I øvrigt mener Claes Gynhjalter fra mandrilaften at bierne skal have bedre forhold under transport. Se klippet her.

Er økologi-retorikken ved at tage overhånd?

Men retorikken indenfor økologi, miljøvenlighed og alt det der hippie-jazz – med alt respekt selvfølgelig (jeg tror på at man selv må vælge antallet af træer, man vil kramme [tree-hugging hippies]), har på sin vis taget overhånd.

I dag går man ikke hen til den lokale Super Hest og køber en bakke æg og en liter mælk. Nej, nu går man i supermarkedet og køber: et økologisk, fritgående, dansk produceret, bæredygtigt, miljøvenligt, svane og nøglehulsmærket, rainforrest alliance certified, spelt-løg.

Jebus og jeboba!

Jebus og jeboba!

Burde man ikke i stedet lave et ’stempel’ der for eksempel hed ’godt for alt og alle’, som omfatter alle de nævnte økologiretoriske udtryk? Det ville da simplificerer tingene en smule.

Man kan i øvrigt spørge sig selv, i hvor høj grad disse udtryk bliver brugt for at sælge varen? For man vil jo gerne være god mod dyrene og miljøet og folk i Afrika og alt det, og i hvor høj grad der faktisk ligger handling bag ordene – hvor ofte det virkelig gør en forskel om man køber en rainforrest alliance certified pokémon, eller bare den almindelige slags, eller om man vælger det fritgående stangtennissæt i BR?

Og selvfølgelig gør det en forskel at købe økologisk mad; min bøf er egentlig mere med udtrykkene man bruger for at sælge varen. Eller bøf er måske så meget sagt; kanske at det nærmere er en jævn uenighed og forundret-hed i forhold til disse udtryk. For det kan være svært at holde styr på hvad de egentlig betyder. Mange er for eksempel nok ikke helt med på, hvad rainforrest alliance certified betyder; men det lyder som om det er godt for regnskoven og måske folk der har det dårligt og indianere og alt muligt lækkert.

Vær kritisk overfor reklame-sproget

Mit råd er: prøv at høre efter hvad der egentlig bliver sagt i forskellige reklamer; hvad ordene egentlig betyder. På den måde bliver det lettere at gennemskue, hvilke af disse udtryk der bare er tomme, mode-ord, der udelukkende bliver brugt for at sælge varen.

At sælge vand på flaske

Anywho – lidt i samme gade som den økologi-retoriske spelt-bold (gade), finder vi emnet: salg af vand på flaske.

For på sin vis kan man paralleliserer salget af vand på flaske og salget af varer via økologiretorik; de bliver alle delvist solgt via indpakningen – om det så er den fysiske indpakning (vand på flaske), eller den økologi-retoriske indpakning (alle de nævnte udtryk).

Der findes en talemåde omkring at sælge sand i Sahara, som du nok kender. Denne talemåde ligger meget tæt op ad princippet med at sælge vand på flaske i Danmark. For til forskel fra i mange andre lande, kan vandet i Danmark, som bekendt, drikkes fra hanen.  Og det er i øvrigt tæt på at være gratis. Så hvorfor give 12 kr. for en halv liter kildevæld i syv-elleve? (der i øvrigt, logisk nok, ofte har døgnåbent). Eller endda at give 4 kr. for en Denise i fakta? (indsæt seksuel reference joke her). Det giver bare virkelig lidt mening.

Dette eksempel tydeliggøre, hvordan indpakningen somme tider er vigtigere (for salget) end selve indholdet.

San Pellegrino

Mmm. Denne San Pellegrino mineralvand fra de sjældne kilder i de italienske bjerge, har en fyldig aroma og er et symbol på italiensk stil og elgance. San Pellegrino er understøttet af dens noble historie, der gør den ganske enestående. Og med en blid og samtidig pirrende smag, skaber San Pellegrino en sand stemning af det autentiske Italien; med den eksklusive smag af VAND!! Den smager af vand for helvede! Forstå det nu!

Og ligesom de har en limonade-drik i Spanien der hedder: limonada – limon y nada (citron og ingenting), burde man benytte samme princip med vand på flaske:

Så er den her. Den nye ”vand og ingenting” – med smagen af vand.

Lennert Berthelsen – manden der havde sex i 1970’erne

Ja, vi har været der før: ’kær penis har mange navne’. Men også ’kært samleje har mange navne’. Og i Casper og Mandrilaftalen udviser karakteren Lennart Berthelsen, manden der havde sex i 1970-erne, en sand opvisning i samleje-metaforer. Man kunne sige at han ligefrem er en rigtig chaamp! En sex-metaforernes mester! En ægte samleje ekvilibrist! En  champ of intercourse conversation! En ægte vágina hvisker! En rigtig champ of chaaamps!

Anyways, i interviewet udtaler Lennart følgende (og jeg har citeret stort set hele interviewet, fordi du fortjener det – mere end du fortjener L’Oreal, ja, hvem fortjener egentlig L’Oreal?):

”jeg skal fandme ud at have fedtet rotten du ved – få noget steg på gaflen – lige ud og tjekke fisseletten.

Dejlig roulade – fandme store babsenutter helt fremme og pariserrøv – og jeg tænkte hold da kæft hun må sgu godt pisse i min morgenkaffe.

Når man endelig skal have lidt pelsværk på knagerækken, så jeg inviterer jo bas-viola med en tur i den grønne skov – hold da kæft der skal knækkes anemoner med nakken.

På et tidspunkt får jeg så vippet hende rundt – for helvede der er udsigt til Bagsværd. Der skal køres trillebør. Spermatometeret peger jo kraftedeme den ene og den anden vej.

Vi skal have inviteret Viggo med rullekraven en tur til Møns klint. Fy for helvede, så skal jeg fandme have klemt sjoveren ind imellem hormongardinerne.”

Se klippet her.

Og vi siger tak til Lennart Bertelsen (spillet af Lars Hjortshøj) for denne overflåd (overflod/udflåd) af samleje-metaforer og alt mulig lækkert. Han er om nogen virkelig Lars med de udtryk. Overdrevet Lars.

I en anden fremragende sketch med hr. Hjortshøj, udtaler han: ”jeg har 1100 kiks med smag – ellers ved jeg det ikke”. Og dette udtryk: ellers ved jeg det ikke, kan man bruge i mange situationer, hvis man, ligesom jeg, er til sort humor. Det er faktisk et stykke kage. For eksempel:

”Hey Claus – hvad skal du lave i dag? Jo, jeg havde tænkt mig at starte til ridning, ellers ved jeg det ikke.” Og, ja du kan bruge det i stort set alle situationer, ellers ved jeg det ikke.

At gå til hest

Hvorfor hedder det egentlig at gå til ridning? Jeg synes at en aktivitet, burde tage navn efter den genstand man bruger i aktiviteten. Ligesom at man går til fodbold, basketball eller skakbrik (eller i hvert fald de to førstnævnte – ellers ved jeg det ikke). Hvis man følger denne logik, skulle ’at gå til ridning’ hedde ’at gå til hest’, hvilket egentlig har en ret god klang, hvis jeg selv skal skrive det.

I det hele taget er ’at gå til’ et ret godt udtryk om ting man sådan generelt er god til; specielt hvis der er tale om noget man egentlig ikke kan gå til, per se.

For eksempel: ”Du er rimelig god til at pudse vinduer hva’? Ja, jeg har også gået til det. Det var hver mandag efter jeg gik til hest.”

Her-er-London

Her-er-London sketchen

Et andet Hjortshøjsk (jo, det kan man godt sige – ellers ved jeg det ikke) udtryk finder sted i en sketch, hvor Casper interviewer Claes Jacob Baumspieler omkring hvordan han har lavet melodien til ’Her er London’. Du får lige et udpluk af samtalen:

”Hvor lang tid tog det dig at skrive den (melodien)? – Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 12 sekunder og 4 år – Det er et meget dumt svar – Ja, men jeg har også været meget syg.”

Her kan jeg varmt (eller i hvert fald et sted mellem super koldt og brandvarmt) anbefale at bruge ’et sted mellem’ -udtrykket. For eksempel hvis man lige skal have feddet rotten, du ved, invitere Viggo med rullekraven en tur til Møns klint; i det tilfælde kan det tænkes at den ene part spørger den anden: hvor lang tid kommer det til at tage? For jeg skal altså til hest om en time. Hvortil du kan svare: Jo, jeg plejer at sige et sted mellem 8 sekunder og 3 år.

Ok, nuvel, her kan du måske argumentere for at ovenstående er et meget dårligt eksempel, men jeg har også været meget syg.