penis https://theblaze.dk Mon, 20 Mar 2017 06:57:21 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.8 Vilde avisoverskrifter & sjove sexnavne https://theblaze.dk/vilde-avisoverskrifter-sjove-sexnavne/ https://theblaze.dk/vilde-avisoverskrifter-sjove-sexnavne/#respond Thu, 27 Nov 2014 14:35:19 +0000 http://theblaze.dk/?p=2790 Ligesom Ekstra Bladets avisoverskrifter, sælger dette indlægs overskrift også nærmest sig selv. Vildt, sjovt og sexet – så bliver det ikke bedre. Dog er der, ligesom med disse avisoverskrifter, en overhængende fare for at love mere end man kan holde. Men lad os nu se.

 

Vilde avisoverskrifter

Først får du serveret en lille, eksklusiv række med overraskende, mærkelige, sensationelle, sorte, sexede og til tider sjove, avisoverskrifter. Primært fra den altid kække avis, Ekstra Bladet, og med et par bidrag fra TV2 og BT. Og til at starte med vil jeg opliste de eneste to, der ikke er sexrelaterede. Tag den væk.

 

1. Østbander bag døds-narko i Danmark

 

2. Sibirisk møntsamler: jeg vil giftes med Putins ekskone

 

Den første overskrift indeholder det fabelagtige ord ’dødsnarko’, der bare emmer af det ekstreme og vilde. I det hele taget er jeg lidt fan af dødsord – især når de bliver brugt om noget, der ikke er ekstremt – såsom en dødslur. Læs i øvrigt mit indlæg om disse dødsord her. Og naturligvis er fænomenet forfærdeligt, men ikke desto mindre er selve ordet ret lækkert.

Overskrift nummer dos minder på fineste vis om et punkt på programoversigten i det evigt sorte satireprogram, Mandrilaftalen:

Sibirisk møntsamler bliver gift med Putins ekskone og Jes Dorph jonglerer 60 grader varmt flygel i El Salvador.

Mandrillen

Mandrillen

 

Og nu til det I alle har ventet på – alt det med sex. Vær så artig:

 

1. Kør din brandert ind med penis

 

2. Mands penis sad fast i rør i TO dage: Se hans bizarre undskyldning

 

3. Store homo-bjørne får mest oralsex

 

4. Knud har stor succes med sin lille penis

Homobjørn?

Homobjørn?

 

Så er der vist også jackpot på brugen af ordet ’penis’ – hele tre ud af fire. Tillykke med det BT og Ekstrabladet! De fleste af overskrifterne behøver egentlig ikke yderligere forklaring, måske lige bortset fra nummer tre. Artiklen handler om, at man i kinamandens land, kan købe en form for alkohol, hvor penisser fra forskellige dyr på en eller anden måde er brygget ind i spiritussen. Mums.

 

Sjove sexnavne

I en lettere relateret kategori finder vi en række udenlandske navne, der på dansk bliver utilsigtet pikante i deres ordlyd. Og her dykker vi helt ned i den dejligt primitive ende af det humoristiske spektrum. Men lidt lummerhed skal der vel også til en gang i mellem.

 

1. Først kan jeg præsentere Michael Fisse. Hr. Fisse er advokat i LA.

 

2. Dernæst har vi en vis fru Helen Ruth Pik, en ældre dame, der også er bosiddende i USA.

 

3. Og endeligt kan nævnes hr. og fru Tissemand, som jeg har skrevet om i dette indlæg.

 

En særlig tak skal gå til Ekstra Bladet. I appellerer til det mest primitive i os mennesker, og det har vi måske brug for en gang i mellem – i hvert fald er det sjovt. Om det så er journalistik, er en helt anden diskussion, som jeg ikke vil gå ind i her.

]]>
https://theblaze.dk/vilde-avisoverskrifter-sjove-sexnavne/feed/ 0
Mænnerne og konerne – Om kønsbetegnelser https://theblaze.dk/maennerne-og-konerne-om-konsbetegnelser/ https://theblaze.dk/maennerne-og-konerne-om-konsbetegnelser/#comments Thu, 27 Mar 2014 14:35:41 +0000 http://theblaze.dk/?p=1591 Mine damer og herrer og det der er værre. Eller, jeg prøver lige igen.. lidt mindre cirkus-agtigt.

Der findes et væld af forskellige betegnelser for manden og kvinden, men i hvilke situationer er det passende at bruge hvilke betegnelser?

Det kan du lige få lov til at tænke lidt over, mens jeg tager en kop te. Og så forventer jeg en udtømmende redegørelse om 10 minutter. Eller troede du, at jeg ville give dig alle svarene? Det er typisk for jer tøsepigebørn og mandspersoner. Altid forventer i, at skribenten har alle svarene, uden at i selv skal gøre den mindste indsats. Man er vel nok blevet forvent på sine ældre dage. Nå, men lad gå – jeg vil give det et skud.

 

Mennesker i deres bedste alder

Tillad mig at starte med slutningen. For hvornår er man egentlig i sin bedste alder? Og hvor mange retoriske spørgsmål kommer der i det hele taget til at være i dette indlæg? Jo, svaret er trefold. Eller det er det på ingen måde, men det er bare så sjældent, at jeg får mulighed for at bruge ordet ’trefold’.

 

Anywho, logisk set er man i sin bedste alder, når man er omkring 18 år gammel. Man er i bedst fysisk form og ens krop er diskuterbart så smækker som den nogensinde kommer til at blive. Det er egentlig bare ned ad bakke derfra. Rart at tænke på ikke sandt?

Og alligevel bruger folk generelt udtrykket ’i sin bedste alder’ om midaldrende mennesker eller straight up gamle mennesker. Og ganske vist vedrører udtrykket ikke kun den fysiske form og fitness, men også den mentale tilstand og livsånd – alligevel finder jeg udtrykket lettere fjollet (præcis ligesom som når udrykket ’60 år ung’ bliver brugt #StopJerSelv, som twitter hashtagget ville have set ud).

 

Dreng og mand

Nå, men for mænnerne blandt publikum er sagen ikke så kompliceret igen. Man er ‘dreng’ indtil man er omkring 18 år gammel, derefter er man ‘mand’ indtil døden skiller en ad, så at sige. Og selvfølgelig er der talrige andre betegnelser for en mandsperson. Blandt andet ’fyr’, ’gut’, ’herre’, ’filejs’ og ’knægt’. Men generelt er udtrykkene ’dreng’ og ’mand’ forholdsvis dækkende.

 

Pige, kvinde, dame og kone

Når det kommer til det mere vagina-orienterede køn (konerne), findes der lidt flere alment brugte variationer af kønsbetegnelserne. Selvfølgelig findes der ’pige’ og ’kvinde’, der står overfor ’dreng’ og ’mand’, og mere eller mindre kan bruges med skiftet fra pige til kvinde ved 18-års alderen.

Dette er dog meget mere diskutabelt, end på herre-siden. For mens nogen mener, at skiftet fra pige til kvinde sker, når pigen får sin menstruation, bruger andre først udtrykket ’kvinde’, når hunkønsvæsnet er i 30’erne, eller måske når hun har fået børn – meningerne om dette er mangeartede.

 

Anyways, udtrykket ’dame’ bliver generelt brugt om middelaldrene eller ældre kvindfolk – til tider med ordet ’fin’ foran. Personligt bruger jeg udtrykket ’dame’ om piger og kvinder i alle aldre – bare for at ruske lidt op i sproget (og derudover også om kærester – uafhængigt af køn).

’Kone’ er et lettere gammeldags udtryk, der også generelt bliver brugt om ældre damer. Dog har dancehall bandet Bikstok Røgsystem givet ordet et godt gammeldags revival, da de bruger det helt generelt om kvindfolk i alle aldre. Hør for eksempel hittet ’DK’s koner’.

kvindfolk

kvindfolk

 

Og hvorledes bevæger man sig elegant fra dancehall til ordet ’hustru’, imens man stiller endnu et retorisk spørgsmål? Jo, ser du, ’kone’ bliver ofte brugt som synonym for hustru, der igen er udviklet af ordet ’husfrue’ – fruen i huset. Hvilket står overfor det engelske (og gamle danske) ’husbond’ – ’husbonde’. Disse betegnelser binder på fornem vis hjemmet og ægteskabet sammen, hvilket giver meget god mening.

 

Manden og damen

Til slut vil jeg påpege en finurlighed ved brugen af disse kønsbetegnelser i en bestemt situation; når forældre skal forklare noget til deres børn, hvilket indbefatter en mand eller kvinde, der tilfældigvis er i nærheden.

Her bruger forældre uden undtagelse betegnelserne ’manden’ og ’damen’, og mens ’manden’ er forholdsvis neutral, kan ’damen’ virke lettere stødende, hvis det pågældende kvindfolk ikke er en dag over 40.

Hvorfor kan man ikke i stedet bruge betegnelsen ’kvinden’, ’konen’ eller måske endda ’frøkenen’, kvindfolket’ eller ’tøsepigen’? Og til det mere penis-orienterede køn: ’herren’, ’gutten’ eller ’karlen’? Bare for at forny sproget lidt og samtidig lære børnene nogle flere kønsbetegnelser.

 

Det var vel nok en køn omgang.

Ja, hvad er bedre end at slutte af med en god (læs: virkelig ringe) joke? Kan svaret være endnu et spørgsmål?

]]>
https://theblaze.dk/maennerne-og-konerne-om-konsbetegnelser/feed/ 1
Gammel dansk slang – del 3; sex https://theblaze.dk/gammel-dansk-slang-del-3-sex/ https://theblaze.dk/gammel-dansk-slang-del-3-sex/#comments Sun, 18 Aug 2013 12:07:11 +0000 http://theblaze.dk/?p=1291 Denne tetralogi er lidt speciel idet den kun består af 3 dele (så er det jo en trilogi, spade! Jovist, men man får bare så sjældent lejlighed til at bruge ordet tetralogi).

Som bekendt er emnerne sex og søvn tilbage i denne episke slang fortælling, men hvor ophidsende er slang om søvn egentlig på en skala? (nej, ikke fra 1-10; bare på en skala). Ikke vildt ophidsende skulle nogen hilse at sige, og derfor placerer dette indlæg sig i den særdeles lumre ende af sprog-spektret.

 

Ikke så meget søvn, mere sex

Ja, vi bevæger os ind i det allerhelligste, de frastødende lokaler (tilstødende); simpelthen ind i hyggehuset (soveværelset), hvor fisekassen, den firbenede, visselullen står (sengen).

Vi kaster os ind på filebænken, på horekassen (sengen), der hvor man smider mønten i automaten, invitere en pige på en køretur i bananekspressen, får fedtet bøhmanden, danser den enbenede mazurka, fletter ben, får revet peberroden, er med i lårkrigen, får slebet sablen og får gnedet violinen. Ja, man mindes med stor glæde den klassiske mandril-sketch med manden der (måske) har haft sex i 70’erne.

Men når man så har gået til lidt dynepolka, været til madrasbal, du ved, når man har fået en horisontal forfriskning, helst med en der forstår at te sig på et lagen, kan man vælge fortsætte i det fri, hvor det hedder at: plukke violer eller sprede bregner.

En-horisotal-forfriskning

En horisotal forfriskning

 

I den givne situation bør man i øvrigt huske de gode gamle ordsprog:

Don’t be a fool, wrap your tool,

Don’t be silly, protect your Willie,

Don’t be a loner, cover your boner,

If you think she’s spunky, cover your monkey,

You can’t go wrong, if you shield your dong,

Cloak the joker before you poke her.

Don’t-be-a-fool-wrap-your-tool

Don’t be a fool, wrap your tool

 

Og det kan man jo passende gøre med en Langelinie-ål, nærkampshandske eller en red barnet (kondom). Ellers kan man jo risikere at få cykel-is (syfilis) eller gonorédelighed.

 

Men når man nu ligger der og får lidt pelsværk på knagerækken, kan det jo ske at man bemærker modpartens nøgne krop. Og hvis vi starter med slutningen, enden, bagperronen, røveren – kort sagt den blankpolerede pariserrøv. Og tilføjer de måske lidt mere subtile udtryk: der hvor man er højest når man plukker jordbær og der hvor ryggen begynder at blive uartig.

Der ligger man så, og der er udsigt til Bagsværd og man kan se hvor længe der er til søndag, og måske kan man endda spotte nossernes danseplads, det dyreste man har (mellemkødet). Og jo! Du har brug for slang ord for mellemkødet.

Derefter bevæger man blikket op til babbenutterne, batterierne, hormonbøfferne, forlystelsesknopperne – Og hvis der er tale om gode forperroner (store bryster), bør de med rette betegnes som balkoner, spærreballoner eller yvere; du ved en af dem med knæ i blusen. Hvis der derimod er tale om mindre buler, minimale citroner (små bryster), bør de benævnes med udtrykkene: hun har spillet for meget harmonika, eller hun har to läkeroler på et strygebræt.

Balkoner-spærreballoner-eller-yvere?

Balkoner, spærreballoner eller yvere?

 

Og hvis man nu (som man altid bør) koncentrerer sig om tistøjet, spilleværket (kønsdelene), kan disse som bekendt være med eller uden knurhår, kørvel eller pels. Og kært tistøj har utrolig mange navne. Her vil jeg blot udpege de mere mærkværdige og finurlige i mængden. I den feminine udgave er der tale om: fingerbøllet, fugleøjet, kajakken, penalhuset, sparebøssen, haremis, ruder es, restaurationspigen og ikke mindst Lille Grete. Ovre på herresiden finder vi udtryk som: blåpande, Claus, den ellevte finger, geværet, humørkæppen, møbelbankeren, plantestokken og lille Viggo.

Og jeg skal da ikke spare dig for testiklerne (så at sige). For hvor imens nosser og sten er rimelig almen kendte, er udtryk såsom dueæg og bolsjeposen værd at nævne som lidt mere eksotiske eksempler.

 

Og som det sig hør og bør, afsluttes denne seance med sæd. Her kan nævnes slangord såsom: saft, snot, kærnemælk og det altid lækre dollarsnot. Velbekomme!

 

Oversigt over udtryk i indlægget

Det allerhelligste, de frastødende lokaler, hyggehuset (soveværelset)

Fisekassen, den firbenede, visselullen, filebænken, horekassen (sengen)

 

Smider mønten i automaten, invitere en pige på en køretur i bananekspressen, får fedtet bøhmanden, danser den enbenede mazurka, fletter ben, får revet peberroden, er med i lårkrigen, får slebet sablen og får gnedet violinen,

dynepolka, været til madrasbal, fået en horisontal forfriskning, får lidt pelsværk på knagerækken (have sex)

 

Plukke violer, sprede bregner (have sex i det fri)

Langelinie-ål, nærkampshandske, red barnet (kondom)

Cykel-is (syfilis)

Gonorédelighed (Gonoré)

 

Slutningen, enden, bagperronen, røveren, den blankpolerede pariserrøv, der hvor man er højest når man plukker jordbær, der hvor ryggen begynder at blive uartig, der er udsigt til Bagsværd, man kan se hvor længe der er til søndag (bagdelen)

 

Nossernes danseplads, det dyreste man har (mellemkødet)

 

Babbenutterne, batterierne, hormonbøfferne, forlystelsesknopperne, forperroner, balkoner, spærreballoner, yvere, en af dem med knæ i blusen, buler, citroner, hun har spillet for meget harmonika, hun har to läkeroler på et strygebræt (bryster)

 

Tistøjet, spilleværket (kønsdelene)

Knurhår, kørvel, pels (kønsbehåring)

Fingerbøllet, fugleøjet, kajakken, penalhuset, sparebøssen, haremis, ruder es, restaurationspigen, Lille Grete (vagina)

Blåpande, Claus, den ellevte finger, geværet, humørkæppen, møbelbankeren, plantestokken, lille Viggo (penis)

Nosser, sten, dueæg, bolsjeposen (Testikler)

Saft, snot, kærnemælk, dollarsnot (sæd)

 

Tjek i øvrigt Line Pedersens indlæg om ‘Øl, Gina og hornmusik’ på kommunikationsforum.

]]>
https://theblaze.dk/gammel-dansk-slang-del-3-sex/feed/ 2
Hvad vil du gøre med alt det ragelse i dit bagagerum? https://theblaze.dk/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/ https://theblaze.dk/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/#comments Thu, 16 Aug 2012 18:34:57 +0000 http://theamazingblaze.wordpress.com/2012/08/16/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/ Ja, det er en ‘catchy’ titel ikke sandt? Sådan lyder den direkte oversættelse af ’Black eyed peas’-sangen ’My humps’ og hvis nu bandet skrev deres tekster på dansk, ville det være så meget sjovere end meget mindre sjovt, men ville så samtidig give meget mindre mening end mere mere mening – men hvis det så var meningen, giver det jo meget god mening fordi det så er mere mere sjovt.

 

Fergie vil drikke dig kærlighedsfuld af hendes pukkel

Nå, men det ‘Fergie’ vil gøre med alt det ragelse i hendes bagagerum, er at ‘drikke dig fuld -drikke dig kærlighedsfuld af hendes pukkel’ (og hvem kunne ikke tænke sig det?).
Jeg har tidligere skrevet om direkte oversættelser af udtryk og sangtekster, men kom i sin tid i tanke om denne sang, og oversættelsen af den, er bare for sjov til ikke at skrive om.

Og når Fergie synger om hendes ’dejlige lille klump’ (lovely little lump), er det jo mildest talt svært at modstå.

Black-Eyed-Peas

Black Eyed Peas

 

Denne sang er desuden bare ét eksempel på hvorledes seksuelt indhold bliver camoufleret (mere eller mindre åbenlyst) eller metaforiseret (er det et ord? – det burde det i hvert fald være), ved hjælp af synonymer og metaforer i populærkulturen. Og fordi det stadig på sin vis er tabu at synge direkte om sex(i nogle dele af samfundet i hvert fald), bliver der skabt et helt lad fyldt med synonymer for ord med seksuelt indhold. En sand ’goldgroup’ af fænomenale udtryk. Jeg har før været inde på udtrykket ’fudge’ – ’I’ll fudge you up, motherfudger’, som er et udmærket eksempel på dette. Og selvfølgelig også ’hump’ og ’lump’ i stedet for ’ass’, der nogle steder (i vesten, måske særligt i USA) ville blive censureret. Disse seksuelle erstatnings udtryk er altså en dejlig måde at omgå denne censur på.

 

Censur i hiphop-musik

Hvorfor ’Helveg’ bliver ordet ’gun’ egentlig censureret? Måske amerikanerne skulle prøve at lade være med at sælge så mange ’guns’ i stedet for at censurere ordet. Det ville nok have en mere positiv effekt på samfundet. I den sammenhæng er det i øvrigt værd at bemærke hvordan omkvædet lyder i Snopp Dogg’s sang ’Vato’: i den ikke-censurerede version lyder det: ’Run nigger – Run Nigger – Duck Nigger Duck Nigger – Run Motherfucker Run – Run Motherfucker Run’, hvilket i den censurerede version bliver til: ’ Run Run – Duck Duck – Run Run – Run Run’. Ja man kunne ’gå ud på et lem’ og påstå at sangen via censuren mister en anelse af sin pondus.

Snoop-Dogg

Snoop-Dogg

 

Censurerede seksuelle udtryk

Anyways.. seksuelle udtryk og historier har alle dage været camouflerede. Jeg husker i den sammenhæng en historie fra fordums tid (altså, den var i hvert fald fra gamle dage) vi læste i dansk i gymnasiet. Ved første kast med øjet handler teksten om et landskab med dale og bakker og lignende, men denne beskrivelse består i virkeligheden af en masse metaforer for en kvindekrop. Man snakker på den måde om sex uden tilsyneladende at gøre det og uden at vise ‘The Man’, at man gør det. Og selvom det selvfølgelig på sin vis er trist at man bliver tvunget til at bruge disse metaforer og synonymer, giver det samtidig et væld af lingvistiske udfoldelsesmuligheder. Og det er måske ligesom med kvinders påklædning: det er frækkere og mere spændende, når det hele ikke bliver vist. Og når de frække ord ikke bliver sagt eller skrevet direkte.

 

Ørkenenes Sønner

Tag for eksempel denne linje fra Ørkenens Sønner sangen ’Den lille forårsklokke’:

’Og naturen er ikke noget man trodser – Så får man så utroligt lange – næser’.

Ja, så kan du selv tænke dig til hvad der rimer på trodser og samtidig kan være ’lange’. Nogle gange er det bare sjovere, når det ikke bliver sagt direkte.

 

Metaforer for penis

Og når vi (læs: jeg) nu snakker (læs: skriver) om metaforer, må en af de seksuelle ord der er flest metaforer og synonymer for være penis: Sjover, sabel, pikkeman, slange, daggert, kødfløjte, det tredje ben, ploven, banditten, køllen og endeligt: Elton John.

Ja, kær penis har mange navne.

Og man skulle da være et slemt dovent svin, hvis man ikke lige kunne give hende ’Fergie’ en omgang Elton John – med alt respekt selvfølgelig.

]]>
https://theblaze.dk/hvad-vil-du-gore-med-alt-det-ragelse-i-dit-bagagerum-2/feed/ 3