Og her får du serveret de sproglige forvanskninger, der ikke blev plads til i de forrige indlæg – som du kan læse her og her.

Strandpomade og læbepromenade

Personligt finder jeg stor glæde i at gøre den sproglige forvirring total ved at benytte disse forvanskninger med vanilje – som en ægte onkel-humorist ville udtrykke det. Fx ved konsekvent at bruge ordene ’ strandpomade’ og ’læbepromenade’, der bliver en slags bakke snagvendt-variation i den sproglige forvanskningskategori. Her findes også fx Dythenborg Knurrepark, Pittekane og klassikeren, som enhver 10-årig går i latterkramper over, ’missetand’.

Dythenborg Knurrepark

En lille lækker, deluxe liste

Anyways, ud over de spooneristiske forvanskninger, findes en række udtryk, jeg endnu ikke har afsløret for dig, lære kæser. Her er tale om følgende:

1. Brugsforvirring (brugsanvisning)

Brugsforvirring

2. Allah og enhver (alle og enhver)

3. Vi skal lige over denne turtle (hurtle)

4. Det pulveriserede liv (det pulserende liv)

5. At stå til troende (at stå til trone)

6. Føjtende ligeglad (fløjtende ligeglad)

7. Hvad inseminerer du? (insinuere)

8. Man skal ikke hænge sig i delikatesser (bagateller)

Wupti, hullahop, bummelum med videre! Så fik du lidt appendiks til din forvanskningsdatabase (og lige i dit fjæs).

Vær så artig, monsieur.

Og ud fra den sætning kan man næsten forestille sig, hvordan hendes forældre har prøvet at forklare faderens arbejde for hende: ”Derinde i de huse arbejder far, han er chef” – Hvorefter pigen har tænkt: ”Det var da 3 pænt høje huse, dem må han så være chef for – altså er han chef for 3 højhuse”.

Den slags simple børnelogik har en forunderlig kvalitet over sig; en fantastisk naivitet og uskyldighed, der er fascinerende, også på et sprogligt plan.

Og selvom dette børnesprog meget ofte er upræcist, lettere forvirrende og decideret fyldt med sproglige fejl af diverse slags, fanger vi voksne næsten altid betydningen.

Jeg har før nævnt børnesprogs-sætningen ”Vi går lige ned og laver på taburetterne” – der som bekendt ikke er ens betydende med, at de gør toilette på taburetterne, men snarere at de arbejder på konstruktionen af dem.

Vi går lige ned og laver på taburetterne

Derudover laver børn tit datid/nutids-fejl. For eksempel er det forholdsvist normalt, ved en leg mellem to børn, at høre sætninger a la: ”Så sagde vi at du er hunden”, hvilket jo på mange måder er en rigtig dejlig sætning.

En anden type sproglige fejl børn ofte begår, kan placeres i kategorien under de mere ’nuttede sprogfejl’. Her tænker jeg på børn, der stadig er ved at lære at tale korrekt, og derfor bytter rundt på bogstaver og stavelser i enkelte ord og tilføjer andre stavelser og bogstaver, som det nu passer dem.

’Baktus og kaktus’, ’Pashetti’ og ’keptjup’ er klassikere indenfor denne disciplin.

Og ved research i den dejlige fjæsbogs-gruppe ’Sprogbøffer & sprogjuveler – Facebooks sprogencyklopædi’, har jeg udarbejdet en mindre liste med en række af disse ’nuttede sprogfejl’:

Nuttede sprogfejl

Komfritter (Pomfritter)

Kopkorn (Popcorn)

Forgaga (forskrækket)

Konstiktakt (stikkontakt)

Handvane (vandhane)

Lakrids-skibe (Krigsskibe)

Statulle (Statue)

Molubiltelefoner (Mobiltelefoner)

Storkomfritten (Stor-konflikten)

Bandtasta (Tandpasta)

Himmelkopter (Helikopter)

Bandtørste (Tandbørste)

Pakkegøje (Pappegøje)

Kurtis (Turkis)

Pakkegøje

Og til jer forældre derude bag skærmene: Lad nu være med at rette disse uskyldige sprogfejl, når børnene er små; i hvert fald ikke dem alle sammen. Lidt leg med sproget er sundt, og de skal nok lære at sige det korrekt med tiden. Jeg kender i hvert fald ingen (ikke retarderede) voksne, der siger ’molubiltelefon’ eller ’pakkegøje’.

Anywho, en del af ordene på listen benytter det såkaldte ’bakke snagvendt’ -princip, som jeg tidligere har skrevet om– for eksempel ’bandtasta og ’kurtis’ (hvor forbogstaverne i to ord eller to dele af et ord bliver byttet rundt – missetand).

Børnelogik, ‘lu’ som andet led og ‘ulle’ som endelse

Flere andre ord på listen er også ret interessante i deres opbygning. Ordet ’himmelkopter’ indeholder for eksempel en dejlig logik – en helikopter flyver på himlen, derfor en ’himmelkopter’.

Og ideen med at indsætte et ’lu’ som andet led i et ord (molubiltelefon), tilføjer en interessant rytmisk legende kva-lu-litet til mange ord og udtryk.

Molubiltelefon?

Herudover er ideen med at ændre endelsen på et ord til ’ulle’ (statulle), for at gøre det mindre seriøst, intet mindre end fantastisk. For eksempel kommer denne overskrift i avisen Ekstra Bladet til at lyde således: ”Danske Bank sigtet for alvorlig kursmanipula-tulle”. Og pludselig lyder det mere som en leg i børnehaven, end som en alvorlig sag om økonomisk bedrageri.

Tak til facebook-gruppen for virke-lulle gode og fa-lu-scinerende eksempler.

”Kan du med det vons slukke for genudsendelsen af Beverly Hills 90210 og gå direkte ind på dette link og lære noget interessant.”

Ja, nu tænker du måske ’lære smære’ – men YouTube kan faktisk bruges til andet end at se på babyer der griner og pudseløjerlige koreanere der danser og ter sig (her henviser jeg selvfølgelig til denne koreaner.)

Vsauce og spoonerisme

Anyways – Vsauce er en form for (populær)videnskabelig orienteret YouTube-kanal, hvor værten på en let forståelig måde behandler emner lige fra ’kommer vi nogensinde til at løbe tør for ny musik?’  til ’hvorfor er ting nuttede?’  og mange andre interessante emner; alt sammen meget logisk og overskueligt forklaret af den altid skarpe ultra-nørd ved navn Michael Stevens. Vsauce kan (brand)varmt anbefales (også til ikke-akademikere der hverken bruger qua eller per se i daglig tale).

I en af videoerne snakker den gode hr. Stevens blandt andet om det sproglige fænomen ’spoonerisme’, hvilket mere eller mindre svarer til det vi i Danmark kender som ’at bakke snagvendt’ (hvilket naturligvis stammer fra den delikate duo, Kaj og Andrea i det altid hippie-agtige 1970’er børneprogram af samme navn).

Begrebet Spoonerism er blevet opkaldt efter den amerikanske pastor, William Archibald Spooner, der var kendt for at lave disse sproglige fejl eller fortalelser, hvor man bytter om på forbogstaverne eller leddene i to ord i en sætning, således at sætningen får en helt ny (og ofte sort) mening.

Nogle af de umiddelbart sjoveste/bedste eksempler på spoonerismer jeg har researchet mig frem til er:

The Lord is a shoving leopard (a loving shepherd)

A lack of pies (A pack of lies)

Wave the sails (Save the whales)

Go and shake a tower (Take a shower)

Bottle in front of me (Frontal Lobotomy)

Sarah Palin (Para-sailing)

A lack of pies

Frække spoonerismer

Derudover kan nævnes nogle af de mere frække af slagsen (du må selv regne den snagvendte sætning ud; for jokes – herunder sproglige finurligheder – er som bekendt sjovere, når man selv regner dem ud). Og for en god ordens skyld skal det siges, at det sommetider er nødvendigt at læse ordene højt for at få den snagvendte mening frem.

He fills her soul with hope.

It’s the Tale of Two Cities.

Have you seen her sick duck?

She showed me her tool kits.

Pop-corn.

Danske spoonerismer og Ulf Pilgaard

Så er det straks mere vanskeligt at finde gode eksempler på dansk. Men her er et par stykker:

Skibsreder  (Rebsskider)

Den gule hest (Den hule gæst)

En tæske ændstikker

Listede røg

Dyttenborg Knurrepark

Fansk Dolkeparti

Og når hjernen først er i gang med dette tankespind kan det være stært at svoppe. Jeg biger det sara. Det er ingen rans på doser.

Til slut vil jeg citere den danske mester af (en udvidet form for) snagvendt-disciplin, Ulf Pilgaard:

”Ører man hvad der virkelig bliver slagtet, eller ører man nogen ord, som sagt ikke blev slettet? Hvad er fnat og hvad er fupta?
Det er netop for rydde forståelsen ud, at jeg har indkaldt til dette pissemøde. Dette pissemøde på Volapyk-gården.

Kommunikation er og bliver olfert og amigo. For et godt borger-politi-tilhold.

Tag nu mit personlige perke-eksempel. En dansk-pestilenser og en debil-betjent misfostrer hinanden…ja….på afgrund af en kokkeklar horefejl.

Blot en af taletiets små sjove pulemåder..

Men den bliver feljlagtig fuldforstået. Og overlagt som om, der var raget en racistisk pinke fra fanden.
Luder, siger jer, luder og snøvl.”

Du kan se hele sketchen her.

Og husk: der er intet pinligt ved svedeskamp.