Socialklasse 5 og remoulade

Udtrykket socialklasse 5 bruges desuden stadig – men jeg forslår en udvidelse af betydningen, således at socialklassen ikke kun afhænger af hvor mange penge man har, eller hvor mange der arbejder under en. På den måde kan det diskuterbart også være socialklasse 5 at spise remoulade til sine pomfritter på grillbaren.

I dag findes der en tilsvarende (måske uofficiel) opdeling af social status, hvor faktorer som økonomi og uddannelse stadig vægter højt, men hvor for eksempel netværk og geografisk tilhørsforhold også spiller en rolle. Og det er sidstnævnte der er særlig interessant.

En opdeling af social status i forhold til nabolag

For det må være muligt at lave en form for social status-taksonomi (hierarkisk opdeling) ud fra hvilken by man bor i.

I Københavnsområdet ville områder som for eksempel Vesterbro, Frederiksberg, Østerbro, (visse områder på) Nørrebro, Christianshavn og (visse steder på) Amager ligge højt på skalaen. Mens byer som Brøndby, Albertslund, Glostrup, Avedøre og Ishøj ville ligge i bunden af skalaen. Derudover ville byer som for eksempel Valby og Vanløse ligge et sted i midten af listen. Og hvis vi tæller udkants-københavn med (du ved, Københavns helt egne rådne banan), så ligger byer som Hillerød, Holte og Hellerup naturligvis højt på social status-listen.

Og i stedet for at nævne diverse forbehold, vil jeg nøjes med at sige (skrive) at ovenstående er med alt respekt.

Mange mennesker tager nemlig deres geografiske tilhørsforhold meget alvorligt og forsvarer gerne ’deres by’ i en diskussion. For ligesom ens by spiller en væsentlig rolle i forhold til ens sociale status og selvforståelse, er denne også en del af ens identitet. Dette kan i øvrigt forklare, hvorfor et stigende antal mere eller mindre retarderede unge får lavet T-shirts med deres bys postnummer på, eller sågar får tatoveret postnummeret på overarmen.

Derudover bruges det geografiske tilhørsforhold ofte i forbindelse med hiphop-kultur. ’Havnen’ med Jokeren, ’Dobbelt A’ med Niarn og L.O.C’s talrige referencer til ’8210’ er blot et par eksempler på dette.

Jokeren – Hvor du fra?

Denne social klasse-opdeling ud fra geografiske faktorer, ville derudover snildt kunne udvides og gøres mere præcis ved en underdeling af områderne i de forskellige byer, da nogle områder på for eksempel Østerbro er mere ’overklasse’ end andre. Og lur mig om man ikke stadig kan finde en grillbar i udkants-hellerup, hvor de serverer en gedigen omgang pommes frites med remoulade.

På deres hjemmeside kan man læse om, hvordan man kan få smagsprøver på pussy og pussy-garanti (sidstnævnte også kendt som en af bonusfordele ved et nyt parforhold), hvilket jo altid er dejligt. Så hvis du vil besøge deres hjemmeside, så husk lige at søge på ’pussy energy drink’, i stedet for bare på ’pussy’, da søgeresultaterne varierer en del i porno-per-side ratio.

Navne på forskellige Pussy-drinks

Derudover indeholder energidrikkens hjemmeside en drinkopskrift-sektion, hvor man kan få opskrifter på blandt andet: ’Fresh Pussy’, ’Pussy Royal’, ’Pussy Meister’ og ’Summer Pussy’. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor heldigt det er, at vi generelt ikke oversætter populærkulturelle fænomener og objekter længere (selvom det var tider da man for eksempel kunne se ‘Sagen er bøf’ og andre fede film). Ja, resultatet ville jo så blive noget i stil med: ”Kan jeg bestille en ’sommer-fisse’, en ’kongelig fisse’, to ’mester-fisser’ og et shot med ’frisk fisse’?”.

Ja, nu vil du måske med rette pointere at indlægget bliver en smule sex-fikseret, at det går lidt for meget op i hat og briller, eller måske snarere i øl, pussy og hornmusik, men dertil kan jeg replicere at det ikke (kun) er mig der er fikseret på dette emne. Der hersker nemlig en stigende samfundsmæssig pornofisering af populærkulturen (ja, det er samfundets ’skuld’, som Steffen Brandt synger), og en accept af pornoreferencer og tabu- og bandeord. Og denne energidrik er kun en del af dette fænomen.

Så mangler vi bare øl og fisse

Sex og tabu i populærkulturen

Af andre popkulturelle produkter i sex/tabu/bandeords-skuffen, kan nævnes den kalorielette alkoholdrik ’Skinny Bitch’, (den mildere) tv-serie ’Sex and the city’ og den nyere tv-serie ’Good Christian Bitches’.

Og man kan spørge sig selv, hvorfor vi i stigende grad støder på disse tabu- og bandeord. En forklaring kan være, at denne brug skyldes et bevidst forsøg på at provokere, oprøre og forarge os, og derved skabe opmærksomhed omkring et produkt. Det er lidt mere spændende, når det er forbudt og det er et kendt faktum at sex og tabu sælger; tænk for eksempel på Katy Perrys sang ’I kissed a girl’, der næppe var blevet ligeså populær, hvis den havde heddet ’I kissed a boy’. Derudover kan nævnes Anna Davids sang ’Fuck dig’, Jokerens ’Møgluder’ og L.O.C’s ’Undskyld, so’.

I-Kissed-a-Girl

Hvor går grænsen for censur?

Generelt er jeg i høj grad imod censur, og er glad for at den sproglige censur er langt lavere i Danmark end for eksempel i USA, men spørgsmålet er om det er i orden at bruge et tabu- eller bandeord, kun for at sælge et produkt? Hvad siger du? Er Pussy godt, eller vil du gøre oprør (Russisk Pun intended)?

Musik til nr. 1 og nr. 2

Straks begyndte de indbyggede højttalere at spille ‘et stykke med’ klassisk musik, jeg ikke var bekendt med. Først troede jeg at lyden kom ude fra restauranten, men nej, der var indbyggede højttalere på toilettet! Altså simpelthen for at dække for den værste toilet-larm, for at skrive det pænt, som man siger (eller sige det pænt som man skriver?).
Nå, men valgmulighederne for dække-lyde var: den allerede nævnte (for mig) ukendte klassiske musik, lyde fra havet – altså bølgebrus og det lejlighedsvise mågeskrig, diverse fuglelyde og endeligt vivaldi’s ‘de fire årstider’.

Vivaldi’s ‘de fire årstider’

Mon det så er meningen at man skal visualiserer at man sidder på en strand og hælder vandet fra de brunede kartofler? Eller bedre endnu, at man ‘lægger en dej’ i en slags fuglepark – eller i fugleafdelingen i Zoo? Og ja, jeg kom kun med de eksempler for at kunne skrive udtryk som ‘at lægge en afro-arm’ (med alt respekt selvfølgelig) og så frem deles.
I forhold til musik ville jeg have foretrukket et lidt bredere sortiment; for eksempel ville Justin Bieber ikke være dårlig at ‘daime’ til. Eller måske endda Peter André ville hjælpe en bedre ‘ned ad den brune vej’ end Vivaldi?
En oplagt kandidat ville desuden være ‘l.o.l.o.l.o. c!’ (l.o.c), da det, i et par af hans sange, lyder lidt som om han er ved ‘at lave nr. 2’, når han ‘rapper’.

Men du har nok din egen personlige ‘fækalie-favorit’? I så fald er du meget velkommen til at dele den i en kommentar. (den cd burde man virkelig lave – ‘fækalie-favoritter’, ‘best of the faeces’, ‘the faeces and the bee gees’ og så videre).
Udover lydene og musikken, var dette Panasonic toilet (ja, Panasonic laver åbenbart også toiletter!) rimelig ‘pimpet’; det havde forskellig farvet lys i bunden af toilettet OG i selve toiletkummen. Hvem Helveg (helvede) har brug for at få spotlys på ‘det brune’? Ja, jeg har i hvert fald ikke. Den logik kan jeg ikke lige på stående fod regne ud.

Skulle det være en vandstråle op i numsen?

Nå, men foruden disse ekstra ‘features’, havde dette toilet, som så mange andre toiletter i Japan og andre steder i Asien, et slags indbygget auto-bidet. Man kunne altså vælge at få en vandstråle sprøjtet direkte op i nummeren – det er en ret så mærkelig oplevelse skulle jeg hilse (fra mig selv) at sige. Men det er ikke altid, at det bare er et stykke kage, ofte står instruktionerne nemlig på japansk og man bliver derfor nødt til at trykke på alle knapperne (ja, også dem der har et billede af en dame på) uden helt at kende konsekvenserne – der er næsten lige så mange knapper som i et fly-cockpit – ja, overdrivelse fremmer forlovelse, som man siger – eller det burde man i hvert fald sige.
Anyways – det kan ende galt skulle jeg igen hilse at sige (så kan du selv forestille dig resten, hvis du har lyst).
Med alt respekt, er denne bidet-praksis måske foretrukket mere af nogle end af andre. Men det er jo hygiejnisk og alt muligt lækkert, så jeg kan da klart anbefale det, hvis du planlægger en tur til Orienten.

Skulle det være en vandstråle op i numsen?

Da det altid er god stil at afslutte med et citat, har jeg i dagens anledning fundet et der er meget rammende, beskrivende og samtidigt dybt og filosofisk på et virkelig udvidet niveau:

May the poo be with you