I filmen ‘shawshank redemption’ eller ‘en verden udenfor’ på dansk – ja, det var dengang man stadig oversatte udenlandske filmtitler, hvilket ikke sker så ofte idag, fordi vi skal være så internationale – og det finder jeg sgu egentlig lidt ærgeligt (ja, undskyld mit franske, som man siger), når man tænker på titler som ‘bankekød til slemme drenge’ og ‘seje bøffer og hårde bananer’.

Vi har et behov for anerkendelse

Nå.. Men i ‘en verden udenfor’ optræder udtrykket ‘i was here’ (eller ‘insert name’ – was here) som et småfilosofisk udtryk, snittet i et stykke træ, der fortæller verden at man har været her, i håbet på ikke at blive glemt og samtidig som en selvanerkendelse af, at man har været og levet her på jorden.

Denne trang til anerkendelse i nutiden og til at ville blive husket i fremtiden kan vi indfri på en del forskellige måder; en af de (forholdsvis) nye måder er via internettet, og navnligt facebook, hvor folk ‘poster’ på livet løs, hvilket får mig til at tænke på den gamle børnesang:
‘se hvad jeg kan, se hvad jeg kan, kom og se det alle mand’
Eller måske ville en mere præcist beskrivende udgave lyde således:
‘se hvad jeg kan, se hvad jeg kan og se hvad jeg har lavet’ (selvom det ikke lyder så godt, hvis man prøver at synge det).

Børnefilter på facebook

I øvrigt inkluderer ‘hvad jeg har lavet’ i høj grad ens børn, som man jo på sin vis har lavet. Og med fare for at støde nogen, men med alt respekt (desuden et fremragende udtryk der giver en ret til at skrive stort set hvad som helst; i.e. ‘med alt respekt – du er en idiot’) burde man måske lave et børnefilter på facebook, hvor alle opdateringer der indeholder informationer om eller billeder med børn på, bliver filtreret væk. Rolig nu! Det er bare en ide.

facebook

Nå, men anerkendelse og facebook er der jo allerede skrevet flere hundrede artikler og hvad ikke (what not) om, så nu vil jeg i stedet nævne en anden måde man kan sørge for at folk anerkender en nu, og husker en i fremtiden på; nemlig via forskellige former for kunst og håndværk.
Arkitektur, litteratur (herunder inkluderet blogs) og komposition er eksempler på redskaber vi har til at skabe noget, så vi kan fortælle verden at vi har været her. Og med fare for at lyde lommefilosofisk, så er alle erhverv, og faktisk alle de ting vi gør i det hele taget, alle vores handlinger, en måde at sige ‘i was here’ på, fordi alle ens handlinger påvirker verden og menneskerne i den.

“jeg har lige spist en makrelmad”

Men der er stadig nogle (læs: undertegnede) der har en større trang end andre, til at fortælle folk hvad man har lavet og hvad man kan; og selvom en statusopdatering som: “jeg har lige spist en makrelmad og nu skal jeg på crazy daisy”, kan virke en anelse triviel (omend sjov), kan det for andre være utrolig vigtigt at fortælle. Så tak for det facebook. Du er bomben. (the bomb)

Nu vil jeg drikke lidt vand og tage mine sko på.

jeg var her