lægger ud med to udtryk der blev brugt i flæng i 1980’erne, og som senere er blevet taget op i stor stil af kulttegneserien ’The Simpsons’ – for at være mere specifik, af karakteren ’Bart Simpson’. Her er selvfølgelig tale om udtrykkene ’eat my shorts’ og ’don’t have a cow’.

På dansk kender vi et tilsvarende udtryk til sidstnævnte, nemlig: ’ikke at få et føl’. Hvorfor koen er lavet om til et føl på dansk, er vist det man kalder for ’a moot point’ – eller som Joey fra ’Venner’ kalder det: ”a muh point – it’s like a cows opinion, it doesn’t matter” (‘a moot point’ betyder i øvrigt noget i retning af: ‘det er ikke værd at snakke om’)

’Spis mine shorts’ kunne man meget vel bruge som et direkte oversat udtryk. Det klinger egentlig meget fint, og passer ind i kategorien ’beklædningsudtryk’, der for eksempel indeholder: ’Det kan du æde din gamle hat på’ og ’Pas på hat og briller’.

‘To The Max’ og ‘Bass Power’

Et andet lækkert 1980’er udtryk er ’to the max’, der i øvrigt blev brugt i Danmark i 1990’erne og 2000’erne, blandt andet i den tudegrimme version: ’gi’ den max gas’.

Udtrykket leder tankerne hen til relaterede udtryk så som, ’turn up the volume’ og ’pump it up’ samt opsamlingsalbums-titlerne: ’turn up the bass’ og ’bass power’. Udtryk jeg egentlig mest forbinder med 1990’erne, men vi har også en tendens til lidt sproglig forsinkelse, hvad angår nogle udtryk, her i Dannevang.

Hvis man tager et kig på coveret til den første ’bass power’ -cd, finder man i øvrigt de tre elementer der (åbenbart) udtrykker maskulinitet allermest.

1. En sportsvogn

2. En let påklædt trunte (med alt respekt)

3. Eksplosioner og ild i baggrunden

Coveret ligger i den grad op til en god omgang analyse af kønsroller og maskulinitets-forestillinger i det moderne samfund; eller det ligger som minimum op til et godt grin.

Bass Power

Andre lækre 1980’er udtryk

Anywho, et par andre legendariske 1980’er udtryk fra det engelske sprog, er:

1. Bodacious (bliver brugt til at beskrive en overordentlig smuk kvindekrop)

2. Boy toy (når en ældre kvinde ’leger rundt med’ en yngre mand)

3. Gnarly (rigtig godt)

4. Shitting bricks (at være meget nervøs)

5. Take a chill pill (slap af! – på en eller anden måde gør det udtrykket mere 1980’er-agtigt, når der indgår et rim)

Og endelig det fænomenale udtryk:

6. Gag me with a spoon (bruges som en reaktion på en meget frastødende eller ubehagelig kommentar eller udtalelse)

Vær så artig. Du har nu forhåbentligvis fået udvidet dit 1980’er vokabularium, og det er jo altid nyttigt – ’and if you don’t agree with me, I will fight you!’

(en omskrivning af en sætning i dette klip fra Anchorman).

Liste over 1980’er slangudtryk

Nogle af de fedeste og mest blærede 1980’er slangudtryk (samt tids-specifikke alment brugte udtryk) jeg fandt, er:

1. Kodyl

2. Bred ymer

3. Blæret

4. Fedest

5. Fjong

6. Fede tider

7. Hyl

8. Skråt op

9. Tyndt!

10. Høj yoghurt

11. Karse på toppen

12. Knæhøj karse

13. Ska’ du have soja i rullen?

14. Sit fru kristof

15. Jadak, jadak og jadak

16. Voldsom Volvo

17. Det er sprød asfalt

18. Cut Elly!

Ska’ du have soja i rullen?

Generelt er der tale om en lækker mikstur, bestående af udtryk der stammer fra forskellige-tv udsendelser eller film fra den tidsperiode, samt generelle udtryk. Mange af disse i den sidste kategori er udtryk man kan udbryde som en positiv eller negativ kommentar til et eller andet – langt de fleste i den positive ende i øvrigt.

Det skal derudover lige siges at mange af disse udtryk ikke kun blev brugt i 1980’erne, og heller ikke nødvendigvis stammer fra 1980’erne – listen er blot en oversigt over nogle af de udtryk, der blev brugt omkring den tidsperiode.

Høj yoghurt

Slangudtryk, der fortjener en renæssance

Anyhow, nogle af disse udtryk fortjener i den grad en renæssance. ’Blæret’ og ’Fedest’ er efter min mening udtryk, der stadig i nogen grad bliver brugt i det danske sprog. Men især de lækre udtryk: ’kodyl’, ’bred ymer’, ’fjong’, ’fede tider’ og ’hyl’ – som positivt kommenterende udtryk. Og ’skråt op’ og ’tyndt’ som negativt kommenterende udtryk, fortjener saftsuseme at blive brugt oftere (ligesom udtrykket ‘saftsuseme’).

Så herfra skal lyde en opfordring til at lade ’nice’, ’nedern’, ’awesome’ og ’stenet’ ligge og simre i gryden i en rum tid, og i stedet begynde at bruge for eksempel: ’hyl’, fede tider’ og ’fjong’. Ja, så kan du kalde mig en træ-krammer, hvis du har lyst (udtrykkene klinger nok en smule hippisk – tree hugging hippie); men dertil kan jeg kun sige: ’skråt op, man! Udtrykkene er mega kodyle – på den fede måde’.

Hippie

Her kan for eksempel nævnes ord som: fuck, cool, nice, awesome og sweet, som jeg personligt tit og ofte (og hyppigt, jævnligt og frekvent) støder på i min hverdag (nogle af disse – for eksempel ’fuck’ – er endda med i den danske retskrivningsordbog).

Har engelsk en negativ eller positiv påvirkning på det danske sprog?

Sædvanligvis indebærer diskussionen af dette emne en argumentering frem og tilbage mellem to yderpunkter. Nemlig hvorvidt det engelske sprog fordærver og har en negativ indvirkning på det danske sprog – om det måske ligefrem er ved langsomt at udrydde det danske sprog, eller om alle disse engelske ord egentlig bare er et udtryk for uundgåelig sproglig evolution, der blot gør sproget mere alsidigt.

Personligt hælder jeg klart mest til det sidste standpunkt, selvom det da til tider kan være enerverende, når folk (inklusiv mig selv) bruger alt for mange engelske ord, når nu man (jeg) ved, at der findes så mange fantastiske og nogle gange mere præcise formuleringsmåder i det danske sprog.

Angliseringen af det danske sprog

Det danske sprog skal nok overleve

I denne artikel fra information, pointerer Professor Henrik Halberg Jacobsen, hvorledes det danske sprog gennem historien altid er blevet påvirket af fremmede sprog – og alligevel har formået at overleve. Der er med andre ord tale om sproglig evolution med påvirkninger fra tysk, italiensk og i nyere tid engelsk og amerikansk. Sommetider er udtryk fra disse fremmedsprog blevet fordansket, og sommetider er de blevet brugt direkte. Under alle omstændigheder bliver mange af disse ord, fra fremmede sprog, med tiden en integreret del af det danske sprog, hvilket resulterer i en vis sproglig mangfoldighed.

Vi oversætter også de engelske udtryk

Anyhow, selvom vi som danskere bruger rigtig mange engelske ord direkte, oversætter vi også af og til nogle udtryk med engelsk oprindelse. Her kan nævnes de forholdsvis moderne forkortelser BF og BFF (Best Friend og Best Friends Forever). På dansk bliver disse oversat til BV og ABV (Bedste Ven og Allerbedste Ven).

Det med at oversætte engelske og amerikanske udtryk (og forkortelser) på den ene eller anden måde, er altså helt klart en mulighed vi ikke må overse. For eksempel kan ’cool’ blive til ’køligt’ (hvis ikke wannabe-hiphopperen ’Kølig Kaj’ havde ødelagt det fuldstændigt) og ’sweet’ kan blive til ’sødt’.

Sweet

’Nice’ er umiddelbart lidt mere vanskeligt at oversætte, men det kunne for eksempel oversættes til: ’lækkert’ eller måske ’venligt’. Forkortelserne LOL, ROFL og alle de andre, får du selv lov til at forsøge dig med at oversætte.

Og bevares, nogle gange er de engelske ord bare mere rammende for det man vil sige eller skrive, og så skal man da ikke være bleg for at bruge dem. Men af og til bruger man nok bare de engelske udtryk fordi man er blevet vant til at bruge dem, selvom der måske findes mere præcist beskrivende ord i det danske sprog, og det er da en crying shame.

Forskellige navne for ‘frisko’

Det nok mest almindelige is-mærke herhjemme er Frisko, ejet af firmaet Unilever. I andre lande har det vi kender som Frisko andre navne (dog med samme logo og hele moletjavsen). I Spanien hedder det Frigo (hvilket betyder noget i retning af kold, logisk nok), i USA hedder mærket Good Humor, I Frankrig hedder det Miko, i Venezuela Tio Rico (der så vidt jeg ved betyder ’Onkel Rico’ – ret groovy navn), i Schweiz det lidt uheldigt klingende Lusso og endelig i Tyskland, det fantastiske navn – Langnese.

Lidt is-viden til de hungrende.

Selve navnene på isene fra Frisko er ikke overvældende ophidsende (måske lige bortset fra Københavnerstang og den nyere Frisko Funny Finger – hvis du forstår).

Langnese – Det tyske navn for frisko

Ben og Jerry’s og de mere opfindsomme is navne

Så er Ben og Jerrys is-varianter til tider lidt mere opfindsomme. Her kan nævnes Chunky Monkey, Fossil Fuel, From Russia With Buzz, Karamel Sutra og Mission To Marzipan. Her er altså nogen der leger lidt mere med sproget og tvister alment kendte udtryk (selvom der er tale om en mild form for gammelmandshumor). Og endelig kan nævnes den altid friske ‘Schweddy Balls’, der på grund af dens navn, ikke blev solgt i visse amerikanske supermarkeder. Ja, is kan også være kontroversielt.

Ben & Jerry’s – Mission to Marzipan

Klamme navne for slik

På den anden side af sukkersøen dykker vi ned i slikposen. Her man kan undre sig over navnene på indholdet i BonBons ’Losseplads’ bolsjer. Ikke fordi navnene ikke stemmer mere eller mindre overens med det overordnede tema ’Losseplads’, men fordi navnene er overordentlige klamme og opkast-fremkaldende, hvilket ikke umiddelbart er de kvaliteter jeg sætter pris på i forhold til mine slikindkøb.

Navnene er blandt andre: Bussemænd, Rådne fisk, Andemad, Mågeklatter, Hundeprutter, Kloakslam og Æselspark.

Og selvfølgelig synes nogle børn at det er sjovt at slik hedder noget decideret klamt, men alligevel; man kunne måske vælge noget anden end dyreafføring som fokus for sliknavngivningen. Bare et forslag.

Og det må være nok ‘sweet-talk’ for denne gang.

Hvordan stand-upper George Carlin?

George Carlin behandler emner såsom politik, religion, sprog og ting der generelt irriterer ham. Og med et enestående skarpt blik for det ulogiske og absurde i forskellige hverdagsfænomener, er hans stand-up (som alt god stand-up jo er), noget mange kan relatere til. Man kan med rette beskrive ham som en sur gammel mand, men måden han brokker sig på er sprogligt og logisk set til tider på grænsen til det geniale.

George Carlin om ‘Soft Language’

I dette indlæg fokuserer jeg naturligvis på et af de sproglige aspekter af livet som George Carlin behandler – nemlig soft language. Man kan oversætte det nogenlunde med ’blødsødent sprog’, selvom det yder udtrykket hundrede procent retfærdighed.

I denne del af hans show ’Doin’ it again’ fra 1990 snakker han om eufemismer (andre ord for noget) der gør sproget blødsødent; udtryk der pakker de simple facts ind i et tæppe af uigennemtrængelig sproglig beskyttelse fra realiteterne. Et ’soft language’ der beskytter én fra sandheden ved at forklæde udtrykkene og gøre dem mere distancerede, end de måske egentlig burde være.

Ikke George Carlin

Fra ‘Shell shock’ til ‘Post traumatic stress disorder’

Eksempelvis nævner Carlin udtrykket Shell shock fra 1910’erne, der senere blev til Battle fatigue (1940’erne), som blev til Operational exhaustion (1950’erne) og endelig til: Post traumatic stress disorder (1960’erne) (sidstnævnte bruger vi så vidt jeg ved stadig i dag).

Hans pointe er, at der er meget langt fra Granatchok til Post traumatisk stress syndrom; den meget direkte og enkle version af ordet fra gamle dage er blevet udskiftet med den meget længere, mindre voldsomme og mere kliniske og forklædende betegnelse. Hvorfor ikke bare kalde en granat for en granat? Er det en form for politisk sprog-spin for at få krigsrelaterede udtryk til at lyde mildere? Kan vi ikke længere tåle at høre og kalde tingene for hvad de egentlig er?

Andre eksempler han nævner er: false teeth – dental appliances, car crashes – automobile accidents, house trailers – mobile homes, kill people – neutralize people, deaf – hearing impaired og den dejlige: ”Poor people used to live in slums – now the economically disadvantaged occupies substandard housing in the inner cities”.

PTSD

Fra krigsministeriet til forsvarsministeriet

Og manden har jo fuldstændig ret. På dansk kan det eksemplificeres med at forsvarsministeriet i gamle dage hed krigsministeriet; se det er da et fokusskifte, en helt modsatrettet sproglig indpakning – og der er vel at mærke tal om nøjagtig den samme ting. Det viser i høj grad sprogets magt, og der er garanteret mange andre eksempler på ’soft language’ på dansk. En variant af dette er i øvrigt de engelske job titler vi bruger på dansk (som du kan læse mere om i dette indlæg).

Sjove og intelligente youtube klip med George Carlin

’Soft language’ er bare én af rigtig mange gode og sjove pointer George Carlin har, og han er bestemt et besøg på youtube værd. Som en lille bonus har jeg derfor opstillet en række af mine favorit George Carlin youtube-klip. Nyd.

English Language

Commercial Bullshit (læs i øvrigt mit indlæg om Økologi-retorik her)

10 commandments

A Place For Your Stuff

Soft Boy Names

White People

Fear Of Germs

List Of People Who Ought To Be Killed