Hvordan stand-upper George Carlin?

George Carlin behandler emner såsom politik, religion, sprog og ting der generelt irriterer ham. Og med et enestående skarpt blik for det ulogiske og absurde i forskellige hverdagsfænomener, er hans stand-up (som alt god stand-up jo er), noget mange kan relatere til. Man kan med rette beskrive ham som en sur gammel mand, men måden han brokker sig på er sprogligt og logisk set til tider på grænsen til det geniale.

George Carlin om ‘Soft Language’

I dette indlæg fokuserer jeg naturligvis på et af de sproglige aspekter af livet som George Carlin behandler – nemlig soft language. Man kan oversætte det nogenlunde med ’blødsødent sprog’, selvom det yder udtrykket hundrede procent retfærdighed.

I denne del af hans show ’Doin’ it again’ fra 1990 snakker han om eufemismer (andre ord for noget) der gør sproget blødsødent; udtryk der pakker de simple facts ind i et tæppe af uigennemtrængelig sproglig beskyttelse fra realiteterne. Et ’soft language’ der beskytter én fra sandheden ved at forklæde udtrykkene og gøre dem mere distancerede, end de måske egentlig burde være.

Ikke George Carlin

Fra ‘Shell shock’ til ‘Post traumatic stress disorder’

Eksempelvis nævner Carlin udtrykket Shell shock fra 1910’erne, der senere blev til Battle fatigue (1940’erne), som blev til Operational exhaustion (1950’erne) og endelig til: Post traumatic stress disorder (1960’erne) (sidstnævnte bruger vi så vidt jeg ved stadig i dag).

Hans pointe er, at der er meget langt fra Granatchok til Post traumatisk stress syndrom; den meget direkte og enkle version af ordet fra gamle dage er blevet udskiftet med den meget længere, mindre voldsomme og mere kliniske og forklædende betegnelse. Hvorfor ikke bare kalde en granat for en granat? Er det en form for politisk sprog-spin for at få krigsrelaterede udtryk til at lyde mildere? Kan vi ikke længere tåle at høre og kalde tingene for hvad de egentlig er?

Andre eksempler han nævner er: false teeth – dental appliances, car crashes – automobile accidents, house trailers – mobile homes, kill people – neutralize people, deaf – hearing impaired og den dejlige: ”Poor people used to live in slums – now the economically disadvantaged occupies substandard housing in the inner cities”.

PTSD

Fra krigsministeriet til forsvarsministeriet

Og manden har jo fuldstændig ret. På dansk kan det eksemplificeres med at forsvarsministeriet i gamle dage hed krigsministeriet; se det er da et fokusskifte, en helt modsatrettet sproglig indpakning – og der er vel at mærke tal om nøjagtig den samme ting. Det viser i høj grad sprogets magt, og der er garanteret mange andre eksempler på ’soft language’ på dansk. En variant af dette er i øvrigt de engelske job titler vi bruger på dansk (som du kan læse mere om i dette indlæg).

Sjove og intelligente youtube klip med George Carlin

’Soft language’ er bare én af rigtig mange gode og sjove pointer George Carlin har, og han er bestemt et besøg på youtube værd. Som en lille bonus har jeg derfor opstillet en række af mine favorit George Carlin youtube-klip. Nyd.

English Language

Commercial Bullshit (læs i øvrigt mit indlæg om Økologi-retorik her)

10 commandments

A Place For Your Stuff

Soft Boy Names

White People

Fear Of Germs

List Of People Who Ought To Be Killed

Er glasset halv fyldt eller er det halv tomt?

Under alle omstændigheder deler Matthesen fokus op i det positive og det negative; er glasset halv fyldt eller er det halv tomt? Og der er en universal sandhed i at man kan have et basalt positivt eller negativt perspektiv overfor en given situation, person, begivenhed eller lignende. Man kan se det som en fordel eller en ulempe.

‘Graduation goggles’ og ‘beer goggles’

Men ens fokus, eller de briller man tager på i forskellige situationer, kan være en del mere komplicerede end bare positive og negative optikker. Man kan for eksempel have forskellige briller på alt efter hvilke mennesker man er sammen med, hvilket selvfølgelig også påvirker, hvorledes man opfører sig. Og som de så fornemt viser i serien How I Met Your Mother, kan man for eksempel have graduation goggles på; altså have de briller på, der svarer til ens tilgang til tilværelsen da man gik i skole, gymnasiet eller lignende. Eller man kan have beer goggles på, hvilket for eksempel bevirker at personer fra det modsatte køn lige pludselig bliver 400% mere attraktive. Dette kan også betegnes som en optik, et perspektiv man ser verden ud fra, om end det er fremprovokeret af alkohol. Og ligesom med graduation goggles kan beer goggles radikalt ændre den måde man opfører sig på, måske netop på grund af ens ændrede optik.

Graduation goggles

Det kan i hvert fald være en fordel at være bevidst om, hvilke briller man tager på i en given situation (og at der kan være andre optikker man kan se samme situation ud fra), idet denne bevidsthed giver én muligheden for at vælge, hvilket fokus man ønsker og hvilken tilgang til situationen man får mest ud af.