Og jeg har lovprist det før – Quora – forummet for folk der ved, hvad de skriver om. Og det er også her, jeg har hentet ideen til dette indlæg. For i den fantastiske tråd ved navn ’What-can-I-learn-know-right-now-in-10-minutes-that-will-be-useful-for-the-rest-of-my-life’, fandt jeg et indlæg, der handler om, hvordan man kan undgå at bruge ordet ’meget’ og i stedet kan bruge andre ord. Se så her via dette link, monsieur:

dk.pinterest.com/pin/330944272592286552/

(copy paste linket ind i din browser)

Og ja, skemaet er på engelsk som den mere observante blaze-læser måske allerede har opdaget. Men en del af det kan forholdsvis nemt oversættes til dansk, så os danske sprogbrugere også kan få glæde af det. Derudover kan man selvfølgelig udvide det med flere ord selv.

Bidder af ’Hvad-kan-man-bruge-i-stedet-for-’meget’-skemaet’ oversat til dansk

Ja, det er en flot og ikke mindst catchy titel til skemaet, synes du ikke?.

Nå, men fx kan man i stedet for at bruge ’meget bange’, bruge ’rædselsslagen’. Man kan bruge ’rasende’ i stedet for ’meget vred’, ’smukt’ i stedet for ’meget flot, ’idiotisk’ i stedet for ’meget dum’ og ’udmattet’ i stedet for ’meget træt’.

En del af udtrykkende fra skemaet er også svære (i hvert fald for mig) at oversætte korrekt i sammenhængen – fx ’parched’, ’superb’ og ’solemn’.

Solemn

Men selve ideen med nogle gange at undgå at bruge ordet ’meget’ kan jeg i særdeleshed godt grave. Netop fordi det ofte vil gøre vores sprogbrug mere varieret og mere præcis. Så er det tip hermed givet videre. Dog skal det nævnes at det mest præcise selvfølgelig af og til er at bruge ordet ‘meget’. Nogle gange er det lige det ord der skal til. Men ofte kan man få noget ud af at overveje om der var et mere præcist og sigende ord, man kunne bruge i stedet.

Måske kan du oversætte nogle af de udtryk som jeg mangler fra skemaet? Hjælp modtages med kyshænder og high-fives.

High five

Brudstykker fra en landsbydegn..

Og uden yderligere omsvøb, uden filter og uden små-irriterende til-middag-hos-kommentator-agtige kommentarer, får I her en række af citaterne.

1. ”Det er sådan i de fleste familier, at drengene er efterkommere af deres far.”
2. ”Med p-pillens indførelse er det nu muligt for kvinden at blive til en mand.”
3. ”Den tekst, vi skal skrive om, handler om et kultursammenstød.
   Min mening om dette emne er ved at uddø.”
4. “Når pigerne dengang i middelalderen flyttede hjemmefra,
   så var det enten fordi de fik børn, eller fordi de fik gift.”
5. ”I storbyen kan man rundt omkring på cafeerne finde en hel masse
   afdampede rock-stjerner.”

Rockstar

1. ”Stefan Zweig regnede ikke sportsfolk for noget særligt,
   hvorimod han satte alle andre kunstnere op på en pedal.”
2. ”Det er svært at vide, hvor man har sine værdier og meninger fra, og det er jo nok fordi, at de fleste står med et ben godt plantet i begge deres forældre.”
3. ”Nogle mennesker kan blive så nedtrykte, at de begår selvmord.
   Skal jeg være helt ærlig, vil jeg sige, at det har jeg nu aldrig selv prøvet.”
4. ”Efter at have læst denne tekst vil jeg ændre livsholdning,
   og jeg vil i hvert fald tænke over det, som forfatteren har skrevet i en uges tid.”
5. ”Jeg må ærligt indrømme, at jeg da også tit selv overskider mine egne grænser. Det er især, når jeg er til fest.”
6. ”Da Anne Grethe begår selvmord, er det for hende første gang, at hun gør det.”

Og så til dem der ligger i kategorien for misforståede ordsprog, som både unge og gamle har vanskeligheder med fra tid til anden.

Kam

1. ”Jeg synes nu, at man skal passe på med ikke at slå alle muslimer
   med den samme kam.”
2. ”Jeg har boet på Færøerne i nogle år, og deroppe er det sådan, at når de unge begynder at interessere sig for noget, så går de ind for det med uld og hår.”
3. ”Man skal altid huske at feje foran sin egen dør,
   før man begynder at smide med sten.”
4. ”Vi danske vil have både i pose og i sæk, men man kan nu engang ikke både blæse og mele sin egen kage.”
5. “Bare tænk på Eva i Paradisets have. Hun er jo et eksempel på, at kvinder har interesseret sig for sex, siden tidens tand gik i gang.”
6. ”Hvis man som politiker vil beholde magten, er man af og til nødt til at true nogle kameler.”

Kamel

Ja, det er nok ikke altid nemt at være dansklærer, men dog bliver der skabt nogle finurlige og yderst humoristiske sproglige konstellationer i en del af elevernes fejlformuleringer, som man på sin vis godt kan sætte overordentlig pris på på en regnfuld oktoberaften.

Flere eksempler på sjove sproglige fejl i danske stile

Klip til lidt nyere tids eksempler på disse sproglige fejl, som jeg har hapset fra forskellige steder på nettet:

1. Den voksende anti-tissemisse i Nazi-Tyskland.

2. I got dandruff out of my father. (skæl(d) ud)

3. Luthers lille kattemis.

4. Hendes navn Bella er et kælenavn der baserer sig på Bella centeret i København. Hendes kælenavn kan være en eufemisme for hendes størrelse eller måske hendes egenskab til at rumme 30.000 mennesker.

Skæld ud

Hvis du tilfældigvis er dansklærer eller bare kender til andre sjove sproglige fejl af en eller anden art, er du mest velkommen til at skrive på livet løs i kommentarfeltet.

Og naturligvis er forklaringen at mange af disse faste vendinger og ordsprog ikke skal forstås bogstaveligt, men i stedet metaforisk. I tilfældet med at skrive sig noget bag øret når man skal huske på noget, giver det mening, hvis man tænker på, hvad der ligger inde bag øret – altså hjernen, som man jo bruger til at huske med.

Jovist, men så skriv da noget jeg ikke allerede vidste.

Bevares, det kan være at der er nogle af vendingerne på denne liste, du ikke kender til og i øvrigt er der også en del af disse faste vendinger jeg i hvert fald ikke kender den logiske forklaring på. Hvis du kender en forklaring, må du hjertens gerne bidrage med den.

Anyways, her er listen med ordsprog og faste vendinger der på en eller anden måde ikke helt giver mening – i hvert fald, hvis man prøver at forstå dem bogstaveligt.

1. Ellers falder der brænde ned

2. At tage benene på nakken

3. Der er ingen ko på isen

Ingen ko på isen

4. Slå på tråden

5. Med håret i postkassen

6. Det koster det hvide ud af øjnene

7. Du har ret, du skal hænges ved daggry

8. At stikke op for bollemælk

9. Lokummet brænder

10. Stikke en finger i jorden

11. Skyde papegøjen

Skyde papegøjen

13. Så er den ged vist barberet

14. Og vi tager den lige én gang til for prins Knud

Grunden til at nogle af disse udtryk kan være svære at forstå i dag, er at de stammer fra gamle dage. Til dels kan nogle af ordene i sig selv derfor skabe vanskeligheden – fx bollemælk og til dels kan sammenhængen og historien bag udtrykkene være svær at afkode. Hvem var fx Prins Knud og hvilken sammenhæng er der mellem agurkesalat og bønder?

Og selvfølgelig kan man sige at overskriften på mit indlæg er lidt vildledende idet man sagtens kan finde meningen med alle disse måske umiddelbart ikke forståelige vendinger og udtryk ved at læse sig frem til betydningen. Så ja, alle udtrykkene giver på en eller anden måde mening, hvis man går ind og studerer dem. Men de umiddelbare bogstavelige betydninger kan nu også medvirke til en del morskab.

Vejrudtryk

Inden for det meteorologiske felt findes der også et par udtryk der umiddelbart ikke giver meget mening. Fx udtrykket ’det blæser en halv pelikan’. Og det tætteste jeg kan komme på en forklaring på det udtryk er, at pelikan minder om og rimer på ’orkan’. Men hvis du har en bedre og mere fyldig redegørelse for udtrykkets etymologi, så skal du skam ikke føle dig for fin til at byde ind i kommentarfeltet nederst.

Så har vi vendingen ’det regner med skomagerdrenge’, som man kan sige når det regner kraftigt og med store regndråber – også kaldet ’i lårtykke stråler’. Der findes ikke rigtig en entydig forklaring på det store tre gange dobbelt v, men formodentlig hænger udtrykket sammen med at skomagerlærlinge i gamle dage skulle være særligt vilde når det regnede, og at de plaskede rundt i vandpytterne ude på gaden.

Regner skomagerdrenge

Det regner med..

Og netop dette ’det regner med’-udtryk er ret interessant, hvis man kigger på, hvilke udtryk man bruger for det samme fænomen i andre lande. På engelsk er det fx ’katte og hunde’ det regner med mens det i det svenske regner med søm. På Island regner det med ild og svovl og på finsk regner det med ’vrede kællinger med harver på ryggen’. Ja, noget kan de de finnere.

Hvisjegnulæggerudmedatskrive

nogetheltudenmellemrumog

punktummerellerkommaerså

erdetrimeligsværtattydehvad

deregentligtstår.

Fascinerende er det dog, at de fleste alligevel er i stand til at læse det. Men det er en helt anden snak.

Eller hvis man bytter rundt på ordmellemrummene:

Fasciner ende er det dog, at de fleste al lige vel er is tand til at læse det, men det er en hel tand ens nak.

Forvirrende – det tror jeg nok, frisør!

Krabbe Klør Muslinger

Bekæmp malplacerede ordmellemrum

Anywho, jeg har før nævnt denne sjove facebookside, hvor du kan finde masser af eksempler på sproglige fejl i form af, ja malplacerede ordmellemrum. Fx ’Krabbe Klør Muslinger’ og ’Slik Trolden’, for ikke at tale om nyere eksempler så som ’sten bider rogn’, ’vind jakke’ og ’dyre kort’. På siden kan du finde multimange flere eksempler på sjove malplacerede ordmellemrum, der skaber sproglige misforståelser.

Mod dræber snegle

Engelske orddelinger

Desuden findes disse sjove sproglige fejl også på engelsk. Fx ’kid napping’ og ’kidnapping’ eller ’the rapist’ og ’therapist’.

Dan sukker

Mange af os bruger flere mellemrum i sproget end hvad godt – eller korrekt – er. Måske er det en indflydelse fra det engelske sprog, hvor rigtig mange ord deles op i modsætning til, hvordan det går ned på dansk. Eller måske synes folk bare ikke det er så vigtigt. I hvert fald kan et skabe, til tider humoristiske, misforståelser, hvilket jo er fantastisk.

Har du et godt eksempel på unødvendig brug af mellemrum, så kom gerne med dit input nederst på siden.

Cheerios, partner.

Når det så er sagt, findes der sange, der bader i banaliteter i en sådan grad, at det i hvert fald får mit kar til at flyde delvist over.

Britney

En del Britney sange falder ind under den kar-overflydende kategori, og på den absolutte førsteplads, finde vi den mindre kendte Britney-sang, ’E-mail my heart’, som du kan høre her, hvis du har lyst til at udsætte dig selv for det.

Og titlen i sig selv siger jo det hele. Tak, Britney.

Rebecca Black

Den 80 millioner You Tube-klik berømte sang ’Friday’ med Rebecca Black er et sandt festfyrværkeri af intelligent lyrisk udfoldelse – bemærk ironien. Du kan se videoen her, hvis du er pjattet med tyk amerikansk accent og fuldstændig og absolut mangel på indhold.

Friday

Fx kan nævnes dette eksklusive tekststykke:

”Yesterday was Thursday, Thursday
Today i-is Friday, Friday (Partyin’)
We-we-we so excited
We so excited
We gonna have a ball today

Tomorrow is Saturday
And Sunday comes after … wards

Og hvis man er lidt i tvivl om rækkefølgen af ugedagene, er dette ganske vist en glimrende lektion. Desuden: hvis du har for travlt til at se videoen – og i øvrigt aldrig har været på You Tube, kan jeg afsløre at sangen i bund og grund handler om, at det er rimelig fedt, når det er fredag.

Will Smith og Vanilla Ice

Derudover findes den fremragende Will Smith-sang med titlen, ’Gettin’ jiggy with it’. Og måske kan nogle forklare mig, hvad den titel egentlig betyder, og hvad man bliver ’Jiggy’ med?

I sin tid skrev jeg om sangen ’Ice ice baby’. Her lyder teksten, oversat til dansk, således:

Is, is baby

Is, is baby

Vanilje is, is baby

vanilla-ice

Har du flere fede tankeløse sangtekst-eksempler? Så del dem gerne i kommentarfeltet.

Når man misforstår med vilje

Det kan være en yderst sjov øvelse at forsøge at misforstå piktogrammer og skilte, altså at tænke sig til, hvad piktogrammerne også kunne betyde. Er dette fx et symbol for ’pas på gamle mennesker i trafikken’ eller måske ’to ældre mennesker er ved at starte en conga linje’? Ingen ved det.

Ældre mennesker der starter en conga linje

Og er dette et skilt, der har til formål at advare om vejarbejde eller måske en mand, der har problemer med at slå sin paraply ud?

Lav en Google billedesøgning på : vejarbejde for at se eksemplet..

Vandaliserede piktogrammer

Anywho, jeg er faldet over en række piktogrammer, der om man så må sige, har fået tilføjet mening. Og disse vil jeg gerne dele med dig, kære b-læser.

Lav en Google billedesøgning på : hide your potato, recieve bacon,  jazz hands warning, pie area og snakes chase you for at se eksempler..

Mangen til sjovhed og kreativitet skal man lede en rum tid efter – og det bør man i øvrigt også. Har du nogle piktogrammer, som du på humoristisk vis har misforstået, så må du hjertens gerne dele disse her på bloggen min.

Adjø!

1. Eat (someone) for breakfast

– to defeat someone easily

2. Feed one’s face

– to eat

3. Gravy train

– a job or some work that pays more than it is worth

4. Greatest thing since sliced bread

– the greatest thing that there has ever been

5. Have bigger fish to fry

– to have more important things to do

6. Hit the sauce

– to drink alcohol regularly

7. Make hamburger out of (someone or something)

– to beat up or destroy someone or something

8. Not for all the tea in China

– not for anything

9. Not worth a hill of beans

– worthless

Et bjerg af bønner

10. Save (someone’s) bacon

– to help someone from failing or having trouble

11. Small potatoes

– something that is not very big or important compared with other things or people

12. Spill the beans

13. That’s the way the cookie crumbles

– that’s life, those things happen

14. Top banana

– the person who is the boss or the top person in a group or organization

top bananen

At fodre ansigtet

Jeg er svært glad for udtrykket ’feed one’s face’, at fodre ansigtet eller fjæset. For man kan vel altid bruge endnu et udtryk for at fylde sig med mad.

Men spørgsmålet er om du kører med på sovsetoget? Om du tager mere bacon med hjem end du egentlig fortjener, baseret på din arbejdsindsats? I hvert fald er udtryk med sovs evigt lækre. Og i samme åndedrag skal selvfølgelig nævnes ’at slå til sovsen’ – at drikke alkohol jævnligt.

Et af de absolut bedste udtryk fra listen er nr. 4, ’det bedste siden skiveskåret brød’. Ikke mindst fordi skiveskåret brød, som alle jo ved, er det fedeste nogensinde!

Ikke for alt te i Kina

Alt te i Kina

’Ikke for alt te i Kina’ og ’ikke et bjerg bønner værd’ fungerer rigtig fint, når man oversætter udtrykkene direkte, mens ’det er sådan kagen smuldrer’ måske ikke giver ligeså meget mening – eller gør det? Spørgsmålet er om det bare er ’små kartofler’?

1. As flat as a pancake – så flad som en pandekage

2. Born with a silver spoon in one’s mouth – at være født med en sølvske i munden

3. Carrot and stick – Pisk og gulerod

4. Have a sweet tooth – at have en sød tand

5. Hot potato – en varm kartoffel

så flad som en pandekage

Og den allermest direkte oversatte, ever:

6. Go bananas – at gå bananas

De engelske udtryk man ikke oversætter eller bruger på dansk

Ja, efter denne umanerlig elegante underoverskrift, kan det være vanskeligt at holde niveauet oppe, men man må jo forsøge, om end man kun er en ydmyg sprognørd.

Anyhow, nu får du serveret en liste med virkelig smækre engelske idiomer, som jeg mener, man burde oversætte mere eller mindre direkte og fluks bruge i det danske sprog.

1. As cool as a cucumber

Sej som en agurk

2. As easy as apple pie

3. As easy as duck soup

4. As thick as pea soup

– very thick

5. Back to the salt mines

Tilbage til saltminerne

6. Big cheese

– an important person, a leader

7. Bring home the bacon

– to earn your family`s living

8. Buy a lemon

– to buy something that is worthless or does not work well

9. Cheesed off

– to be annoyed

10. Cook (someone’s) goose

– to damage or ruin someone

11. Eat one’s heart out

– to be envious of someone or something

Nå, og hvorledes skal man så give sig i kast med at oversætte disse udtryk? Jo, det første kunne oversættes med: ’så cool/sej som en agurk’, hvilket er et rimelig lækkert udtryk. Men det engelske udtryk spiller på ’c’ –bogstavrimet, så hvis man skulle have denne sproglige finesse med, kunne man oversætte udtrykket med det pæredanske’ så awesome som en agurk’, selvom ‘a’-lyden ikke er helt ens. Måske har du andre forslag til en oversættelse?

Så nemt som æbletærte

’Så nemt som æbletærte eller andesuppe’ lyder rent fint og ’tilbage til saltminerne’, er et yderst dejligt udtryk om et arbejde man nødigt vil vende tilbage til. Derimod er ’big cheese’ og ’cheesed off’ noget mere besværlige at oversætte, da ’at være en stor ost’ og være ’ostet af’ ikke ligefrem klinger så samtlige fugle synger.

så let som æbletærte

At tage baconet med hjem

Jeg har 3 jobs, ja, man skal jo tage bacon med hjem. Jo, det klinger faktisk ok, efter min knap så ydmyge mening. ’At købe en citron’, kunne man snildt bruge direkte oversat, mens ’at tilberede en persons gås’ måske er lidt langt ude – men måske også en lidt sjov måde at sige, at nogen skader en person på.

’At spise ens hjerte ud’ er måske den sværeste at oversætte. Har du et bud på en oversættelse til dette udtryk? Så er du virkelig så sej som en agurk.

Hvad helveg er et idiom!?

I hvert fald kan et idiom defineres således: et fast billedligt udtryk bestående af to eller flere ord, der tilsammen udtrykker en mening, som ikke direkte kan udledes af de enkelte ord, fx at stille træskoene ‘at dø’. (fra Gyldendals store danske..).

Madidiomer

Nå, dukkenfin – nu skal det jo handle om madudtryk, så lad mig smøre dig op med en sproglig sandwich af madrelaterede udtryk.

Har du en sød tand? Eller har du måske mere lyst til at varm kartoffel? Jovist, det kan godt være, at det er ligesom at sammenligne æbler og appelsiner, men så længe du spiser som en hest, er der ingen grund til at græde over spildt mælk. Så tag det med et gran salt, for det er præcis lige som at tage slik fra et barn – det kan du æde din gamle hat på.

varm kartoffel

Eller måske er du en sofakartoffel, der føler dig flad som en pandekage, fordi du har for meget på tallerkenen – er det dig i en nøddeskal? Og har du måske så brug for pisk og gulerod?

Ja, meget mening giver det ingenlunde, men det demonstrerer på bedste vis, hvor sindssygt mange madudtryk, der bare venter på, at du sætter tænderne i dem #BaDumTsss

pisk og gulerod

I næste indlæg kan du læse om fantastiske engelske madudtryk. Og mon ikke man kunne være så fræk at tillade sig at oversætte nogle af de engelske udtryk direkte, og bruge dem på dansk? Det tror jeg nok, frisør! Til vi ses.

’Ade’ -endelsen og ord med ’aaahh’

Blandt andet er der endelsen ’ade’, som i marmelade, chokolade, roulade og limonade. Ord, der alle sammen lyder som noget forholdsvis lækkert. Og måske skyldes det til dels ’ade’ endelsen?

I hvert fald er der noget lækkert og indbydende over ord, der indeholder lyden ’aaah’, som man jo også siger, når man bliver udsat for noget umanerlig dejligt. Den ’aaah’-lyd ligger også i ’ade’ -endelsen, og måske derfor lyder det bare lækkert.

’Aaah’ –lyden findes desuden i andre dejlige ting så som kage, behage, bage og undtagelsen, der afkræfter reglen – sild i lage.

Rent etymologisk, stammer ’ade –endelsen fra den fine franske sprog. Og jeg mindes at have læst et sted, at det blot er en feminin endelse – men du må ingenlunde hænge mig op på det.

Andre mærkværdige madudtryk

Jeg har tit, ofte, alle dage og jævnligt undret mig over udtrykket ’gjort kål på’. Ifølge medsprognørderne på serritzlev.dk er talemåden blevet tilpasset fra det franske ’gøre suppe på’ til en mere danskeragtig spise. Og hvorfor egentlig ikke ’gøre suppe på’ noget i stedet? Eller måske ’gøre lakrids’ eller ’gøre Snickers’ på noget – da netop disse to eksempler jo begge er gængse hverdagsspiser her i Dannevang.

Gøre kål på

Anywho, udtrykket pærevælling er også en tand interessant, da det både bruges om selve vællingen af bygkorn og pærer og i overført betydning om en lettere rodet sammenblanding af ting. Udtrykket giver, som andre ord med overførte betydninger, en vis pondus i kommunikationen. Måske fordi det maler et klart billede af noget, der er fuldstændigt sammenrodet.

Pærevælling

Et ret så særpræget madrelateret udtryk er ’arme riddere’, som er en dessert med franskbrødsskiver dyppet i mælk og stegt på panden.

Der er en del tvivl om, hvorfor den fornøjelige ret har netop dette navn. Angiveligt har retten franske rødder og hed på fransk ’ammeritte’ eller noget i den stil, hvilket så muligvis er blevet undersat til ’arme riddere’. Men det er vanskeligt at finde en entydig forklaring. Hvis du ved mere, er du mest velkommen til at skrive en kommentar nederst på siden, monsieur.

Anyways, eftersom madsprog er sådan en forunderlig størrelse, fortsætter vi den massive succes her på siden i næste uge med del 2.