alt for omega https://theblaze.dk Mon, 20 Mar 2017 07:32:46 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.13 Sproglige forvanskninger https://theblaze.dk/sproglige-forvanskninger/ https://theblaze.dk/sproglige-forvanskninger/#comments Thu, 09 Jan 2014 15:00:26 +0000 http://theblaze.dk/?p=1527 Forvanskninger i sproget er sproglige fejl, hvor et ord eller udtryk bliver forvansket (forandret eller ændret) til enten et ord eller udtryk der lyder som det oprindelige, men har en helt anden (og ofte sort) mening, eller til en humoristisk variation over det oprindelige udtryk.

Man kan med fordel opdele de sproglige forvanskninger i to kategorier; de bevidste forvanskninger og de ubevidste – sidstnævnte er sproglige fejl, som en del folk laver uden at tænke over det, mens de første udspringer af vores lyst til at lege med sproget, ofte på en humoristisk måde.

 

De bevidste sproglige forvanskninger

De bevidste forvanskninger har jeg før nævnt i forbindelse med udtrykket ’Alt for Omega’, der af visse personager ubevidst bliver brugt i stedet for det oprindelige ’Alfa og Omega’ (begyndelsen og slutningen; bliver brugt i stedet for ordet ’vigtigt’). Men udtrykket er også ganske lækkert at bruge som en bevidst forvanskning – just for gags.

 

Andre eksempler på bevidste forvanskninger lægger under den tidligere nævnte kategori: ’Spoonerisme – At snakke bagvendt’, hvor vi for eksempel finder ordet ’Kandepage’ og det dejlige udtryk: ’Omskåret fra afverden’.

Derudover nævner jeg i flæng nogle af de bevidste forvanskninger, der lyder som det originale udtryk:

 

Alf og damerne (Alt for damerne)

 

Sovjetter (Servietter)

Sovjetter

Sovjetter

 

Kriminalkommissær Barnepigen (Kriminalkommissær Barnaby)

 

Kammerklunker (Kammerjunker)

 

Og de rabarber/araber-fokuserede:

 

Araberkomplot (Rabarberkompot)

 

Arabergrød (Rabarbergrød)

 

Rabaldergrød (Rabarbergrød)

 

Hernæst findes eksempler af (hvad nogle ville kalde) mere tvivlsom humoristisk karakter:

 

I mit ansigts fodsved (I mit ansigts sved)

 

I lige måsen (I lige måde)

 

Fagforstening (Fagforening)

 

Fald-på-knæ alle (Falkonér alle)

 

Major næse (Mayonnaise)

 

Sanne Salonumsen (Sanne Salomonsen)

 

Herefter kan nævnes de bevidste forvanskninger, der er humoristiske variationer over det oprindelige udtryk (men som altså ikke lyder som det oprindelige udtryk).

 

Forstuvet hvidkål (Stuvet hvidkål)

Forstuvet-hvidkål

Forstuvet hvidkål

 

 

Da mor var dreng (Da far var dreng)

 

Afbedrage (Afdrage)

 

Alifælge (Alufælge)

 

Madlavning for finere mænd (Finere madlavning for mænd)

 

 

De ubevidste sproglige forvanskninger

I den anden kategori – de ubevidste sproglige forvanskninger som mange folk laver uden at skænke det en tanke, finder vi følgende ordsprogs-eksempler (se i øvrigt mit indlæg om misforståede ordsprog her):

 

Det var lige på et hentehår (Det var lige på et hængende hår)

 

En lang og ørkenløs krig
 (En lang og ørkesløs krig)

 

Forhandlingerne er gået i hårknude (Forhandlingerne er gået i hårdknude)

 

Han lovede mig gule og grønne skove (Han lovede mig guld og grønne skove)

 

Han måtte gå for luderkoldt vand (Han måtte gå for lud og koldt vand)

 

Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hæklet af (Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hægtet af)

 

Hun færdes på de brunede gulve (Hun færdes på de bonede gulve)

 

Ingen svinggerninger (Ingen svinkeærinder)

 

Livet er ikke lut og lagkage (Livet er ikke lutter lagkage)

Livet-er-ikke-lut-og-lagkage

Livet er ikke lut og lagkage

 

 

Tag det med et gram salt (Tag det med et gran salt)

 

Eksemplerne er hentet på Danmarks officielle sprogside, number one – sproget.dk – og du kan finde forklaringer på mange af udtrykkene og ordene her, hvis du for eksempel ikke lige er sikker på hvad ’ørkesløs’ betyder.

 

Forvanskningerne kan både være irriterende og sjove

Selvom disse sproglige fejl kan være irriterende og direkte menings-ødelæggende, kan der samtidig opstå virkelig sjove og interessante sproglige opfindelser, og nye (til tider sorte) meninger kan finde liv i forvanskningernes rum.

For eksempel kan man overveje hvad ’luderkoldt vand’ og ’brunede gulve’ egentlig omfatter. Og måske ligefrem, hvorledes disse dejlige udtryk kan benyttes på korrekt vis.

 

Til sidst vil jeg efterlade dig med en af de, altid dybt poetiske, Nik og Jay-strofer – naturligvis i forvansket version. Du kan måske gætte den oprindelige udgave?

 

”Bageren smager snot i går.”

]]>
https://theblaze.dk/sproglige-forvanskninger/feed/ 7
Mere mindre mening https://theblaze.dk/mere-mindre-mening/ https://theblaze.dk/mere-mindre-mening/#comments Sun, 01 Jul 2012 16:45:41 +0000 http://theamazingblaze.wordpress.com/?p=86 Hvis du ejer et fjernsyn eller kender en der ejer et, eller måske bare har hørt om hvad det der med fjernsyn og medier går ud på, kender du sandsynligvis til Amalie Szigethy (selvom du måske, ligesom jeg, har problemer med at udtale efternavnet). Man skal altså, med andre ord, være helt omskåret fra pop-medie-civilisationen for ikke at kende ‘Paradise-Amalie’. Amalie er, som bekendt, den mediekronede dronning af dansk reality-tv (er Sidney Lee så kongen, eller måske hofnarren?)og ikke mindst kendt for sin fantastiske sproglige kunnen og skarpe formuleringer. Blandt de mest berømte citater kan nævnes:

Min mor og mig er som kop og kande.

Nu mærker man virkelig ydersiden af at være kendt.

Det er der både forlemper og ulemper ved.

Jeg havde en klump i maven.

Jeg har fået en over ballen.

Kan du så godt lide at gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette?

Vi lever i år 2012, det ville være noget andet, hvis vi levede i år 2002, altså årstiderne skifter.

 

 

Lars Løkke og meget mindre mening

Og selvom man har lidt lyst til at pege hænder og grine, er det er jo ikke fordi vi andre, i vores daglige tale, udtrykker os med sproglig passionalisisme og helt uden talefjeld (eller skrivefejl for den slags skyld). Anyhow.. det er ikke kun reality-stjerner, der kan prale med sproglig ekvilibrisme. Et glimragende eksempel på dette var, da den tidligere statsminister Lars Løkke rodede sig ud i denne forklaring af regeringens skattepolitik:

 

“Dem der tjener mere, og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja de afleverer så mere mindre, end dem der tjener lidt mindre, og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre” (link til youtube klippet: http://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0)

Se i øvrig en liste med fede politiske citater her.

Ja, man kunne påstå at der er galskab i meningen, men jeg finder nu alligevel grund til at hylde disse sproglige ny-opfindelser, (måske mere fra Amalies side end fra Lars’) intentionelle eller ej. Og disse fejl-udtryk er da også, via tv-mediets kolosalle kraft, i nogen grad, blevet udbredt blandt befolkningen. Jeg har i hvert fald hørt flere forskellige bruge både udtrykket ‘russisk roulette’ og ‘kop og kande’ på Amalsk vis. Men der er ingen grund til at nøjes med at efterligne kendte menneskers selvopfundne udtryk og talefejl – du kan også bidrage til den sproglige ude-viking, ved selv at finde på dine egne udtryk og prøve at udbrede dem – det’ et stykke kage.

 

Det er alt for omega

Et udtryk der fortjener både sendetid og forlænget spilletid i dette indlæg er udtrykket: ‘det er alt for omega’. For selvom udtrykket mister sin oprindelige betydning, får det samtidig en ny betydning. ‘omega’, betyder blandt andet ‘det sidste’ eller ‘slutningen’ og på den måde kan ‘alt for omega’ betyde: til aller aller sidst, helt i slutningen, eller bare rigtig meget til sidst. Hvis der for eksempel er en cykelrytter i Tour de France, der er virkelig meget bagud. Han er den aller bagerste på etapen og i løbet og cykler virkelig langsomt. Så er han ‘alt for omega’.

Det-er-alt-for-omega

Det er alt for omega

 

På den måde kan misforståede udtryk og talefejl skabe nye meninger. Og måske endnu vigtigere, skabe humor, hvor der ikke er mening, fordi der ikke er mening, hvilket giver mere mening end mindre mere mening. I hvert fald efter min mening.

]]>
https://theblaze.dk/mere-mindre-mening/feed/ 7