Dobbelttydigheden i vores sprog er altid interessant at kigge nærmere på. Derudover er den også en vigtig ingrediens i den humoristiske disciplin ’vittigheder’ (et udtryk vi i øvrigt burde benytte i stedet for det engelske ‘jokes’, som mange bruger).

Dobbelttydighed i jokes

Er det godt eller dårligt at spise tang – hvis man er blikkenslager?

Er det godt eller dårligt at tilbringe en uge i Rom -hvis man er alkoholiker?

Er det godt eller dårligt at tisse over kors – hvis man er præst?

Og hvis du er kommet op på stolen igen, efter at være faldet på gulvet af grin, vil jeg præsentere en laber liste med ord, der kan forstås på to måder alt efter hvor de deles.

faldet på gulvet af grin

En liste med dobbelttydige orddelinger

1. Farmand – farm and (en and, der residerer på en farm.)

2. Vejret – Vej ret (færdselsloven.)

3. Trækvinden – Træ kvinden (en kvinde af træ.)

4. Kortest – Kor test (Audition.)

5. Koparret – Ko-parret (To køer.)

6. Tagetage – Tage Tage (Et dobbeltfornavn.)

7. Entreprise – Entre-prise (at sætte pris på entréen.)

8. Glasur – Glas ur (Et ur af glas.)

9. Kuldepoter – Kulde poter (poter, der er meget kolde.)

10. Leende – Le-ende (enden af en le.)

11. Kærlighed – Kær lighed (en sød lighed.)

12. Natur – Nat ur (et ur man kun bruger om natten – jo, det findes!)

13. Arrig – Ar rig (hvis man har mange ar.)

14. Bankelever – Banke-lever (når der findes bankekød, findes der vel også banke-lever.)

Farm and

Hvis du kender til flere af disse dobbelttydige orddelinger må du hjertens gerne bidrage med dem i kommentarfeltet nederst på siden.

Her til sidst kan jeg fornemme at du ville sætte utrolig meget pris på en afsluttende dobbelttydig ordspils-vittighed. Så hold godt fast – her kommer den:

Er det godt eller dårligt at arbejde på et museum, hvis man er billedhugger?

Ja, ‘Leave ’em laughing’ har alle dage været mit motto!