Og vi kender dem alle sammen. De små remser der er udformet til at udfordre din tunge og eventuelt gøre en anelse grin med dine tale- og udtaleevner. Blandt de mest kendte kan nævnes:

1. Bispens gipsgebis.
2. Pluk frugt med en brugt frugtplukker.
3. Stativ, stakit, kasket.

1. Glatte blå gadeplakater.
2. Hundrede pund hunpuddelhundeuld.
3. Korte kæppe knækker næppe.
4. Bløde, blege bøgeblade
5. Små blåbærblå blommer

Puddelhund

Og alle disse tunge-snublende remser, bliver ofte fulgt op af et ’prøv at sige det hurtigt og mange gange efter hinanden’ – selvfølgelig for at gøre det sværere. Men hvorfor er netop disse tunge-tvistende remser så svære at udtale?

Blommer

Hvorfor er remserne svære at udtale?

I en artikel på videnskab.dk, når de frem til, at det blandt andet er, når man udtaler ord der minder om hinanden, at hjernen bliver forvirret. Det skyldes at ord der ligner hinanden aktiverer netværk i hjernen der ligger lige op ad hinanden, og at det derfor er svært for hjernen at kende forskel på ordene.

Derudover kan det skabe vanskeligheder, når man skal udtale ord med mange konsonanter, fordi det kræver at tungen skal bevæge sig hurtigt og meget.

Endelig handler det også om, at man hurtigt opbygger en rutine med at udtale de ord der minder om hinanden, og hvis remsen indeholder mange lignende ord samt et ord stikker lidt udenfor, kan det forvirre. Som i eksemplet ’bløde, blege bøgeblade’, hvor man på grund af ’bl’-lyden i de to første ord, får lyst til at sige ’bløgeblade’ i stedet for bøgeblade. Det er altså når rutinen bliver pludseligt brudt, at vi får svært ved at følge med.

Bøgeblade

Der blev det lige en tand for videnskabsagtigt, så derfor får du lige en umanerlig ringe, men stadig relevant, ’prøv at sige det hurtigt’ remse-vittighed:

Præstens ged på degnens eng.

Ja, så fik vi lige hevet det ned på et niveau, hvor alle kan være med.

Flere remser

Herudover kommer vi ikke uden om de remser der spiller på, at man skal udtale mange ens ord hurtigt efter hinanden.

1. Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad.
2. Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde, men de hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde
3. En bar barbar bar en bar barbar ud af en bar
4. Flinke Fisker Flindt fisker friske fladfisk fra fjorden
5. Rød grød med fløde

Derudover har vi et par lange sammensatte ord – som jeg har skrevet om i denne artikel, der også er svære at udtale simpelthen fordi de er mega lange.

1. Sporvognsskinneskidtskrabersjakformand
2. Storstrømsbrosekspropriationskommissionsmedlem

Så har vi nogle lignende remser der vel nok falder lukt ned i den gode onkelhumor bøtte:

1. Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam
2. Ka’ køer li’ likør? Nej, køer ka’ ikke li’ likør, køer ka’ li’ køer!

Ka køer likør?

Tongue twisters – de engelske tungebrækkere

Og du, kære blaze-læser, skal da ikke snydes for et par af de rigtig lækre engelske tungebrækkere. Her får du serveret tre af de rimelig kendte.

1. How much wood would a woodchop chop, if a woodchop would chop wood?
2. Three witches watch three swatch watches. Which witch watch which swatch watch?
3. She sells seashells by the seashore.
   The shells she sells are surely seashells.
   So if she sells shells on the seashore,
   I’m sure she sells seashore shells.

Anyways, en omgang vigtig viden i forhold til alle disse tungebrækkere, er at man kan blive bedre til at udtale remserne ved simpelthen at øve dem.

Dette bringer mig på meget elegant vis videre til det sidste indslag i indlægget, nemlig sorte journalist opvarmnings-øvelser fra den altid kække Anchorman film, hvor Mister News, Ron Burgundy, gør grin med de opvarmingstaleøvelser blandt andre tv-værter benytter sig af. Vær så artig:

1. The arsonist has oddly shaped feet.
2. The human torch was denied a bank loan.
3. How now brown cow.
4. The skeleton ran out of shampoo in the shower.

Du kan se flere sære, sorte Anchorman opvarmningsøvelser her. Stay classy.

”Kan du med det vons slukke for genudsendelsen af Beverly Hills 90210 og gå direkte ind på dette link og lære noget interessant.”

Ja, nu tænker du måske ’lære smære’ – men YouTube kan faktisk bruges til andet end at se på babyer der griner og pudseløjerlige koreanere der danser og ter sig (her henviser jeg selvfølgelig til denne koreaner.)

Vsauce og spoonerisme

Anyways – Vsauce er en form for (populær)videnskabelig orienteret YouTube-kanal, hvor værten på en let forståelig måde behandler emner lige fra ’kommer vi nogensinde til at løbe tør for ny musik?’  til ’hvorfor er ting nuttede?’  og mange andre interessante emner; alt sammen meget logisk og overskueligt forklaret af den altid skarpe ultra-nørd ved navn Michael Stevens. Vsauce kan (brand)varmt anbefales (også til ikke-akademikere der hverken bruger qua eller per se i daglig tale).

I en af videoerne snakker den gode hr. Stevens blandt andet om det sproglige fænomen ’spoonerisme’, hvilket mere eller mindre svarer til det vi i Danmark kender som ’at bakke snagvendt’ (hvilket naturligvis stammer fra den delikate duo, Kaj og Andrea i det altid hippie-agtige 1970’er børneprogram af samme navn).

Begrebet Spoonerism er blevet opkaldt efter den amerikanske pastor, William Archibald Spooner, der var kendt for at lave disse sproglige fejl eller fortalelser, hvor man bytter om på forbogstaverne eller leddene i to ord i en sætning, således at sætningen får en helt ny (og ofte sort) mening.

Nogle af de umiddelbart sjoveste/bedste eksempler på spoonerismer jeg har researchet mig frem til er:

The Lord is a shoving leopard (a loving shepherd)

A lack of pies (A pack of lies)

Wave the sails (Save the whales)

Go and shake a tower (Take a shower)

Bottle in front of me (Frontal Lobotomy)

Sarah Palin (Para-sailing)

A lack of pies

Frække spoonerismer

Derudover kan nævnes nogle af de mere frække af slagsen (du må selv regne den snagvendte sætning ud; for jokes – herunder sproglige finurligheder – er som bekendt sjovere, når man selv regner dem ud). Og for en god ordens skyld skal det siges, at det sommetider er nødvendigt at læse ordene højt for at få den snagvendte mening frem.

He fills her soul with hope.

It’s the Tale of Two Cities.

Have you seen her sick duck?

She showed me her tool kits.

Pop-corn.

Danske spoonerismer og Ulf Pilgaard

Så er det straks mere vanskeligt at finde gode eksempler på dansk. Men her er et par stykker:

Skibsreder  (Rebsskider)

Den gule hest (Den hule gæst)

En tæske ændstikker

Listede røg

Dyttenborg Knurrepark

Fansk Dolkeparti

Og når hjernen først er i gang med dette tankespind kan det være stært at svoppe. Jeg biger det sara. Det er ingen rans på doser.

Til slut vil jeg citere den danske mester af (en udvidet form for) snagvendt-disciplin, Ulf Pilgaard:

”Ører man hvad der virkelig bliver slagtet, eller ører man nogen ord, som sagt ikke blev slettet? Hvad er fnat og hvad er fupta?
Det er netop for rydde forståelsen ud, at jeg har indkaldt til dette pissemøde. Dette pissemøde på Volapyk-gården.

Kommunikation er og bliver olfert og amigo. For et godt borger-politi-tilhold.

Tag nu mit personlige perke-eksempel. En dansk-pestilenser og en debil-betjent misfostrer hinanden…ja….på afgrund af en kokkeklar horefejl.

Blot en af taletiets små sjove pulemåder..

Men den bliver feljlagtig fuldforstået. Og overlagt som om, der var raget en racistisk pinke fra fanden.
Luder, siger jer, luder og snøvl.”

Du kan se hele sketchen her.

Og husk: der er intet pinligt ved svedeskamp.