Inspirationen til indlægget kom fra et nyligt og særdeles glædesfyldt gensyn med den altid kække Michael J. Fox, i det måske største hyl indenfor 1980’er film: ’Back To The Future’.

Der var gået en rum tid siden jeg sidst havde forkælet mig selv med lidt Michael J. Fox (som man siger), og ved dette gensyn var jeg meget opmærksom på det sprog og de udtryk de brugte i filmen. Og hvilke topflotte udtryk!

Om ordet ‘flot’

Og hvis jeg lige må have lov at slæbe dig med ud på et sidespor, forhåbentligvis uden toget kører af skinnerne, eller metaforen gør det..

Er udtrykket ’flot’ ikke i færd med at gøre et gevaldigt comeback eller indtog eller whatever i det danske sprog? Jeg synes det høres oftere og oftere i disse dage og måske på en lettere frisk måde; navnligt i formen: ’han/du er en flot mand’. Måske bliver udtrykkets indtog hjulpet på vej af Natholdet; jeg har i hvert fald hørt hr. Breinholt ytre det adskillige gange.

Fede udtryk fra ’Back To The Future’

Anywho, i filmen ’Back To The Future’ bliver der brugt en række svært svedige udtryk – oftest kommende fra den umanerlig flotte mand: Michael J. Fox.

Blandt andre kan nævnes:

1. Get out of town

2. This is heavy (som i ’dybt’ eller ’kompliceret’ og ikke i betydningen ‘fysisk tungt’)

3. You bet your ass it works

Get out of town

Og fra andre skuespillere:

4. Get you meat hooks off of me.

5. Great Scott!

Udtryk fra ’Back To The Future’ – direkte oversat

Og som den direkte oversatte udtryks-nørd jeg er, kan jeg ikke undgå at bemærke, hvor bootylicious de tre første udtryk ville lyde på den måde:

1. Kom ud af byen (”jeg har lige løbet 20 km. – Kom ud af byen, det er langt!”

2. Det er tungt (måske som en ny facebook forholds-valgmulighed – i stedet for ‘det er kompliceret’)

3. Det kan du vædde din røv på (kan eventuelt udvides med ’søde røv’)

‘Flux’ – et videnskabs-ord

Et udtryk fra filmen man i øvrigt kan undre sig en kende over, er: ’The flux capacitor’ – dén elektroniske opfindelse, der gør tidsrejserne mulige.

Langt de fleste er nok ikke klar over, hvad ’flux’ egentlig betyder, og det har de udnyttet i filmen. Ordet lyder simpelthen som et science fiction, fremtids-videnskabeligt ord i sig selv. Det lyder videnskabs-agtigt. Dette faktum, samtidig med ordets udefinerbarhed, gør at det passer perfekt i filmen; netop fordi man som publikum bare accepterer ordet som værende et ‘videnskabeligt ord’.

videnskabeligt ord

Jeg vil på alle mulige måder anbefale at du ser eller genser filmen. Den indeholder i sandhed et væld af charmerende sætninger og hyggelige 1980’er udtryk.

Det kan du vædde din søde røv på!

Liste over 1980’er slangudtryk

Nogle af de fedeste og mest blærede 1980’er slangudtryk (samt tids-specifikke alment brugte udtryk) jeg fandt, er:

1. Kodyl

2. Bred ymer

3. Blæret

4. Fedest

5. Fjong

6. Fede tider

7. Hyl

8. Skråt op

9. Tyndt!

10. Høj yoghurt

11. Karse på toppen

12. Knæhøj karse

13. Ska’ du have soja i rullen?

14. Sit fru kristof

15. Jadak, jadak og jadak

16. Voldsom Volvo

17. Det er sprød asfalt

18. Cut Elly!

Ska’ du have soja i rullen?

Generelt er der tale om en lækker mikstur, bestående af udtryk der stammer fra forskellige-tv udsendelser eller film fra den tidsperiode, samt generelle udtryk. Mange af disse i den sidste kategori er udtryk man kan udbryde som en positiv eller negativ kommentar til et eller andet – langt de fleste i den positive ende i øvrigt.

Det skal derudover lige siges at mange af disse udtryk ikke kun blev brugt i 1980’erne, og heller ikke nødvendigvis stammer fra 1980’erne – listen er blot en oversigt over nogle af de udtryk, der blev brugt omkring den tidsperiode.

Høj yoghurt

Slangudtryk, der fortjener en renæssance

Anyhow, nogle af disse udtryk fortjener i den grad en renæssance. ’Blæret’ og ’Fedest’ er efter min mening udtryk, der stadig i nogen grad bliver brugt i det danske sprog. Men især de lækre udtryk: ’kodyl’, ’bred ymer’, ’fjong’, ’fede tider’ og ’hyl’ – som positivt kommenterende udtryk. Og ’skråt op’ og ’tyndt’ som negativt kommenterende udtryk, fortjener saftsuseme at blive brugt oftere (ligesom udtrykket ‘saftsuseme’).

Så herfra skal lyde en opfordring til at lade ’nice’, ’nedern’, ’awesome’ og ’stenet’ ligge og simre i gryden i en rum tid, og i stedet begynde at bruge for eksempel: ’hyl’, fede tider’ og ’fjong’. Ja, så kan du kalde mig en træ-krammer, hvis du har lyst (udtrykkene klinger nok en smule hippisk – tree hugging hippie); men dertil kan jeg kun sige: ’skråt op, man! Udtrykkene er mega kodyle – på den fede måde’.

Hippie

1. Min far er stærkere end din far – når han tager sokkerne af (BaDumTsss).

2. Tag ikke sorgerne på forskud.

3. Dobbeltmoral er dobbelt så godt som almindelig moral.

4. Du skal gøre som præsten prædiker, ikke som han selv gør.

En sammenblanding af vittigheder og ordsprog

Altså er der tale om en god blanding af vittigheder og egentlig brugbare ordsprog. Og det humoristiske niveau er da til tider ikke helt i topform (dette kan betegnes som det jeg plejer at kalde for lærerhumor – og som andre ofte kalder for onkel-humor).

Indtil videre har jeg ikke selv udviklet et overvældende antal af disse vise papá-ord, der skal øses ud af. Jeg har faktisk kun opfundet et enkelt, men det er til gengæld på grænsen til det geniale. Det lyder: ’Is er altid godt’ (altså den slags man ville oversætte som ’ice cream’). Brug den hvis du tør.

Far-ord fra Jul på Vesterbro og Terkel i Knibe

Anywho, i den nok mest svedige tv-julekalender i mands minde – Jul på Vesterbro – bruger Anders Matthesen disse faderlige vise ord på sin sædvanlige humoristiske og lettere sorte facon. Et par af sætningerne i seriens ’min papa sagde altid.. –segment’ lyder:

1. Husk altid junior. En for alle og alle for en. 70 stokkeslag for at løbe på gangen. Buk dig!

2. Junior! Jeg kendte engang en gøgler, der blev trampet på af en elefant. Han fik færre blå mærker, end du gør nu. Buk dig!

3. Junior. Hvis en fremmed tilbyder dig en drink, så er det muligvis skarntyde saft. Så sig for Guds skyld “ja tak”. Hm… spøg til side. Nu tæver jeg dig. Buk dig!

4. Junior! Privatlivets fred er en menneskeret. Og det her. Det er en jernlineal. Buk dig!

skarntyde saft

I øvrigt skal lige nævnes et par af moderen (Beate) fra Terkel I Knibes’ syrede og kulsorte forvanskninger af gamle ordsprog (i forbindelse med sygdomme) :

1. Terkel, vi skal ha’ stor fest i morgen og det er vigtigt af få sin søvn. Hvis ikke du får de otte timer kan du risikere at få miltbrand og skrumpe ind og bliver lige så lille som en æske tændstikker.

2. Det er nok bare noget guldsot… det skal bare gås væk.

3. Terkel har fået mælkeallergi, så jeg lod ham sove længe. Der er jo ingen grund til at risikere at knægten får skrumpelever. Hilsen Beate.

4. Du er ikke nede på rampen igen vel? Prøv og hør her. Det bliver regnvejr lige om lidt og du ved godt hvordan vådt træ det spreder SARS.

Min mor sagde altid – kloge ord fra Forrest Gump

Og vi siger tak til to gange ‘anden’ og vender straks blikket mod klassikeren over alle klassikere i forhold til vise forældre-ord, denne gang i ’dame-edition’ (som de ville sige i Natholdet).

Der er selvfølgelig tale om filmen ’Forrest Gump’ og de mange replikker derfra der altid begynder med ’My mama always said’. Her får du et par af de vise ord fra Mrs. Gump:

1. My Mama always said you’ve got to put the past behind you before you can move on.

2. Mama always said, dying was a part of life. I sure wish it wasn’t.

3. My momma always said, “Life was like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get.”

Ja, den film tåler i den grad et snarligt gensyn.

My Mama always said

Kloge ord fra John Lennon

Anyways, her til sidst får du serveret en i sandhed berømt faderlig sætning. Den stammer fra sangen ’Beautiful Boy’ med John Lennon, og heri synger han følgende sætning til sin søn, Sean:

”Life is what happens to you while you’re busy making other plans”.

Vi har et behov for anerkendelse

Nå.. Men i ‘en verden udenfor’ optræder udtrykket ‘i was here’ (eller ‘insert name’ – was here) som et småfilosofisk udtryk, snittet i et stykke træ, der fortæller verden at man har været her, i håbet på ikke at blive glemt og samtidig som en selvanerkendelse af, at man har været og levet her på jorden.

Denne trang til anerkendelse i nutiden og til at ville blive husket i fremtiden kan vi indfri på en del forskellige måder; en af de (forholdsvis) nye måder er via internettet, og navnligt facebook, hvor folk ‘poster’ på livet løs, hvilket får mig til at tænke på den gamle børnesang:
‘se hvad jeg kan, se hvad jeg kan, kom og se det alle mand’
Eller måske ville en mere præcist beskrivende udgave lyde således:
‘se hvad jeg kan, se hvad jeg kan og se hvad jeg har lavet’ (selvom det ikke lyder så godt, hvis man prøver at synge det).

Børnefilter på facebook

I øvrigt inkluderer ‘hvad jeg har lavet’ i høj grad ens børn, som man jo på sin vis har lavet. Og med fare for at støde nogen, men med alt respekt (desuden et fremragende udtryk der giver en ret til at skrive stort set hvad som helst; i.e. ‘med alt respekt – du er en idiot’) burde man måske lave et børnefilter på facebook, hvor alle opdateringer der indeholder informationer om eller billeder med børn på, bliver filtreret væk. Rolig nu! Det er bare en ide.

facebook

Nå, men anerkendelse og facebook er der jo allerede skrevet flere hundrede artikler og hvad ikke (what not) om, så nu vil jeg i stedet nævne en anden måde man kan sørge for at folk anerkender en nu, og husker en i fremtiden på; nemlig via forskellige former for kunst og håndværk.
Arkitektur, litteratur (herunder inkluderet blogs) og komposition er eksempler på redskaber vi har til at skabe noget, så vi kan fortælle verden at vi har været her. Og med fare for at lyde lommefilosofisk, så er alle erhverv, og faktisk alle de ting vi gør i det hele taget, alle vores handlinger, en måde at sige ‘i was here’ på, fordi alle ens handlinger påvirker verden og menneskerne i den.

“jeg har lige spist en makrelmad”

Men der er stadig nogle (læs: undertegnede) der har en større trang end andre, til at fortælle folk hvad man har lavet og hvad man kan; og selvom en statusopdatering som: “jeg har lige spist en makrelmad og nu skal jeg på crazy daisy”, kan virke en anelse triviel (omend sjov), kan det for andre være utrolig vigtigt at fortælle. Så tak for det facebook. Du er bomben. (the bomb)

Nu vil jeg drikke lidt vand og tage mine sko på.

jeg var her