how i met your mother https://theblaze.dk Fri, 17 Mar 2017 19:33:32 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.8 Movember – Om ordsammentrækninger https://theblaze.dk/movember-om-ordsammentraekninger/ https://theblaze.dk/movember-om-ordsammentraekninger/#respond Sun, 24 Nov 2013 12:55:21 +0000 http://theblaze.dk/?p=1449 Bedst som du går (sidder) og tror at vi befinder os i november måned, må jeg desværre skuffe dig og sige (skrive) – nej, det er i den grad Movember. Og både på busser, TV2 Zulu og ikke mindst instafjæs kan det virkelig mærkes (ses).

 

Hvad er Movember?

For dig, der har levet under en sten (og/eller en bro), kan jeg afsløre at Movember er en november-begivenhed, der går ud på at få mænd til at gro et moustache, for at skabe mere opmærksomhed omkring mænds helbredsproblemer – i særdeleshed prostatakræft. Ordet er naturligvis en sammentrækning af november og moustache og her bliver det sprogligt interessant. For hvilke andre ordsammentrækninger støder man på i populærkulturen?

 

Twerking

Jo, naturligvis har vi det fantastiske begreb ’twerking’. Og for de af jer, der er mere end 100 år gamle (som Anders Breinholt ville sige det), kan jeg forklare, at ordet betyder noget i retning af ’en (dame)dans, hvor man i den grad ryster de nedre regioner’. Umiddelbart er ’twerking’ sammensat af ’twat’ (tissekone) og ’jerking’ (at bevæge noget i hurtige stød). I øvrigt det som ’Den Gale Pose’ ville kalde: ’ryst den røv som om vi havde sex’.

Burde den maskuline pendant til ’twerking’ i øvrigt ikke hedde ’perking’, eller svarer det måske bare til ’masturbating’?

Miley-Cyrus

Miley Cyrus

 

Ordsammentrækninger fra ‘How I Met Your Mother’

Anywho, i den fabelagtige serie ’How I Met Your Mother’, bliver der brugt en hel del af disse ordsammentrækninger. Her kan blandt andet nævnes: ’SNASA’ (Secret NASA), ’SMOON’ (Secret moon), Douchepocalypse (douche og apocalypse) – når det bare vrimler med douchebags (idioter) og endelig ordet: ’moobs’ (man boobs).

Herudover har vi alle de dejlige ’bro’-sammentrækningsord (bro som i ’brother’, og ikke den man bor under):

Bromer Simpson

Shaquille Bro’Neal

Brosama Bin Laden

Broprah Winfrey

Lindsey Brohan

Brocahontas

Bromeo (and Juliet)

Brohemian Rhapsody

Broseph (en rigtig kammerat)

Bromance (’romance between brothers’ – ikke på en seksuel måde, naturligvis).

SNASA

SNASA

 

Find selv på dine egne ordsammentrækninger

Det er i høj grad tilladt selv at finde på flere. Og jeg skal da ikke være bleg for selv at smide et par ordsammentrækninger ud i det store tre gange dobbelt v. I bedste ’How I Met Your Mother’ –stil, burde der for eksempel være et ord, der hedder ’Sujune’ eller ’Susember’ (’suit up-june’ eller ’suit up september’). ’Slady’ kunne betyde ’single lady’ og ’Groses’ kunne stå for ’Guns ’n’ roses’.

Men vi mangler egentlig nogle af disse ordsammentrækninger på dansk. Så hvis du kender til nogle eller kan finde på nogle gode, så skriv dem da endeligt i kommentarfeltet.

]]>
https://theblaze.dk/movember-om-ordsammentraekninger/feed/ 0
Du er det svageste led – reality-udstemningsudtryk https://theblaze.dk/du-er-det-svageste-led-reality-udstemningsudtryk/ https://theblaze.dk/du-er-det-svageste-led-reality-udstemningsudtryk/#respond Sun, 13 Oct 2013 14:38:54 +0000 http://theblaze.dk/?p=1378 I et eminent afsnit af How I Met Your Mother remser karakteren Barney Stinson en lang række reality-udstemningsudtryk op. Listen ser således ud:

 

1. you are the weakest link goodbye!

2. Punchy, the tribe has spoken.

3. Please pack up your knives and go.

4.Your work of art, didn’t work for me.

5. You’re times up.

6. I have to ask you to leave the mansion.

7. You must leave the chateau.

8.Your tour ends here.

9.You’ve been chopped!

10. You’ve been evicted from the Big Brother house.

11.Your dessert just didn’t measure up.

12. Sashay away!

13. Give me your jacket and leave Hell’s kitchen!

14. You did not get a rose.

15. You have been eliminated from the race.

16. You are no longer in the running to be America’s Next Top Model.

17. You’re fired.

18. Auf Wiedersehen.

 

Og udover at konkludere at der simpelthen findes alt, alt for mange udstemnings-baserede reality programmer på tv, er replikkerne på denne liste egentlig bare sproglige variationer over det præcis samme indhold: ’Du er stemt ud’.

 

 

Udstemnings-udtryk som catch-phrases

Ja, der er mange måder at sige det på (lige meget hvad ’det’ er). Men i virkeligheden er der bare tale om catch-phrases, sætninger der bliver gentaget på specifikke steder i hvert program. Og i en del af disse, er der nogle PR folk, der har været kløgtige og inkorporere programmets navn i en catch-phrase (Big Brother, Hells Kitchen og Americas Next Top Model). Så deltagerne lige kan være helt sikre på, hvilket program de indtil nu, har været med i.

Big-Brother

Big Brother

 

Den nye afskedssalut – ‘pak dine knive og gå’

Personligt er jeg lidt pjattet med nr. 3 – ”jeg må bede dig pakke dine knive og gå”. Den kan man jo altid bruge, hvis man er lidt knotten på en (også selv om vedkommende ikke er kok – lidt sort humor er jo altid godt).

Og flere af udtrykkene kan man faktisk bruge i stedet for ’vi ses’ eller ’ha’ den godt’, altså som afskedssalut.

 

– Du fik ikke en rose.

”Øhh ok, så ses vi på lørdag.”

– Du må forlade slottet.

”Jamen hej hej, så.”

– Din dessert var bare ikke god nok.

 

Ok, jeg lover at skrue lidt ned for sortheds-niveauet i næste indlæg.

 

Men jeg må bede dig pakke dine knive og gå.

]]>
https://theblaze.dk/du-er-det-svageste-led-reality-udstemningsudtryk/feed/ 0
How I Met Your Mother udtryk https://theblaze.dk/how-i-met-your-mother-udtryk/ https://theblaze.dk/how-i-met-your-mother-udtryk/#comments Sun, 21 Jul 2013 08:22:18 +0000 http://theblaze.dk/?p=1254 På sin vis kan How I Met Your Mother karakteriseres som Friends version 2, hvor caféen er skiftet ud med en bar (og vi mangler Pheope). Der er vel sagtens tale om en slags sitcom-evolution, hvor alkohol er blevet mere acceptabelt.

 

Derudover har serien er springende tidslinie, klart definerede karakterer med hver deres pudseløjerligheder, fremragende tekstforfattere og ikke mindst den evige (men nu halvt afsluttede) søgen efter hvem moderen er.

 

‘Suit up’, ‘Legend – wait for it – dary’, ‘Awesome’ og ‘bro’

Mangt et dejligt udtryk er udsprunget fra dette pragteksemplar af en situationsmæssig komedieserie (sitcom). En god del af udtrykkene stammer fra den altid jakkesæts-bærende karakter, Barney Stinson.

Blandt andre kan nævnes: ’Suit Up’, der som bekendt har inspireret en International Suit Up-dag (næste gang den 13. Oktober 2013), Legend – wait for it – dary, der teknisk set betegnes som en Tmesis – når man putter et andet ord ind i et ord. For eksempel ’abso-freaking-lutely’ (dette bliver i øvrigt nævnt i denne Vsauce video).

Derudover bliver udtrykket ’awesome’ brug meget ofte. For eksempel i denne fantastiske sætning fra Barney: ”Whenever i start feeling sick I just stop feeling sick and feel awesome instead.”

Og endeligt bliver udtrykket ’bro’ brugt meget ofte og i mange afskygninger; blandt andet i forbindelse med Barneys bog ’The Bro Code’ – et regelment for, hvordan ’bro’s’ skal opføre sig.

Suit Up

Suit Up

 

 

En uforklarlig ananas og ‘500 miles’

Men det er ikke kun inspiration til nye udtryk der er værd at hente fra denne Ridonculous serie.

Blandt de sjoveste og mest særlige påhit kan nævnes The Pineapple Incident, hvor der i flere scener i afsnit 10, sæson 1, er placeret en ananas, helt uden nogen forklaring på hvorfor den er der. Ja, måske skulle man have været der, men det er jævnt sjovt på det givende tidspunkt. Det grinede vi meget af.

Brugen af sangen 500 miles, idet Ted og Marshall kører på vejtur er også uden sammenligning, og princippet med at man bliver træt af at høre den samme sang efter et par timer (hvilket de gør), og at den så bliver god igen efter yderligere tid, er både sandt og interessant.

 

Syng dine handlinger!

Et andet finurligt påfund er når Marshall synger alt hvad han gør; ’Studying law. Making a responsible choice for my future’.

Se det er en god ide! Det gør ligesom de somme tider kedelige hverdagssituationer lidt sjovere, når man synger hvad man gør. Det kunne i øvrigt være en fin selvhjælpsbog: ’Syng hvad du gør – og bliv rigere og smukkere på bare 10 dage’.

 

Anywho, der er timevis af sublim underholdning i denne serie, samt en del inspiration til dit referenceunivers og din sprogbrug, så det er bare med at fatte en ananas, Suit Up, og stille det gamle 14-tommer billedrørs-tv ud i haven og komme i gang.

]]>
https://theblaze.dk/how-i-met-your-mother-udtryk/feed/ 2
Et spørgsmål om fokus https://theblaze.dk/et-sporgsmal-om-fokus/ https://theblaze.dk/et-sporgsmal-om-fokus/#respond Thu, 14 Mar 2013 16:34:37 +0000 http://theblaze.dk/?p=1000 Optik, briller, fokus, perspektiv. Alle fire mere eller mindre ens ord for hvordan man vælger at se verden. Og som Anders Matthesen på meget fin vis demonstrerer i sit Tal For Dig Selv-show, er ens oplevelse af verden et spørgsmål om fokus. Han snakker om de samme emner med en positiv og en negativ indgangsvinkel i de to dele af hans show, og selvom at den positive del til tider er præget af sarkasme og ironi, er hans pointe omkring fokus alligevel væsentlig. Ironien forekommer velsagtens fordi det er en del vanskeligere at lave et positivt stand-up show end det er at lave et negativt. Af en eller anden grund er det nemmere at være sjov, når man sviner noget eller nogen til. For ros er vel egentlig ikke decideret sjovt, i hvert fald ikke i stand-up comedy sammenhæng. Eller kan det positive være ligeså sjovt?

 

 

Er glasset halv fyldt eller er det halv tomt?

Under alle omstændigheder deler Matthesen fokus op i det positive og det negative; er glasset halv fyldt eller er det halv tomt? Og der er en universal sandhed i at man kan have et basalt positivt eller negativt perspektiv overfor en given situation, person, begivenhed eller lignende. Man kan se det som en fordel eller en ulempe.

 

 

‘Graduation goggles’ og ‘beer goggles’

Men ens fokus, eller de briller man tager på i forskellige situationer, kan være en del mere komplicerede end bare positive og negative optikker. Man kan for eksempel have forskellige briller på alt efter hvilke mennesker man er sammen med, hvilket selvfølgelig også påvirker, hvorledes man opfører sig. Og som de så fornemt viser i serien How I Met Your Mother, kan man for eksempel have graduation goggles på; altså have de briller på, der svarer til ens tilgang til tilværelsen da man gik i skole, gymnasiet eller lignende. Eller man kan have beer goggles på, hvilket for eksempel bevirker at personer fra det modsatte køn lige pludselig bliver 400% mere attraktive. Dette kan også betegnes som en optik, et perspektiv man ser verden ud fra, om end det er fremprovokeret af alkohol. Og ligesom med graduation goggles kan beer goggles radikalt ændre den måde man opfører sig på, måske netop på grund af ens ændrede optik.

Graduation-goggles

Graduation goggles

 

Det kan i hvert fald være en fordel at være bevidst om, hvilke briller man tager på i en given situation (og at der kan være andre optikker man kan se samme situation ud fra), idet denne bevidsthed giver én muligheden for at vælge, hvilket fokus man ønsker og hvilken tilgang til situationen man får mest ud af.

]]>
https://theblaze.dk/et-sporgsmal-om-fokus/feed/ 0
Hvis du forstår.. https://theblaze.dk/hvis-du-forstar/ https://theblaze.dk/hvis-du-forstar/#comments Sun, 03 Feb 2013 17:10:51 +0000 http://theblaze.dk/?p=895 I forlængelse af sidste indlæg om kæreste kælenavne handler dette indlæg om indforståethed. Kæreste kælenavne er nemlig ofte indforståede, især de mere eksotiske af slagsen. Kælenavne eller øgenavne kan i det hele taget generelt betegnes som værende indforståede, idet der ofte knytter sig en lille (sjov) historie til et bestemt øgenavn. Og det skal man naturligvis kende (være indforstået med) for at kunne forstå.

 

 

Indforståethed kan skabe sammenhold – men også være ekskluderende

Indforståethed kan både være positivt og negativt, da en indforståethed blandt en gruppe mennesker kan have en inkluderende effekt og skabe en fælles referenceramme omkring et bestemt objekt eller en bestemt oplevelse.

Samtidig kan den selvsagt være ekskluderende for de personer der ikke er ’med på den’. Generelt bliver det indforståede skabt omkring en fælles oplevelse eller en fælles viden mellem to eller flere personer; det kan for eksempel være omkring et tv-program eller en begivenhed man har været fælles om.

Dette ligger i øvrigt parallelt med at finde fælles grund når man taler sammen, som tidligere nævnt i forbindelse med unformfortable silence-indlægget.

Desuden har man have forskellige indforståede referencer med forskellige grupper af mennesker, og somme tider også med forskellige individuelle personer indenfor en bestemt gruppe; og disse udspringer ofte af fælles oplevelser man tidligere har haft sammen; det kan være en usædvanlig svedig fest i gymnasiet, eller dengang man var i Ecuador med ens skak-hold.

Gymnasiefest

Gymnasiefest

 

Populærkultur som omdrejningspunkt for indforståethed

Men populærkulturelle entiteter såsom tv-programmer, musik, bøger og så frem deles kan også være omdrejningspunkter for en indforståethed. For eksempel vil folk der læser denne awesome sætning, kun forstå hvor legen – wait for it  -dary den egentlig er, hvis de er iført et jakkesæt, og jeg laver et pie-chart der beskriver the awesomeness. Hvis du forstår sådan en lille en..?

 

Ja, det er sjovt hvis man forstår det, og knapt så sjov, hvis man ikke forstår det. Men der ligger lidt af et dilemma omkring disse indforståede referencer. Det er somme tider ligesom med jokes – de er ikke lige så sjove når man forklarer dem. Det indforståede – i form af referencer – er først rigtig sjovt idet man selv regner pointen ud. Og som jeg før har advokeret for, så er vi grundlæggende egoistiske, og når vi regner meningen med en reference ud, kan vi klappe os selv lidt på skulderen og sige: ”Du er sgu egentlig meget skarp, rimelig klog. Virkelig flot Claus.”

 

Wow og indforståethed

Et udmærket eksempel på indforståethed er det sprog man taler i forbindelse med World of Warcraft. Når folk snakker Wow-sprog, kunne de for den udenforstående, ligeså godt snakke albansk – så lidt forstår man. Her er et eksempel:

”WTF there’s trogg mobs everywhere, Dps them down. Bubble me I have no hp then I can cc these guys and we can loot.”

World-Of-Warcraft

World Of Warcraft

Her til sidst vil jeg bare sige, at det sgu ikke altid er et stykke kage eller en gåtur i parken at forstå alle disse indforståede referencer. Men så længe man – schh -har hånden på Elton John og – sch sch -er Rainforrest Alliance Certified, kan man jo stadig spille lidt selvkort, selvom man så er lidt af en selvisk elsker..

 

Hvis du forstår..

]]>
https://theblaze.dk/hvis-du-forstar/feed/ 3
Ting man burde gøre oftere https://theblaze.dk/ting-man-burde-gore-oftere/ https://theblaze.dk/ting-man-burde-gore-oftere/#respond Thu, 08 Nov 2012 14:58:50 +0000 http://theblaze.dk/?p=675 Jeg har sat mig for at lave en lille liste over, ja – ting man burde gøre oftere. En slags ’hot or not’, eller ’zulu shit parade’ om man vil, bare med fokus på det hotte, det lækre og det positive. Så uden yderligere svøbher går ingenting.

 

Lagkagediagrammer og mobilos

En af de allerførste ting man burde gøre oftere, er at lave lagkagediagrammer og andre slags diagrammer (men mest lagkage) over tilfældige, og nogle gange ligegyldige ting. Prøv at lav et lige nu, så får du det rigtig godt. Og for at forklare dette bedre har jeg lavet et lagkagediagram over hvor meget du egentlig bør lave lagkagediagrammer. Ideen stammer i øvrigt fra ’How I Met Your Mother’. Se klippet her.

 

 

Bevares, det er måske ikke det mest informative diagram, så derfor har jeg lavet et diagram over hvornår man bør bruge ordet mobilos.

 

Så hvis du hører en person udtale ordet mobilos, bedes du venligst høfligt shysse på vedkommende omgående, hvilket bringer mig elegant hen til den næste ting man burde gøre oftere, nemlig at shysse spontant på tilfælde folk, mens man taler med dem. Ikke hele tiden, for så stopper vedkommende bare helt med at sige noget, men bare sådan diskret ind i mellem ordene. Det er så dejligt arrogant, mærkeligt og sort på samme tid. Ideen (shh) stammer i øvrigt (shh) fra en Mandrilaftalen-sketch (shh) (shh). Se klippet her. 

 

Bowlingsko, videohilsner og trademark

En andet ting man burde gøre oftere, er at gå i bowlingsko. Eller som rapperen Johnson ville sige: ’at bowle hele dagen’ – jojo, han siger godt nok ’bawle’ – men potato (potÆto) tomato (a’et udtalt som a’et i ’car’), som en af mine venner siger. Bare for at gøre det traditionelle tomÆto tomAto lidt mere sort. Tænk lidt over den..

Anywho – Jovist, bowlersko kan være lidt glatte, men alligevel. Det er sgu da både god stil, hipster-agtigt og mega swag, og hvad de unge nu ellers går og siger. Derfor har jeg lavet et lagkagediagram over hvor meget, og hvornår, man faktisk burde gå i bowlingsko.

 

 

Endnu en ting man burde kaste sig ud i langt tiere, er at lave en videohilsen til en fest eller et arrangement man ikke kan komme til. Det kunne være en vens 34 og et halvt års fødselsdag, eller sågar en fredagsbar på et Gymnasium– jo mindre arrangementet er, jo bedre. Så hvis du vil føle dig som en rigtig ’rockstar’, så fat mobilos (shh), og optag en videohilsen/takketale (den må gerne være rigtig lang, som man siger):

”Ja, jeg er ked af jeg ikke kunne komme i aften. Jeg er pt. i studiet med ’Remee’. Tillykke med snedkerlærlingepladsen Carsten. I må have en fantastisk aften. Og ellers vil jeg bare gerne takke mine forældre og gud og naturen, i har gjort mig til den jeg er i dag – uden jer ville alt det her ikke være muligt…” Og så videre..

 

Og endelig burde man sige ’trade-mark’, efter et udtryk man har fundet på – det burde være et stykke kage™. Og vel at mærke burde man sige trade-mark, hver gang udtrykket bliver brugt, og selvfølgelig gerne med flere udtryk.

 

Så for at opsummere, er det du skal gøre lige nu, at:

1. Få fat i nogle bowlingsko og tag dem på.

2. Lav et lagkagediagram over hvor fede de er

3. Find på et udtryk og brug ordet ’trade-mark’, hver gang det bliver sagt

4. Lav en ’rockstar’ –videohilsen

5. Shysse sporadisk i din næste samtale med en person

 

Ja, de kalder mig jo trendsetter ude i byen. Men hvem er det egentlig der går og kalder folk noget ude i byen? Det er da et lidt tarveligt og sært sted at kalde folk noget. Nå, men anyways – jeg har lavet et tærtediagram™ over ting (shh) man burde gøre oftere.

 

]]>
https://theblaze.dk/ting-man-burde-gore-oftere/feed/ 0