Og vi kender dem alle sammen. De små remser der er udformet til at udfordre din tunge og eventuelt gøre en anelse grin med dine tale- og udtaleevner. Blandt de mest kendte kan nævnes:

1. Bispens gipsgebis.
2. Pluk frugt med en brugt frugtplukker.
3. Stativ, stakit, kasket.

1. Glatte blå gadeplakater.
2. Hundrede pund hunpuddelhundeuld.
3. Korte kæppe knækker næppe.
4. Bløde, blege bøgeblade
5. Små blåbærblå blommer

Puddelhund

Og alle disse tunge-snublende remser, bliver ofte fulgt op af et ’prøv at sige det hurtigt og mange gange efter hinanden’ – selvfølgelig for at gøre det sværere. Men hvorfor er netop disse tunge-tvistende remser så svære at udtale?

Blommer

Hvorfor er remserne svære at udtale?

I en artikel på videnskab.dk, når de frem til, at det blandt andet er, når man udtaler ord der minder om hinanden, at hjernen bliver forvirret. Det skyldes at ord der ligner hinanden aktiverer netværk i hjernen der ligger lige op ad hinanden, og at det derfor er svært for hjernen at kende forskel på ordene.

Derudover kan det skabe vanskeligheder, når man skal udtale ord med mange konsonanter, fordi det kræver at tungen skal bevæge sig hurtigt og meget.

Endelig handler det også om, at man hurtigt opbygger en rutine med at udtale de ord der minder om hinanden, og hvis remsen indeholder mange lignende ord samt et ord stikker lidt udenfor, kan det forvirre. Som i eksemplet ’bløde, blege bøgeblade’, hvor man på grund af ’bl’-lyden i de to første ord, får lyst til at sige ’bløgeblade’ i stedet for bøgeblade. Det er altså når rutinen bliver pludseligt brudt, at vi får svært ved at følge med.

Bøgeblade

Der blev det lige en tand for videnskabsagtigt, så derfor får du lige en umanerlig ringe, men stadig relevant, ’prøv at sige det hurtigt’ remse-vittighed:

Præstens ged på degnens eng.

Ja, så fik vi lige hevet det ned på et niveau, hvor alle kan være med.

Flere remser

Herudover kommer vi ikke uden om de remser der spiller på, at man skal udtale mange ens ord hurtigt efter hinanden.

1. Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad.
2. Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde, men de hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde
3. En bar barbar bar en bar barbar ud af en bar
4. Flinke Fisker Flindt fisker friske fladfisk fra fjorden
5. Rød grød med fløde

Derudover har vi et par lange sammensatte ord – som jeg har skrevet om i denne artikel, der også er svære at udtale simpelthen fordi de er mega lange.

1. Sporvognsskinneskidtskrabersjakformand
2. Storstrømsbrosekspropriationskommissionsmedlem

Så har vi nogle lignende remser der vel nok falder lukt ned i den gode onkelhumor bøtte:

1. Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam
2. Ka’ køer li’ likør? Nej, køer ka’ ikke li’ likør, køer ka’ li’ køer!

Ka køer likør?

Tongue twisters – de engelske tungebrækkere

Og du, kære blaze-læser, skal da ikke snydes for et par af de rigtig lækre engelske tungebrækkere. Her får du serveret tre af de rimelig kendte.

1. How much wood would a woodchop chop, if a woodchop would chop wood?
2. Three witches watch three swatch watches. Which witch watch which swatch watch?
3. She sells seashells by the seashore.
   The shells she sells are surely seashells.
   So if she sells shells on the seashore,
   I’m sure she sells seashore shells.

Anyways, en omgang vigtig viden i forhold til alle disse tungebrækkere, er at man kan blive bedre til at udtale remserne ved simpelthen at øve dem.

Dette bringer mig på meget elegant vis videre til det sidste indslag i indlægget, nemlig sorte journalist opvarmnings-øvelser fra den altid kække Anchorman film, hvor Mister News, Ron Burgundy, gør grin med de opvarmingstaleøvelser blandt andre tv-værter benytter sig af. Vær så artig:

1. The arsonist has oddly shaped feet.
2. The human torch was denied a bank loan.
3. How now brown cow.
4. The skeleton ran out of shampoo in the shower.

Du kan se flere sære, sorte Anchorman opvarmningsøvelser her. Stay classy.

Når diverse ord har to forskellige betydninger, kan denne dobbeltbetydning ofte bruges i en humoristisk ’setting’, for nu at bruge et godt dansk ord.

Det har jeg tidligere skrevet om i dette indlæg om onkelhumor og ordspil, hvor du fx kan møde (læs: læse)  vittigheder såsom: ”Hvorfor er Istedgade så lang? Fordi de trækker i begge ender.” Og: ”Hvorfor er det kun fædre, der må drikke af Kattegat? Fordi det er et farvand.”

Ja, sjovt er det, og den (onkel)humor der ligger i disse vittigheder, afhænger af dobbelttydigheden af bestemte ord. Og for lige at demonstrere det yderligere – eller en gang til for Kong Knud, som en bekendt i sin tid sagde til mig – får du nu en liste med vittigheder, der spiller på denne dobbelttydighed. Vær så sød.

Vittigheder med dobbelttydighed i ord

1. Hvis man har flyskræk, så er man lettet når man er landet.

2. En mand gik på posthuset for at købe tre postkort. Men de kostede 30 kr. stykket – og det syntes han var for meget forlangt for kort.

3. Sidst jeg kørte i taxa, havde jeg en oplevelse af, at chaufføren kørte om hjørner med mig.

Chaufføren kørte om hjørner med mig

4. Jeg vil gerne bede om en deodorant.

Så gerne, skal jeg putte den i en pose?
Nej, jeg tager den bare under armen.

5. Når man ikke har flere penge, kommer man til kort.

6. Jeg har en kost der fejer skidt.

En kost der fejer skidt

Ja, brug dem hvis du lyster.

I en beslægtet kategori af jokes, har vi de af slagsen, der indeholder det samme ord mange gange efter hinanden, hvilket gør meningen forholdsvis forvirrende, for nu lige at for-forklare forholdet omkring vittighederne, for at du bedre forstår.

’Mange af de samme ords’-jokes

Ja, det er måske ikke et hundrede procent gennemtænkt navn til denne kategori, men somme tider må man også gemme nogle tanker i stedet for altid at tænke det hele igennem.

Her har jeg hele to eksempler. Hvis du på et tidspunkt har været purk eller ‘purkinde’ – ja, det er et ord – så har du højst sandsynlig hørt denne lettere lamme joke, hvis du forstår.. #BaDumTsss

1. Far, får får får?

Nej, får får ikke får, får får lam.

2. Skiltemaleren går i gang med at male -SLAGTER OG BAGER-
Da skiltemaleren er færdig, hiver han slagteren ud for at få hans mening om resultatet.

Slagteren siger så: ”der er for stor afstand mellem SLAGTER og OG og OG og BAGER.

Ulogisk sprog

Endelig vil jeg komme ind på en helt klassisk sproglig finurlighed. Nemlig det ulogiske ved udtryk indeholdende ’op’ og ’ned’.

Tillad mig at eksemplificerer:

1. I en bil lukker man vinduet ned når man lukker det op, og man lukker det op når man vil lukke det i.

2. Hvis man sover i overkøjen, skal man op, når man skal i seng – og man skal ned, når man skal op.

3. Når du lyner jakken ned, lyner du den op.

Helt til sidst vil jeg, uden yderligere forklaring, efterlade dig med overvejelser omkring det ulogiske i ordet ’nedprioritere’.