Og dem skal I da hverken snydes eller bedrages for.

Flere vittigheder i onkelhumoruniverset

1. I vores lokale telefonbog var der i mange år en gårdejer – Jens Udengaard.

2. Så er der Jørn Blæser fra Hornbæk.

3. Og Kim Schäfer fra Hundested.

4. Det er pisse træls at være dværg, når man bor i Højbjerg.

5. Det er ikke de sløve der kommer fra Skæring.

6. Hvis man vil lære eleverne noget, så sender man dem til Terp.

7. Skifter en mor køn hvis hun flytter til Farum?

8. Lige som en far skifter køn, hvis han flytter til Mors.

9. Ville en tegner være glad for at blive sendt til Bloksbjerg?

10. Er det hensigtsmæssigt at bo i Sengeløse, hvis man i forvejen har svært ved at sove om natten?

Sengeløse

11. Hvis man bor i glashus, så er det mest sikkert i Stenløse.

12. Og så var der den om pokerspilleren fra Esbjerg.

13. Skæve børn leger bedst i Hashøj.

14. Det er sløje tider for indbrudstyve i Låsby.

15. Jeg kender rent faktisk en der hedder Steen, som er fra Stenløse. Der kunne han jo selvsagt ikke blive boende.

Sten fra Stenløse

Endnu en gang tak til den smækre facebook-sproggruppe for at bidrage i overordentlig væsentlig omfang.

Og mon ikke du har en onkelagtig vittighed, der tager udgangspunkt i en by? – måske endda din by? Såfremt denne antagelse er korrekt, vil jeg ikke udelukke at jeg vil lette frisk på hatten, hvis du skriver dit bidrag i kommentarfeltet.

Tuttelu.

Den gamle, sure 40-årige mand

Jeg citerer fra en selverklæret sur gammel mand på 40, fra en facebook sproggruppe:

”Hvad sker der lige for de unge? Jeg har flere gange hørt dem bruge ordet “random”. Der gik et par gange, inden 10-øren faldt. Det er nok bare en kedelig tendens, hvor engelske ord bliver sneget ind i talesproget.”

Og manden har jo ret, men samtidig tager han fejl. Tillad mig at uddybe:

Der er ganske rigtigt en tendens til, at de engelske ord finder vejen til det danske sprog, hvilket naturligvis i høj grad skyldes en påvirkning fra medier såsom tv, radio, computerspil og internettet generelt. Jeg vil påstå, at jeg i min hverdag møder tæt på lige så meget engelsk sprog, som jeg møder dansk – i musik, tv og på det der verdensomspændende net.

Men en del af disse ord der, som den sure, gamle, 40-årige udtrykker det, bliver sneget ind i sproget, indeholder nogle nuancer, som de tilsvarende danske udtryk ikke indeholder. Og de kan derfor benyttes i flere forskellige situationer end de tilsvarende danske ord.

Hvor kan ’random’ bruges?

Og her er ordet ’random’ overfor det danske ’tilfældigt’ et udmærket eksempel. Jeg ville for eksempel bruge ’tilfældig’, hvis jeg lavede et korttrick og sagde: “vælg et tilfældigt kort”.
Og ‘random’ ville jeg for eksempel bruge i forbindelse med sort humor; hvor betydningen er, at det der bliver sagt er: ‘sjovt fordi det er tilfældigt’ (for eksempel i en hvilken som helst mandrilaftale-sketch).

Man kan sige at ’random’ kan bruges om en hændelse eller oplevelse, som falder uden for forståelsen eller sammenhængen. Som en facebook-bruger udtrykker det:

”Lad mig referere til f.eks. computerspillet Counter-strike. Hvis en person laver et nær-umuligt drab på en modspiller som er så godt/utroligt, så kunne en reaktion være “f.. hvor random, mand!”. – altså det burde ikke være muligt.”

computerspil

Og på den måde ligger der en mere nuanceret betydning, eller måske ligefrem flere samtidige betydninger i en del engelske ord, som vi har taget til os. Og således kan indflydelsen fra det engelske sprog, i hvert fald til tider, være med til at nuancere vores danske sprog.

Når det så er sagt, er der selvfølgelig også udtryk, vi bare erstatter, fordi vi synes at engelsk lyder federe eller fordi vi bliver udsat for så meget engelsk sprog, og som så ikke er med til at nuancere vores sprog.

En mere nuanceret betydning?

Når jeg kigger i min egen facebook-chat tråd, finder jeg udtryk som: ’yes’, ’yeah’, ’nope’, og ’God damn’, der egentlig ikke har mere nuancerede betydninger end ’ja’, ’nej’ og ’for helvede’. Og alligevel er der subtile forskelle på for eksempel ’ja’ og ’yes’, selvom betydningen i grunden er ens.

Jeg opfatter ’yes’ som et lidt mere frisk og energisk udtryk end ’ja’ – det kan på samme tid være bekræftende og triumferende (i lidt højere grad end ’ja’), selvfølgelig alt efter konteksten. Så selv i de mindste ord, findes ofte en lille variation, når man udskifter de danske ord med de engelske.

Yes

Den vigtige diskussion er således ikke, om der kommer for mange engelske ord ind i det danske sprog, men snarere om de ord der kommer ind i det danske sprog, har en tilføjende og nuancerende værdi, hvilket skal overvejes i forhold til hvert enkelt udtryk.

Liste over 1980’er slangudtryk

Nogle af de fedeste og mest blærede 1980’er slangudtryk (samt tids-specifikke alment brugte udtryk) jeg fandt, er:

1. Kodyl

2. Bred ymer

3. Blæret

4. Fedest

5. Fjong

6. Fede tider

7. Hyl

8. Skråt op

9. Tyndt!

10. Høj yoghurt

11. Karse på toppen

12. Knæhøj karse

13. Ska’ du have soja i rullen?

14. Sit fru kristof

15. Jadak, jadak og jadak

16. Voldsom Volvo

17. Det er sprød asfalt

18. Cut Elly!

Ska’ du have soja i rullen?

Generelt er der tale om en lækker mikstur, bestående af udtryk der stammer fra forskellige-tv udsendelser eller film fra den tidsperiode, samt generelle udtryk. Mange af disse i den sidste kategori er udtryk man kan udbryde som en positiv eller negativ kommentar til et eller andet – langt de fleste i den positive ende i øvrigt.

Det skal derudover lige siges at mange af disse udtryk ikke kun blev brugt i 1980’erne, og heller ikke nødvendigvis stammer fra 1980’erne – listen er blot en oversigt over nogle af de udtryk, der blev brugt omkring den tidsperiode.

Høj yoghurt

Slangudtryk, der fortjener en renæssance

Anyhow, nogle af disse udtryk fortjener i den grad en renæssance. ’Blæret’ og ’Fedest’ er efter min mening udtryk, der stadig i nogen grad bliver brugt i det danske sprog. Men især de lækre udtryk: ’kodyl’, ’bred ymer’, ’fjong’, ’fede tider’ og ’hyl’ – som positivt kommenterende udtryk. Og ’skråt op’ og ’tyndt’ som negativt kommenterende udtryk, fortjener saftsuseme at blive brugt oftere (ligesom udtrykket ‘saftsuseme’).

Så herfra skal lyde en opfordring til at lade ’nice’, ’nedern’, ’awesome’ og ’stenet’ ligge og simre i gryden i en rum tid, og i stedet begynde at bruge for eksempel: ’hyl’, fede tider’ og ’fjong’. Ja, så kan du kalde mig en træ-krammer, hvis du har lyst (udtrykkene klinger nok en smule hippisk – tree hugging hippie); men dertil kan jeg kun sige: ’skråt op, man! Udtrykkene er mega kodyle – på den fede måde’.

Hippie

3 af disse sider, i øvrigt de mest populære, kan placeres i kategorien: Sproglige fejl. Indholdet på disse sider hentes som oftest i de danske medier – og i stor stil på net-medierne.

Sprogpolitiet – en side med forskellige sprogfejl

Sprogpolitiet er den klart største af disse sider med over 22.000 følgere. Sprogpolitiet er i øvrigt et firma der udbyder korrekturlæsning og sprogkurser; men udover dette, har de altså denne Facebook side med til tider svært underholdende påpegninger af sproglige fejl. Fejl der nogle gange fuldstændig forvrænger den oprindelige mening og transformere den til et stykke surrealistisk sprogsatire.

For eksempel:

”Tyv knuser bilruder på biler med ældre kvinder.”

”Robotten vasker gulvet med GPS.”

”Levende torsk i skiver.” (set på et skilt hos en fiskehandler.)

”To 14-årige piger fra Skælskør overlevede onsdag kort før 15-tiden at blive

dræbt i en højresvingsulykke på Næstved Landevej…”

Sprogpolitiet

Dagens Sprogsinke og Bekæmp malplacerede ordmellemrum

De to andre sproglige fejl-sider er: Dagens Sprogsinke og Bekæmp malplacerede ordmellemrum.

Den førstnævnte er meget i stil med Sprogpolitiet – dog generelt med mere almene sproglige fejl (såsom stavefejl). Og selvom de mere almindelige sproglige fejl umiddelbart er en del mindre underholdende og grinagtige, har denne side stadig nogle perler. Blandt andre:

”Utrolig redningsaktion af to bjørne i Rusland.”

”Vi er ude så meget, at vejret tillader det.”

I øvrigt er ‘sprogsinke’ da et fantastisk ord. I stedet for at bruge det også dejlige, men knapt så danske: ‘retard’ (eller Nelly Retardo som Linda P ville sige det), burde vi måske bruge ordet ‘sinke’ noget oftere.

Anywho, Bekæmp malplacerede ordmellemrum. Ja, det siger lidt sig selv hvad denne side fokuserer på. Et par gode eksempler fra siden er:

”Krabbe Klør Muslinger”

”Fedt fattig is”

”Føde varer”

”Sukker Abrikoser” (her kunne man blive fristet til at sætte et spørgsmålstegn efter ordet ’Abrikoser’.)

Og den lækre slikbutik:

”Slik Trolden” (indsæt kommentar af upassende seksuel karakter.)

Krabbe klør muslinger

4 sprogrelaterede Facebook-sider

Og nu hvor samtlige dansklærere har vendt sig op til flere gange i graven, vil jeg præsentere et sprogplaster i form af 4 sprogrelaterede Facebook-sider. Disse sider formidler generelt nyheder og viden indenfor det danske sprog, og er i den grad værd at tjekke ud, hvis man er til den slags.

Sproglaboratoriet – et anbefalelsesværdigt P1 program.

Ordkløveren – En side med alskens sproglige nyheder og diskussioner.

Sprogetdk – Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs officielle facebook-side med nyheder og information vedrørende det danske sprog.

Sprognetværket – Et forum for sproginteresserede.

Og i sin da jeg befandt mig på et sådant etablissement en semi-sen nattetime, blev jeg stillet følgende ’hvad-ville-du-helst dilemma’:

’Ville du helst have en pik i panden eller køre med linje A fra Helsingør til Skagen HELE TIDEN?’ (og nej, man må ikke operere penis væk og man må aldrig forlade toget). Alt i alt et rimelig underholdende dilemma, måske især på det givne tidpunkt – og ikke mindst fordi der ikke findes nogen linje A der kører fra Helsingør til Skagen.

Whisky og coke

Fra villeduhelst.dk

På villeduhelst.dk er samlet en række af disse dilemmaer, heriblandt:

Ville du helst:

Ikke kunne læse eller kun have ét ben

Altid komme til at grine ved begravelser eller altid tisse i bukserne i biografen

Altid lyve eller være blind

Og den dejlige (og lidt mandril-agtige):

Svede remoulade eller have arme lavet af porrer

På deres facebook side kan man læse dilemmaer såsom:

Ville du helst:

At en person er ude på at slå dig ihjel, han ved ikke hvordan du ser ud, men han leder efter dig ELLER når du bliver sulten, skal du lave den mad du allerhelst vil have, men derefter smide det ud, og spise riskiks?

Bruge NemID hver gang du skal ind af en dør eller være en hest?

På Inuur.com og mmm.dk findes der enkelte gode af disse dilemmaer. Men en god portion af indholdet på de to sider er simpelthen bare ulækkert for at være ulækkert, og derfor er der efter min mening ikke ligeså underholdende som for eksempel de hidtil nævnte. Men tjek dem gerne ud, hvis du er typen der har set den famøse ‘2 girls 1 cup’ op til flere gange.

Dilemmaer, der er vanskelige at tage stilling til

Ville-du-helst dilemmaer er ganske vist useriøse og fjollede i deres grundvold, men ikke desto mindre er de lidt mere interessante, når de rent faktisk (for nogen) er vanskelige at tage stilling til. For eksempel:

Ville du helst:

Undvære sex i to år eller ikke kunne bruge internettet i to år?

Ikke have et navn eller ikke have noget hår på kroppen overhovedet?

Ikke snakke i en uge eller kun spise chokolade i en uge?

Choco

Vær så artig, lidt hvad-ville-du-helst inspiration bragt direkte til døren, så er det bare med at finde på nogle gode dilemmaer selv. Hvad ville du helst?

Dette indlæg har ligget på tegnebrættet i jævnt lang tid; der har altid lige været noget andet der var langt vigtigere at ordne først. Såsom at se den seneste episode af Dexter eller at tage en lur.

Hvad er en overspringshandling?

Men hvad kvalificerer egentlig som en overspringshandling? Umiddelbart må det være en aktivitet der træder i stedet for det man egentlig burde have ordnet – man går på Facebook i stedet for at vaske op, man ser Dr. Phil i stedet for at skrive en opgave og så frem deles.

Facebook

Hvordan kan man “snyde sig selv” i forhold til overspringshandlinger?

Men sommetider kan selve overspringshandlingerne være aktiviteter man ellers ville placere i kategorien ’ ting der skal ordnes’. For eksempel hvis man gør rent i stedet for at skrive opgave. Det er stadig en overspringshandling, men den er så at sige ikke ligeså oversprings-agtig som det ville have været at sidde på computeren.

Det vil sige, at for at få ordnet det man skal ordne, kan man på sin vis snyde sig selv og finde på noget der er endnu sværere at tage sig sammen til end ens egentlige primære gøremål, hvorefter ens primære gøremål bliver en overspringshandling. Tillade mig at eksemplificere:

Man skal have ordnet regnskaber – det er ens primære gøremål for dagen. Men det man endnu mindre har lyst til end at ordne regnskaber er at rense toilettet.

Man skriver ’rense toilettet’ på sin to-do liste og pludselig er det at ordne ens regnskaber en lettelse, et overspring – for man gider i hvert fald ikke at rense toiletterne. Et voila!

Hvordan får man så renset toiletterne, spørger du så kækt? Jo, man hyrer naturligvis en Vietnamesisk dreng til at gøre det (med alt respekt).

At rense toilettet står højt på listen over ting man virkelig ikke gider

Den umiddelbare lille belønning ved handlingen

Nå, men en af grundende til at vi overhovedet foretager overspringshandlinger er at handlingen giver et positivt boost, en lille belønning. Og derudover er overspringshandlingerne ofte aktiviteter vi er trygge ved – noget vi véd med sikkerhed, hvordan vi udfører. Og det kan dermed også være vores usikkerhed overfor det egentlige gøremål der udløser overspringshandlingen i det første sted.

Du kan læse mere om hvordan du takler din trang til overspring her og her.

Grundlæggende er vi egoistiske

Men nej nej, siger du måske. Fjæs bruges ikke kun egoistisk; man deler for eksempel sjove eller interessante billeder, så andre også kan få glæde af dem, og man støtter forskellige ’causes’ via ens ’likes’. Men i denne ’egoisme optik’ er ens bevæggrunde for, for eksempel at dele sjove billeder, stadig at andre folk bekræfter en, i af det delte billede er sjovt. Altså at man på sin vis selv er sjov, eller dygtig fordi man har taget det billede eller fundet det.

Og man støtter en bestemt sag fordi man gerne vil have at andre ser én, som en person der står for noget bestemt. Man vil anerkendes for at støtte en sag. For det kan jo sagtens lade sig gøre at støtte for eksempel Amnesty, eller at rede nogle hvaler eller tigere, eller hvad man nu går og reder nu til dags, uden at skilte semi-offentligt med det.

I denne tankegang er Facebook altså bare et redskab til at sige: ”Se mig! Se hvad jeg kan, og se hvad jeg har gjort”

Se hvad jeg kan

At poste billeder af ens børn på Facebook

Desuden kan man i denne sammenhæng argumentere for at folk der ’poster’ billeder af deres børn på fjæs, ikke siger ”se mig!”. Men på sin vis hører ens børn i kategorien: ‘noget man har lavet, eller formet’ – og på den måde er disse posts stadig en form for egoisme, selvom det selvfølgelig er mere kompliceret end som så, når der er tale om børn; om egoisme gennem en anden person (hvis dette overhovedet kan lade sig gøre?).

Der findes ikke en uselvisk god gerning

Alt dette er ikke en kritik af, hvordan folk bruger Facebook, men nærmere en konstatering af vores grundlæggende egoisme. Og parallelt med denne konstatering ligger tanken om, at der ikke findes en uselvisk god gerning, fordi man grundlæggende selv bliver positivt påvirket af, at udføre en god gerning for en anden person. Alt hvad vi gør, gør vi på et eller andet plan for os selv, hvilket er uundgåeligt, da udgangspunktet for vores handlinger, ultimativt kun kan være os selv.

Denne egoisme behøves ikke at være et udtryk for noget negativt, hvilket egoisme ofte forbindes med, med nærmere noget uundgåeligt. Og det er som sagt også en form for egoisme, når man gør noget godt for andre, for selv at få det godt.

There’s no such thing as a selfless good deed

Hvis man i den virkelig verden opførte sig, som man gør på Facebook

Anywho, tænk hvis man ude i den virkelig verden opførte sig, som man gør på Facebook. I så fald ville man en lørdag formiddag på strøget, kunne høre tilfældige mennesker råbe følgende udsagn ud i luften:

”Jeg er i et forhold!”,

”Jeg har lige løbet 6 km. Og nu skal jeg hjem og have forloren hare. Mums!”,

”Jeg er fan af Cindy Lauper”

eller ”Det synes jeg godt om!”

Denne Wulff Morgenthaler-illustration tegner et godt billede på tankeeksperimentet:

(billedet er blevet fjernet grundet copyright, men du kan søge på Wulff Morgenthaler facebook og finde det, hvis du lyster).

Facebook udtryk – ‘at facebooke’ og at ‘facerape’

Anyways, Facebook har fordret mangt et nyt udtryk. Og en del af disse har folk taget til sig, og de bliver flittigt brugt på nettet og i den virkelige verden. Selve ordet Facebook bruges også som et udsagnsord; når man ’facebooker’ nogen, finder man en person på Facebook, eller kommunikerer med en person på Facebook.

Derudover kan nævnes det fantastiske og noget hård-kernede udtryk: ’facerape’. En betegnelse for at skrive uautoriserede, ofte negative eller humoristiske, opdateringen på en anden persons facebook-væg.

Og man kan snildt udvide de rape-ologiske udtryk: for eksempel sms-rape, wall-rape (grafitti), tree-rape (at snitte sit navn på et træ), car-rape (at skrive ’vask mig’ på en beskidt bil) eller snow-rape (at skrive sit navn i sneen – ja, med tis!).

En ændret betydning af ordet ‘venner’

På en måde har Facebook også ændret, eller i hvert fald udvidet definitionen på ordet ’venner’. På Facebook dækker ordet venner både over nære venner, kolleger og bekendtskaber. Lige fra ens bedste ven, til en tilfældig person man drak en øl med til en Bryan Ferry koncert i 1997.

Om at synes godt om

Og endeligt kan nævnes udtrykket ’synes godt om’, der ærlig talt, for at være frank og snakke lige ud af posen, efterhånden er blevet lidt slidt og lidt brugt. Kunne man ikke variere udtrykket lidt hva’ mister sukkerbjerg?

Måske kunne man bruge ’jeg kan grave det’, ’det er labert’, ’det er vold-blæret’ eller gentleman-style: ’jeg tager hatten af for denne post’ (eventuelt med en lille illustration af en hat).

Facebook mig her og facebook mig der.

Nå, men kigger man nærmere på forbogstaverne i de 4 navne, danner de et akronym for den verdensberømte butik IKEA (de ovenstående navne er navnet på IKEAs grundlægger, samt stedet og byen hvor vedkommende er født).

IKEA markerer en forandring i vores liv

IKEA markerer forandringen fra barn til voksen; første gang man skal flytte hjemmefra går man som regel i IKEA (medmindre man er ’effing’ rig som René Dif fra AQUAA).

René Dif fra AQUAA

IKEA markerer forandring fra pige til kvinde; i effekt: når kvinden begynder at bygge rede til de snart (eller i hvert fald fremtidigt) ankomne unger (jævnfør Edward Nortons meget rammende bemærkning i Fight Club: “like so many others, I had become a victim of the IKEA nesting syndrome”).

Og endelig markerer IKEA forandringen fra facebook-forholds-ordbogens udtryk ‘single’ til ‘i et forhold’. For først når man sætter foden i en IKEA, som et par, er man i et seriøst bindende forhold, der næsten er ligeså helligt som ægteskabets bånd. Et ægte-IKEA-skab (s-bånd) – én dårlig joke per indlæg husker i nok.

Med andre ord: grænsen for at være i et seriøst parforhold går ved indgangen til IKEA, ligesom grænsen for at være rigtig hiphopper går ved indgangen til Burger King (gramsespektrum reference). Og ligesom en ægte hiphopper altid bestiller en stor menu og ikke bare en gang ‘small fries’, nøjes folk i et seriøst parforhold heller ikke med at købe nogle hviskestykker og en gang gule dobbelt-A-batterier – nej, de køber som minimum en ekstra Lars (large) Billy reol med tilhørende glasplade samt op til flere middelstore planter.

Batterier og hotdogs

Hvorfor køber man i øvrigt 10 stk. dobbelt-A batterier? Har man egentlig brug for så mange, nu når discmanden er blevet udskiftet med USB-opladelig mp3-afspiller og cykellygterne bruger de der mærkelige runde små batterier? Egentlig ikke, men man køber dem alligevel, for så har man dem, til hvis det nu skulle være (at en mand fra midt-firserne kom forbi med sin walkman?).

batterier

Anyways – I IKEA kan man som bekendt få en ’hoddok’ for 5 kr. Og tager man til Spanien koster denne 50 cent – altså 3.50 kr. Og denne meget billige pris giver mig altid en usvigelig lyst til at købe en masse ’hoddoks’, for slet ikke at snakke om refill cola – selvom jeg ved at kvaliteten mildest talt er tvivlsom og at min krop med sikkerhed vil straffe mig senere. På trods af alt det, overtager ’de-skal-sgu-ikke-tjene-på-mig’ instinktet og tvinger 3 ’hoddoks’ og 4 refill sodavand ned. Så ka’ de lære det!

Navne på IKEA produkter

Nå, men man kan ikke skrive et indlæg om IKEA uden at kommentere navnene på deres produkter. Det nok sjoveste eksempel er en kasse de engang havde med navnet: KNEP! (udråbstegnet har jeg selv tilføjet – men det ville egentlig være en del sjovere, hvis jeg ikke havde). Ja, den behøver vist ingen yderligere forklaring.

Derudover kan nævnes: arbejdsbænken – FARTFUL og spejlet – KRABB, der i engelsk talende lande, lyder noget uheldigt. Hertil kan tilføjes computerbordet – JERKER (som i onanist). Så har vi selvfølgelig den dejlige SIGURD stol og GURLI-plaid, for ikke at tale om de fantastiske JANETTE gardiner og du har nok dine egne IKEA favorit-navne.

Disse særprægede navne skaber selvfølgelig nogle uheldige, omend morsomme, situationer i ikke-nordiske lande, men samtidig gør de samtaler om møbler og dagligdags brugsvarer mere spændende. En samtale kunne forløbe således:

” Hey Claus. Ræk mig lige 4 SIGURD og en TOBIAS (stol), jeg regner med at vi serverer maden på ARV (tallerkener) med tilhørende BRUKBAR (glas) og POKAL (glas). Så kan vi jo bare pakke det hele ned i KNEP når vi har spist”.

Vi har et behov for anerkendelse

Nå.. Men i ‘en verden udenfor’ optræder udtrykket ‘i was here’ (eller ‘insert name’ – was here) som et småfilosofisk udtryk, snittet i et stykke træ, der fortæller verden at man har været her, i håbet på ikke at blive glemt og samtidig som en selvanerkendelse af, at man har været og levet her på jorden.

Denne trang til anerkendelse i nutiden og til at ville blive husket i fremtiden kan vi indfri på en del forskellige måder; en af de (forholdsvis) nye måder er via internettet, og navnligt facebook, hvor folk ‘poster’ på livet løs, hvilket får mig til at tænke på den gamle børnesang:
‘se hvad jeg kan, se hvad jeg kan, kom og se det alle mand’
Eller måske ville en mere præcist beskrivende udgave lyde således:
‘se hvad jeg kan, se hvad jeg kan og se hvad jeg har lavet’ (selvom det ikke lyder så godt, hvis man prøver at synge det).

Børnefilter på facebook

I øvrigt inkluderer ‘hvad jeg har lavet’ i høj grad ens børn, som man jo på sin vis har lavet. Og med fare for at støde nogen, men med alt respekt (desuden et fremragende udtryk der giver en ret til at skrive stort set hvad som helst; i.e. ‘med alt respekt – du er en idiot’) burde man måske lave et børnefilter på facebook, hvor alle opdateringer der indeholder informationer om eller billeder med børn på, bliver filtreret væk. Rolig nu! Det er bare en ide.

facebook

Nå, men anerkendelse og facebook er der jo allerede skrevet flere hundrede artikler og hvad ikke (what not) om, så nu vil jeg i stedet nævne en anden måde man kan sørge for at folk anerkender en nu, og husker en i fremtiden på; nemlig via forskellige former for kunst og håndværk.
Arkitektur, litteratur (herunder inkluderet blogs) og komposition er eksempler på redskaber vi har til at skabe noget, så vi kan fortælle verden at vi har været her. Og med fare for at lyde lommefilosofisk, så er alle erhverv, og faktisk alle de ting vi gør i det hele taget, alle vores handlinger, en måde at sige ‘i was here’ på, fordi alle ens handlinger påvirker verden og menneskerne i den.

“jeg har lige spist en makrelmad”

Men der er stadig nogle (læs: undertegnede) der har en større trang end andre, til at fortælle folk hvad man har lavet og hvad man kan; og selvom en statusopdatering som: “jeg har lige spist en makrelmad og nu skal jeg på crazy daisy”, kan virke en anelse triviel (omend sjov), kan det for andre være utrolig vigtigt at fortælle. Så tak for det facebook. Du er bomben. (the bomb)

Nu vil jeg drikke lidt vand og tage mine sko på.

jeg var her