Derfor får du her en yderst smækker liste med en del af disse ord samt en forsøgt forklaring på, hvordan den korrekte udtale er.

Og ja, vi danske sprogbrugere kan måske være lidt for hurtige til med det samme at fokusere på sproglige fejl – måske for at vise, hvor dygtige vi selv er, når vi ikke laver dem. Og man kan da også godt bruge et andet og mindre negativt ladet ord end ’fejl’. Fx udtalevariation eller måske endda udtalemangfoldighed – ja, man er vel humanist.

Derudover kan man selvfølgelig, som jeg altid opfordrer til, på (vil noget sige) humoristisk vis, lege med sproget i forhold til disse udtalefejl, sådan så man med vilje siger ’føj græs’ eller ’tatjiki’. Ja sjovt er det.

Anywho, uden yderligere omsvøb. Her kommer listen med madord, der for mange – inklusiv undertegnede – er svære at udtale.

kwah-SAHN

1. Foie gras

Udtales:

FWAH GRAH

2. Haricot vert

Udtales:

ah-ree-koh VEHR

3. Mascarpone

Udtales:

mas-kar-POH-nay

4. Prosciutto

Udtales:

proh-SHOO-toh

5. Tzatziki

Udtales:

dzah-DZEE-kee

6. Worcestershire

Udtales:

WOOS-tuhr-shuhr

7. Croissant

Udtales:

kwah-SAHN

8. Aïoli

Udtales:

ay-OH-lee

9. Bruschetta

Udtales:

Brusketta

bruschetta

Dog er vi blevet så vant til at høre en alternativ udtale på nogle af disse madord her i Danmark, så de faktisk lyder lige så normale eller måske endda mere normale, end de helt korrekte udtalemåder.

Fx siger jeg ikke ’kwah sahn’, men bare ’krosan(g)’ og det er der endnu ingen der har hævet deres øjenbryn på grund af. Måske ville man rynke mere på næsen, hvis jeg sagde ’jeg skal bede om en ’kwah sahn’, fordi det måske lyder en anelse douchet, fancy pants eller måske endda prætentiøst.

Dem jeg finder sværest at udtale korrekt er især ’ tzatziki’ og ’worcestershire’. Hvilke madord har du sværest ved at udtale?

Madudtryk fra alle jer

Så her får du simpelthen intet ringere end en ekstrem assorteret og i øvrigt usorteret liste med mageløse, must know, mundvandsdryppende madudryk fra alle jer – til alle jer. Bon appetit.

1. Det gir’ smør på brødet
2. Spis brød til
3. Salt til dit æg
4. Træde i spinaten
5. Sagen er bøf
6. Gå i fisk
7. Være en torsk
8. Hen hvor peberet gror
9. Rosinen i pølseenden
10. Kommer flyvende som stegte duer
11. Spise kirsebær med de fine folk
12. Frikadellens flugt over plankeværket
13. Gele i knæene
14. Løjer og langkål
15. Fisken på disken!
16. Gå helt agurk
17. Gi’ den kaffe
18. Hvem har tisset på din sukkermad?
19. Sidde på flæsket
20. Som katten om den varme grød
21. Ris til egen rumpe/røv (denne holder ganske vist ikke helt, da der refereres til en riskost og ikke til ris, man kan spise – men misforståede talemåder skal da også have deres plads, så vi lader billedet stå et øjeblik).
22. Ål i strømperne

Ål i strømperne

1. Høj karse
2. Tælle mugpletter på rabarbergrøden
3. Uddele håndmadder
4. Give en fodboldspiller en ostemad (gult kort)
5. Ål og rejer (all right)
6. Kold som is
7. Hård banan

Hård banan

1. Du ligner udskidt æblegrød
2. Sikke en ærtesuppe!

Ja, der er mange gode iblandt, jeg er især vild med ‘løjer og langkål’. Så herfra kan jeg bare sige tak for kaffe, velbekomme og tusind tak for jeres bidrag.

Ses på grillen.

1. Eat (someone) for breakfast

– to defeat someone easily

2. Feed one’s face

– to eat

3. Gravy train

– a job or some work that pays more than it is worth

4. Greatest thing since sliced bread

– the greatest thing that there has ever been

5. Have bigger fish to fry

– to have more important things to do

6. Hit the sauce

– to drink alcohol regularly

7. Make hamburger out of (someone or something)

– to beat up or destroy someone or something

8. Not for all the tea in China

– not for anything

9. Not worth a hill of beans

– worthless

Et bjerg af bønner

10. Save (someone’s) bacon

– to help someone from failing or having trouble

11. Small potatoes

– something that is not very big or important compared with other things or people

12. Spill the beans

13. That’s the way the cookie crumbles

– that’s life, those things happen

14. Top banana

– the person who is the boss or the top person in a group or organization

top bananen

At fodre ansigtet

Jeg er svært glad for udtrykket ’feed one’s face’, at fodre ansigtet eller fjæset. For man kan vel altid bruge endnu et udtryk for at fylde sig med mad.

Men spørgsmålet er om du kører med på sovsetoget? Om du tager mere bacon med hjem end du egentlig fortjener, baseret på din arbejdsindsats? I hvert fald er udtryk med sovs evigt lækre. Og i samme åndedrag skal selvfølgelig nævnes ’at slå til sovsen’ – at drikke alkohol jævnligt.

Et af de absolut bedste udtryk fra listen er nr. 4, ’det bedste siden skiveskåret brød’. Ikke mindst fordi skiveskåret brød, som alle jo ved, er det fedeste nogensinde!

Ikke for alt te i Kina

Alt te i Kina

’Ikke for alt te i Kina’ og ’ikke et bjerg bønner værd’ fungerer rigtig fint, når man oversætter udtrykkene direkte, mens ’det er sådan kagen smuldrer’ måske ikke giver ligeså meget mening – eller gør det? Spørgsmålet er om det bare er ’små kartofler’?

1. As flat as a pancake – så flad som en pandekage

2. Born with a silver spoon in one’s mouth – at være født med en sølvske i munden

3. Carrot and stick – Pisk og gulerod

4. Have a sweet tooth – at have en sød tand

5. Hot potato – en varm kartoffel

så flad som en pandekage

Og den allermest direkte oversatte, ever:

6. Go bananas – at gå bananas

De engelske udtryk man ikke oversætter eller bruger på dansk

Ja, efter denne umanerlig elegante underoverskrift, kan det være vanskeligt at holde niveauet oppe, men man må jo forsøge, om end man kun er en ydmyg sprognørd.

Anyhow, nu får du serveret en liste med virkelig smækre engelske idiomer, som jeg mener, man burde oversætte mere eller mindre direkte og fluks bruge i det danske sprog.

1. As cool as a cucumber

Sej som en agurk

2. As easy as apple pie

3. As easy as duck soup

4. As thick as pea soup

– very thick

5. Back to the salt mines

Tilbage til saltminerne

6. Big cheese

– an important person, a leader

7. Bring home the bacon

– to earn your family`s living

8. Buy a lemon

– to buy something that is worthless or does not work well

9. Cheesed off

– to be annoyed

10. Cook (someone’s) goose

– to damage or ruin someone

11. Eat one’s heart out

– to be envious of someone or something

Nå, og hvorledes skal man så give sig i kast med at oversætte disse udtryk? Jo, det første kunne oversættes med: ’så cool/sej som en agurk’, hvilket er et rimelig lækkert udtryk. Men det engelske udtryk spiller på ’c’ –bogstavrimet, så hvis man skulle have denne sproglige finesse med, kunne man oversætte udtrykket med det pæredanske’ så awesome som en agurk’, selvom ‘a’-lyden ikke er helt ens. Måske har du andre forslag til en oversættelse?

Så nemt som æbletærte

’Så nemt som æbletærte eller andesuppe’ lyder rent fint og ’tilbage til saltminerne’, er et yderst dejligt udtryk om et arbejde man nødigt vil vende tilbage til. Derimod er ’big cheese’ og ’cheesed off’ noget mere besværlige at oversætte, da ’at være en stor ost’ og være ’ostet af’ ikke ligefrem klinger så samtlige fugle synger.

så let som æbletærte

At tage baconet med hjem

Jeg har 3 jobs, ja, man skal jo tage bacon med hjem. Jo, det klinger faktisk ok, efter min knap så ydmyge mening. ’At købe en citron’, kunne man snildt bruge direkte oversat, mens ’at tilberede en persons gås’ måske er lidt langt ude – men måske også en lidt sjov måde at sige, at nogen skader en person på.

’At spise ens hjerte ud’ er måske den sværeste at oversætte. Har du et bud på en oversættelse til dette udtryk? Så er du virkelig så sej som en agurk.

Hvad helveg er et idiom!?

I hvert fald kan et idiom defineres således: et fast billedligt udtryk bestående af to eller flere ord, der tilsammen udtrykker en mening, som ikke direkte kan udledes af de enkelte ord, fx at stille træskoene ‘at dø’. (fra Gyldendals store danske..).

Madidiomer

Nå, dukkenfin – nu skal det jo handle om madudtryk, så lad mig smøre dig op med en sproglig sandwich af madrelaterede udtryk.

Har du en sød tand? Eller har du måske mere lyst til at varm kartoffel? Jovist, det kan godt være, at det er ligesom at sammenligne æbler og appelsiner, men så længe du spiser som en hest, er der ingen grund til at græde over spildt mælk. Så tag det med et gran salt, for det er præcis lige som at tage slik fra et barn – det kan du æde din gamle hat på.

varm kartoffel

Eller måske er du en sofakartoffel, der føler dig flad som en pandekage, fordi du har for meget på tallerkenen – er det dig i en nøddeskal? Og har du måske så brug for pisk og gulerod?

Ja, meget mening giver det ingenlunde, men det demonstrerer på bedste vis, hvor sindssygt mange madudtryk, der bare venter på, at du sætter tænderne i dem #BaDumTsss

pisk og gulerod

I næste indlæg kan du læse om fantastiske engelske madudtryk. Og mon ikke man kunne være så fræk at tillade sig at oversætte nogle af de engelske udtryk direkte, og bruge dem på dansk? Det tror jeg nok, frisør! Til vi ses.

’Ade’ -endelsen og ord med ’aaahh’

Blandt andet er der endelsen ’ade’, som i marmelade, chokolade, roulade og limonade. Ord, der alle sammen lyder som noget forholdsvis lækkert. Og måske skyldes det til dels ’ade’ endelsen?

I hvert fald er der noget lækkert og indbydende over ord, der indeholder lyden ’aaah’, som man jo også siger, når man bliver udsat for noget umanerlig dejligt. Den ’aaah’-lyd ligger også i ’ade’ -endelsen, og måske derfor lyder det bare lækkert.

’Aaah’ –lyden findes desuden i andre dejlige ting så som kage, behage, bage og undtagelsen, der afkræfter reglen – sild i lage.

Rent etymologisk, stammer ’ade –endelsen fra den fine franske sprog. Og jeg mindes at have læst et sted, at det blot er en feminin endelse – men du må ingenlunde hænge mig op på det.

Andre mærkværdige madudtryk

Jeg har tit, ofte, alle dage og jævnligt undret mig over udtrykket ’gjort kål på’. Ifølge medsprognørderne på serritzlev.dk er talemåden blevet tilpasset fra det franske ’gøre suppe på’ til en mere danskeragtig spise. Og hvorfor egentlig ikke ’gøre suppe på’ noget i stedet? Eller måske ’gøre lakrids’ eller ’gøre Snickers’ på noget – da netop disse to eksempler jo begge er gængse hverdagsspiser her i Dannevang.

Gøre kål på

Anywho, udtrykket pærevælling er også en tand interessant, da det både bruges om selve vællingen af bygkorn og pærer og i overført betydning om en lettere rodet sammenblanding af ting. Udtrykket giver, som andre ord med overførte betydninger, en vis pondus i kommunikationen. Måske fordi det maler et klart billede af noget, der er fuldstændigt sammenrodet.

Pærevælling

Et ret så særpræget madrelateret udtryk er ’arme riddere’, som er en dessert med franskbrødsskiver dyppet i mælk og stegt på panden.

Der er en del tvivl om, hvorfor den fornøjelige ret har netop dette navn. Angiveligt har retten franske rødder og hed på fransk ’ammeritte’ eller noget i den stil, hvilket så muligvis er blevet undersat til ’arme riddere’. Men det er vanskeligt at finde en entydig forklaring. Hvis du ved mere, er du mest velkommen til at skrive en kommentar nederst på siden, monsieur.

Anyways, eftersom madsprog er sådan en forunderlig størrelse, fortsætter vi den massive succes her på siden i næste uge med del 2.