I mellemtiden har jeg opdaget en række nye udtalefejl, som jeg sys at du også skal have glæde af.

En række lækre udtalefejl

1. Badmington

2. Indentitet

3. Kontigent

4. Helsinør

5. Endrup station

6. Tommelstok

7. Gymlastik

8. Gymmastik

9. Bæefter

10. Sjosjaldemkratied

11. Lomserklæde

12. Sokolade

13. Enogtrelve

14. Rorange

15. Nomtørklæde

16. Komfirmere

17. Pogram

18. Dyrs sommerland

19. Bambulance

Bambulance

20. Delektiv

Og endeligt en meget særlig slags vinduer, der kun findes i bestemte bydele:

21. Forstadsvinduer

En stor del af disse udtalefejl bliver begået begrund af, at det simpelthen er lettere at sige ordene på denne fejlagtige måde. Det er altså det rent tekniske aspekt – hvor de forskellige vokal- og konsonantlyde ligger i munden og den slags – der udmunder i disse fejl.

Freksempel flyder talen nemmere for nogle, når de indsætter et ’r’ foran orange eller et ’b’ foran ambulance. Derudover forsvinder en række konsonanter fra en del ord på listen – igen fordi ordene på den måde teknisk set bliver nemmere at udtale.

Når to ord bliver til ét

Du står nede i din lokale Super Hest, du køber måske nogle rorange nomtørklæder og bæefter køber du freksempel enogtrelve stykker sokolade.

Sokolade

Når du så har betalt, stiller ekspedienten ofte et ganske bestemt spørgsmål – nemlig: ”Skal du have en bongmæ?”.

Denne replik er blevet kastet over kassen i Kvickly så mange gange at ordene ’bong’ og ’med’ simpelthen er smeltet sammen til det frække ord: ’bongmæ’.

Og sådan forholder det sig også med en række andre ord. Freksempel: ”Skal du halakrids?” Og selvfølgelig skal man da halakrids!

Denne ’når to ord smelter sammen til ét’ –praksis vælter til tider over i kategorien børnesprog, som jeg også tidligere har skriblet lystigt om. Dette får du et yderst fornøjeligt eksempel på i denne meget fine sætning: ”Mor, må vi godt få tedessert i dag?”

Det minder mig i øvrigt om da jeg var en purk og binge-lyttede til Kim Larsen. For mig hang fornavn og efternavn uløseligt sammen, således at det blev til ét ord ’kimelarsen’ – ganske uden at tænke over at det hang sammen med fornavnet ’Kim’ og efternavnet ’Larsen’.

Ja, så kan du placerer dette i din pibe, hvorefter du kan ryge det, som man siger.

Jeg skal bede om en stor pommes frites

For eksempel var jeg i sin tid et smut forbi min lokale kyllingepusher (den altid ophængte French Chicken, hvis i forstår). Damen der stod foran mig i køen bestilte en halv kylling, en lille salat samt en stor pommes frites, hvilket er en ret normal ret normale folk bestiller, med rette. Og der kunne man stå og grine lidt for sig selv (selvhumor – når man kun selv synes noget er sjovt), mens man forestillede sig at manden bag disken gav damen en stor bakke med en enkelt pommes frites på; og vel at mærke, en på størrelse med en halvanden liter cola flaske, så den knap nok kunne være i bakken. Ja, det grinede vi meget af! Men man skulle måske have været der? Sådan er det jo som bekendt med nogle historier: det er kun muligt at se det sjove, for den person der fortæller historien, fordi vedkommende selv har befundet sig i situationen, og dermed kan genkalde bestemte sjove billeder og minder fra historien.

Er det øvrigt ikke meget mere fat at bruge ordet ’dame’ end kvinde? Jeg mener, det lyder mere gammeldags, og: kvinde – sminde. (i øvrigt et altid fremragende argument til latterliggørelse af et ord; hvor man udtaler ordet, og efterfølgende udtaler ordet, hvor forbogstavet er byttet ud med bogstaverne ’sm’ – For eksempel: ’warcraft smorcraft’, ’Jylland smyland’ eller ’talefejl smaaalefejl’.

At sidde på computeren

Anyways – en anden talefejl jeg har hørt en par gange, er følgende: ”Jeg går lige ind og sidder på computeren”, hvilket jo som bekendt ikke menes bogstaveligt. Men som officiel sprognørd, kan man ikke lade være med at få et billede af en person der sætter sig oven på en bærbar computer, og bare sidder og kigger ud i luften. Det virker umiddelbart ikke så ophidsende. Som en sidebemærkning kan her nævnes: ’bærbar smærbar’ – om de bærbare computere, der er så gamle at de kræver at strømledningen sidder i konstant, og dermed bliver det direkte modsatte af at være bærbare.

At sidde på computeren

At lave på skamlerne

De to nævnte eksempler er sætninger, udtalt af voksne. Men oftere er det faktisk børn, der fremfører sådanne vidunderlige talefejls-befængte sætninger – med alt respekt.

For eksempel er følgende sætning blevet udtalt af op til flere børn, umiddelbart efter de har været til en træsløjd-time: ” Vi har været nede og lave på skamlerne”. Og naturligvis menes der: ”Vi har været nede og arbejde med skamlerne”, da den første sætning kraftigt antyder, at disse børn har været nede og gå på toilettet på skamlerne, hvilket er et noget humoristisk og samtidig frastødende billede.

At lave på skamlerne

Men nu må jeg hellere afslutte indlægget – jeg skal lave på mit speciale (aka. pixi-bog).

Min mor og mig er som kop og kande.

Nu mærker man virkelig ydersiden af at være kendt.

Det er der både forlemper og ulemper ved.

Jeg havde en klump i maven.

Jeg har fået en over ballen.

Kan du så godt lide at gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette?

Vi lever i år 2012, det ville være noget andet, hvis vi levede i år 2002, altså årstiderne skifter.

Lars Løkke og meget mindre mening

Og selvom man har lidt lyst til at pege hænder og grine, er det er jo ikke fordi vi andre, i vores daglige tale, udtrykker os med sproglig passionalisisme og helt uden talefjeld (eller skrivefejl for den slags skyld). Anyhow.. det er ikke kun reality-stjerner, der kan prale med sproglig ekvilibrisme. Et glimragende eksempel på dette var, da den tidligere statsminister Lars Løkke rodede sig ud i denne forklaring af regeringens skattepolitik:

“Dem der tjener mere, og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja de afleverer så mere mindre, end dem der tjener lidt mindre, og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre” (link til youtube klippet: http://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0)

Se i øvrig en liste med fede politiske citater her.

Ja, man kunne påstå at der er galskab i meningen, men jeg finder nu alligevel grund til at hylde disse sproglige ny-opfindelser, (måske mere fra Amalies side end fra Lars’) intentionelle eller ej. Og disse fejl-udtryk er da også, via tv-mediets kolosalle kraft, i nogen grad, blevet udbredt blandt befolkningen. Jeg har i hvert fald hørt flere forskellige bruge både udtrykket ‘russisk roulette’ og ‘kop og kande’ på Amalsk vis. Men der er ingen grund til at nøjes med at efterligne kendte menneskers selvopfundne udtryk og talefejl – du kan også bidrage til den sproglige ude-viking, ved selv at finde på dine egne udtryk og prøve at udbrede dem – det’ et stykke kage.

Det er alt for omega

Et udtryk der fortjener både sendetid og forlænget spilletid i dette indlæg er udtrykket: ‘det er alt for omega’. For selvom udtrykket mister sin oprindelige betydning, får det samtidig en ny betydning. ‘omega’, betyder blandt andet ‘det sidste’ eller ‘slutningen’ og på den måde kan ‘alt for omega’ betyde: til aller aller sidst, helt i slutningen, eller bare rigtig meget til sidst. Hvis der for eksempel er en cykelrytter i Tour de France, der er virkelig meget bagud. Han er den aller bagerste på etapen og i løbet og cykler virkelig langsomt. Så er han ‘alt for omega’.

Det er alt for omega

På den måde kan misforståede udtryk og talefejl skabe nye meninger. Og måske endnu vigtigere, skabe humor, hvor der ikke er mening, fordi der ikke er mening, hvilket giver mere mening end mindre mere mening. I hvert fald efter min mening.