Man kan med fordel opdele de sproglige forvanskninger i to kategorier; de bevidste forvanskninger og de ubevidste – sidstnævnte er sproglige fejl, som en del folk laver uden at tænke over det, mens de første udspringer af vores lyst til at lege med sproget, ofte på en humoristisk måde.

De bevidste sproglige forvanskninger

De bevidste forvanskninger har jeg før nævnt i forbindelse med udtrykket ’Alt for Omega’, der af visse personager ubevidst bliver brugt i stedet for det oprindelige ’Alfa og Omega’ (begyndelsen og slutningen; bliver brugt i stedet for ordet ’vigtigt’). Men udtrykket er også ganske lækkert at bruge som en bevidst forvanskning – just for gags.

Andre eksempler på bevidste forvanskninger lægger under den tidligere nævnte kategori: ’Spoonerisme – At snakke bagvendt’, hvor vi for eksempel finder ordet ’Kandepage’ og det dejlige udtryk: ’Omskåret fra afverden’.

Derudover nævner jeg i flæng nogle af de bevidste forvanskninger, der lyder som det originale udtryk:

Alf og damerne (Alt for damerne)

Sovjetter (Servietter)

Sovjetter

Kriminalkommissær Barnepigen (Kriminalkommissær Barnaby)

Kammerklunker (Kammerjunker)

Og de rabarber/araber-fokuserede:

Araberkomplot (Rabarberkompot)

Arabergrød (Rabarbergrød)

Rabaldergrød (Rabarbergrød)

Hernæst findes eksempler af (hvad nogle ville kalde) mere tvivlsom humoristisk karakter:

I mit ansigts fodsved (I mit ansigts sved)

I lige måsen (I lige måde)

Fagforstening (Fagforening)

Fald-på-knæ alle (Falkonér alle)

Major næse (Mayonnaise)

Sanne Salonumsen (Sanne Salomonsen)

Herefter kan nævnes de bevidste forvanskninger, der er humoristiske variationer over det oprindelige udtryk (men som altså ikke lyder som det oprindelige udtryk).

Forstuvet hvidkål (Stuvet hvidkål)

Forstuvet hvidkål

Da mor var dreng (Da far var dreng)

Afbedrage (Afdrage)

Alifælge (Alufælge)

Madlavning for finere mænd (Finere madlavning for mænd)

De ubevidste sproglige forvanskninger

I den anden kategori – de ubevidste sproglige forvanskninger som mange folk laver uden at skænke det en tanke, finder vi følgende ordsprogs-eksempler (se i øvrigt mit indlæg om misforståede ordsprog her):

Det var lige på et hentehår (Det var lige på et hængende hår)

En lang og ørkenløs krig
 (En lang og ørkesløs krig)

Forhandlingerne er gået i hårknude (Forhandlingerne er gået i hårdknude)

Han lovede mig gule og grønne skove (Han lovede mig guld og grønne skove)

Han måtte gå for luderkoldt vand (Han måtte gå for lud og koldt vand)

Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hæklet af (Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hægtet af)

Hun færdes på de brunede gulve (Hun færdes på de bonede gulve)

Ingen svinggerninger (Ingen svinkeærinder)

Livet er ikke lut og lagkage (Livet er ikke lutter lagkage)

Livet er ikke lut og lagkage

Tag det med et gram salt (Tag det med et gran salt)

Eksemplerne er hentet på Danmarks officielle sprogside, number one – sproget.dk – og du kan finde forklaringer på mange af udtrykkene og ordene her, hvis du for eksempel ikke lige er sikker på hvad ’ørkesløs’ betyder.

Forvanskningerne kan både være irriterende og sjove

Selvom disse sproglige fejl kan være irriterende og direkte menings-ødelæggende, kan der samtidig opstå virkelig sjove og interessante sproglige opfindelser, og nye (til tider sorte) meninger kan finde liv i forvanskningernes rum.

For eksempel kan man overveje hvad ’luderkoldt vand’ og ’brunede gulve’ egentlig omfatter. Og måske ligefrem, hvorledes disse dejlige udtryk kan benyttes på korrekt vis.

Til sidst vil jeg efterlade dig med en af de, altid dybt poetiske, Nik og Jay-strofer – naturligvis i forvansket version. Du kan måske gætte den oprindelige udgave?

”Bageren smager snot i går.”

Hele hovedgaden emmer – af landmænd fit for fight”

C.V Jørgensens sproglige geni-streger

Det sir’ sig selv at Carsten Valentin Jørgensen ikke kan blive forbigået i en blog om sprog og kultur. Et glimragende eksempel på hans tekstlige udfoldelser finder man i 1980’er hittet ’Costa del Sol’, der er spækket med lyriske lækkerbidskener og sproglig opfindsomhed.

For eksempel kan nævnes disse to tekstlinjer med paradoksalt indhold:

” & danderer den nu flittigt i dansker-koloni”

” I vort ny-nazistiske & asociale sammenhold”

Derudover bruger han udtrykket ’over alle bjerge’, men med et tvist. Han udskifter ordet ’alle’ med ordet ’samtlige’ og blandt andet denne lille detalje gør en væsentlig forskel i det lyriske – den pepper på sin vis teksten op og gør den mere interessant at dykke ned i og lytte til.

En anden interessant tekstbid er den famøse ’inciterende flamingo’ i hans swimmingpool.

Ordet inciterende betyder noget i stil med ’at igangsætte’ eller ’at anspore’. Så kan man overveje hvilken betydning der ligger i en ’igangsættende flamingo’? Ja, det er ikke ligefrem et stykke kage.

En Inciterende flamingo?

C.V Jørgensens lyrik versus Nik og Jays

Jovist, man kan have tendens til en ’i-gamle-dage-da-vidste-man-hvad-musik-og-lyrik-var tilgang. Men hvis man sætter hr. Jørgensens tekster op mod for eksempel Nik & Jays, er forskellen ret tydelig:

”Jeg nærer en afgrundsdyb beundring

for dit selvudslettende one man show”

(C.V. Jørgensen)

”Hva så Danmark, er I klar?
Til Nik og Jay i hårde hvidevarer
Smadrer hoteller, smadrer din guitar
Fuck alting, jeg vil bare være rockstar”

(Nik og Jay)

Og det er ikke fordi jeg dømmer nogle musikere til at være bedre end andre (selvom C.V Jørgensen er langt bedre). For teksten skal selvfølgelig også passe til genren, personlighederne, musikernes image og vigtigst af alt – til musikken. Så nogen gange er der ikke som sådan behov for en dyb poetisk tekst – hvilket for eksempel gælder i Techno- eller Dance-genrene. Andre gange fylder lyrikken en langt større del af musikken – for eksempel i folk-rock hvor historierne er i centrum.

Det kan selvfølgelig diskuteres hvor vigtigt det lyriske er i for eksempel Nik og Jay og Rasmus Seebachs musik, men under alle omstændigheder bliver man nødt til at bedømme lyrikken også i forhold til hvilken genre og band der er tale om.

Når det så er sagt, kunne vi snildt bruge nogle flere poeter af C.V Jørgensens kaliber på den danske musikscene – det sir’ sig selv.