Denne gang vil jeg tage mig gevaldigt meget i agt for at ikke at plastre et ’fra 90’erne’ eller ’fra 80’erne’ osv. –label på disse udtryk, da det er umanerligt svært at fastslå præcis hvilken tid disse udtryk er blevet brugt, og også fordi jeg mistænker mange af disse udtryk for at stamme fra (og blive brugt i) vidt forskellige tider (og steder).

Nå, men nok om mig. Her får du hvad du har ventet på lige siden du lod øjnene løbe ned over ordene på siden min.

Et par af de ældre

Ryge røv, ryge tyrepik

Dybt godnat

At gå agurk

Du må ha’ spat

De fleste af disse udtryk hører efter min overbevisning, en anden (og ældre) tid til. Måske lige bortset fra ’at gå agurk’, som har en vis tidløshed over sig. Anywho, nu til de lidt nyere.

Med løg på

Nogle af de nyere (som dog kan være ret gamle – alt er relativt osv.)

Fattigt

Fordi

Fatter dykkerbriller/bjælde/hat

Herre, hermo

Noller

Ogginok!

Det siger du jo bare for at få venner

Med løg på

Din nød!

Åndsbolle!

Hallo pomfrit!

Klappe kaje

Ska’ do spille smart?!

Fuk

Nnnnøh! Og hvad så?

Din mor

Handispasser/spasser

Spænd hjelmen

Det sagde hun også i går

Gusten

Stop jer selv

Not!

Spænd hjelmen

Udtryk som ’not!’, ’åndsbolle!’ og ’din nød!’ hører efter min mening til der et sted i 90’erne. Nu plastrer du jo alligevel et ’hører til’ mærkat på udtrykkene, din ogginok! Jovist, men det tilfredsstiller bare min trang til at kategorisere udtryk og hva’ så!? Ska’ do spille smart eller hvad!?

Spurgt!?

Nå, men et, for mig, ret nyt flabet udtryk er ’spurgt’. Et udtryk jeg først lærte at kende her den anden dag. En sprogkyndig facebookbruger definerer udtrykket således:

”De unge/børn jeg har hørt bruge det, bruger det som “er der nogen der har spurgt dig? Nej, så shut up, jeg er ligeglad” – alt i et, flabet ord.”

Og her kan jeg for alvor mærke at jeg ikke er nede med den allernyeste slang, at jeg med andre ord ikke er med på beatet og oppe på dupperne. Og så tror jeg måske jeg ved, hvordan de lidt ældre har det, når de hører udtryk som ’stop jer selv’, ’skal du spille smart’ osv. Det lyder bare ikke pænt – i hvert fald ikke i ører der har en vis alder. Og nu er jeg jo en sprogelsker og generelt ikke en sprogdømmer og alt det korrekte man nu skal sige. Men ’spurgt’ – det er da lidt et forfærdeligt udtryk – eller hvad?

Der findes et væld af forskellige betegnelser for manden og kvinden, men i hvilke situationer er det passende at bruge hvilke betegnelser?

Det kan du lige få lov til at tænke lidt over, mens jeg tager en kop te. Og så forventer jeg en udtømmende redegørelse om 10 minutter. Eller troede du, at jeg ville give dig alle svarene? Det er typisk for jer tøsepigebørn og mandspersoner. Altid forventer i, at skribenten har alle svarene, uden at i selv skal gøre den mindste indsats. Man er vel nok blevet forvent på sine ældre dage. Nå, men lad gå – jeg vil give det et skud.

Mennesker i deres bedste alder

Tillad mig at starte med slutningen. For hvornår er man egentlig i sin bedste alder? Og hvor mange retoriske spørgsmål kommer der i det hele taget til at være i dette indlæg? Jo, svaret er trefold. Eller det er det på ingen måde, men det er bare så sjældent, at jeg får mulighed for at bruge ordet ’trefold’.

Anywho, logisk set er man i sin bedste alder, når man er omkring 18 år gammel. Man er i bedst fysisk form og ens krop er diskuterbart så smækker som den nogensinde kommer til at blive. Det er egentlig bare ned ad bakke derfra. Rart at tænke på ikke sandt?

Og alligevel bruger folk generelt udtrykket ’i sin bedste alder’ om midaldrende mennesker eller straight up gamle mennesker. Og ganske vist vedrører udtrykket ikke kun den fysiske form og fitness, men også den mentale tilstand og livsånd – alligevel finder jeg udtrykket lettere fjollet (præcis ligesom som når udrykket ’60 år ung’ bliver brugt #StopJerSelv, som twitter hashtagget ville have set ud).

Dreng og mand

Nå, men for mænnerne blandt publikum er sagen ikke så kompliceret igen. Man er ‘dreng’ indtil man er omkring 18 år gammel, derefter er man ‘mand’ indtil døden skiller en ad, så at sige. Og selvfølgelig er der talrige andre betegnelser for en mandsperson. Blandt andet ’fyr’, ’gut’, ’herre’, ’filejs’ og ’knægt’. Men generelt er udtrykkene ’dreng’ og ’mand’ forholdsvis dækkende.

Pige, kvinde, dame og kone

Når det kommer til det mere vagina-orienterede køn (konerne), findes der lidt flere alment brugte variationer af kønsbetegnelserne. Selvfølgelig findes der ’pige’ og ’kvinde’, der står overfor ’dreng’ og ’mand’, og mere eller mindre kan bruges med skiftet fra pige til kvinde ved 18-års alderen.

Dette er dog meget mere diskutabelt, end på herre-siden. For mens nogen mener, at skiftet fra pige til kvinde sker, når pigen får sin menstruation, bruger andre først udtrykket ’kvinde’, når hunkønsvæsnet er i 30’erne, eller måske når hun har fået børn – meningerne om dette er mangeartede.

Anyways, udtrykket ’dame’ bliver generelt brugt om middelaldrene eller ældre kvindfolk – til tider med ordet ’fin’ foran. Personligt bruger jeg udtrykket ’dame’ om piger og kvinder i alle aldre – bare for at ruske lidt op i sproget (og derudover også om kærester – uafhængigt af køn).

’Kone’ er et lettere gammeldags udtryk, der også generelt bliver brugt om ældre damer. Dog har dancehall bandet Bikstok Røgsystem givet ordet et godt gammeldags revival, da de bruger det helt generelt om kvindfolk i alle aldre. Hør for eksempel hittet ’DK’s koner’.

kvindfolk

Og hvorledes bevæger man sig elegant fra dancehall til ordet ’hustru’, imens man stiller endnu et retorisk spørgsmål? Jo, ser du, ’kone’ bliver ofte brugt som synonym for hustru, der igen er udviklet af ordet ’husfrue’ – fruen i huset. Hvilket står overfor det engelske (og gamle danske) ’husbond’ – ’husbonde’. Disse betegnelser binder på fornem vis hjemmet og ægteskabet sammen, hvilket giver meget god mening.

Manden og damen

Til slut vil jeg påpege en finurlighed ved brugen af disse kønsbetegnelser i en bestemt situation; når forældre skal forklare noget til deres børn, hvilket indbefatter en mand eller kvinde, der tilfældigvis er i nærheden.

Her bruger forældre uden undtagelse betegnelserne ’manden’ og ’damen’, og mens ’manden’ er forholdsvis neutral, kan ’damen’ virke lettere stødende, hvis det pågældende kvindfolk ikke er en dag over 40.

Hvorfor kan man ikke i stedet bruge betegnelsen ’kvinden’, ’konen’ eller måske endda ’frøkenen’, kvindfolket’ eller ’tøsepigen’? Og til det mere penis-orienterede køn: ’herren’, ’gutten’ eller ’karlen’? Bare for at forny sproget lidt og samtidig lære børnene nogle flere kønsbetegnelser.

Det var vel nok en køn omgang.

Ja, hvad er bedre end at slutte af med en god (læs: virkelig ringe) joke? Kan svaret være endnu et spørgsmål?