Og vores sprog er jo fantastisk når det kommer til tabubelagte ord som lort. Så blomstrer der en lang række fede og ufede synonymer og slangord op – så det bliver lidt lettere at snakke om fordi det på en måde er lidt mildere. Og så undgår man jo også at dåne.

Lorteord

Nåh, men det ville jo ikke være et rigtigt ’lorteindlæg’ uden en lille række lorteudtryk. Og her vil jeg ikke komme ind på diverse ”almindelige” slangudtryk for at gøre toilet, så som at tømme ryggen og hælde vandet fra kartoflerne og så frem deles, selvom der findes mange dejlige udtryk i den kategori. Det må blive i et andet indlæg.

Men her handler det om, hvad folk kalder deres børns afføring, og vi kommer ikke uden om at sige (skrive) det: kær lort har mange navne.

Og så skal vi til det lille Arne, en lille fækalieliste med labre lorteudtryk:

1. Puha
2. Adder (badder)
3. Prutte
4. Pølser
5. At lave
6. Stort
7. Lort
8. Bæ
9. Afføring
10. Bummelum
11. Poo
12. Nr. 2
13. Noget i bleen
14. Bejdse

bleer

Ja, det er hvad min lorteresearch har bragt mig af baby/børnefæcesudtryk. Og som jeg nævnte i starten af indlægget, er jeg ikke meget til de to første, da de signalerer noget forkert eller negativt. Prutte er lidt misvisende, da det jo ikke er den aktivitet der er foregået. Og som en del andre folk, forbinder jeg også pølser med noget man spiser i en hoddoks, og det er ikke den smækreste association af få.

Afføring har en lidt klinisk klang, mens bæ simpelthen lyder klamt efter min mening – måske er det noget med den måde ordet klinger på og æ-lyden.

Resten af udtrykkene: at lave, stort, bummelum, poo, nr. 2, noget i bleen og bejdse er nok skabt for at undgå at bruge mere bogstavelige ord som fx lort. Lidt på samme måde som når man siger ’for søren’ i stedet for ’for satan’ for at skåne de kristne, konservative og ældres ører eller for simpelthen at give det en lidt mildere klang. Og eftersom der er en del der synes at ’lort’ lyder for grimt af den ene eller anden årsag, kan man jo kun glædes over at der findes et væld af mildere alternativer, selvom det samtidig kan være lettere forvirrende med så mange udtryk for det samme.

Hvilke udtryk for lort bruger du og hvorfor?

Og jeg har lovprist det før – Quora – forummet for folk der ved, hvad de skriver om. Og det er også her, jeg har hentet ideen til dette indlæg. For i den fantastiske tråd ved navn ’What-can-I-learn-know-right-now-in-10-minutes-that-will-be-useful-for-the-rest-of-my-life’, fandt jeg et indlæg, der handler om, hvordan man kan undgå at bruge ordet ’meget’ og i stedet kan bruge andre ord. Se så her via dette link, monsieur:

dk.pinterest.com/pin/330944272592286552/

(copy paste linket ind i din browser)

Og ja, skemaet er på engelsk som den mere observante blaze-læser måske allerede har opdaget. Men en del af det kan forholdsvis nemt oversættes til dansk, så os danske sprogbrugere også kan få glæde af det. Derudover kan man selvfølgelig udvide det med flere ord selv.

Bidder af ’Hvad-kan-man-bruge-i-stedet-for-’meget’-skemaet’ oversat til dansk

Ja, det er en flot og ikke mindst catchy titel til skemaet, synes du ikke?.

Nå, men fx kan man i stedet for at bruge ’meget bange’, bruge ’rædselsslagen’. Man kan bruge ’rasende’ i stedet for ’meget vred’, ’smukt’ i stedet for ’meget flot, ’idiotisk’ i stedet for ’meget dum’ og ’udmattet’ i stedet for ’meget træt’.

En del af udtrykkende fra skemaet er også svære (i hvert fald for mig) at oversætte korrekt i sammenhængen – fx ’parched’, ’superb’ og ’solemn’.

Solemn

Men selve ideen med nogle gange at undgå at bruge ordet ’meget’ kan jeg i særdeleshed godt grave. Netop fordi det ofte vil gøre vores sprogbrug mere varieret og mere præcis. Så er det tip hermed givet videre. Dog skal det nævnes at det mest præcise selvfølgelig af og til er at bruge ordet ‘meget’. Nogle gange er det lige det ord der skal til. Men ofte kan man få noget ud af at overveje om der var et mere præcist og sigende ord, man kunne bruge i stedet.

Måske kan du oversætte nogle af de udtryk som jeg mangler fra skemaet? Hjælp modtages med kyshænder og high-fives.

High five

Derfor får du her en yderst smækker liste med en del af disse ord samt en forsøgt forklaring på, hvordan den korrekte udtale er.

Og ja, vi danske sprogbrugere kan måske være lidt for hurtige til med det samme at fokusere på sproglige fejl – måske for at vise, hvor dygtige vi selv er, når vi ikke laver dem. Og man kan da også godt bruge et andet og mindre negativt ladet ord end ’fejl’. Fx udtalevariation eller måske endda udtalemangfoldighed – ja, man er vel humanist.

Derudover kan man selvfølgelig, som jeg altid opfordrer til, på (vil noget sige) humoristisk vis, lege med sproget i forhold til disse udtalefejl, sådan så man med vilje siger ’føj græs’ eller ’tatjiki’. Ja sjovt er det.

Anywho, uden yderligere omsvøb. Her kommer listen med madord, der for mange – inklusiv undertegnede – er svære at udtale.

kwah-SAHN

1. Foie gras

Udtales:

FWAH GRAH

2. Haricot vert

Udtales:

ah-ree-koh VEHR

3. Mascarpone

Udtales:

mas-kar-POH-nay

4. Prosciutto

Udtales:

proh-SHOO-toh

5. Tzatziki

Udtales:

dzah-DZEE-kee

6. Worcestershire

Udtales:

WOOS-tuhr-shuhr

7. Croissant

Udtales:

kwah-SAHN

8. Aïoli

Udtales:

ay-OH-lee

9. Bruschetta

Udtales:

Brusketta

bruschetta

Dog er vi blevet så vant til at høre en alternativ udtale på nogle af disse madord her i Danmark, så de faktisk lyder lige så normale eller måske endda mere normale, end de helt korrekte udtalemåder.

Fx siger jeg ikke ’kwah sahn’, men bare ’krosan(g)’ og det er der endnu ingen der har hævet deres øjenbryn på grund af. Måske ville man rynke mere på næsen, hvis jeg sagde ’jeg skal bede om en ’kwah sahn’, fordi det måske lyder en anelse douchet, fancy pants eller måske endda prætentiøst.

Dem jeg finder sværest at udtale korrekt er især ’ tzatziki’ og ’worcestershire’. Hvilke madord har du sværest ved at udtale?

Brudstykker fra en landsbydegn..

Og uden yderligere omsvøb, uden filter og uden små-irriterende til-middag-hos-kommentator-agtige kommentarer, får I her en række af citaterne.

1. ”Det er sådan i de fleste familier, at drengene er efterkommere af deres far.”
2. ”Med p-pillens indførelse er det nu muligt for kvinden at blive til en mand.”
3. ”Den tekst, vi skal skrive om, handler om et kultursammenstød.
   Min mening om dette emne er ved at uddø.”
4. “Når pigerne dengang i middelalderen flyttede hjemmefra,
   så var det enten fordi de fik børn, eller fordi de fik gift.”
5. ”I storbyen kan man rundt omkring på cafeerne finde en hel masse
   afdampede rock-stjerner.”

Rockstar

1. ”Stefan Zweig regnede ikke sportsfolk for noget særligt,
   hvorimod han satte alle andre kunstnere op på en pedal.”
2. ”Det er svært at vide, hvor man har sine værdier og meninger fra, og det er jo nok fordi, at de fleste står med et ben godt plantet i begge deres forældre.”
3. ”Nogle mennesker kan blive så nedtrykte, at de begår selvmord.
   Skal jeg være helt ærlig, vil jeg sige, at det har jeg nu aldrig selv prøvet.”
4. ”Efter at have læst denne tekst vil jeg ændre livsholdning,
   og jeg vil i hvert fald tænke over det, som forfatteren har skrevet i en uges tid.”
5. ”Jeg må ærligt indrømme, at jeg da også tit selv overskider mine egne grænser. Det er især, når jeg er til fest.”
6. ”Da Anne Grethe begår selvmord, er det for hende første gang, at hun gør det.”

Og så til dem der ligger i kategorien for misforståede ordsprog, som både unge og gamle har vanskeligheder med fra tid til anden.

Kam

1. ”Jeg synes nu, at man skal passe på med ikke at slå alle muslimer
   med den samme kam.”
2. ”Jeg har boet på Færøerne i nogle år, og deroppe er det sådan, at når de unge begynder at interessere sig for noget, så går de ind for det med uld og hår.”
3. ”Man skal altid huske at feje foran sin egen dør,
   før man begynder at smide med sten.”
4. ”Vi danske vil have både i pose og i sæk, men man kan nu engang ikke både blæse og mele sin egen kage.”
5. “Bare tænk på Eva i Paradisets have. Hun er jo et eksempel på, at kvinder har interesseret sig for sex, siden tidens tand gik i gang.”
6. ”Hvis man som politiker vil beholde magten, er man af og til nødt til at true nogle kameler.”

Kamel

Ja, det er nok ikke altid nemt at være dansklærer, men dog bliver der skabt nogle finurlige og yderst humoristiske sproglige konstellationer i en del af elevernes fejlformuleringer, som man på sin vis godt kan sætte overordentlig pris på på en regnfuld oktoberaften.

Flere eksempler på sjove sproglige fejl i danske stile

Klip til lidt nyere tids eksempler på disse sproglige fejl, som jeg har hapset fra forskellige steder på nettet:

1. Den voksende anti-tissemisse i Nazi-Tyskland.

2. I got dandruff out of my father. (skæl(d) ud)

3. Luthers lille kattemis.

4. Hendes navn Bella er et kælenavn der baserer sig på Bella centeret i København. Hendes kælenavn kan være en eufemisme for hendes størrelse eller måske hendes egenskab til at rumme 30.000 mennesker.

Skæld ud

Hvis du tilfældigvis er dansklærer eller bare kender til andre sjove sproglige fejl af en eller anden art, er du mest velkommen til at skrive på livet løs i kommentarfeltet.

Og naturligvis er forklaringen at mange af disse faste vendinger og ordsprog ikke skal forstås bogstaveligt, men i stedet metaforisk. I tilfældet med at skrive sig noget bag øret når man skal huske på noget, giver det mening, hvis man tænker på, hvad der ligger inde bag øret – altså hjernen, som man jo bruger til at huske med.

Jovist, men så skriv da noget jeg ikke allerede vidste.

Bevares, det kan være at der er nogle af vendingerne på denne liste, du ikke kender til og i øvrigt er der også en del af disse faste vendinger jeg i hvert fald ikke kender den logiske forklaring på. Hvis du kender en forklaring, må du hjertens gerne bidrage med den.

Anyways, her er listen med ordsprog og faste vendinger der på en eller anden måde ikke helt giver mening – i hvert fald, hvis man prøver at forstå dem bogstaveligt.

1. Ellers falder der brænde ned

2. At tage benene på nakken

3. Der er ingen ko på isen

Ingen ko på isen

4. Slå på tråden

5. Med håret i postkassen

6. Det koster det hvide ud af øjnene

7. Du har ret, du skal hænges ved daggry

8. At stikke op for bollemælk

9. Lokummet brænder

10. Stikke en finger i jorden

11. Skyde papegøjen

Skyde papegøjen

13. Så er den ged vist barberet

14. Og vi tager den lige én gang til for prins Knud

Grunden til at nogle af disse udtryk kan være svære at forstå i dag, er at de stammer fra gamle dage. Til dels kan nogle af ordene i sig selv derfor skabe vanskeligheden – fx bollemælk og til dels kan sammenhængen og historien bag udtrykkene være svær at afkode. Hvem var fx Prins Knud og hvilken sammenhæng er der mellem agurkesalat og bønder?

Og selvfølgelig kan man sige at overskriften på mit indlæg er lidt vildledende idet man sagtens kan finde meningen med alle disse måske umiddelbart ikke forståelige vendinger og udtryk ved at læse sig frem til betydningen. Så ja, alle udtrykkene giver på en eller anden måde mening, hvis man går ind og studerer dem. Men de umiddelbare bogstavelige betydninger kan nu også medvirke til en del morskab.

Vejrudtryk

Inden for det meteorologiske felt findes der også et par udtryk der umiddelbart ikke giver meget mening. Fx udtrykket ’det blæser en halv pelikan’. Og det tætteste jeg kan komme på en forklaring på det udtryk er, at pelikan minder om og rimer på ’orkan’. Men hvis du har en bedre og mere fyldig redegørelse for udtrykkets etymologi, så skal du skam ikke føle dig for fin til at byde ind i kommentarfeltet nederst.

Så har vi vendingen ’det regner med skomagerdrenge’, som man kan sige når det regner kraftigt og med store regndråber – også kaldet ’i lårtykke stråler’. Der findes ikke rigtig en entydig forklaring på det store tre gange dobbelt v, men formodentlig hænger udtrykket sammen med at skomagerlærlinge i gamle dage skulle være særligt vilde når det regnede, og at de plaskede rundt i vandpytterne ude på gaden.

Regner skomagerdrenge

Det regner med..

Og netop dette ’det regner med’-udtryk er ret interessant, hvis man kigger på, hvilke udtryk man bruger for det samme fænomen i andre lande. På engelsk er det fx ’katte og hunde’ det regner med mens det i det svenske regner med søm. På Island regner det med ild og svovl og på finsk regner det med ’vrede kællinger med harver på ryggen’. Ja, noget kan de de finnere.

I hvert fald, hvis du har stiftet bekendtskab med den danske ungdom her gennem den seneste tid, er du måske stødt på (eller blevet stødt af) udtrykket ’så’n der’ og måske er du tilmed blevet irriteret af udtrykket eller det har som minimum gjort naller i din øregang, at høre det frejdige danske sprog blive brugt på denne nye ungdomsmåde.

Men ’så’n der’ har vi da brugt i snesevis af årtier, kan du måske argumentere med. Jovist gamle dreng, men ikke på den måde, de unge er begyndt at bruge det i dag. ‘Sådan her’ og ‘sådan der’ kan vi jo snildt bruge udtrykkene uden nogen aldrene sprogbruger får et særdeles groft føl. Men den nye måde at bruge udtrykket på, kunne fx gå ned således:

Sandwich

Den praktiske brug af ’så’n der’

Så gik jeg så’n der ind i køkkenet så’n der, for at lave en sandwich med dild. Og så’n der, så var der ikke mere så’n der, remoulade tilbage.

Det må i øvrigt gerne siges med tyk, tyk vestegns-accent – jeg er selv fra Hvidovre, så jeg må godt.

Ja, det er måske en lidt klam sandwich, tænker du. Men selve udtrykket kan siges at være markant, at være voldsomt og nogen (mig) ville sige, at det ikke tjener det største samtalemæssige formål, at bruge alle disse ’så’n der’ere’. Det er vel nok en smule taleforlængende og bliver brugt som en slags tænkepause-ord i kategori med det gode gamle, og langt kortere, ’øhh’; som ganske vist også kan være irriterende, hvis nogen bruger det 14 gange i minuttet, men som samtidig er en del kortere og på sin vis mindre markant end ’så’n der’.

Nu’ det hedder

Udtrykket, ’så’n der’, leder mine tanker hen på det ligeledes labre Anders Matthesen-udtryk: ’nu’ det hedder’, som bliver brugt af Randi eller Danny, hvis jeg husker det korrekt, i Jul På Vesterbro. Her bliver det brugt for lidt at signalisere et form for lavsocialt sprog, nu det hedder.

Udtrykket findes også i den lidt mere normale variation: ’hvad hedder det’? Og i min favoritudgave: ’hvad det hedder’, som jo også er en sandt sprogblomst.

Halvgammel sprogbruger

Og nu kan du vel sagtens og med rette kalde mig for en halvgammel, lettere forstokket sprogbruger, men udtrykket ’så’n der’, brugt på den nye ungdomsmåde, er bare ingenlunde silke eller slik for min øregang. Ja, det er jo nok bare straight up anti-pænt. Så, hvis du falder over en mindre gruppe af unge mands/kvindspersoner, der benytter sig i overflåd af dette udtryk, har du hermed min velsignelse til at give dem en mild røffel eller måske bare klappe dem overbærende på skuldrene og tænke dit.

Og vi kender dem alle sammen. De små remser der er udformet til at udfordre din tunge og eventuelt gøre en anelse grin med dine tale- og udtaleevner. Blandt de mest kendte kan nævnes:

1. Bispens gipsgebis.
2. Pluk frugt med en brugt frugtplukker.
3. Stativ, stakit, kasket.

1. Glatte blå gadeplakater.
2. Hundrede pund hunpuddelhundeuld.
3. Korte kæppe knækker næppe.
4. Bløde, blege bøgeblade
5. Små blåbærblå blommer

Puddelhund

Og alle disse tunge-snublende remser, bliver ofte fulgt op af et ’prøv at sige det hurtigt og mange gange efter hinanden’ – selvfølgelig for at gøre det sværere. Men hvorfor er netop disse tunge-tvistende remser så svære at udtale?

Blommer

Hvorfor er remserne svære at udtale?

I en artikel på videnskab.dk, når de frem til, at det blandt andet er, når man udtaler ord der minder om hinanden, at hjernen bliver forvirret. Det skyldes at ord der ligner hinanden aktiverer netværk i hjernen der ligger lige op ad hinanden, og at det derfor er svært for hjernen at kende forskel på ordene.

Derudover kan det skabe vanskeligheder, når man skal udtale ord med mange konsonanter, fordi det kræver at tungen skal bevæge sig hurtigt og meget.

Endelig handler det også om, at man hurtigt opbygger en rutine med at udtale de ord der minder om hinanden, og hvis remsen indeholder mange lignende ord samt et ord stikker lidt udenfor, kan det forvirre. Som i eksemplet ’bløde, blege bøgeblade’, hvor man på grund af ’bl’-lyden i de to første ord, får lyst til at sige ’bløgeblade’ i stedet for bøgeblade. Det er altså når rutinen bliver pludseligt brudt, at vi får svært ved at følge med.

Bøgeblade

Der blev det lige en tand for videnskabsagtigt, så derfor får du lige en umanerlig ringe, men stadig relevant, ’prøv at sige det hurtigt’ remse-vittighed:

Præstens ged på degnens eng.

Ja, så fik vi lige hevet det ned på et niveau, hvor alle kan være med.

Flere remser

Herudover kommer vi ikke uden om de remser der spiller på, at man skal udtale mange ens ord hurtigt efter hinanden.

1. Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad.
2. Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde, men de hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde
3. En bar barbar bar en bar barbar ud af en bar
4. Flinke Fisker Flindt fisker friske fladfisk fra fjorden
5. Rød grød med fløde

Derudover har vi et par lange sammensatte ord – som jeg har skrevet om i denne artikel, der også er svære at udtale simpelthen fordi de er mega lange.

1. Sporvognsskinneskidtskrabersjakformand
2. Storstrømsbrosekspropriationskommissionsmedlem

Så har vi nogle lignende remser der vel nok falder lukt ned i den gode onkelhumor bøtte:

1. Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam
2. Ka’ køer li’ likør? Nej, køer ka’ ikke li’ likør, køer ka’ li’ køer!

Ka køer likør?

Tongue twisters – de engelske tungebrækkere

Og du, kære blaze-læser, skal da ikke snydes for et par af de rigtig lækre engelske tungebrækkere. Her får du serveret tre af de rimelig kendte.

1. How much wood would a woodchop chop, if a woodchop would chop wood?
2. Three witches watch three swatch watches. Which witch watch which swatch watch?
3. She sells seashells by the seashore.
   The shells she sells are surely seashells.
   So if she sells shells on the seashore,
   I’m sure she sells seashore shells.

Anyways, en omgang vigtig viden i forhold til alle disse tungebrækkere, er at man kan blive bedre til at udtale remserne ved simpelthen at øve dem.

Dette bringer mig på meget elegant vis videre til det sidste indslag i indlægget, nemlig sorte journalist opvarmnings-øvelser fra den altid kække Anchorman film, hvor Mister News, Ron Burgundy, gør grin med de opvarmingstaleøvelser blandt andre tv-værter benytter sig af. Vær så artig:

1. The arsonist has oddly shaped feet.
2. The human torch was denied a bank loan.
3. How now brown cow.
4. The skeleton ran out of shampoo in the shower.

Du kan se flere sære, sorte Anchorman opvarmningsøvelser her. Stay classy.

Skal du smage!? – tæsk og spørgsmål

En del af denne slang for tæsk består af spørgsmål i forskellige variationer. Fx har vi ’skal du smage?’ varianten:

1. Skal du smage asfalten?
2. Skal du smage fars hammer?
3. Skal du smage fars kotelet?

Og diverse andre (lettere retoriske) spørgsmål:

1. Skal du flækkes?
2. Skal du have kantet kysen?
3. Skal jeg gøre udlæg i ham Boss?
4. Skal du lugte til tulipanen?
5. Skal du have hagesmæk?
6. Skal du have nogen på dallerbakkerne?
7. Trænger du til at få ørerne justeret?

Skal du smage fars koteletter

Et lidt fint slangudtryk for tæsk, jeg ikke havde hørt før, er ’dallerbakker’ – findes også i varianten ’dullerbakker’. Men der er mange som har nævnt udtrykket, så det må være jævnt udbredt.

Skal du have hagesmæk

Anyways, next up er alle de slangudtryk, der egentlig bare betyder tæsk. Vær så artig.

1. Prygl
2. Smæk
3. Klask
4. Stryg
5. Klø
6. At få hug
7. Klaps

Lugt til osten

Forskellige slangudtryk for tæsk

Og nu til noget fuldstændig ens. Her får du simpelthen resten af de tæsk-relaterede slangudtryk i en værre pærevælling, så er du klædt på til en tur til det mørkeste Brøndby – med al respekt.

1. Huskekage
2. Kindhest
3. Flyveflad
4. Tretrinsraket
5. Blive blødgjort
6. Moderat fysisk pres
7. Samtale mand og kølle imellem
8. Jeg vapper ham et par
9. Småkage!
10. Jeg river dig rundt mand!
11. Vil du lugte til osten
12. Flet næbbet, ellers hakker spætten
13. Få varmet rygstykkerne
14. En kajetrækker
15. En kajeryster
16. Et klap med fars hammer
17. Et bask med fjervingen
18. Et stød i solar plexus
19. Kuglemos
20. Et knæ i frugtkurven

Et knæ i frugtkurven

Og endelig får du serveret to af de rigtig lækre:

1. En fiskemenu – To flade og en skalle

2. At få et smæk så man ryger baglæns ud af folkeregistret

Her var der overordentlig mange delikate bidrag til tæske-parløren, som du kære b-læser, kan få glæde af næste gang du tager et smut på Johnnys bodega til en massiv omgang høvl.

I hoved og røv

Og tillad mig at indlede med at fokusere på toppen og bunden, som det jo hedder på engelsk – selvom der ganske vist mangler en anelse logik i at bagdelen hedder ’bottom’, når den nu engang er placeret omkring midten af kroppen. Anyways, der findes en hel række af slangudtryk, der omhandler tæsk i hovedregionen.

Først har vi ’en på’ eller ’et par på’ –udtrykkene, som benytter sig af forskellige slangudtryk for hovedet.

1. En på lampen
2. En på bærret
3. En på hatten
4. En på sinkadusen
5. Skal du have en på gong-gongen, så du mister faconen
6. Et par på panden
7. En på goddag’en
8. Et par på bladet
9. Et gok i nødden
10. Et par på huden
11. Et par på skrinet

Og så har vi de generelt ansigtsrelaterede:

1. Ommøblere ansigtet
2. Slå hovedet ned i maven, så du kan bruge navlen som kighul

En på gong gongen

Og nu til slangord for de forskellige dele af ansigtet i forbindelse med tæv og klø.

1. Få varmet ørerne
2. Få en kæberasler
3. Kindhest
4. Springskalle
5. Drag over nakken
6. En på tuden
7. Grus i kæberne
8. En flad med rund hånd
9. Øretæve
10. Skal du have ridser i badehætten?
11. Nogen på snotten
12. Kajeryster
13. Skal du have købetænder?
14. Gummemassage
15. Få på munden
16. Du kan få på gummerne
17. Nakkedrag
18. Stik ham en blodgumme
19. Fingrene væk, eller næsen si’r knæk
20. En næsestyver
21. At få en på kæften, så tænderne står i kø for at komme ud

Og selvom du måske allerede nu, har taget skjorte og bowlerhat på og er på vej til den lokale bodega efter en ordentlig omgang bøllebask, kan du måske lige beholde bukserne på lidt endnu, som man siger. For her får du et par slangudtryk, der er decideret røv-relaterede.

1. Røvfuld
2. Endefuld
3. Få røven på komedie.
4. 10 KR (kraftige røvspark)

En på lampen

Hoved og røv er alt du får i dette indlæg, men i del 2, kan du godt gøre dig klar til flyveskaller og tyskerkys, når der uddeles brianbank i form af endnu flere slangudtryk for tæsk.

Denne gang vil jeg tage mig gevaldigt meget i agt for at ikke at plastre et ’fra 90’erne’ eller ’fra 80’erne’ osv. –label på disse udtryk, da det er umanerligt svært at fastslå præcis hvilken tid disse udtryk er blevet brugt, og også fordi jeg mistænker mange af disse udtryk for at stamme fra (og blive brugt i) vidt forskellige tider (og steder).

Nå, men nok om mig. Her får du hvad du har ventet på lige siden du lod øjnene løbe ned over ordene på siden min.

Et par af de ældre

Ryge røv, ryge tyrepik

Dybt godnat

At gå agurk

Du må ha’ spat

De fleste af disse udtryk hører efter min overbevisning, en anden (og ældre) tid til. Måske lige bortset fra ’at gå agurk’, som har en vis tidløshed over sig. Anywho, nu til de lidt nyere.

Med løg på

Nogle af de nyere (som dog kan være ret gamle – alt er relativt osv.)

Fattigt

Fordi

Fatter dykkerbriller/bjælde/hat

Herre, hermo

Noller

Ogginok!

Det siger du jo bare for at få venner

Med løg på

Din nød!

Åndsbolle!

Hallo pomfrit!

Klappe kaje

Ska’ do spille smart?!

Fuk

Nnnnøh! Og hvad så?

Din mor

Handispasser/spasser

Spænd hjelmen

Det sagde hun også i går

Gusten

Stop jer selv

Not!

Spænd hjelmen

Udtryk som ’not!’, ’åndsbolle!’ og ’din nød!’ hører efter min mening til der et sted i 90’erne. Nu plastrer du jo alligevel et ’hører til’ mærkat på udtrykkene, din ogginok! Jovist, men det tilfredsstiller bare min trang til at kategorisere udtryk og hva’ så!? Ska’ do spille smart eller hvad!?

Spurgt!?

Nå, men et, for mig, ret nyt flabet udtryk er ’spurgt’. Et udtryk jeg først lærte at kende her den anden dag. En sprogkyndig facebookbruger definerer udtrykket således:

”De unge/børn jeg har hørt bruge det, bruger det som “er der nogen der har spurgt dig? Nej, så shut up, jeg er ligeglad” – alt i et, flabet ord.”

Og her kan jeg for alvor mærke at jeg ikke er nede med den allernyeste slang, at jeg med andre ord ikke er med på beatet og oppe på dupperne. Og så tror jeg måske jeg ved, hvordan de lidt ældre har det, når de hører udtryk som ’stop jer selv’, ’skal du spille smart’ osv. Det lyder bare ikke pænt – i hvert fald ikke i ører der har en vis alder. Og nu er jeg jo en sprogelsker og generelt ikke en sprogdømmer og alt det korrekte man nu skal sige. Men ’spurgt’ – det er da lidt et forfærdeligt udtryk – eller hvad?