I erhvervslivet har vi en dejlig tradition med at gøre grin med medarbejdere, der ikke fatter en brik. Lærlinge, praktikanter og folk der er nye i et fag bliver ofte udsat for decideret erhvervsspecifik humor, ofte i form af: ’ha! – det findes jo slet ikke’-jokes.
Og så kan de jo også bare lære at være nye og unge og uerfarne – det skal man da i høj grad have samtlige høvl på bænken for. Så for at sprede denne fantastiske erhvervsspecifikke humor, har jeg samlet nogle af de smækreste af slagsen.
Og hvis vi lægger ud i køkkenet, kan man her risikere at:
1. Blive sendt ud efter den hvide frugtfarve (hvis sovsen er blevet for mørk).
2. Hente en dåse spejlæg.
3. Blive sendt på lageret efter komfurforlængeren.
Er man malerlærling, kan man komme ud for at blive sendt af sted efter:
1. En venstrehåndsrulle.
2. En tapetopretter.
Og diverse håndværkerelever har gennem tiden skulle hente:
1. messing magneten.
2. Stribet hattelak.
3. En spandfuld dyvelhuller.
4. Pløkfedt.
5. En forlængerhøvl.
6. Skotskternet sytråd.
7. Spadefedt.
8. Stakitfrø.
9. En venstrehåndsskruetrækker.
Derudover kan nævnes disse relaterede jokes i samme kategori:
Og så var der:
1. Dæksdrengen der blev sendt ned for fodre kølsvinet eller fange mastefisken.
2. Lærlingen der blev sendt på apoteket efter et øjemål.
3. Eleven der skulle finde nøglen til svangerskabet.
4. Lærlingen der blev sendt til bageren efter en moderkage til kaffen.
5. Bankeleven der blev sendt i boksen efter rentefoden eller hovedstolen.
6. Eleven der blev sendt til fiskehandleren efter en nilfisk.
7. Smørrebrødsjomfruen der skulle lave kejsersnitter.
Ud over de talrige ’det findes jo slet ikke’ -lærlingejokes, har den erhversspecifikke humor også bredt sig til musikkens verden. Og eftersom jeg har undervist i guitar i en del år, har jeg da hørt mangt en 14-årig knægt fnise ustyrligt, når jeg siger, at han skal spille et ’Fis’. Hvilket i øvrigt er den helt korrekte betegnelse for en bestemt tone eller akkord (kryds for F eller F#). Og når man så efterfølgende beder ham om at spille et E, går det selvfølgelig helt galt.
Derudover kommer man ikke udenom at nævne den gode gamle lumre musik-joke:
Vi har tonerne As og Fis, og derimellem ligger G-stregen.
Her ved alle de musikinteresserede læsere at: det er sjovt fordi det er sandt. Og i mellemtiden kan I andre jo lige smutte ud efter en bøtte med ternet maling.
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg_replace() in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php:63 Stack trace: #0 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php(19): the_commenter_link() #1 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(183): custom_comment(Object(WP_Comment), Array, 2) #2 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(147): Walker_Comment->start_el('\t ...', Object(WP_Comment), 2, Array) #3 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-walker-comment.php(139): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #4 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includes/class-wp-walker.php(159): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, '5', 1, Array, '\t ...') #5 /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-includ in /var/www/jeppezabel.com/public_html/theblaze/wp-content/themes/beveled/includes/theme-comments.php on line 63