Og vi kender dem alle sammen. De små remser der er udformet til at udfordre din tunge og eventuelt gøre en anelse grin med dine tale- og udtaleevner. Blandt de mest kendte kan nævnes:

1. Bispens gipsgebis.
2. Pluk frugt med en brugt frugtplukker.
3. Stativ, stakit, kasket.

1. Glatte blå gadeplakater.
2. Hundrede pund hunpuddelhundeuld.
3. Korte kæppe knækker næppe.
4. Bløde, blege bøgeblade
5. Små blåbærblå blommer

Puddelhund

Og alle disse tunge-snublende remser, bliver ofte fulgt op af et ’prøv at sige det hurtigt og mange gange efter hinanden’ – selvfølgelig for at gøre det sværere. Men hvorfor er netop disse tunge-tvistende remser så svære at udtale?

Blommer

Hvorfor er remserne svære at udtale?

I en artikel på videnskab.dk, når de frem til, at det blandt andet er, når man udtaler ord der minder om hinanden, at hjernen bliver forvirret. Det skyldes at ord der ligner hinanden aktiverer netværk i hjernen der ligger lige op ad hinanden, og at det derfor er svært for hjernen at kende forskel på ordene.

Derudover kan det skabe vanskeligheder, når man skal udtale ord med mange konsonanter, fordi det kræver at tungen skal bevæge sig hurtigt og meget.

Endelig handler det også om, at man hurtigt opbygger en rutine med at udtale de ord der minder om hinanden, og hvis remsen indeholder mange lignende ord samt et ord stikker lidt udenfor, kan det forvirre. Som i eksemplet ’bløde, blege bøgeblade’, hvor man på grund af ’bl’-lyden i de to første ord, får lyst til at sige ’bløgeblade’ i stedet for bøgeblade. Det er altså når rutinen bliver pludseligt brudt, at vi får svært ved at følge med.

Bøgeblade

Der blev det lige en tand for videnskabsagtigt, så derfor får du lige en umanerlig ringe, men stadig relevant, ’prøv at sige det hurtigt’ remse-vittighed:

Præstens ged på degnens eng.

Ja, så fik vi lige hevet det ned på et niveau, hvor alle kan være med.

Flere remser

Herudover kommer vi ikke uden om de remser der spiller på, at man skal udtale mange ens ord hurtigt efter hinanden.

1. Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad.
2. Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde, men de hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde
3. En bar barbar bar en bar barbar ud af en bar
4. Flinke Fisker Flindt fisker friske fladfisk fra fjorden
5. Rød grød med fløde

Derudover har vi et par lange sammensatte ord – som jeg har skrevet om i denne artikel, der også er svære at udtale simpelthen fordi de er mega lange.

1. Sporvognsskinneskidtskrabersjakformand
2. Storstrømsbrosekspropriationskommissionsmedlem

Så har vi nogle lignende remser der vel nok falder lukt ned i den gode onkelhumor bøtte:

1. Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam
2. Ka’ køer li’ likør? Nej, køer ka’ ikke li’ likør, køer ka’ li’ køer!

Ka køer likør?

Tongue twisters – de engelske tungebrækkere

Og du, kære blaze-læser, skal da ikke snydes for et par af de rigtig lækre engelske tungebrækkere. Her får du serveret tre af de rimelig kendte.

1. How much wood would a woodchop chop, if a woodchop would chop wood?
2. Three witches watch three swatch watches. Which witch watch which swatch watch?
3. She sells seashells by the seashore.
   The shells she sells are surely seashells.
   So if she sells shells on the seashore,
   I’m sure she sells seashore shells.

Anyways, en omgang vigtig viden i forhold til alle disse tungebrækkere, er at man kan blive bedre til at udtale remserne ved simpelthen at øve dem.

Dette bringer mig på meget elegant vis videre til det sidste indslag i indlægget, nemlig sorte journalist opvarmnings-øvelser fra den altid kække Anchorman film, hvor Mister News, Ron Burgundy, gør grin med de opvarmingstaleøvelser blandt andre tv-værter benytter sig af. Vær så artig:

1. The arsonist has oddly shaped feet.
2. The human torch was denied a bank loan.
3. How now brown cow.
4. The skeleton ran out of shampoo in the shower.

Du kan se flere sære, sorte Anchorman opvarmningsøvelser her. Stay classy.

Fisse fortællinger – forskellige slangord

Ja, undskyld min bramfrie sprogbrug, men det er nu engang dét indlægget handler om. Og med den undskyldning starter vi således i centrum af diskussionen – hvad skal man dog kalde vagina? Vi har været der før, kær kusse har mange navne og nogle af slang-ordene for den, har jeg allerede nævnt i indlægget om gammel dansk slang (her er tale om ord som for eksempel: fingerbøllet, fugleøjet, kajakken, penalhuset, sparebøssen og haremis ).   I den seneste tid har der været særlig fokus på fissen (ja, jeg kan godt lide bogstav-rim), idet der blev forslået en ny titel til tisseren – nemlig ’Gina’. Dette satte gang i en sand lavine af artikler, indlæg og diskussioner om emnet. Og som de fleste af disse diskussioner konkluderer: Vi bliver nok aldrig helt enige om hvilke ord vi skal bruge om de nedre feminine regioner (og ordvalget afhænger selvfølgelig også af situationen). For der findes ikke rigtigt et ord der svarer til det forholdsvis neutrale ord ’pik’, hvilket nok bunder i nogle basale sociale forskelle i måden hvorpå mænd og kvinder bruger sproget, når der tales om sydfrugterne. Den umiddelbare modsætning til ’pik’ må være ’fisse’ – men på en eller anden måde klinger dette udtryk en smule mere vulgært og (ville nogle mene) ligefrem stødende. Ja, det er ikke nemt at tale om tisseren. Men selve ideen med at kalde kvindens køn for et navn, er egentlig ret sjov (dermed ikke sagt, at den også er brugbar).

kajakken

 Et kvindenavn for kussen

Der findes jo for eksempel allerede udtrykket ’splitter ravende Hans Jørgen’ om at være nøgen, og i kultfilmen ’Anchorman’ kalder karakteren ’Brian Fantana’ sine testikler for henholdsvis ’James Westfall’ og ’Doctor Kenneth Noisewater’. Derudover bliver ’pikken’ kaldt for for eksempel: ’Leif’, ’Johnson’, ’Gynther’ eller sågar ’Elton John’ (sidstnævnte fra en Malk De Koijn sang). Så hvorfor skulle kussen ikke også have et kvindenavn? Og den late and great dancehall-stjerne ’Natasja’ har da også allerede forslået navnet ’Fi’ – der egentligt er forholdsvis pænt og næsten neutralt. Og hvis vi skal blive i musikkens verden, er der jo altid: The Artist Formerly Known As ’…’.

 Andre dejlige kusse-relaterede udtryk

Og hvis vi så efterfølgende skal dvæle ved den lettere ringe humor, vil jeg på det kraftigste opfordre dig til fremover at bruge disse udtryk: I stedet for couscous salat – kusse-salat. I stedet for Postkasse – ja, det kan du selv gætte (kan eventuelt bruges, hvis man er lidt gal på sit kvindelige postbud – med alt respekt selvfølgelig). Nå, men efter sådan en gevaldig omgang skede-snak kan du se frem til ren romantik og roser (og væsentlig færre bogstavrim) i næste indlæg om ’kærlighed’.   Og hvis du sådan rigtig er i haremis-humør, er der mere fjas-læsning (i dit fjæs) lige her:

Information

DinDebat

Kommunikationsforum

Hot

YouBeauty

Yahoo

Og nå ja – hvad kalder du din?   Tak til 7digital.com for billede.

Lækre mad-ord

Først har vi ’Baba ganush’ – ordet man bare har lyst til at inviterer på en steak dinner (som de siger i Anchorman). Ordet er arabisk og ’baba’ betyder far, mens ’ganush’ betyder noget i retning af, det vi kender som en morter-sten (altså sådan en man for eksempel knuser krydderier i). Og der er ingen verdens grund til at oversætte ordet, da det er top-lækkert i forvejen.

Dernæst kan nævnes det dejligt energiske ’Galopkringle’, som man kunne forestille sig ville være smart at spise, umiddelbart inden man skal ud og dyrke en form for sport. Altså hvis man dømmer ’retten’ udelukkende på ordet.

’Kys’ – ja, det er næsten selvforklarende hvorfor det er et dejligt ord. Hvem har ikke lyst til kys?

Herefter ankommer det smidige franske ord ’Bouillabaisse’. Og mange af disse franske ord har noget indbygget lækkert ved sig. Og som jeg også bemærkede i dette indlæg, lyder samtlige madretter bare bedre, mere appetitlige og finere, når man giver dem et fransk navn.

Retten ’Skipperlapskovs’ er bare rar at sige, og minder lidt om et gammelt børnerim, der på samme tid er trygt og sjovt. Og de værdier får ordet på sin vis skubbet ind i selve retten.

Galopkringle

Ulækre mad-ord

Såvel som der findes mad-ord der bare er perfekte og aldrig må ændres, findes der også i høj grad madretter, der har brug for en ny sproglig indpakning.

Indledende kan nævnes retten ’Haggis’; og her spiller den faktor, at man ved hvad retten indeholder, selvfølgelig i høj grad ind. Men der er også noget ved det skarpe og kontante ord i sig selv, der bare ikke er særlig attraktivt.

Derudover kan nævnes ’Kvabso’ (en bestemt slags fisk). Man får associationer til både smatso og kulso, der ikke just er positive ord. På simpelt dansk: det lyder ganske enkelt bare klamt, og på ingen måde som noget man har lyst til at spise.

Dernæst har vi det mad-ord, der måske allermest har brug for en ny titel. Tillad mig at præsentere: ’Skidne æg’. Nuvel, det er ganske vist et gammeldags udtryk, men har man lyst til at spise det? Det tror jeg næppe. Så bliver det næsten ikke mindre sprogligt indbydende.

De nævnte mad-ord har i høj grad brug for sproglig fornyelse, og her kan man med fordel ty til mere positive og indbydende navne. Ligesom for eksempel ’Prinsesse-bøf’ og ’Brændende Kærlighed’.

Prinsesse-bøf?

Forslag til sproglig fornyelse indenfor mad-udtryk

Og denne sproglig mad-fornyelses-opgave tager jeg som sprognørd da hellere end gerne på min kappe.

Skidne æg bliver direkte oversat til fransk til ’œufs sales’, hvilket klart er en forbedring. Eller alternativt kan man bruge ‘Sennepsæg’.

Kvabso kan man egentlig bare kalde for Stenbider (som mange i øvrigt allerede gør – da det er en Stenbider-fisk). Og til sidst har vi ’Haggis’, der grundlæggende består af fåreindmad og grøntsags-mos. Et lidt mere appetitligt bud er ’Skotsk Kødret’ eller ’Kødstuvning med Kartoffelmos’.

Og hvis man bruger nogle alternative og lidt mere lækre ord for disse retter, kan man måske få flere mennesker til at spise retterne. I den sammenhæng har sproget nok en større magt end mange måske tillægger det.

Definitionen af ‘memes’

Den basale definition af et ’meme’ er: at imitere eller at efterligne en kulturel ide, og at reproducere og udbrede denne ide. I en bred betydning kan memes også omfatte for eksempel melodier, catch-phrases og mode; altså en lang række kulturelle fænomener. Men i dette indlæg er der fokus på de memes, der spreder sig via internettet.

South Park – ‘Planking’, ‘Faith Hilling’ og ‘Taylor Swifting’

I et særdeles svedigt afsnit af den altid grænseoverskridende kultserie South Park, tager de emnet op; hvor imens de, som så ofte, sviner et par kendisser til på vejen.

De tager udgangspunkt i et ‘rigtigt’ meme, der var meget populært i 2011, nemlig ’planking’.

I dette meme lægger man sig fladt ned på maven og gør som en planke (altså ligger helt stille) diverse mærkelige steder.

Men når dette fænomen bliver ’so 2000 and late’ (forældet), som memes har en tendens til at gøre rimelig hurtigt, finder de gode South Park skabere på et nyt meme, der hedder Faith Hilling. Og af en eller anden grund består det i at, (som mand) hive ud i sin bluse to bestemte steder med to hænder, så det ser ud som om man har et gedigent sæt batterier.

Derudover finder de på Taylor Swifting. Ja, den får du selv lov til at tjekke ud (og udføre, hvis du keder dig en dag).

planking

Oh long johnson -katten

I samme afsnit stifter vi bekendtskab med ’cat breading’ og ’oh-long-johnson’.

Henholdsvis ’at bruge et stykke udhulet toastbrød som ramme rundt om en kats hoved’ og at sige ligesom katten fra den klassiske youtube video.

Fotografiske ‘memes’

Herudover skal da lige nævnes de forskellige fotografiske memes. Udover den før nævnte ’planking’, findes for eksempel: ’owling’ (at sidde som en ugle), facemasking (hvor man for eksempel placerer et pladecover, så det blender ind med ens eget ansigt), og endelig dem, der lidt giver sig selv: ’eating money’ og ’put shoe on head’.

Ja, man kunne jo påstå at det egentlig bare er variationer over at se lidt fjollet ud på et billede. Men når et meme spreder sig og bliver et kulturelt fænomen, skaber det samtidig et form for fællesskab mellem dem der deltager og også mellem dem der betragter.

owling

Paraposdokians – en særlig form for ‘meme’

På den altid interessante youtube-kanal Vsauce, findes en video, der blandt andet diskuterer en bestemt type af disse memes – nemlig ’paraposdokians’. Disse er opbygget af en sætning der er opdelt i to. Meningen med sætningen starter med at være positiv eller negativ, men ændrer sig så til det modsatte i den sidste del af sætningen. Og den overraskelse man får, ved denne uforudsete ændring i meningen, gør dette meme jævnt sjovt.

I denne kategori findes for eksempel ’the dating site murderer’:

Og ’the succesful black man’:

(billederne er desværre fjernet pga. copyright, men der er links til alle bileder).

Endelig vil jeg nævne nogle af de allermest udbredte foto-memes.

1. That escalated quickly.

2. Keep calm and carry on.

3. Succes kid.

4. Futurama Fry – not sure if.

5. Socially akward penguin.

6. Grumpy cat.

7. Bad luck Brian.

8. Philosoraptor.

9. Overly attached girlfriend.

‘Memes’ fra kultfilm og -serier

Hvis du er typen der bruger det der internet, er du sikkert allerede stødt på en del af disse memes. Et par af dem stammer fra kultfilm og -serier (Anchorman og Futurama), og fælles for dem alle er, at de beskriver situationer som mange mennesker kan sætte sig ind i. Vi har alle sammen været uheldige, været i et filosofisk hjørne, haft succes og været i en social pinlig situation. Og netop den blanding af identifikation og humor som disse memes indeholder, gør en del af dem sjove, interessante og populære.

Men sid ikke bare der og læs om memes! – beskyttet bag din skærm. Gå ud i verden og find på dit eget meme. Måske finder du på det næste store meme-fænomen – det kunne være ’plant on head’ eller ’no pants in the zoo’.