Og naturligvis er forklaringen at mange af disse faste vendinger og ordsprog ikke skal forstås bogstaveligt, men i stedet metaforisk. I tilfældet med at skrive sig noget bag øret når man skal huske på noget, giver det mening, hvis man tænker på, hvad der ligger inde bag øret – altså hjernen, som man jo bruger til at huske med.

Jovist, men så skriv da noget jeg ikke allerede vidste.

Bevares, det kan være at der er nogle af vendingerne på denne liste, du ikke kender til og i øvrigt er der også en del af disse faste vendinger jeg i hvert fald ikke kender den logiske forklaring på. Hvis du kender en forklaring, må du hjertens gerne bidrage med den.

Anyways, her er listen med ordsprog og faste vendinger der på en eller anden måde ikke helt giver mening – i hvert fald, hvis man prøver at forstå dem bogstaveligt.

1. Ellers falder der brænde ned

2. At tage benene på nakken

3. Der er ingen ko på isen

Ingen ko på isen

4. Slå på tråden

5. Med håret i postkassen

6. Det koster det hvide ud af øjnene

7. Du har ret, du skal hænges ved daggry

8. At stikke op for bollemælk

9. Lokummet brænder

10. Stikke en finger i jorden

11. Skyde papegøjen

Skyde papegøjen

13. Så er den ged vist barberet

14. Og vi tager den lige én gang til for prins Knud

Grunden til at nogle af disse udtryk kan være svære at forstå i dag, er at de stammer fra gamle dage. Til dels kan nogle af ordene i sig selv derfor skabe vanskeligheden – fx bollemælk og til dels kan sammenhængen og historien bag udtrykkene være svær at afkode. Hvem var fx Prins Knud og hvilken sammenhæng er der mellem agurkesalat og bønder?

Og selvfølgelig kan man sige at overskriften på mit indlæg er lidt vildledende idet man sagtens kan finde meningen med alle disse måske umiddelbart ikke forståelige vendinger og udtryk ved at læse sig frem til betydningen. Så ja, alle udtrykkene giver på en eller anden måde mening, hvis man går ind og studerer dem. Men de umiddelbare bogstavelige betydninger kan nu også medvirke til en del morskab.

Vejrudtryk

Inden for det meteorologiske felt findes der også et par udtryk der umiddelbart ikke giver meget mening. Fx udtrykket ’det blæser en halv pelikan’. Og det tætteste jeg kan komme på en forklaring på det udtryk er, at pelikan minder om og rimer på ’orkan’. Men hvis du har en bedre og mere fyldig redegørelse for udtrykkets etymologi, så skal du skam ikke føle dig for fin til at byde ind i kommentarfeltet nederst.

Så har vi vendingen ’det regner med skomagerdrenge’, som man kan sige når det regner kraftigt og med store regndråber – også kaldet ’i lårtykke stråler’. Der findes ikke rigtig en entydig forklaring på det store tre gange dobbelt v, men formodentlig hænger udtrykket sammen med at skomagerlærlinge i gamle dage skulle være særligt vilde når det regnede, og at de plaskede rundt i vandpytterne ude på gaden.

Regner skomagerdrenge

Det regner med..

Og netop dette ’det regner med’-udtryk er ret interessant, hvis man kigger på, hvilke udtryk man bruger for det samme fænomen i andre lande. På engelsk er det fx ’katte og hunde’ det regner med mens det i det svenske regner med søm. På Island regner det med ild og svovl og på finsk regner det med ’vrede kællinger med harver på ryggen’. Ja, noget kan de de finnere.

Det er den måde du siger det på

Mangt et lækkert ord er kommet fra de unge park-drenges munde gennem årene. Her kan bl.a. nævnes ’Vajayjay’ – en forvanskning af ’vagina’.

Anyways, nu er det jo ikke blot de ord, der bliver sagt, som kan være sammensat humoristisk. Det humoristiske afhænger også i høj grad af, hvorledes ordene bliver sagt. Og netop her har South Park en, efter min lettere ydmyge mening, yderst smækker humoristisk kant.

They took our jobs

Argumentationen for denne humoristiske kant er, som så meget anden godt, naturligvis trefoldig. Det første eksempel har jeg valgt at kalde ’They took you jobs’ – af den indlysende grund, at det er netop det, der bliver sagt på en mildest talt fin måde. Du kan se klippet her.

Her bliver sætningen fordrejet i udtalen, så den virker mest Hill Billy Red Neck White Trash agtig som overhovedet muligt. Stor applaus herfra.

White trash

Do you know what I am saying?

I det andet eksempel skal den altid herlige karakter ’Butters’, være street, og meget bandeagtig (bande rimer på tante), og når han udtaler det alment brugte udtryk, gør han det helt normalt og uden nogen former for bandeagtig tale, hvilket giver en smuk kontrast til det bandemiljø han er i, hvor det normalt bliver udtalt som ’know ’m sayn’?’ – sådan ca.

Bande

Motorcykellyde

Endelig har vi det sidste eksempel, der ikke så meget er en sætning eller for den sags skyld et ord, men egentlig bare nogle motorcykellyde. Du kan se klippet her.

Med stor bravur latterliggør serien folk der kører på motorcykler ved at lade dem sige motorcykellyde, hvor end de befinder sig. En ret så fin måde at fortælle, hvordan nogle folk der kører på motorcykel, lidt oftere burde få en tår sur mælk eller, hvordan de bare fortjener at få en fugleklat i hovedet bare en lille smule mere end os andre, når de helt unødvendigt larmer ad Helgolands til.

Du kan se klippet her.

Bikers

Nå, men det var min lille hyldest til serien, South Park. Hvad synes du er det fedeste sproglige serien, ordmæssigt eller lydmæssigt? Kom gerne med din kommentar nederst på siden, mmkay.

No shit Sherlock!, tænker du måske, men vi laver næsten alle sammen disse sproglige fejl i ny og næ eller som minimum en gang i mellem. Og nogle gange gør det det ikke lettere, at der ligger en smule logik i det fejlagtige udtryk. Som fx at ’englandsis’ kunne være noget is, der befinder sig i England et sted.

Anywho, jeg har fundet en lille samling af disse sjove sprogfejl til dig og dig alene. Så skru ballerne sammen, læn dig tilbage og find ud af hvor humlen egentlig ligger begravet.

Hvor humlen ligger begravet

1. Prostituerede æg
2. Bordståender
3. Europas vidner (Jehovas vidner)
4. Mord på åbenlys gade
5. Der er ingen grænser for, hvad man ikke kan bruge den til

Misforståede ordsprog og talemåder

Og under misforståede ordsprog og talemåder finder vi disse friske eksempler:

1. At score papegøjen
2. Jeg roste ham i høje skyer
3. Jeg sad lige på tungen
4. Så er vi ved at være ude på tyndt vand

Jeg roste ham i høje skyer

Disse kan du i øvrigt finde mange flere eksempler på i dette indlæg.

Børnesprog

Børnesprog, som jeg tidligere har skrevet om, flyder også over med sjove sproglige fejl. Fx:

1. Hemlikopter
2. Molubiltelefoner
3. Lakrids-skibe
4. Konstiktakt

Og der har vi det. Det handler om at holde tungen lidt i munden, hvis man vil undgå disse sprogfejl. Men man kan jo også tage kækheds-hatten på og bruge de fejlagtige, men sjove, udtryk intentionelt – eller med vanilje som en certificeret onkel-humorist ville udtrykke det. På den måde kan man skille sig lidt ud fra mængden og måske endda være lidt ud over det usædvanlige og du ved, ligesom sætte prikken over det hele.

Og dem skal I da hverken snydes eller bedrages for.

Flere vittigheder i onkelhumoruniverset

1. I vores lokale telefonbog var der i mange år en gårdejer – Jens Udengaard.

2. Så er der Jørn Blæser fra Hornbæk.

3. Og Kim Schäfer fra Hundested.

4. Det er pisse træls at være dværg, når man bor i Højbjerg.

5. Det er ikke de sløve der kommer fra Skæring.

6. Hvis man vil lære eleverne noget, så sender man dem til Terp.

7. Skifter en mor køn hvis hun flytter til Farum?

8. Lige som en far skifter køn, hvis han flytter til Mors.

9. Ville en tegner være glad for at blive sendt til Bloksbjerg?

10. Er det hensigtsmæssigt at bo i Sengeløse, hvis man i forvejen har svært ved at sove om natten?

Sengeløse

11. Hvis man bor i glashus, så er det mest sikkert i Stenløse.

12. Og så var der den om pokerspilleren fra Esbjerg.

13. Skæve børn leger bedst i Hashøj.

14. Det er sløje tider for indbrudstyve i Låsby.

15. Jeg kender rent faktisk en der hedder Steen, som er fra Stenløse. Der kunne han jo selvsagt ikke blive boende.

Sten fra Stenløse

Endnu en gang tak til den smækre facebook-sproggruppe for at bidrage i overordentlig væsentlig omfang.

Og mon ikke du har en onkelagtig vittighed, der tager udgangspunkt i en by? – måske endda din by? Såfremt denne antagelse er korrekt, vil jeg ikke udelukke at jeg vil lette frisk på hatten, hvis du skriver dit bidrag i kommentarfeltet.

Tuttelu.

I mellemtiden har jeg opdaget en række nye udtalefejl, som jeg sys at du også skal have glæde af.

En række lækre udtalefejl

1. Badmington

2. Indentitet

3. Kontigent

4. Helsinør

5. Endrup station

6. Tommelstok

7. Gymlastik

8. Gymmastik

9. Bæefter

10. Sjosjaldemkratied

11. Lomserklæde

12. Sokolade

13. Enogtrelve

14. Rorange

15. Nomtørklæde

16. Komfirmere

17. Pogram

18. Dyrs sommerland

19. Bambulance

Bambulance

20. Delektiv

Og endeligt en meget særlig slags vinduer, der kun findes i bestemte bydele:

21. Forstadsvinduer

En stor del af disse udtalefejl bliver begået begrund af, at det simpelthen er lettere at sige ordene på denne fejlagtige måde. Det er altså det rent tekniske aspekt – hvor de forskellige vokal- og konsonantlyde ligger i munden og den slags – der udmunder i disse fejl.

Freksempel flyder talen nemmere for nogle, når de indsætter et ’r’ foran orange eller et ’b’ foran ambulance. Derudover forsvinder en række konsonanter fra en del ord på listen – igen fordi ordene på den måde teknisk set bliver nemmere at udtale.

Når to ord bliver til ét

Du står nede i din lokale Super Hest, du køber måske nogle rorange nomtørklæder og bæefter køber du freksempel enogtrelve stykker sokolade.

Sokolade

Når du så har betalt, stiller ekspedienten ofte et ganske bestemt spørgsmål – nemlig: ”Skal du have en bongmæ?”.

Denne replik er blevet kastet over kassen i Kvickly så mange gange at ordene ’bong’ og ’med’ simpelthen er smeltet sammen til det frække ord: ’bongmæ’.

Og sådan forholder det sig også med en række andre ord. Freksempel: ”Skal du halakrids?” Og selvfølgelig skal man da halakrids!

Denne ’når to ord smelter sammen til ét’ –praksis vælter til tider over i kategorien børnesprog, som jeg også tidligere har skriblet lystigt om. Dette får du et yderst fornøjeligt eksempel på i denne meget fine sætning: ”Mor, må vi godt få tedessert i dag?”

Det minder mig i øvrigt om da jeg var en purk og binge-lyttede til Kim Larsen. For mig hang fornavn og efternavn uløseligt sammen, således at det blev til ét ord ’kimelarsen’ – ganske uden at tænke over at det hang sammen med fornavnet ’Kim’ og efternavnet ’Larsen’.

Ja, så kan du placerer dette i din pibe, hvorefter du kan ryge det, som man siger.

8 almene skriftsproglige fejl

For at udbrede den korrekte sprogbrug, hvilket jo er en del af det at have en sprogblog, har jeg samlet 8 af de mest almindeligt forekommende skriftsproglige fejl, med dertil hørende små huskeregler der kan hjælpe dig med ikke at begå fejlene. Vær så artig:

1. Fejl med –r

Ordet skal ende på -r hvis man kan indsætte cykler i stedet for det ord man er i tvivl om:

Hvordan ændrer (“cykler“) jeg brugernavnet?
Ordet skal ende på -e hvis man kan indsætte cykle i stedet for det ord man er i tvivl om:

Du kan ikke lære (“cykle“) teksten udenad

2. Ligger eller lægger?

Prøv at putte ’sidde’ [ligge] og ’sætte’ [lægge] ind i stedet for det ord du er i tvivl om. Så kan du høre forskellen.

Jeg sidder bogen på bordet, eller jeg sætter bogen på bordet?

3. For eller får?

Får er nutid af ‘at få’. Og som regel er der tryk på ordet.

Får du en bil?

For kan både være forholdsord, biord og bindeord. Og som regel er der ikke tryk på ordet.

For lidt bacon er aldrig godt.

Hvis du kan sætte må få ind i stedet, er det får der er det rigtige ord.

4. Sin/sit/sine eller hans/hendes/deres?

Hvis grundleddet og ejermanden af genstanden er én og samme person, bruger man sin/sit eller sine.
Det kan gøre det overskueligt og mere indlysende, hvis man sætter navne på, når man er i tvivl.

Hvis Peter sætter sig op på Peters egen cykel, så hedder det:
Han sætter sig op på sin cykel.
Hvis Peter skal hjem til Peters egne forældre, så går han hjem til sine forældre.

Er grundleddet i flertal, bruger man deres: de drikker deres øl, og spiser deres mad.

Når en tredje person bliver blandet ind i det, er der følgende regler:

Hvis Peter sætter Katrine op på Katrines cykel, så hedder det: Han sætter hende op på hendes cykel, og sætter han Katrine op på Eriks cykel, så sætter han hende op på hans cykel.

5. I et eller to ord?

Ovenpå, indeni, udenfor. Skal de skrives i et eller to ord?

Hvis et af disse ord står til sidst i en sætning, kan du godt regne med, at det er i ét ord: Jeg går ovenpå. Brevet ligger indeni. Bilen holder udenfor.

Hvis det står foran et navneord, kan du godt regne med, at det er i to ord: Jeg står oven på stolen. Hun sidder uden for huset. Han er dum oven i hovedet.

6. Nogen eller nogle?

Kan man bruge én eller anden, så kan man godt regne med, at ordet nogen er rigtigt at bruge. For eksempel: Er der én eller anden, der lige gider vaske op?

Hvis det derimod klart skal dreje sig om et par eller flere, må man hellere bruge ordet nogle.

7. Ad eller af?

Når det er langs med, hen mod eller gennem noget hedder det ad.

At kælke ned ad en bakke.

At læne sig op ad en mur.

Når det er en årsag, anledning eller væk fra noget hedder det af.

Jeg dør af grin.

At tage gryden af komfuret.

8. -ene eller -ende?

Mange navneord/substantiver på dansk bøjes på denne måde:
En stol, flere stole, alle stolene.
Hvis du ikke ved, om ordet skal ende på -ene eller -ende, så prøv om du kan bøje det på den måde. Kan du det, så kan du godt regne med, at det er et navneord, og så skal ordet ende på -ene.

Den lange tillægsmåde med endelsen -ende bruges til enten at beskrive eller vurdere navneord eller til at fortælle om den måde, et eller andet foregår på.
For eksempel:
Den lille dreng kom hjulende på sine små ben.
Hun så på ham med bedende øjne.

Bedende øjne

Og der har du det. En række af de mest almindelige sproglige fejl, om end en langt fra udtømmende række. Men det er dog en start.

Og eftersom det er fjollet at forklare noget selv, som andre allerede har forklaret på udmærket vis, har jeg tyvstjålet en del af hjælperådene og definitionerne fra sproget.dk og systime.dk.

På sproget.dk kan du i øvrigt læse om en masse andre typiske sproglige fejl, og få 100 procent styr på dit skriftsprog.

Vilde bandnavne

Og hvis vi starter med at kaste blikket på nogle dancehall bandnavne, begynder pudseløjerlighederne allerede her. Bikstok Røgsystem er måske det mest kendte dancehallband herhjemme. ’Bikstok’ er en sammensætning af bik – en fordanskning af ’big’, altså ’stor’ – og stok, der er en metafor for penis.

Så altså Bikstok = Stor Pikkeman. Derudover spiller de også på flertydigheden i ordet ‘Bikstok’, hvilket vil sige at det også kan fortolkes anderledes.

’Røgsystem’ er en reference til de Jamaicanske Sound Systems, der er en gruppe af DJ’s, som spiller ska, reggae og rocksteady musik; genrer som dancehall har sine rødder i. Det er altså en hyldest til disse Sound Systems.

Ordet ’røg’ henviser til rygeren, Mary Jane, fjolletobak, tjald, pot; kort sagt: hash, hvilket også er en vigtig del af dancehallgenrens kultur.

Herudover findes Vild $mith. De er godt nok en rap-gruppe, men en del af deres musik indeholder alligevel dancehall-elementer. Navnet er naturligvis en omskrivning af den amerikanske skuespiller og musiker Will Smiths navn, og dollartegnet er et symbol på bling, penge og refererer til den amerikanske rap-kultur.

Dernæst har vi Djämes Braun, der også virkelig har fundet ’se vi staver alternativt’ banneret frem. Navnet er selvfølgelig en omskrivning af funkstjernen James Browns navn, og hvorvidt der ligger en betydning i at Braun er stavet på samme måde som det mærke, der producerer køkkenmaskiner, skal jeg ikke gisne om. Gruppen betegner i øvrigt sig selv som en reggae-gruppe.

Funk

Vilde tekster

Udtrykket ’at have det vildt’ er som bekendt det nye sort, hvilket er grunden til jeg benytter ordet ’vildt’ i næsten samtlige overskrifter.

Anyways, i sangen ’Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge’ med Djämes Braun høres denne tekstbid:

Kom og køb noget karma skine, Karmasan ost, brug dine penge.

Og omkvædet i ’Duft af Ba-Cone’ lyder således:

Aiiii-jo

Der dufter af ba-cone

Aiiii-jo

Så la’ mig vær’ din Stallone

Aiiii-jo

Jeg ku gi’ dig millione

Aiiii-jo

Fra min konto i Skåne

Der er en klar leg med sproget i for eksempel udtrykket ’karma skinke’, og ikke mindst en udfordring af grænserne for, hvad der kan rime på ba-cone (’ba-cone’ er i øvrigt en vaffel lavet af bacon, fyldt med røræg).

røg

Et enkelt kig på Bikstok Røgsystems tekst til nummeret ’Cigar’, afslører en vild leg med ordene og et decideret fjollet sprog, der i øvrigt også gennemsyrer deres andre tekster.

”Tjek mit guldur – tjek min fugl i mit guldbur
De tror jeg er skør, når jeg fodrer den med bulgur”

”Nu bor jeg paa Hong Kong kineser hotel
Og jeg lever af spæk fra en sæl”

”Penge – gir dig adgang til smukke numsepiger”

Ja, dejligt er det når bikstokken svinger og penge, sex og sort humor er på plakaten. Og denne genre giver på en eller anden måde plads til legen med sproget, når fjolleteksterne bliver forenede med dancehall rytmerne og konerne bliver vilde.

Herfra skal lyde en anbefaling af, at dykke ned i de danske dancehall/reggae/hiphop -tekster. Og du kan eventuelt starte med at lytte til de 3 nævnte bands.
Ha’ det vildt!

Logik i garderoben

Forleden sad jeg og kiggede på et skilt, hvorpå der stod ’garderobe’ (hvilket man jo ofte gør). Og pludselig begyndte det sproglig-logiske center i min hjerne at spinde helt ukontrolleret, og jeg begyndte at overveje, hvilke betydninger der egentlig ligger i ordet ’garderobe’.

’Garde’ og ’robe’

Og som så ofte, må man ty til det engelske sprog for at finde den logiske forklaring. ’Garde’ er her en variation af ordet ’guard’ – altså ’vagt’. Vi kender i øvrigt også ordet ’garde’ eller ’garder’ fra de kongelige livgarder, der som bekendt også er vagter.

Livgarden

Derudover har vi ordet ’gardere’, som i ’at gardere sig’ – altså beskytte sig selv. Og dermed ligger betydningen i ordet tæt op af betydningen ’vagt’ – fordi vagten også beskytter.

På engelsk betyder ’robe’, ‘kåbe’ (som i for eksempel ‘badekåbe’), men eftersom en garderobe ikke udelukkende vogter badekåber (selvom man helt klart burde lave en sådan garderobe), må man ty til det spanske sprog, for at finde en mere passende mening i ordet. På spansk betyder ’ropa’ ganske enkelt ’tøj’. A’et i slutningen af ordet er simpelthen bare den feminine endelse på ord på spansk. Og naturligvis er tøj feminint.

Så garde = vagt, og robe = tøj. En tøjvogter, noget der vogter og passer på tøjet, hvilket jo passer meget godt til en garderobe; en bodyguard vogter din krop (så at sige), en livgarde vogter dit liv, og en garderobe vogter dit tøj. Et voila! Sproglig logik lige i dit fjæs.

Bodyguard

Andre ’garde’-ord

Man kunne i øvrigt snildt kalde et alarmsystem eller en lås for en husgarde eller en gardebil. Eller hvad med en gardefod (sko), eller en gardemad/gardemam (et køleskab)? Ja, mulighederne er talrige.

Og hvorfor ikke benytte denne ordbog til en form for ord-renæssance for en række af disse gamle danske ord? For eksempel kunne man snildt benytte sig af ord såsom:

Fissel tud

Gamle danske ord fra Moths ordbog

Fissel-tûd. en kaldes den, som ei kand tie.  

– Vi kender vist alle sammen sådan en rigtig fisseltud-type, der bare aldrig holder op med at snakke.

Dàg-sladder /en/ kaldes den, som driver dagen bort, med unyttig snak.

– Lidt i samme kategori finder vi en dag-sladder, der ikke får bestilt noget, men i stedet driver den gevaldigt af.

Kladdre /at/ er at sladdre. gøre unyttigt arbeid.

– Kladdre er simpelthen et dejligt alternativt ord til ’at sladre’.

Prouste-mave. dvs. en stôr mave.

– Hermed er vi rykket over til de krops-relaterede udtryk. Og ja, forklaringen siger (forklarer) lidt sig selv.

Jette, Jokel, Jyte, Jøte /en/ter. Er en mere en gemên høi Mand.

– Næste gang du støder på en usædvanlig høj mandsperson, har du nu flere muligheder for, hvad du kan kalde ham.

Kvinde-pit /en/ Clitoris.

– Måske spørger du dig selv: ‘Har vi egentlig brug for flere navne for ‘klitoris’? Og svaret er naturligvis: ’ja’.

Efternon. Er eftermiddag.

– En dejlig blanding af engelsk og dansk. Ja, angliseringen startede tidligt i det danske sprogs historie.

Sable af /at/ Er at overvinde.

– For eksempel: ”Jeg fik virkelig sablet den forkølelse af hurtigt”.

Tabst /en/ Er skade, som mand fâer ved det mand taber noget.

– mig bekendt findes et sådan ord ikke i vores nutidige danske sprog. Og specifikke ord, er bare generelt fantastiske (det betyder altså ‘en skade man pådrager sig, når man taber noget’).

Mai-kissebær /de/ kaldes kissebær, som bliver tilig moene.

– Ordet ‘kissebær’ er en meget fin variation af ‘kirsebær’, som man snildt kunne tage op igen. Det har desuden lidt børnesprogs-karakter.

Endelig har jeg udvalgt 2 ord, som efter min mening bør få en øjeblikkelig ny betydning:

Bòg-nar /en/ kaldes en bòggek.

– Det er (for mig) usikkert, hvad dette udtryk egentlig indbefatter. Men i hvert fald kunne det være et nedsættende udtryk om en person der læser virkelig mange bøger, og som resultat, er overdrevet bedrevidende omkring alt. En bog-nar.

Salsadelle. inc. Salsadelkla. Var før de Ilerkaoners by i Tarragoniske Spanien, nu en landsby i Valens. ligger elve mile nôrdost fra Segorbe by.

– Som du kan se betegner ordet en by i Spanien, men det kunne for eksempel sagtens have betydningen ’en frikadelle dyppet i salsa’.

Salsadelle?

Og hermed vil jeg på den kraftigste opfordre alle sprogentusiaster (læs: nørder) til at gå på opdagelse i den gode hr. Moths ordbog. Der er mange fine udtryk og det koster ganske gratis.

Og ud fra den sætning kan man næsten forestille sig, hvordan hendes forældre har prøvet at forklare faderens arbejde for hende: ”Derinde i de huse arbejder far, han er chef” – Hvorefter pigen har tænkt: ”Det var da 3 pænt høje huse, dem må han så være chef for – altså er han chef for 3 højhuse”.

Den slags simple børnelogik har en forunderlig kvalitet over sig; en fantastisk naivitet og uskyldighed, der er fascinerende, også på et sprogligt plan.

Og selvom dette børnesprog meget ofte er upræcist, lettere forvirrende og decideret fyldt med sproglige fejl af diverse slags, fanger vi voksne næsten altid betydningen.

Jeg har før nævnt børnesprogs-sætningen ”Vi går lige ned og laver på taburetterne” – der som bekendt ikke er ens betydende med, at de gør toilette på taburetterne, men snarere at de arbejder på konstruktionen af dem.

Vi går lige ned og laver på taburetterne

Derudover laver børn tit datid/nutids-fejl. For eksempel er det forholdsvist normalt, ved en leg mellem to børn, at høre sætninger a la: ”Så sagde vi at du er hunden”, hvilket jo på mange måder er en rigtig dejlig sætning.

En anden type sproglige fejl børn ofte begår, kan placeres i kategorien under de mere ’nuttede sprogfejl’. Her tænker jeg på børn, der stadig er ved at lære at tale korrekt, og derfor bytter rundt på bogstaver og stavelser i enkelte ord og tilføjer andre stavelser og bogstaver, som det nu passer dem.

’Baktus og kaktus’, ’Pashetti’ og ’keptjup’ er klassikere indenfor denne disciplin.

Og ved research i den dejlige fjæsbogs-gruppe ’Sprogbøffer & sprogjuveler – Facebooks sprogencyklopædi’, har jeg udarbejdet en mindre liste med en række af disse ’nuttede sprogfejl’:

Nuttede sprogfejl

Komfritter (Pomfritter)

Kopkorn (Popcorn)

Forgaga (forskrækket)

Konstiktakt (stikkontakt)

Handvane (vandhane)

Lakrids-skibe (Krigsskibe)

Statulle (Statue)

Molubiltelefoner (Mobiltelefoner)

Storkomfritten (Stor-konflikten)

Bandtasta (Tandpasta)

Himmelkopter (Helikopter)

Bandtørste (Tandbørste)

Pakkegøje (Pappegøje)

Kurtis (Turkis)

Pakkegøje

Og til jer forældre derude bag skærmene: Lad nu være med at rette disse uskyldige sprogfejl, når børnene er små; i hvert fald ikke dem alle sammen. Lidt leg med sproget er sundt, og de skal nok lære at sige det korrekt med tiden. Jeg kender i hvert fald ingen (ikke retarderede) voksne, der siger ’molubiltelefon’ eller ’pakkegøje’.

Anywho, en del af ordene på listen benytter det såkaldte ’bakke snagvendt’ -princip, som jeg tidligere har skrevet om– for eksempel ’bandtasta og ’kurtis’ (hvor forbogstaverne i to ord eller to dele af et ord bliver byttet rundt – missetand).

Børnelogik, ‘lu’ som andet led og ‘ulle’ som endelse

Flere andre ord på listen er også ret interessante i deres opbygning. Ordet ’himmelkopter’ indeholder for eksempel en dejlig logik – en helikopter flyver på himlen, derfor en ’himmelkopter’.

Og ideen med at indsætte et ’lu’ som andet led i et ord (molubiltelefon), tilføjer en interessant rytmisk legende kva-lu-litet til mange ord og udtryk.

Molubiltelefon?

Herudover er ideen med at ændre endelsen på et ord til ’ulle’ (statulle), for at gøre det mindre seriøst, intet mindre end fantastisk. For eksempel kommer denne overskrift i avisen Ekstra Bladet til at lyde således: ”Danske Bank sigtet for alvorlig kursmanipula-tulle”. Og pludselig lyder det mere som en leg i børnehaven, end som en alvorlig sag om økonomisk bedrageri.

Tak til facebook-gruppen for virke-lulle gode og fa-lu-scinerende eksempler.