navne https://theblaze.dk Mon, 20 Mar 2017 07:11:40 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.8 Navneforkortelser https://theblaze.dk/navne-forkortelser/ https://theblaze.dk/navne-forkortelser/#comments Sun, 01 Dec 2013 14:29:37 +0000 http://theblaze.dk/?p=1457 I forlængelse af sidste indlæg om betydningen i navne, undersøger jeg i dette indlæg en mere specifik navnekuriositet. Nemlig, hvorledes vi vælger at forkorte vores navne.

Grundlæggende er vi som mennesker ret dovne, og dette gælder ikke mindst i vores sproglige virke. Derfor bruger vi ofte disse navne-forkortelser (der i øvrigt ligger tæt op ad emnet kælenavne eller øgenavne).

 

 

Er navneforkortelser et resultat af sproglig doven-hed?

For eksempel siger vi Mille i stedet for Camilla og Cille i stedet for Cecilie, fordi det bare er nemmere og i nogle tilfælde nok også fordi forkortelserne er mere uformelle, end de rigtige navne. Og hvis man udfolder denne tese fuldstændigt, vil man tiltale de mennesker man kender allerbedst med kun et enkelt bogstav (hvilket faktisk til tider er tilfældet).

 

 

Navneforkortelser i England

For eksempel i England er de endnu mere glade for at bruge navneforkortelser end vi er herhjemme:

 

Edward – Ed

Alexander -Alex

Joanna – Jo

Angelina – Angie

William – Will

Christine – Chris

 

En omvendt brug af navneforkortelser i forhold til i England

Hvis vi ser på det sidste eksempel ’Christine’, bruger vi på dansk forkortelsen ’Stine’ og på engelsk bruger de forkortelsen ’Chris’. Og det samme gælder for ’Alex’ og ’Xander’, ’Jo’ og ’Anna’ og ’Will’ og ’Liam’ (selvom nogle af disse eksempler klinger lettere udenlandsk).

Hvilken særlig kulturel nuance i sproget, der gør at det ene land vælger den ene del og det andet land, den anden del slår mig i en særdeles gevaldig grad, tør jeg godt hilse at sige.

Ikke desto mindre findes der her en sprog-mæssig systematik, der er bundet af hvilket sprog man beskæftiger sig med – det kan en navneforsker nok sige en del mere om end jeg kan. Men interessant er det i hvert fald.

 

Hvordan bliver dit navn forkortet?

]]>
https://theblaze.dk/navne-forkortelser/feed/ 1
Betydningsfulde navne https://theblaze.dk/betydningsfulde-navne/ https://theblaze.dk/betydningsfulde-navne/#respond Thu, 28 Nov 2013 14:19:04 +0000 http://theblaze.dk/?p=1453 Ikke at forveksle med betydningsfulde folk, er betydningsfulde navne simpelthen: navne der ligger en betydning i.

 

 

”This is America honey – our names don’t mean shit.”

I den måske bedste film nogensinde, ‘Pulp Fiction’, udtaler Bruce Willis’ karakter, bokseren ‘Butch’, følgende: ”This is America honey – our names don’t mean shit.”

Dette siger han i en samtale med en kvindelig taxachauffør ved navn Esmeralda Villa Lobos. Og efter at hun har forklaret ham, at hendes efternavn betyder ’ulvenes by’, spørger hun Butch, hvilken betydning der ligger i hans navn – hvortil han svarer ovenstående. Hendes fornavn ’Esmeralda’ stammer i øvrigt fra ordet ’smaragd’.

Og på sin vis er det noget værre vås den gode hr. Willis siger. For selvfølgelig har alle navne en eller anden betydning, og navnet på hans karakter i ‘Pulp Fiction’, ‘Butch’, indeholder også en betydning. ‘Butch’ bliver brugt som et ord for overdreven eller megen maskulinitet, hvilket i øvrigt stemmer fint overens med hans karakter i filmen (idet han er bokser). Ordet ‘Butcher’ (slagter) ligger i øvrigt meget tæt op af hans navn, hvilket igen stemmer overens med hans voldelige adfærd i filmen.

 

 Efternavne fra ens familie eller fra ens erhverv

Anywho, i det meste af verden (også i Danmark), arver vi vores efternavne fra vores familie, og fra vores mor eller far (hvilket også giver mening i forhold til det engelske sprog, da efternavn hedder ’family name’ på engelsk).

I Island bruger de betegnelsen ’dottir’ eller ’son’ – Sigurdsson eller Helgasdottir, hvor vi i Danmark som oftest har smidt det tilsvarende ’datter’ ud, men meget flittigt bruger ’son’, som i Danmark er blevet til ’sen’ – Andersen, Hansen, Jensen.

 

Ofte, og nok oftere i gamle dage i Danmark, ligger og lå ens erhverv også i ens navn. Man kunne (og kan) for eksempel hedde: Smed, Maler eller Møller.

I øvrigt er der forbundet et vist besvær med at bruge de nye og mere kringlede erhvervs-betegnelser som navne. Jesper Key Account Manager eller Niels Assistant Floor Superviser klinger bare ikke ligeså godt som Lars Maler og Peter Smed.

Peter-Maler

Peter Maler

 

Betydning i navne – ‘The Matrix’ og ‘Harry Potter’

Hvis vi igen hopper over i filmens verden, bliver der (ligesom i den virkelige verden) ofte brugt religiøs relaterede navne. På den måde lægger man også bevidst nogle bestemte kvaliteter ind i den karakter der bærer det specifikke navn.

I filmen ’The Matrix’ fra 1999 er der i den grad under (og over) toner og referencer af religiøs karakter. Dette ses også i udvalget af navne i filmen.

Hovedpersonen bliver kaldt ’Neo’, hvilket er et anagram for ’One’, som i ’The One’, The Chosen One, den udvalgte – frelseren.

Neos kvindelige hjælper/flirt hedder ‘Trinity’, som i treenigheden og endeligt har vi ‘Morpheus’, som i græsk mytologi betyder ’Drømme Guden’, hvilket stemmer godt overens med, at han forsøger at ’vække’ folkene fra deres falske virkelighed – ’The Matrix’. Navnene er altså langt fra valgt tilfældigt.

 

Også i den fabelagtige Harry Potter filmserie bliver der brugt en del navne med forskellige betydninger, der ofte passer på dets karakter.

For eksempel er ’Tom Marvolo Riddle’ et anagram for ”I am Lord Voldemort” – og i navnet ’Voldemort’ ligger der betydninger såsom: at stjæle samt død og vold. ’Harry’ har betydningen ’slagkraft’ og (Ron) Weasley er blevet opkaldt efter det mindre populære dyr: ’Væselet’ – et dyr der bliver opfattet som lidt uheldigt, men som J.K. Rowling har en særlig forkærlighed for.

Voldemort

Voldemort

 

Alt i alt har vores navne betydning. Også selvom der måske ikke findes en dybere betydning, med eksempelvis religiøse referencer. Vores navne stammer et sted fra og indeholder dermed en betydning – en betydning der er vigtig for vores identitet; vigtig for hvem vi er.

 

Hvad betyder dit navn?

]]>
https://theblaze.dk/betydningsfulde-navne/feed/ 0
Dovne Robert og Dildo Jill – Medieskabte navne https://theblaze.dk/dovne-robert-og-dildo-jill-medieskabte-navne/ https://theblaze.dk/dovne-robert-og-dildo-jill-medieskabte-navne/#respond Thu, 26 Sep 2013 13:02:34 +0000 http://theblaze.dk/?p=1342 For et par uger siden fangede en overskrift på Ekstra Bladets hjemmeside min opmærksomhed. Med skriftstørrelse ekstra lars stod der: ”Bordelkongen af Hannover”. Og jeg tænkte straks – det er da et fantastisk øgenavn! Thumbs up Ekstra Bladet!

Og netop denne avis bidrager i stor stil til den linde strøm af medieskabte øgenavne der bliver slynget over avisdisken i disse dage (og i gamle dage for den sags skyld).

 

Medieskabte navne fra reality-verden

Nogle af de navne jeg husker bedst, er de reality-relaterede ad slagsen. Her kan nævnes klassikeren Dildo Jill og fra nogenlunde samme tidsperiode Biker Jens. Henholdsvis fra Big Brother og Robinson Ekspeditionen.

Men også nyere reality-deltager-navne klinger friskt i hukommelsen; for eksempel Dolken, Posh, Fissan og Knaldperlen fra Kongerne af et-tilfældigt-sted-programmerne.

Jeg er desuden lidt i tvivl om, hvorvidt disse navne egentlig er medieskabte eller bare bliver medie-vedligeholdt; om personerne selv har fundet på disse øgenavne. Det slår mig.

 

Jonas fra Puls-princippet

Anywho, fordi der nu er så mange kendisser og reality-stjerner på tv (tak TV3 og SBS! – indsæt ironisk smiley), er medierne begyndt at øge-navngive dem med deres fornavn samt det program de har været med i (oftest i den rækkefølge). Altså Amalie fra Paradise Hotel, Peter fra Paradise, Singleliv-Serina og så videre. Denne praksis er i øvrigt også kendt fra 1990’erne med navne som Jonas fra Popstars, Alex fra Popstars og ikke mindst den mandrilskabte: Jonas fra Puls.

 

Politiker-øgenavne

Politikere er også ofte emne for en massiv mængde øgenavne fra pressens side. Her kan for eksempel nævnes:

 

Komiske Karen (Karen Ellemand)

Bertel-bims (Bertel Haarder)

Gucci-Helle (Helle Thorning-Schmidt)

Vissen-Pind (Søren Pind)

Per Stiv (Per Stig Møller)

Khaderstrofen (Naser Khader)

Villy Søvngænger (Villy Søvndal)

 

Og de rigtig (BT-ordspils-overskriftagtige) humoristiske af slagsen:

 

Uffe Frikadellemann-Jensen

Hjernefuskeren Milliona Pengekowa

Nicklas Bænkner

Politimoster Hanne Smæk Hansen

(fra Politikens ATS)

 

Øgenavne for sportsstjerner

Herudover ser sportsstjernerne sig da heller ikke fri for et medieskabt øgenavn eller to. Her har vi for eksempel:

 

Ørnen fra Herning (Bjarne Riis)

Kyllingen (Michael Rasmussen)

Plæneklipperen (Stig Tøfting)

 

Og udenfor kategori skal da lige nævnes den altid uforståelige ’Bokse Brian’ (Brian Nielsen), Dovne Robert (Robert Nielsen) og det lidet flatterende skolegårdsagtige øgenavn ’Dr. Klam’ (om læge Søren Ventegodt). Tak til Ekstra Bladet for den perle!

 

Jovist, de medieskabte navne lever i bedste velgående, og jeg ser frem til flere labre øgenavne i stil med Stripper Simone og Porno Lasse (og selvfølgelig også ikke-sexrelaterede navne).

]]>
https://theblaze.dk/dovne-robert-og-dildo-jill-medieskabte-navne/feed/ 0
Nu kan du døbe dit barn: Fissan https://theblaze.dk/nu-kan-du-dobe-dit-barn-fissan/ https://theblaze.dk/nu-kan-du-dobe-dit-barn-fissan/#respond Sun, 09 Jun 2013 13:46:26 +0000 http://theblaze.dk/?p=1137 Fra den første juli 2013 er det muligt at døbe sit barn et af de mange øgenavne fra Kanal 5 reality-serien Kongerne af Marienlyst. Tiltaget er kommet efter at flere og flere nybagte forældre har protesteret over ikke at have mulighed for at kunne navngive deres børn med disse reality øgenavne.

Blandt de mest populære navne er Dolken, Posh, Fissan og selvfølgelig Knaldperlen.

Seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Steffen Hansen udtaler:

”Jeg er langt fra overrasket over dette nye tiltag. Udviklingen indenfor nye navne til de kære små, er i løbet af de seneste 5 år eksploderet. Og det var kun et spørgsmål om tid før disse såkaldte reality-navne også kom i spil.”

 

 

Gammeldags danske navne vil blive udskiftet med reality-navne

Gammeldags navne såsom Carl, August og Emma – der lige nu er særdeles populære, bliver i løbet af de næste par år fuldstændig droppet og udskiftet med navne som Fissan og Dolken; som resultat af den stigende kurve af reality tv-programmer, tilføjer Steffen Hansen.

 

I 1980’erne og 1990’erne var det navne som Daniel, Mathias og Isabella der stod højst placeret på listen over de mest brugte fornavne i Danmark. I løbet af 2000’erne og frem til i dag er udviklingen gået mere i retning af en mangfoldig brug af navne og en brug af mere eksotiske navne.

 

Særdeles kreativ navngivning

Sidste år blev drengenavnene: Awesome, Skak og Haj samt pigenavnene: Altan, Musling og Ninja, godkendt som gyldige fornavne i Danmark.

Og ikke mindst på kendis-fronten er de mere eksotiske navne desuden utrolig populære. Et par eksempler på, hvad de kendte idag døber deres børn, er: Fifi Trixibell, Pilot Inspektor og Jazz Domino.

Frøken-Jazz-Domino

Frøken Jazz Domino

 

Advokat, Peter Bech-Jensen er bare en af de danskere der virkelig har taget de nye navnemuligheder til sig. Han udtaler: ”Når jeg her til juli bliver far til en lille dreng, er der da ingen tvivl om at han skal døbes ’Knaldperlen’. Det bliver i sandhed en glædens dag.”

 

*Dette er mit første spæde forsøg i disciplinen ’fake news’. Inspireret af det altid skarpe og lækre online tidsskrift: Rokokoposten, der på satirisk vis, spidder det journalistiske Danmark, med ironiske og sarkastiske ’fake news’-artikler*

 

**Bemærk i øvrigt at man rent faktisk kan døbe sine børn: Awesome, Skak, Haj, Altan, Musling og Ninja.**

]]>
https://theblaze.dk/nu-kan-du-dobe-dit-barn-fissan/feed/ 0
Mandrillen https://theblaze.dk/mandrillen/ https://theblaze.dk/mandrillen/#comments Sun, 16 Sep 2012 14:32:10 +0000 http://theamazingblaze.wordpress.com/?p=225 Hvis du nu tænker: ‘Er det ikke en abe?’, så er svaret: ‘nej Line Baun! Fy!’. Eller jo, det er det jo faktisk, men det er ikke hvad indlægget handler om. Og i den forbindelse vil jeg lige bringe en servicemeddelelse: til dem der ikke allerede ved hvad dette indlæg egentlig handler om: Sluk straks for Internet Explorer og gå ind i stuen og se noget mere TV2 Charlie (med alt respekt selvfølgelig) – for dette indlæg er ikke for sarte, men til gengæld kun for indforståede, sjæle.

 

Lennert Berthelsen – manden der havde sex i 1970’erne

Ja, vi har været der før: ’kær penis har mange navne’. Men også ’kært samleje har mange navne’. Og i Casper og Mandrilaftalen udviser karakteren Lennart Berthelsen, manden der havde sex i 1970-erne, en sand opvisning i samleje-metaforer. Man kunne sige at han ligefrem er en rigtig chaamp! En sex-metaforernes mester! En ægte samleje ekvilibrist! En  champ of intercourse conversation! En ægte vágina hvisker! En rigtig champ of chaaamps!

Anyways, i interviewet udtaler Lennart følgende (og jeg har citeret stort set hele interviewet, fordi du fortjener det – mere end du fortjener L’Oreal, ja, hvem fortjener egentlig L’Oreal?):

”jeg skal fandme ud at have fedtet rotten du ved – få noget steg på gaflen – lige ud og tjekke fisseletten.

Dejlig roulade – fandme store babsenutter helt fremme og pariserrøv – og jeg tænkte hold da kæft hun må sgu godt pisse i min morgenkaffe.

Når man endelig skal have lidt pelsværk på knagerækken, så jeg inviterer jo bas-viola med en tur i den grønne skov – hold da kæft der skal knækkes anemoner med nakken.

På et tidspunkt får jeg så vippet hende rundt – for helvede der er udsigt til Bagsværd. Der skal køres trillebør. Spermatometeret peger jo kraftedeme den ene og den anden vej.

Vi skal have inviteret Viggo med rullekraven en tur til Møns klint. Fy for helvede, så skal jeg fandme have klemt sjoveren ind imellem hormongardinerne.”

Se klippet her.

 

Og vi siger tak til Lennart Bertelsen (spillet af Lars Hjortshøj) for denne overflåd (overflod/udflåd) af samleje-metaforer og alt mulig lækkert. Han er om nogen virkelig Lars med de udtryk. Overdrevet Lars.

I en anden fremragende sketch med hr. Hjortshøj, udtaler han: ”jeg har 1100 kiks med smag – ellers ved jeg det ikke”. Og dette udtryk: ellers ved jeg det ikke, kan man bruge i mange situationer, hvis man, ligesom jeg, er til sort humor. Det er faktisk et stykke kage. For eksempel:

”Hey Claus – hvad skal du lave i dag? Jo, jeg havde tænkt mig at starte til ridning, ellers ved jeg det ikke.” Og, ja du kan bruge det i stort set alle situationer, ellers ved jeg det ikke.

At-gå-til-hest

 

At gå til hest

Hvorfor hedder det egentlig at gå til ridning? Jeg synes at en aktivitet, burde tage navn efter den genstand man bruger i aktiviteten. Ligesom at man går til fodbold, basketball eller skakbrik (eller i hvert fald de to førstnævnte – ellers ved jeg det ikke). Hvis man følger denne logik, skulle ’at gå til ridning’ hedde ’at gå til hest’, hvilket egentlig har en ret god klang, hvis jeg selv skal skrive det.

I det hele taget er ’at gå til’ et ret godt udtryk om ting man sådan generelt er god til; specielt hvis der er tale om noget man egentlig ikke kan gå til, per se.

For eksempel: ”Du er rimelig god til at pudse vinduer hva’? Ja, jeg har også gået til det. Det var hver mandag efter jeg gik til hest.”

Her-er-London

Her-er-London

 

Her-er-London sketchen

Et andet Hjortshøjsk (jo, det kan man godt sige – ellers ved jeg det ikke) udtryk finder sted i en sketch, hvor Casper interviewer Claes Jacob Baumspieler omkring hvordan han har lavet melodien til ’Her er London’. Du får lige et udpluk af samtalen:

”Hvor lang tid tog det dig at skrive den (melodien)? – Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 12 sekunder og 4 år – Det er et meget dumt svar – Ja, men jeg har også været meget syg.”

Her kan jeg varmt (eller i hvert fald et sted mellem super koldt og brandvarmt) anbefale at bruge ’et sted mellem’ -udtrykket. For eksempel hvis man lige skal have feddet rotten, du ved, invitere Viggo med rullekraven en tur til Møns klint; i det tilfælde kan det tænkes at den ene part spørger den anden: hvor lang tid kommer det til at tage? For jeg skal altså til hest om en time. Hvortil du kan svare: Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 8 sekunder og 3 år.

Ok, nuvel, her kan du måske argumentere for at ovenstående er et meget dårligt eksempel, men jeg har også været meget syg.

]]>
https://theblaze.dk/mandrillen/feed/ 9
At være Lars https://theblaze.dk/at-vaere-lars/ https://theblaze.dk/at-vaere-lars/#comments Sat, 28 Jul 2012 05:28:31 +0000 https://theamazingblaze.wordpress.com/?p=140 ‘At være Lars’ er et udtryk der stammer fra min gymnasietid (alt respekt til opfinderne). Det klinger fonetisk tæt op ad det engelske udtryk ‘large’ – som i at være storsindet eller overskudsagtig eller ikke at være nærig, og det er også den betydning, denne danske ‘undersættelse’ har.

‘I effekt’: “hvis jeg må være så Lars at betale for dit fernet branca shot”, “ej, det er virkelig Lars af dig – du har sgu altid været overdrevet Lars”.

 

Gramsespektrum

Dem der kender det gamle satire radioprogram gramsespektrum, ved desuden at Lars ikke er et navn – det er den lyd det siger når man lukker en bildør. Derudover har vi i gramse-terminologi: Mikkel, der er et sjældent VVS værktøj og Rasmus, der forklares med dette eksempel: “moaa.. Jeg skal lave Raaasmuus!”.

 

George Carlin

‘Den sene’ stand up komiker George Carlin – snakkede desuden om en ny bølge af meget lidt (meget mere mindre) maskuline drengenavne såsom:
Josh, Toby, Randy, Dylan og Brandon. Og ja jeg ved godt at de to sidstnævnte er fra Beverly Hills 90210, og jo, de var måske maskuline i de tidlige 90’ere, men er det ikke en anden snak idag? – Navne kan vel i og for sig være på mode lidt ligesom tøj kan være det.
Men hvad skete der med solide, massive navne som Frank, John og Peter? Dem kunne man stole på, siger George Carlin, hvor imens man ikke rigtig kan stole på Toby. Og der er en form for sandhed i at vores navne i en vis grad definerer hvem vi er og hvordan vi bliver opfattet af andre mennesker. I gamle dage havde vi ofte et efternavn, der svarede til vores erhverv, og det er stadig praksis i en del lande. For eksempel kender jeg er 60 årig spansk mand, der hedder ‘danser’ til efternavn. Hvad ville du hedde, hvis dit efternavn skulle være lig dit erhverv? Det lyder lidt mærkeligt ikke sandt? John social og sundheds plejer eller Ronnie pilot (sidstnævnte ville nok aldrig finde sted – navnet passer bare ikke med erhvervet).

Friends

Når dette indlæg nu handler om navne, er det næsten uundgåeligt at komme ind på numerologi, hvilket minder mig om en ‘venner’ episode, hvor Pheope skifter navn til ‘Princess Consuela Banana-hammock’, hvorefter hendes kæreste i serien skifter navn til ‘Crap Bag’ – first name ‘Crap’, last name ‘Bag’, som han siger. Og jeg er sikker på at der er røget mangt et mærkeligt navn gennem numerologi-maskinen igennem tiden. Hvad ville dit numerologi-navn være? Mit ville muligvis være: ‘Mek pek Aberdeen Sigurdsdottir-Jovi’ eller noget i den dur. (hvorfor er noget aldrig i den mol – måske bliver det for trist? Hvis du ikke forstår joken, så spørg en af dine musikervenner – husk at jeg har lov til en dårlig joke per indlæg).

Friends

Friends

 

Simpsons og the great circle of Lars

I en anden boldgade har vi de humoristisk sammensatte navne såsom: ‘Erik Sion’ og ‘Abel Ort’, der vel nok i en eller anden grad er vandrehistorier. Eller hvad?
Den amerikanske pendant til dette, finder man i ‘The Simpsons’, hvor Bart laver telefonfis (dejligt ord i øvrigt) med bartenderen Moe. Bart spørger blandt andre efter: ‘Amanda hug’n’kiss’, hvortil Moe svarer: “Hey everybody! I’m looking for ‘Amanda hug’n’kiss’ (a man to hug and kiss).
Andre lækre eksempler er: ‘Al coholic’, ‘Seymour butts’, ‘Homer sexual’, ‘Hugh jass’ og endeligt: “hey everybody! Put down your glasses ‘Ivana tinkle’.

I øvrigt er det kommet på mode at navngive ens børn (altså fornavnet), efter den by, eller det land, de er født i, hvilket resulterer i navne som for eksempel: ‘Paris’, ‘India’, ‘Texas’ og ‘Berlin’. Denne praksis bliver dog en del mindre glamourøs, når man for eksempel er født i Hvidovre. Eller værre endnu – hvis man er født i ‘tarm’ eller ‘kællingehøj’.

Men ligemeget om du hedder Claus, Paris eller Lem, indgår dit navn i livets store kredsløb.

“And so we are all connected in the great circle of Lars”.

The-Great-Circle-of-Lars

The Great Circle of Lars

 

]]>
https://theblaze.dk/at-vaere-lars/feed/ 3