I tilfælde af at du er i tvivl om, hvilken dressing ’fars nylon’ rent faktisk er, kan jeg afsløre, at der er tale om den, altid ved salatbarer tilstedeværende, Thousand Island-dressing.

Udtalefejl, dovenhed eller almen sproglig udvikling?

Langt de fleste af os udtaler mange ord anderledes i forhold til, hvorledes de staves. Og som oftest begår vi disse “fejl”, uden selv at lægge mærke til det. En af de mest almindelige udtalefejl sker ved udtalen af ordet hångklæde, i stedet for det korrekte ’håndklæde’. Og som med en del af disse udtalefejl kan simpel logik bruges til at rette fejlen. Et håndklæde er et klæde til hånden, ikke til hången. En håndboldkamp er en dyst i sporten håndbold – en bold man kaster ved at bruge hånden; og altså ikke en håmbolskamp – en kamp med håm og bols.

Og naturligvis når man ikke altid at tænke så langt, før ordene kommer ud af ens mund. Ikke desto mindre kan denne logiske tilgang nogle gange alligevel være nyttig i forhold til korrekt udtale.

Der ligger sommetider også en fysisk dovenhed eller afslappethed i udtalefejlene. Det er simpelthen lettere at sige hångklæde, end det er, at sige håndklæde, fordi tungen, ved udtalen af ‘håndklæde’, skal løftes op til overmunden for at udtale ’nd’-lyden.

Man kan desuden argumentere for, at nogle af disse udtalefejl ganske enkelt skyldes almen sproglig udvikling, og på den måde er mere eller mindre uundgåelige – i hvert fald på lang sigt. Derudover har dialekter og accenter meget at sige i forhold til hvordan vi udtaler ord, og hvor tæt det talte sprog ligger på skriftsproget.

Jeg tager freksempel på Istergade

Farlis er der en del der freksempel bruger hångklæde, hångsæbe og bidler helt bevidst begrund af, de/vi finder det morsomt.

Men spørgsmålet er, om man kan tage Lymbyvejen til Kalumborg, hvis man bare kører gemmen en rungkørslen, eller om man hellere skulle gå ad Istergade hen til Tioli med et fransbrød, en advokado og en bakke himbær på ens bagagebær?

På den anden side skulle man måske tage hjem og være i sit eget selvskab og løse en Soduko, mens man spiser en løvpostejsmad med robeder og krødderier og drikker en lille expresso, hvorefter man ser tevervisen. Og tevervisen handler om en savføre der folgrafere konfolutter på gållet. Hvis du forstår?

Ja, de sidste ord skulle lige bruges.

Tevervisen?

Fejlene træder i sandhed meget tydeligere frem, når man ser dem på skrift, og langt de fleste af os overhører størstedelen af andres (og egne) fejl, når de forekommer i hverdagen (hvilket er ofte).

*Farlis = Faktisk

*Gållet = Gulvet

Øjro, Øvro eller Euro?

Navnet på netop denne møntfod bliver udtalt meget forskelligt af os danskere – som regel i en af de ovenstående variationer. Den sidste variation, ’Euro’, kan man kalde den internationale version.  Her  udtaler man ’Euro’ ligesom det første led i Eurovision Song Contest.

’Øvro’ er efter min mening den mest korrekte version på dansk, mens ’Øjro’ har en tysk (og dermed jævnt grim) klang. Med al respekt.

Jeg bruger ’Øvro’ (eller ’Evro’ – eller der imellem) – hvad bruger du?

Øvro